fredag, september 29, 2006

Down Under

Det her taler vist for sig selv:

AN EXAMPLE of the confrontations police nearly always experienced in Muslim-dominated areas when confronting even the most minor of crimes is an incident that occurred in 2001 in Auburn. Two uniformed officers stopped a motor vehicle containing three well known male offenders of Middle Eastern origin, on credible information via the police radio that indicated that the occupants of the vehicle had been involved in a series of break-and-enters. What occurred during the next few hours can only be described as frightening.

When searching the vehicle and finding stolen property from the break-and-enter, the police were physically threatened by the three occupants of the car, including references to tracking down where the officers lived, killing them and “fucking your girlfriends”. The two officers were intimidated to the point of retreating to their police car and calling for urgent assistance. When police back-up arrived, the three occupants called their associates via their mobile phones, which incidentally is the Middle Eastern radio network used to communicate amongst gangs. Within minutes as many as twenty associates arrived as well as another forty or so from the street where they had been stopped. As further police cars arrived, the Middle Eastern males became even more aggressive, throwing punches at police, pushing police over onto the ground, threatening them with violence and damaging police vehicles.

When the duty officer arrived, he immediately ordered all police back into their vehicles and they retreated from the scene. The stolen property was not recovered. No offender was arrested for assaulting police or damaging police vehicles.

But the humiliation did not end there. The group of Middle Eastern males then drove to the police station, where they intimidated the station staff, damaged property and virtually held a suburban police station hostage. The police were powerless. The duty officer ordered police not to confront the offenders but to call for back-up from nearby stations. Eventually the offenders left of their own volition. No action was taken against them.
In the minds of the local population, the police were cowards and the message was, Lebs rule the streets. For a number of days, nothing was done to rectify this total breakdown of law and order. To the senior police in the area, it was more important to give the impression that local ethnic relations were never better. It was also important to Peter Ryan that no bad news stories appeared that may have given the impression that crime in any area was out of control.

[...]

In hundreds upon hundreds of incidents police have backed down to Middle Eastern thugs and taken no action and allowed incidents to go unpunished. Again I stress the unbelievable influence that local politicians and religious leaders played in covering up the real state of play in the south-west.

[...]

The Middle Eastern cycle of violence is not local. It can occur on the central coast, around Cronulla, Bondi, Darling Harbour, Five Dock, Redfern, Paddington, anywhere in Sydney. Unlike their Vietnamese counterparts, they roam the city and are not confined to either Cabramatta or Chinatown. And even more alarming is that the violence is directed mainly against young Australian men and women. There is a clear and definite link between violent attacks on our young men and women being racial as well as criminal. Quite often when taking statements from young men attacked by groups of Lebanese males around Darling Harbour, a common theme has been the racially motivated violence against the victims simply because they are Australian.

I wonder whether the inventors of the racial hatred laws introduced during the golden years of multiculturalism ever took into account that we, the silent majority, would be the target of racial violence and hatred. I don’t remember any charges being laid in conjunction with the gang rapes of south-western Sydney in 2001, where race was clearly an issue and race was used to humiliate the victims. But then, unbelievably, a publicly-funded document produced by the Anti-Discrimination Board called “The Race for Headlines” was circulated, and it sought not only to cover up race as a motive for the rapes, but to criticise any accurate media reporting on this matter as racially biased. It worries many operational police that organisations like the Anti-Discrimination Board, the Privacy Council and the Civil Liberties Council have become unaccountable and push agendas that don’t represent the values that this great country was built on.

MANY OF YOU would have heard of the horrific problems in France with the outbreak of unprecedented crimes amongst an estimated five million Muslim immigrants. Middle Eastern males now make up 45,000 of the 90,000 inmates in French prisons. There are no-go areas in Paris for police and citizens alike. The rule of law has broken down so badly that when police went to one of these areas recently to round up three Islamic terrorists, they went in armoured vehicles, with heavy weaponry and over 1000 armed officers, just to arrest a few suspects. Why did it need such numbers? Because the threat of terrorist reprisal was minimal compared to the anticipated revolt by thousands of Middle Eastern and North African residents who have no respect for the rule of law in France and consider intrusions by police and authority a declaration of war.

The problems in Paris in Muslim communities are being replicated here in Sydney at an alarming rate. Paris has seen an explosion of rapes committed by Middle Eastern males on French women in the past fifteen years. The rapes are almost identical to those in Sydney. They are not only committed for sexual gratification but also with deep racial undertones along with threats of violence and retribution. What is more alarming is the identical reaction by some sections of the media and criminologists in France of downplaying the significance of race as an issue and even ganging up on those people who try to draw attention to the widening gulf between Middle Eastern youth and the rest of French society.

That is what we are seeing here. The usual suspects come out of their institutions and libraries to downplay and even cover up the growing problem of Middle Eastern crime. Why? My opinion, for what it’s worth, is that these same social engineers have attempted to redefine our society. They have experimented with all manner of institutions, from prisons to mental institutions and recently to policing.

Constantly I would see young police emerge from the academy with a view that as police officers they were counsellors, psychologists, marriage guidance experts, social workers and advocates for social change but with almost no skills in street policing. Their training had placed not only them in danger, but also their workmates and the community.

In February 2001 when I appeared before the Cabramatta inquiry, I gave evidence which at the time was controversial and attracted the usual claque of ratbags, lunatics from the ABC and their associates at the Sydney Morning Herald as well as that fruit loop Mike Carlton from 2UE. I said that this city is going to be torn apart by gang warfare the likes of which we have never seen before. In 2003 I was finally proven right, but I take no comfort from that. However, the criticism I received was unprecedented. I was a nutter, a liar, a racist, a disgruntled detective — but I was right. The critics still refuse to concede that we have a problem. They are still clinging to the multicultural theme. To highlight the problems with Middle Eastern communities in this city is to threaten to tear down the multicultural facade.

The amount of money spent on the multicultural industry beggars belief. It is a lucrative and sustainable position for many. Governments pay huge money to anything that bears the word multicultural. Indeed the police department, like other government departments, spends vast amounts on multicultural issues, multicultural jobs, multicultural consultancies, education packages, legal advice, public relations and the rest. Having expended large amounts of money on multiculturalism, they are hardly likely to criticise it. Those that feed off multiculturalism are not likely to question it.

[...]

That these groups of males can roam a city and assault, rob and intimidate at will can no longer be denied or excused. You need only to look at Paris and other European countries that have had mass immigration from Middle Eastern countries to see the sort of problems we can expect in years to come. My prediction is that within ten years, Middle Eastern crime groups will spread rapidly across Australia as they seek to expand their enterprises. There will be no-go areas in south-western Sydney, just like Paris.

[...]

When William Bratton, the most innovative police commissioner of modern times, took over as Los Angeles Police Chief recently, he declared the gang problems there a national security problem, so serious that it was beyond the resources of the state of California. There is a lesson for us there, but we have to learn quickly, or this problem will overtake us.

