Jeg kan lige så godt være ærlig: jeg er ved at være dødtræt af rettigheder! Men lad mig bare være lidt mere præcis: jeg er dødtræt af, at høre folk påberåbe sig rettigheder, som de hverken formår at tilkæmpe sig eller forsvare... Lad dem rende og hoppe, skrige og hvine som de kvinder de er: DE ER IKKE FRIE MENNESKER!
Jeg forfattede et lille stykke poesi engang for længe siden:
Livets stemme
Lyt til mig menneske! Thi jeg er din befaler, din vilje. Du er min hjerne menneske, og jeg agter at bruge dig. Du er mit fineste våben: et sværd jeg kan drage, thi jeg er overvinderen. Elsk mig som jeg elsker dig, thi jeg er din vilje og din skæbne.
Jeg vil bruge dig og derved gøre dig mægtig, og sammen vil vi overvinde alt som er svagere, og såre alt som er mægtigere. Thi du er mig, og jeg er dig; du er min tunge og mit sværd menneske, og jeg vil slibe dig og ofre dig, og som tak vil jeg se til, at blodet flyder på din æg, og du vil føle, at du er til, når du du smager dets salthed og varme.
Hvis du hviler, og din æg bliver sløv, da vil jeg lyne dig mod klippen, og mod fjender som vil kløve dig, og jeg vil omsmelte dig og bruge ny legering, thi du er min hjerne menneske, og du skænker mig visdom, som jeg skænker dig liv.
Oh hjerne, er du dog ikke mit smukkeste værk, mit mægtigste våben, aldrig har jeg på dage erobret med muskler, hvad hjernen ikke klarer på timer.
Hvor jeg er svag, bøjer jeg mig nu, men jeg vil ofre dig menneske, for at overvinde, hvad der er mægtigere end mig. Jeg vil overvinde og herske, og hvor jeg hersker, skal min lov gælde. Vær kun sikker på en ting menneske: din evige undergang vil være min sejr for bestandigt!
Tror du ikke, at jeg elsker dig, tror du, at jeg kun vil dig det onde? Da tro om igen, Thi jeg er alene din mening. Min vilje til magt er dit sande mål: at herske over alt eller gå til grunde.
Jeg hører, at du taler til mig om nåde; om at vise storsind og lade dig leve i fred; du tror da vel ikke, at krigen er undgåelig, at voldtægten og torturen og drabene og al samlet lidelse er undgåelig? Menneske, du er mig, og jeg er dig, jeg er din vilje, og jeg vil overvinde din tåbelighed, thi jeg er overvinderen.
Jeg er livet: jeg er din befaler. De svage som skråler højst, de som påberåber sig at være livskunstnere, de romantiske fjolser, der tror på nydelse som mål, de, der kalder sig gode: de vil erfare, at livet tilhører den som kæmper, og betragter, hver kamp som middel til nye kampe. For jeg er blot ved begyndelsen: mit mål ligger fjernt; mægtige vidder er endnu uoptagede. Mod dette mit mål, på denne min strækning, vil I alle gå til grunde.
Henrik Qvortup får som vanligt sat hovedet på sømmet i klummen i dagens metroXpress:
Hvad alenlange indsigtsartikler ikke har kunnet udløse gennem årene, det kunne tegningerne: Nemlig nådesløst præcist at anskueliggøre hvordan visse personer er parate til at ofre dyrebare demokratiske rettigheder, hvis bare der bliver råbt højt nok.
Rettigheder min bare røv... ikke for grædekoner og andet godtfolk!
Per
3 kommentarer:
Rettigheder og metafysik
Jeg kan lige så godt være ærlig: jeg er ved at være dødtræt af rettigheder! Men lad mig bare være lidt mere præcis: jeg er dødtræt af, at høre folk påberåbe sig rettigheder, som de hverken formår at tilkæmpe sig eller forsvare... Lad dem rende og hoppe, skrige og hvine som de kvinder de er: DE ER IKKE FRIE MENNESKER!
Lad dem rende og hoppe og skrige som kvinder. Jeg ser, du taler metaforisk ? (Det håber jeg) Du degraderer folk der påberåber sig retttigheder uden at tage konsekvensen og slås som en kriger ville gøre det, til hylende kvindfolk. Du skriver: Lad dem rende og hoppe, skrige og hvine som de kvinder de er.
Hvad er forskellen på at en muslim med/i sit sprog degaderer en vantroende til satans yngel og din tale om folk(?) der ikke forsvarer rettigheder efter et kodeks der sætter den hylende kvinde under manden med indskrænkede rettigheder?
“DE ER IKKE FRIE MENNESKER!”
Hvad er frihed Per?
Er det viljen til magt og KUN viljen til magt eller er det OGSÅ livskunstneren og de romantiske fjolser der taler fra hjertet I tro på, at det rangerer højere end viljen til magt?
L
Jeg har ikke til hensigt at degradere nogens station, men det forekommer mig bare, at de selv gør det... Jeg har ikke den slags magt, og vil heller ikke have den - bare rolig. ;-)
At en metafor, som udstiller mennesker, der ikke: "slås som krigere" som: "hylende kvindfolk", er en degradering? ... hmm, nu er du ikke særlig sød ved de hylende kvindfolk, men det er jeg måske heller ikke. Pointen er: enten tager man sin skæbne på sig, eller også tuder man over den, og må så alligevel tage den på sig; måske uden nogensinde at indse, at man er meget mere end bare et stangtennisband.
Lad mig skære ind til benet: det nytter ikke noget at bilde folk ind, at de har rettigheder ud af det blå, som fx menneskerettigheder -: det ender med, at de overhovedet ikke vil stå til ansvar for sig selv! - Ret er noget man tager sig, ellers er det et blot og bart postulat – et bluf.
Du spørger mig, hvad frihed er, nuvel: frihed, er den hylende kvindes (og enhver andens) mulighed for at kæmpe for det hun kræver som sin ret... sker det ikke, så er frihed bare et ord, og hun vil på et eller andet tidspunkt indse, at hun overhovedet ikke har noget som helst!
Livskunstneren og de romantiske fjolser er skam også vilje til magt, og da man forhåbentligt bliver, den man er, så er det såmænd ingen skam. - Ens magt står bare altid til regnskab for al anden magt - ligegyldigt, hvor meget man hyler…
Per
Hmm..tjaa...du skriver jo ikke noget, som jeg ikke er enig med dig i. Dine pointer fremgår bare en del klarere i den opfølgende kommentar.
Men ok indrømmet, jeg bryder mig generelt ikke om at NOGEN beskriver kvinder synonymt med noget "svagt" fordi de hyler og hviner. Det gør mænd fanme også, det kommer bare i en anden forklædning. Men det gør dem ikke til kvinder. Det gør dem til nogen forbistrede vatpikke...
Og indsigten i/forståelsen af frihed dækker nemlig ,som du selv anfører, også retten til at læne sig tilbage og lade stå til udefra forestillingen om netop det frie valg.
L
Send en kommentar