The blame for the rise of the gangs in Los Angeles is being spread around — politicians who refused to acknowledge that it was more than just an ethnic brotherhood searching for their roots; police inaction because of political constraints as well as incompetence; the civil liberties movement particularly among the California superior courts that refused for decades to use lengthy sentences as a deterrent to ethnic-based crime on the basis that it discriminated against minority groups. Whoever is to blame is now irrelevant, but they have left a terrible legacy for the young generations of citizens of Los Angeles who have to run the gauntlet of drug-crazed gangsters in the suburbs engaging in deadly shoot-outs and drive-bys nearly every day.

[...]

There is also the serious possibility that some of these Middle Eastern youth that are engaged in organised crime and have no regard for our values and way of life may go a step further and engage in terrorist acts against Australia. The ingredients are there already. It is but a small step from urban terrorism to religious and political terrorism, as we have seen with groups such as the IRA, where organised crime often became interwoven with terrorism.

I do not want to paint a picture of gloom, but as a policeman I have seen the destruction that gangs can wreak on innocent citizens who only want to live their lives in peace. I just hope we can trust the people in government and the police to ensure that we don’t lose the values and the rights we have received from past generations.

Tim Priest (January, 2004)

To år efter denne artikel udkom, var der i hvert fald nogle, der fik nok... Hvorefter trudselskulturen og det etniske offer-trick præsteres for fuld udblæsning.

Dr Ali warned: "We have already witnessed one incident in Sydney, in Cronulla. I don't want these scenes to be repeated because when you antagonise the younger generation they are bound to react."

Har vi ikke hørt det samme for nylig i Voldsmosen? - Det er jo patologisk! Fuldstændigt samme mønster...

"It is a religious group that he has identified. Muslims are already a minority, so effectively he is talking a about a minority within a minority," she said.

Intet bedre end offerrollen, især ikke, hvis man kan gange den med to. Og hvorfor i grunden ikke bare smørre tykt på? der er jo ingen, der modsiger en:

"I can't imagine an 80-year-old grandmother running out to learn English."

Og det er så niveauet for "dialog".

Og her er en, der forståeligt nok er rigtig, rigtig, rigtig pissed, han citerer iøvrigt også Tim Priest.

Og så dette helt vidunderligt sublimt kreative stykke "journalistik" fra Islam online... ROFL

De stakkels, stakkels ofre...

Per

mandag, september 25, 2006

Racisme kommer i mange former II

Ja, det er sandt, racisme har som sagt mange former ... Modspilleren har selv sagt det.

Mon det her er et udtryk for Carstens ny-antisemistisme?

Forvirringen er total... nyd den her:

"Omvendt" racisme skal også meldes
For ordningen gælder også de sager, hvor der er tale om "omvendt" racisme, altså rettet mod folk på grund af deres danske baggrund. For eksempel den yderliggående muslimske forening Hizb-ut-Tahrirs trusler på sin hjemmeside samt antifascistiske aktivisters graffitiskriblerier mod nazister.

Racisme er ikke længere et meningsfuldt begreb...

UPDATE:

Linket til artiklen med den ovenstående tekst fungerede ikke... man fik blot en Google søgning. Fejlen er nu rettet - beklager :-/

Per

søndag, september 24, 2006

Mere ytringsfrihed

Mens jeg surfede lidt rundt i den sublimt hadefulde ende af spektret, fandt jeg en gammel artikel om islamistisk censur...

Bemærk datoen: Juni, 1998

Der er mange perler i den artikel, der demonstrerer, hvad fornuftigt tænkende mennesker i dag ganske udemærket godt ved:

Pressure is sometimes applied in private. A well-known Belgian psychologist, Herman Somers, published a book, A Different Muhammad, that contains a detailed analysis of the words and acts of the prophet and concludes that his prophethood is a typical case of paranoid delusion nourished with sensorial hallucinations. The psychiatrists and specialists on Islam who helped Somers do his research, it bears noting, did so only on condition of strict anonymity. Somers also wrote bestselling studies of Jesus, Biblical prophets, the Jesuit order, and Jehovah's Witnesses, all of which were widely discussed in the media. This time, however, his book met with a deafening silence. Reviewers looked the other way, scholars of religion strictly avoided mention of the book, and even the publisher failed to publicize the book. It sold poorly and quickly became unavailable. Without any law being violated or any ban issued, Somers' thesis was effectively prevented from entering the public discourse. These cases contain not a hint of Islamist threat nor government pressure.

Censur? - Nej da... vel... ikke rigtigt... så'n... altså... nåh... eh... bøh...

[...] fear of physical violence probably does not account for the silence of Western intellectuals. Rather, it is a matter of careerist calculations. Criticism of Islam is easily associated with a retrograde Christian fanaticism or anti-immigrant xenophobia—and being tagged with such labels is disastrous publicity, whether or not they accurately apply.

Diagnosen er: islamofobi - og fugleskræmslet virker...

Per

Humanister med skyklapper

Hmmm... dette indlæg var sådan set tænkt som en kommentar i en lille diskussion jeg har haft med Morten ovre på Midtimod, men det behandler helt eminent, hvad der i mine øjne, er det centrale i humanisternes hykleri. Derfor vil jeg give mine egne læsere chancen for et indblik... og samtidig arkivere argumentationen.

Jeg citerer i det følgende, Morten i kursiv.

Men grundlæggende kan man naturligvis ikke stille det op på en så forsimplet måde. I nogle tilfælde er det acceptabelt at gribe til våben - i andre tilfælde er det ikke. Men grundlæggende, som jeg også har gjort opmærksom på mange gange, så er målretning af angreb mod civilbefolkningen fuldstændig uacceptabelt. At du vil frakende mig retten til at skelne samtidig med at du beskylder mig for at bære skyklapper er temmelig sigende.

Lad mig med udgangspunkt i det der hos dig er sigende, prøve at fortælle lidt om, hvorfor jeg mener, at det er dig, der forsimpler tingene. Du skriver at:

[…] når et samfund direkte medvirker til at presse sine minoriteter (alt sammen i fremskridtets navn og til den enkeltes bedste, naturligvis. Naturligvis!), så vil det alt andet lige være blandt de 'velintegrerede' at de der i sidste ende tager kampen op skal findes. Vi har set det i Nordirland. Vi har set det i Tyskland.

Hvis vi nu et øjeblik tager skyklapperne af -: dine skyklapper, Morten - så lad os zoome ud i et bredere, rigere og i det hele taget langt mere mangfoldigt perspektiv. Lad os kigge på hele kloden og historien som legeplads og for den sags skyld kampplads: Her har vi verdenssamfundet som pendant til dit ”samfund”.

Som medlemmer af verdenssamfundet, udgør vi lidt over 5 millioner danskere en etnisk minoritet. Vi har endda som en anden indianerstamme fået os et stykke reservat, der anerkendes i form af traktater og vedtægter.

Nu er det imidlertid sådan, at blandt andre muslimske lande slås med et befolkningsoverskud af katastrofale proportioner, og de er således begyndt at vandre – ligesom det er sket utallige gange i menneskets historie. De leder helt naturligt efter ressourcer og land, hvor de kan slå sig ned med, hvad det nu end er, de har i bagagen.

Akkurat som det var tilfældet da europæerne ankom til det amerikanske kontinent, er det sådan, at det er en noget broget blanding af desillusionerede intellektuelle, vovehalse, kriminelle, religiøse fantaster og forfulgte, såvel som generelt uønskede elementer, der nu er på træk rundt i en globaliseret verden.

Som indianerne må have set på de første indvandrere i Jamestown med medlidenhed og fundet dem arme og lidt tossede, så har danskerne med lige dele frygt og nysgerrighed taget imod disse stakler, og i et eller andet omfang hjulpet såvel som modarbejdet dem i deres nye miljø.

Jeg tror, at det er i filmen ”Danser med ulve”, at den gamle indianer - efter at have lært, at den hvide mand er talrig som stjernerne på himlen – konkluderer at ”menneskenes tid er forbi”. Den gamle indianer er selvfølgelig ikke racist, han ved blot, at alt det som er rigtigt og godt - og som rummes i hans hjerte, i den kærlighedssang hans mor gav ham – snart er væk og borte. Men hvem har også i dag tid til sentimentale gamle vrøvlehoveder, hvis tid er forbi? For som du jo selv, så kløgtigt pointerer så er det: ”[…]alt sammen i fremskridtets navn og til den enkeltes bedste, naturligvis. Naturligvis!”.

Hvad der er fremskridt og, hvad der er godt, er afhængigt af perspektiv, men du har af indlysende grunde vanskeligt ved at skifte perspektiv, Morten. Lidt ligesom Erwin, der mumlende må gentage sine sandheder i krogene og i bøgerne, for hvis de ikke er sandheder, hvad er han så? – Det er for så vidt det, der gør ideologier af enhver art livsfarlige: de bliver identitet; eller i Erwins terminologi: materialisation. I det man lytter til guden, så manifesterer man ham også, og med guder er det sådan, at man nødvendigvis må underkaste sig – ellers duer de ikke!

Fx: Minoritetsguden… Som med alle guder, så har den, hvis man kigger nøje efter både en forside og en bagside: minoritetsguden er en bevidsthedskategori eller, hvad vi kalder et begreb. Nu er det sådan med begreber, at de forudsætter deres egen modsætning: således, intet lys uden mørke, intet godt uden ondt… osv., osv.… Men modsætningen negerer også samtidig begrebet: når det er mørkt, så er der intet lys!

Når man materialiserer minoritetsguden, så spejler den umiddelbart, de, som er i mindretal fra et bestemt perspektiv! Men på bagsiden - af medaljen - spejles majoriteten: når guden vendes om bliver den til en minoritet… Og her opstår problemerne jo for alvor… for, hvordan slipper man af med gespenstet igen? - noget er tydeligvis gået helt galt: alt og alle viser sig i spejlet som en minoritet… og jo mere man drejer bæstet, jo værre bliver det!

Men monsteret er allerede ude af skabet, og ligegyldigt, hvor meget man knipser med fingrene, så forsvinder det ikke bare igen. Danskerne de fæhoveder har set sig spejlet i minoritetsguden: de føler strammere og strammere det reb, der er lagt dem om halsen fra verdenssamfundets side. De er underlagt konventioner, regler og vedtægter, der tydeligt sigter mod en massiv indvandring af andre minoriteter, som ifølge enhver historisk logik på et givent tidspunkt i et givent perspektiv vil blive majoriteter. Og man vil forbyde dem at tale om det – vil man ikke? Og som du jo selv siger Morten:

Det hele drejer sig i bund og grund om påvirkninger og input. Og når et samfund direkte medvirker til at presse sine minoriteter (alt sammen i fremskridtets navn og til den enkeltes bedste, naturligvis. Naturligvis!), så vil det alt andet lige være blandt de 'velintegrerede' at de der i sidste ende tager kampen op skal findes.

Og nu går det stærkt: alt og alle bliver paranoide, Loke har slået Balder ihjel; ellers urørlige idealer går i stykker et efter et, og ligegyldig, hvad man prøver, så kan de ikke længere vækkes til live. En lille blomst, en uskyldigt udseende lille spire har på en eller anden måde knust noget, der hidtil har opretholdt en skrøbelig orden. Virkeligheden er på uoverskuelig måde sat på spil, og det hele bliver nu for alvor til et spørgsmål om identitet og sammenhængskraft! –: Hvor står man, hvem er man, hvad vil man?

Mens Loke som straf tortureres i sin hule ryster hans smerter jorden, og ingen er længere i tvivl om, at det er onde varsler man fornemmer… Heller ikke Rune og Erwin.

Medmindre dialog erstatter propaganda, vil de kræfter på begge sider, hvis agenda er at fremtvinge en voldelig konfrontation, få deres vilje med ganske uoverskuelige konsekvenser for vores land, i værste fald i form af stadig værre konfrontationer, i bedste en politistat. Det vil vi fortsat arbejde på at forhindre.

Men Rune søger jo ikke dialog: han har fx ingen kommentarfunktion på sin blog. Og Rune er bange… de radikale kræfter bliver flere og flere: kaoskræfterne og monstrene boltrer sig. Lænkerne, der holder dem, er magiske, og Rune, og vi andre med ham, har messet trylleordene højt igen og igen: minoritet, racist, fascist, fremmedfjendskhed, humanist, osv… og for hver gang de blev udtalt, svandt lænkerne ind… for hver gang de blev misbrugt, mistede de et kvantum kraft. – Til sidst skaber de blot forvirring!

I hjertet af al udvikling ligger en konflikt, hvad Rune og Erwin kalder konfrontation: noget skal helt bogstaveligt ofres, for at noget andet kan blive til. Den er iboende det dialektiske begreb med hvilket vi ofte filosofisk anskuer vores udvikling -: det være sig i Platons, Hegels eller Marx's forstand -: tese og antitese danner syntese der af sin antitese igen danner syntese, osv. Og det er så også det fænomen, der afspejles i guden Janus - eller med Fugl Fønix der evigt brænder og genopstår af sin aske. Dette offer, der kan ses som en renselse ligger også til grund for Ragnarok.

Men hvem er købt, og hvem er solgt? hvori består ofret? skal nogen på bålet? på korset? skal vi sælge et ideal eller to? kan vi nøjes med en endefuld?

Anyway... når Rune og Tøger opridser deres konklusioner på karikaturkrisen, fastholder de det danske perspektiv, hvor der er orden i sagerne: danskerne er majoriteten og muslimerne er den forfulgte minoritet… Men se det er skyklapper og forsimplet verdensbillede om noget er, Morten. Danskerne er skam herre i eget hus, forlyder det! … Det er imidlertid ikke sandt længere, og det har det sådan set ikke været længe - og det ved i hvert fald Tøger udmærket godt. Imamerne vidste det også godt: det er grunden til, at de søgte ”råd og vejledning” i muslimske lande. Se det kaldes globalisering, og det kan Tøger jo godt lide – nogle gange i hvert fald…

Hvis vi ikke opnår en forståelse af, hvad der får disse mennesker til at handle som de gør, så er vi ude af stand til at handle proaktivt for at forhindre at de næste (og de næste...) kommer derud også. Her hjælper rent reaktive forholdsregler intet.

Men det er jo i grunden urkomisk det her, Morten - eller måske rettere tragikomisk. For mens "humanisterne" har travlt med at forstå den "muslimske" reaktion, så har man fra starten kastet sig frådende over den "danske" med stemplinger som fx fremmedhad, racisme og nyeste skud på stammen, der er næsten hardcore pornografisk i sin vulgaritet: ny-antisemitisme ... og så har man jo netop præsteret det modsatte af det du prædiker:

For med mindre man rent faktisk opfatter disse mennesker som rene psykopater (klinisk set) - så ja, er der tale om en modstandskamp. Ikke en modstandskamp og ikke midler som man nødvendigvis er enig i eller bifalder, men dette er i og for sig ligegyldigt i forsøget på at forstå hvad der foregår.

Denne nuancering har man så udelukkende forbeholdt det, man i sit eget komplet unuancerede perspektiv definerer som den forurettede part.

Medmindre dialog erstatter propaganda[...]

Skriver Rune, men har samtidigt indgået alliance med en chefredaktør på et dagblad, hvis uvederhæftige ledere i en lang strøm har leveret mangt et godt grin, men meget lidt saglighed. Fuldstændig i tråd med chefredaktørens egen adfærd.

Jeg er usikker på, præcis hvad det er for skyklapper du hentyder til i det pågældende indlæg - men det kan du sikkert gøre rede for?

Dine skyklapper, Morten, bestod i, at du insisterede på, at jeg kaldte mine politiske modstandere for dyr. Men hvis man læser teksten redeligt, bør man komme til den konklusion, at jeg refererer til mennesker som sådan - som dyr, altså: I det jeg skriver: "vi mennesker", har jeg jo inddraget alle og udeladt ingen – ikke sandt?

At du forsøger at stemple mig med en håbløst uredelig fortolkning af det jeg skriver, og kalder mig en trold, når jeg afslører dig, kan så sætte det, du skriver om mig lidt i perspektiv: "At du vil frakende mig retten til at skelne samtidig med at du beskylder mig for at bære skyklapper er temmelig sigende. "

Hvilket naturligvis er temmeligt sigende... især fordi det var dig selv, der skrev "Eller er det blot en generel tendens til at hive skyklapper for øjnene når du læser hvad jeg skriver?", hvorpå jeg så tillod mig at henlede din opmærksomhed på dit eget ditto.

Det er så alt dette, der i bund og grund overbeviser mig om, at du, Morten, har umådeligt svært ved at overskue og bedømme komplekse problemstillinger; og at det derfor er en noget arrogant attitude, du lægger for dagen al den stund, du beskylder mig for at forsimple...

Medmindre dialog erstatter propaganda[...]

Ufrivilligt komisk!

I dag vinder man meget lidt gennem dialog: kun den sag, der bedst fremstilles i offerrollen har moralsk ballast. Det kan man så kalde humanisme, når nu socialisme ikke længere klinger så godt. - Mens sagen snarere er den, at det blot er kristent vraggods...

Per

onsdag, september 20, 2006

Porno

I Politiken i dag:

For når unge piger lægger et billede af sig selv ud til offentlig skue på internettet, er stilen ofte inspireret af blød porno, viser den fællesnordiske rapport ’Unge, køn og pornografi i Norden’, der blev offentliggjort i Oslo i går.

[...]

Her er det især pigerne, der spiller på seksualiteten. Og fremhævelsen af brysterne er den ’absolut mest almindelige konvention i pigernes selvrepræsentationer’, slår forskerne fast.

[...]

»De piger, der scorer højest blandt deres jævnaldrende, er dem, der integrerer en soft-core pornografisk æstetik«, slår Anette Dina Sørensen fast.

[...]

Kan det ikke også være en positiv måde at teste sine grænser på for de unge?

»Jo, hvis det ikke var den eneste måde, de kan teste sig selv på. Men jeg synes, det er enormt dominerende. Det er jo ikke kun på disse websites, at pigerne bliver skubbet ud på den seksualiserede scene«, forklarer Anette Dina Sørensen.

Læg mærke til "hvis det ikke var den eneste måde" samt "pigerne bliver skubbet ud på den seksualiserede scene"...

Sådan politiserer man forskning!

Et par iagtagelser der er over hundrede år gamle - hvor pornoen ikke flød i gadebilledet:

Tilfredshed beskytter endog mod forkølelse. Er en kvinde, som vidste sig godt klædt på, nogensinde blevet forkølet? - Jeg tænker på de situationer, hvor hun dårligt var påklædt.

Friedrich Nietzsche - Afgudernes ragnarok

Hengivenhed. - Der gives ædle kvinder med en vis åndelig armod, der kun formår at udtrykke deres dybeste hengivenhed således, at de tilbyder deres dyd og blusel: de ved intet fornemmere hos sig. Og der tages tit imod denne gave uden en så dyb forpligtelse, som giversken forudsatte. En meget trist historie!

Friedrich Nietzsche - Den muntre videnskab

Mon Anette Dina Sørensen ikke bare skulle opgive forskningen til fordel for en karriere i pornoindustrien?

Per

Intet nyt under solen II

Suk... her går det godt...

Carsten Agger, Modspilleren gør mig opmærksom på, at jeg har overset hans indlæg om etniske udrensninger af den kristne minoritet i Irak, som jeg skrev om i mit indlæg: Intet nyt under solen.

Derved beskylder jeg jo Carsten for at være tavs om et emne, han overhovedet ikke har været tavs omkring... det er selv sagt pinligt!

Det bliver så anden gang indenfor for kort tid, at jeg skal undskylde min uopmærksomhed og min uvidenhed - det gør jeg så også gerne: Undskyld, Carsten!

Men... (åh, dette: men ;-)

Før man nu helt mister tilliden til min dømmekraft, så læs først lige Carstens eget indlæg og min kommentar dertil... så kan man jo så efterfølgende selv vurdere, hvor stor skaden egentlig er :-)

Per

Klaus Rifbjerg II

Klaus laver komik... øhh kronik:

Jeg springer det meste af historieundervisningen over - frem til det, der er rigtig sjov :-)

Efter det ny systemskifte, som Søren Krarup har proklameret indfandt sig engang i begyndelsen af dette århundrede, og at han og fætteren Jesper Langballe og Dansk Folkeparti er begyndt at sætte dagsordenen, oplever jeg, at vi faktisk befinder os i en ny besættelse. I hvert fald er der noget udpræget ’besat’ over den skrydende brovten, hvormed de to charmetrolde og deres sympatisører fører sig frem. Her skal ikke les, her skal ikke engang smiles, her skal hades, og hvis man spørger, hvor de nuværende terrorister udklækkes, er det ikke kun i de infernalske madrasser eller i de moskeer, hvor der prædikes sharia og det, der er værre, det er snarere i den atmosfære af afsky for alt fremmed, der i de sidste mange år er udruget i dansk mentalitet.

Man fornemmer i hvert fald Klaus' had og afsky.

Anyhow... Klaus hader:

[...] ellers fornuftige mennesker [,der] kaster sig over det metafysiske og religionen og bekender sig til evangeliet og går i kirke eller dyrker satanisme eller spiritisme eller numerologi eller astrologi, eller hvad ved jeg. Det er mærkeligt, for man skulle synes, der var nok at tage fat på, nok at bruge sin fornuft til.

Jow da, man kunne for eksempel indse at denne udgydelse:

Man kunne måske indse, at man ikke [...] udnævner ham [en terrorist] til at være en skurk, før det er bevist.

Ikke harmonerer særlig godt med at man selv kaster med kampesten på alt, hvad der bevæger sig indenfor den danske grænse:

På den skole, hvor mine forældre underviste, var et par kollegaer overbeviste nazister. Dem hørte vi en del om hjemme, de var ikke populære og indimellem også ophavsmænd til ubehagelige konfrontationer. Men de fik lov til at gå planken ud, og efter 5. maj 1945 viste de sig ikke på skolen mere. De blev ikke skudt, vel knap nok spærret inde, den skam, de måtte tygge på resten af deres dage, har været besk nok. Jeg gør mig ingen tanker om, at Anders Fogh Rasmussen selv i sit lønkammer nogensinde indrømmer, at noget af det, han har gjort i sit politiske liv, hellere skulle have været ugjort. Det er muligt, at han synes, L.A. Rings billeder er ’pæne’ og taler til noget i ham, men jeg tror ikke, han har fantasi nok til at opfatte sig selv som skurk eller bare én, der er ført på vildveje. Han er nemlig overbevist om, at han har ret, og hvor mærkeligt det end kan lyde, opfatter jeg ham som en idealist. En af dem, man skal vogte sig for – også ifølge Søren Krarup.Et billede bliver ved med at dukke op inden i hovedet på mig: to tyske soldater fra militærpolitiets vagtkorps med et blikskilt på maven midt under besættelsen i det bælgmørke København. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg bilder mig ind, at den ene er Heinrich Böll, den anden Siegfried Lenz. De lunter af sted i deres tunge kapper og med lyden af de sømbeslåede støvler mod fortovsfliserne og forsvinder i mørket. Jeg ved ikke hvorfor, sådan er det bare.

Jo, Danmark er nu fascistoidt ifølge Klaus - og man må jo så formode, at han kan bevise det; og når islamisterne... - som ikke er nær så slemme som danskerne de fascistiske svin:

[...] hvis man spørger, hvor de nuværende terrorister udklækkes, er det ikke kun i de infernalske madrasser eller i de moskeer, hvor der prædikes sharia og det, der er værre, det er snarere i den atmosfære af afsky for alt fremmed, der i de sidste mange år er udruget i dansk mentalitet.

(Bemærk det lille ord: snarere)

- en eller anden dag sprænger deres retfærdige bomber i vores stinkende, intolerante lille lorteland, vil de dog næppe ramme Klaus.

Man skal faktisk helt herover for at finde tilsvarende feberfantasier...

Per

mandag, september 18, 2006

Intet nyt under solen

Kristne i Irak bliver nu truet under ét (læs: massiv generalisering):

En irakisk militant gruppe styret af al-Qaeda lover hævn over »tilbederne af korset«. Reaktionen kommer som svar på pavens tale om islam

Bredere bliver det næppe... men er der i virkeligheden noget nyt her? Lidt googling (Bemærk datoerne):

The recent spate of attacks on Christian churches in Iraq is symptomatic of the general insecurity that Christians (about three percent of the population, around 800,000 people) face in the occupied country.

But when the League of Nations created an independent Iraq in 1932, Assyrian cities were burned and Christians killed for their ties with the former Western rulers.

These assaults have prompted Iraqi Christians, one of the oldest Christian bodies in the world, to leave their country in record numbers. An Iraqi deacon observed some months ago that "On a recent night the church had to spend more time on filling out baptismal forms needed for leaving the country than they did on the [worship] service. ... Our community is being decimated."

[...]

It bears noting that Christians are recapitulating the Jewish exodus of a few decades earlier. Jews in the Middle East numbered about a million in 1948 and today total (outside Israel) a mere 60,000.

Men muslimer er jo ofre for din og min modbydelige imperialisme, så den slags skriver man naturligvis ikke om, når man skal give et sobert og "humant" modspil til "ny-antisemitismen".

Er der nogen der kender den lille figur med de tre kloge aber? - well of course you do...

The symbol of the three monkeys forms part of a "folk belief/practice" in Japan called "koshin". In the night of "koshin"people congregated and stayed awake until dawn. They were praying to a god called Shuomen Kongo, a fearsome creature with usually six arms, similar to the deity Vadjra known from Indian Buddhism. By staying awake people hoped to avoid that their bad deeds were reported to the heavenly god. The three monkeys usually can be seen on paper scrolls that were used in the ceremony, whereby the role of the monkeys is to be understood as messengers (both ways).

Og det er nu man så skal tænke sig om: Hvordan opfattede hver af aberne denne ondskab, så de kunne meddele guden om den? Tjah... hver abe har den egenskab de andre mangler - ikke sandt ;-)

Hvis man har en figur derhjemme, kan man jo give dem navne efter behag... her blot en iagtagelse: superhumanisten Rune er i hvert fald tavs som graven omkring VIRKELIGE etniske udrensninger ;-)

Per

Fallit igen

Politiken er for morsom: nu leder man igen efter virkeligheden, men kan ikke finde den:

Forholdet mellem religion og rationalitet og især [min fremhævelse] religionens forhold til vold var temaet for pave Benedikt XVI’s foredrag på et tysk universitet i sidste uge.

Alt andet lige er det en væsentlig overdrivelse, der overhovedet ikke fremmer forståelsen af emnet: en sådan fremstilling gør ikke paven ære - og i denne sag må jeg sgu tage hatten af for om ikke hans person og hans hykleri så i det mindste indholdet af talen.

Talen handler ikke om forholdet mellem religion og især vold de herrer! -: misforstået og 03 til redaktionen i tekstforståelse!

Talen handler om forholdet mellem fornuft (i sokratisk/platonisk forstand: Logos) og religion, hvoraf Kristendommen ifølge paven står i pagt med fornuften, mens Islam fremstilles modsat!

Paven fremstiller simpelthen med sit eksempel Islam som en religion, der transcenderer fornuften, hvorimod han i resten af talen argumenterer for Kristendommens allerede tidlige "ægteskab" med den græske filosofi!

I was reminded of all this recently, when I read the edition by Professor Theodore Khoury (Münster) of part of the dialogue carried on - perhaps in 1391 in the winter barracks near Ankara - by the erudite Byzantine emperor Manuel II Paleologus and an educated Persian on the subject of Christianity and Islam, and the truth of both. It was presumably the emperor himself who set down this dialogue, during the siege of Constantinople between 1394 and 1402; and this would explain why his arguments are given in greater detail than those of his Persian interlocutor. The dialogue ranges widely over the structures of faith contained in the Bible and in the Qur'an, and deals especially with the image of God and of man, while necessarily returning repeatedly to the relationship between - as they were called - three "Laws" or "rules of life": the Old Testament, the New Testament and the Qur'an. It is not my intention to discuss this question in the present lecture; here I would like to discuss only one point - itself rather marginal to the dialogue as a whole - which, in the context of the issue of "faith and reason", I found interesting and which can serve as the starting-point for my reflections on this issue. In the seventh conversation (*4V8,>4H - controversy) edited by Professor Khoury, the emperor touches on the theme of the holy war. The emperor must have known that surah 2, 256 reads: "There is no compulsion in religion". According to the experts, this is one of the suras of the early period, when Mohammed was still powerless and under threat. But naturally the emperor also knew the instructions, developed later and recorded in the Qur'an, concerning holy war. Without descending to details, such as the difference in treatment accorded to those who have the "Book" and the "infidels", he addresses his interlocutor with a startling brusqueness on the central question about the relationship between religion and violence in general, saying: "Show me just what Mohammed brought that was new, and there you will find things only evil and inhuman, such as his command to spread by the sword the faith he preached". The emperor, after having expressed himself so forcefully, goes on to explain in detail the reasons why spreading the faith through violence is something unreasonable. Violence is incompatible with the nature of God and the nature of the soul. "God", he says, "is not pleased by blood - and not acting reasonably.The decisive statement in this argument against violent conversion is this: not to act in accordance with reason is contrary to God's nature. The editor, Theodore Khoury, observes: For the emperor, as a Byzantine shaped by Greek philosophy, this statement is self-evident. But for Muslim teaching, God is absolutely transcendent. His will is not bound up with any of our categories, even that of rationality. Here Khoury quotes a work of the noted French Islamist R. Arnaldez, who points out that Ibn Hazn went so far as to state that God is not bound even by his own word, and that nothing would oblige him to reveal the truth to us. Were it God's will, we would even have to practise idolatry.At this point, as far as understanding of God and thus the concrete practice of religion is concerned, we are faced with an unavoidable dilemma. Is the conviction that acting unreasonably contradicts God's nature merely a Greek idea, or is it always and intrinsically true? I believe that here we can see the profound harmony between what is Greek in the best sense of the word and the biblical understanding of faith in God. Modifying the first verse of the Book of Genesis, the first verse of the whole Bible, John began the prologue of his Gospel with the words: "In the beginning was the [word?] ". This is the very word used by the emperor: God acts with logos. Logos means both reason and word - a reason which is creative and capable of self-communication, precisely as reason. John thus spoke the final word on the biblical concept of God, and in this word all the often toilsome and tortuous threads of biblical faith find their culmination and synthesis. In the beginning was the logos, and the logos is God, says the Evangelist. The encounter between the Biblical message and Greek thought did not happen by chance. The vision of Saint Paul, who saw the roads to Asia barred and in a dream saw a Macedonian man plead with him: "Come over to Macedonia and help us!" (cf. Acts 16:6-10) - this vision can be interpreted as a "distillation" of the intrinsic necessity of a rapprochement between Biblical faith and Greek inquiry.

Og det allerbedste her er jo, at paven har en klokkeklar pointe! Lad mig bare elaborere: Judæa var under hellensk kulturel indflydelse fra og med Alexander den store allerede godt 300 år før Jesus. Naturligvis er kristendommen under kraftig indflydelse af græsk filosofi - og især græsk mystik afledt af platonismen. Der er mange lighedspunkter mellem Sokrates og Jesus virke og liv. Det nye testamente er radikalt anderledes end Toraen i både gudsforståelse og moralisme.

Imidlertid bliver kristendommen kapret af en ignorant, som til og med er analfabet, hvis mission bliver at tæmme ørkenkrigere for at gennemtvinge sin vilje - der primært består i hævn! Der er vel ikke noget at sige til, at Islam bliver en irrationel religion?

The complete irony being: ignorantens (Muhammeds) arvtagere er så velbevandrede udi idioti, at de næppe opdager den egentlige provokation - dybt forankret i både nutid og fortid og til stadighed illustreret af islamisternes egen selviscenesættelse - paven her stanger ud.

Man kan altså ikke beskylde paven for bevidst at ville provokere [...]

I det hele lederens forudgående ræsonnement til fordel for den "konklusion" er forfejlet (uden basis i teksten), og fordi paven faktisk gør meget mere end bare at citere, ja så må jeg sige, at hvis ikke det er en bevidst provokation, så er paven dummere end talen tillader mig at tro, at han er!

Det er foruroligende, hvis den katolske kirkes nyvalgte overhoved, som påstår, at dialogen er hans egentlige ærinde, ikke har erkendt, at en dialog mellem religionerne kun er mulig, hvis religionerne er i stand til at udøve selvkritik.

Hvad der til stadighed er foruroligende er Politikens elendige redaktion, hvor selvkritik er en by i Rusland: at dosere medicin, man ikke selv vil tage, er suspekt mine herrer! Enhver dialog uden udgangspunkt i virkeligheden er komplet og aldeles spild af tid - akkurat som Politikens ledende prut!

I den sammenhæng skulle de historiske eksempler og erfaringer gerne bruges til at blive klogere af, ikke til at gentage historiens dumheder.

Og det kræver naturligvis først og fremmest, at man kan læse og forstå, men i den henseende er Politiken og islamisterne tilsyneladende pot og pande...

Og så bare lige for the record: Nej, jeg anser ikke kristendommen for at være rationel, men jeg medgiver gerne paven, at han har bedre kort på hånden end Muhammeds poltergeist...

Per

lørdag, september 16, 2006

Panzer pabst


Siniora sagde på en pressekonference efter mødet med henvisning til Muhammed-tegningerne, at paven havde understreget, at "ytringsfrihed ikke indebærer retten til at fornærme religiøse menneskers tro".

Jamen hr pave dog, hvordan kunne du så selv gøre det? se blot, hvor fornærmede disse fredelige stakler er efter fremsigelsen af det formastelige citat, som intet har med virkeligheden at gøre - ej heller 700 år efter det blev sagt...

»Kejseren taler om jihad, hellig krig. Han sagde, jeg citerer: Vis mig hvad Muhammed har bragt at nyt, og du vil kun finde ting, som er onde og inhumane, ligesom hans befaling om at sprede den tro han prædiker med sværdets magt«.

Rune og Tøger skal komme efter dig skal de... det er jeg sikker på -: lige så snart de har forlangt en undskyldning fra Irans præsident og Hamshahri Daily, skal de nok komme efter dig, skal de - ja!

Per

mandag, september 11, 2006

Muslimske enklaver

De muslimske ghettoer vil tydeligvis gerne løsrive sig fra samfundet og etablere stater i staten: Imamerne bliver de lokale konger, som har kontrol over deres egen lokale bande af unge fanatiske voldsmænd og terrorister, der både kan lægge pres på det omgivende samfund såvel som interne moderate kræfter:

Snaphanen:

Taheri nævner også i sin artikel en journalist, der tilbragte en weekend i de belastede franske områder og som igen og igen hørte den samme besked: At de franske autoriteter skulle holde sig væk. Som en muslimsk emir (2) i en forstad udtrykte det, så forlangte man kun at at få lov at være i fred, altså, at have området for sig selv. Disse emirer ønsker at en komité af muslimske talsmænd, hvoraf de fleste tilhører det Muslimske Broderskab, (3) får lov til at forhandle i forbindelse med uroligheder som dem, vi netop har set. Altså, at de bliver et mellemled mellem ballademagerne og den franske stat.

Altså: selvstændighed; men det er ikke nok, man vil naturligvis også påvirke den franske udenrigspolitik med trusler...

Billedet bliver mere og tydeligt, når man betænker, hvordan Abu Hassan udtrykker sig, og hvordan PET og politiet i det hele taget griber situationen i Voldsmosen an.

At politiet ikke længere kan udføre deres arbejde som normalt i Ghettoen står nu lysende klart for alle.

Hvad er det vi har fået på hænderne -: Ghaza, Vestbredden, Libanon?

Per

søndag, september 10, 2006

Indernettet

Fra politiken.dk:

»Johnny Deluxe er et glimrende eksempel på et band, der med nummeret Elskovspony gratis lagde musik til fri download på nettet, hvorefter det blev en succes. Også Nephew florerede i lang tid på netværk for fildeling før deres udgivelse, hvilket helt sikkert medvirkede til den kæmpesællert de blev kort efter udgivelsen«, siger Claus Pedersen.

Er jeg overrasket? Nej egentlig ikke... tilbage i 80'erne var det "undergrunds"-kassettebånd som medvirkede til blandt andre at give metallica success.

»Det er de rige kunstnere der taber penge, mens de mindre kunstnere har bedre tider end nogensinde«, vurderer Claus Pedersen til Politiken.dk.

Og det kan sådan set ikke genere mig... der er noget mærkeligt over superrige kunstnere - det bedste eksempel: Michael Jackson.

Bill Gates blev stinkende rig på, at folk piratkopierede MS-DOS derhjemme, hvorefter arbejdsgiverne installerede den legalt i kontormiljøerne. Det synes han imidlertid at have glemt, og Windows vil i løbet af de næste 5-10 år blive en saga blot, hvis ikke han snart kommer i tanke om det.

Den digitale "vare" er i gang med at forandre markedspladsen, fordi den er så nem at kopiere: flere og flere tjenester, mere og mere software vil blive gratis: man kan jo trække folk til på den måde - og "indoktrinere" dem... Hvad kan det i grunden ikke ende med? -: andre former for valuta, kunst, meningsudveksling, videnskab, nyhedsformidling?

På den markedsplads får den lille mand en bedre chance, hvis han vel at mærke får lov at kopiere ;-)

Per

Bedre sent end aldrig

Jeg skylder Raapil et svar på en kommentar til et indlæg rettet mod ham. Grundet en teknisk finurlighed kom hans kommentar aldrig til at figurere under mit indlæg. Det er naturligvis pinligt, at Raapil har forsøgt at svare uden at komme til orde.

Jeg har ikke forsøgt at censurere nogen, blot har jeg gjort mig skyldig i uvidenhed og uopmærksomhed.

Derfor vil jeg efter bedste evne svare Raapil i en post på hovedsiden, for li’som at gøre skaden god igen.

Kære Raapil, mit formål med indlægget var for 117. gang at gøre dig opmærksom på, at du benytter nøjagtig de samme strategier mod dine politiske modstandere som du anklager dem for at bruge mod muslimer.

Du skriver:

Derfor hader jeg ikke menneskets ondskab, men mere de ytringer og handlinger, der gør vold og drab legitimt. Hadet kan vi sikkert ikke skaffe os af med, men vi kan civilisere vores adfærd.

Fuldt forståeligt… det er så bare ærgerligt at man kan citere dig for følgende:

Selvom reaktionerne fra den muslimske verden har været ude af trit med den fornærmelse, som JP-tegningerne var udtryk for, så er det ikke fuldstændig urimeligt, at netop Danmark har måttet smage konsekvenserne af visse danskeres (herunder regeringens støtteparti) umådeholdne og til racisme grænsende tilsmudsning af islam og muslimer.

Kære ven, selvom du muligvis ikke her direkte legitimerer ”vold og drab” med din ”ytring”, så er du ikke desto mindre så tæt på som man overhovedet kan komme det. Men ikke nok med det: du får i forbifarten sanktioneret kollektiv afstraffelse af danskerne som sådan.

Problemet er, når det bliver legitimt at give hadet frit løb - f.eks. når islamister brænder danske ambassader af, eller når danskere opfordrer til at boykotte muslimske indvandrerbutikker.

På den anden side:

... så er det ikke fuldstændig urimeligt, at netop Danmark har måttet smage konsekvenserne af visse danskeres (herunder regeringens støtteparti) umådeholdne og til racisme grænsende tilsmudsning af islam og muslimer.

Fair nok… hvis du virkelig mener det – så bevares. Jeg ville normalt ikke hænge mig i den slags detaljer, for det er i mine øjne bare en del af det at være fjender: Slet skjulte trusler, mistænkeliggørelse og almindelig paranoia er på dagsordenen, når politiske retninger og fundamentalt forskelligt tankegods støder sammen. Men jeg er nød til at hænge mig i dine perfiditeter, fordi du identificerer en ganske menneskelig mental funktion i dig selv som en dysfunktion hos dine modstandere.

Det er simpelt hen ikke et rimeligt billede, du stiller op, Per. Tjek selv mine kritiske kommentarer om islamkritikerne, hvor det netop er deres argumenter, ikke deres motiver, jeg forsøger at gennemhulle.

Du gør faktisk mere end det: du udråber den ene side i en konflikt til at være racister og massemordere, men nedtoner tendensen hos modstanderen… Når man giver sit ene øje i pant for visdom, så forvrænges proportioner og distance.

En hel masse mere eller mindre moderate mennesker, som nogle kalder "uskyldige" bliver fanget i krydsilden i en konflikt som er relevant og som skal udkæmpes. Når det sker, er det vigtigt, at disse moderate ikke spiller offerrollen, men derimod går ind i konflikten med de forudsætninger og værktøjer som de hver især har.

Men hvis man fokuserer på tonen i debatten, og skal diskutere hvem, der har den bedste moral, og hvem der siger noget som de i virkeligheden ikke må sige, så overser man meget let løsningerne og værktøjerne. På et verbalt plan, har vi det problem som Israelerne rent fysisk blev konfronteret med i libanon: vi er nød til at ramme nogle bestemte mennesker, som ikke klart kan adskilles fra en række andre mennesker, som derved også bliver ramt.

Jeg har påtaget mig den opgave at forsøge at tage broden af den giftige tendens, der har været blandt meningsdannere til at dømme mennesker ude, hvis der var noget af det de sagde, der ikke var tilstrækkeligt nuanceret. Problemet med den slags bliver meget hurtigt, at det kun er de personer som kan tale det politisk korrekte nysprog, der kan sige noget som helst.

Man peger på, at Hitlers success beroede på hans evner som propagandist, mens de snarere beroede på hans evner som terrorist. I dag skal man passe på hvad man siger, det skulle man også under Hitlers regime: Den der tegner virkeligheden er ikke nødvendigvis den, som formulerer den bedst, men snarere den som har held til at forhindre de andre i at tegne - om jeg så må sige.

Den virkelige fare på alle sider er for så vidt arrogancen: man må ikke holde op med at lytte og fortolke og reconere for dernæst at argumentere... Den egenskab har du Raapil, men den korrumperes af en i mine øjne uheldig moralisme.

Moral er en absolut fordom om tilværelsen: den forfægter homogenitet og ender derfor altid med at blive undertrykkelsens værktøj, hvor de som benytter sig af den tegner virkeligheden i deres eget billede, for at tvinge afvigere ind i folden. Moral er subjektiv, men den forsøges altid legitimeret i en "objektiv" illusion fx: Gud, natur, fornuft... men disse er abstraktioner, luftkasteller og projektioner bygget på årtusinders lærdom såvel som vildfarelse...

Dette er det store det uhyggelige problem, som jeg i længst tid har søgt at komme til bunds i: psykologien hos menneskehedens ”forbedrere”. En lille og i grunden beskeden kendsgerning, nemlig det såkaldte pia fraus [fromt bedrag], gav mig den første tilgang til dette problem: pia fraus, arvegodset hos alle filosoffer og præster, der ”forbedrede” menneskeheden. Hverken Manu eller Platon eller Konfutze, eller de jødiske og kristelige lærere har nogen sinde tvivlet på deres ret til løgnen. De tvivlede ikke på helt andre rettigheder… Udtrykt i en formel kunne man sige: alle midler, med hvilke menneskeheden hidtil skulle gøres moralsk, var i bund og grund umoralske. –

Friedrich Nietzsche – Afgudernes ragnarok

The enemy is anybody who's going to get you killed, no matter which side he's on.

Joseph Heller - Catch 22

Eller for såvidt:

The enemy is anybody who want you to shot up, no matter which side he's on.

Enhver sandhed er en halv løgn, og enhver løgn er en halv sandhed, og enhver konsekvent moralisme er menneskefjendsk.

Paradoxet står altid centralt i den menneskelige erkendelse.

Times are a chanching...

Per

lørdag, september 09, 2006

Abu Hassan

Skal vi lige notere os endnu en imam: Abu Hassan, som helt på linie med Akkari og Laban kaster om sig med trusler og krav og flere trusler.

I politiken i dag:

Ud over imamens sygelige paranoia og tågede beskyldninger, kan vi så lige bemærke os et par småting:

Han var en af de to imamer, der blev ringet op og informeret af politiet om natten, da operationen blev sat i gang

Javel ja... og hvorfor så det?

Og han er den eneste fra moskéen på Ørbækvej, der må udtale sig om terrorsagen.

Aha... hvem har forbudt alle andre at sige noget?

Abu Hassan kender alle de unge mænd, der sidder anholdt...

Se det undrer mig overhovedet ikke... for der er et meget tydeligt mønster i denne imams opførsel: trusler og atter trusler! - De har næppe fået det fra fremmede.

Familierne mødes hen på eftermiddagen hos imamen for at diskutere, hvad de skal gøre.

»Politiet skal sige undskyld, hvis de fem bliver løsladt«, kræver imamen, der mener, at politiet ikke har nogle beviser mod gruppen. Han forlanger, at myndighederne offentliggør det materiale, som ligger bag politiaktionen mod de fem sigtede og de to, der allerede sidder fængslet i sagen.

In your wet dreams little man... disse imamer har det med ikke at forstå et kuk af, hvordan det samfund de lever i rent faktisk fungerer.

»Vi kan godt lide Danmark og er kommet hertil for netop at slippe for ballade, siger Abu Hassan.

Fint makker... kunne du så ikke lige starte med at stikke dine trusler og fuldstændigt forskruede krav helt derop, hvor solen ikke skinner?

»Hvorfor skulle vi ønske at ødelægge landet?«, spørger han.

I grunden et rigtig godt spørgsmål... alligevel blander idioten sig gang på gang i juridiske procedurer med ublu trusler og krav til legitime myndigheder.

Jeg håber at PET har denne galning under lup.

Men det bekymrer mig , at man ligefrem har følt, at man måtte informere ham om begivenheder han absolut ikke burde informeres om. Hvad står sådan en tosse egentlig og prædiker for de unge mennesker, og hvilken indflydelse tillægger PET ham egentlig?

Per

fredag, september 08, 2006

Karikaturerne

Rune Engelbreth Larsen og Thøger Seidenfaden har for nu måneder tilbage skrevet en bog, hvis formål det er at tilsværte regeringen og udstille muslimer som ofre for dansk hån og tilsvining.

Lad mig sige det som det er: jeg har ikke læst den, og agter ikke at læse den. Under krisen optrådte de to herrer uprofessionelt og enøjet, og jeg forventer ingen klar forbedring af deres intellektuelle hæderlighed på 4 måneder.

Jeg vil derfor bare forholde mig kort til nogle af deres udgydelser i forbindelse med udgivelsen, som for mig klart demonstrerer, at det ikke er blevet bedre.

På sin webside humanisme.dk opregner Rune bogens temmeligt fantastiske konklusioner:

De danske imamer og delegationerne til Mellemøsten må frikendes for det ansvar for krisens opståen, internationale eskalering og kulmination, som mange herhjemme har tillagt dem.

Nu er hverken Rune eller Tøger heldigvis en domstol, men udover det er det naturligvis den rene og skære idioti. Imamerne må påtage sig et ansvar for krisen i det de var selverkendte aktører, og i det de rent faktisk påtog sig en international mission. Man kan være uenige om omfanget af deres indflydelse, men ikke, at de rent faktisk søgte at udøve den. – Uhæderligt!

… statsminister Anders Fogh Rasmussen bærer hovedansvaret for krisens opståen og eskalering … statsministeren vildledte under hele forløbet - med betydelig succes - offentligheden, med hensyn til hvad det var, de islamiske landes repræsentanter ønskede.

Ak og ve… her knækker filmen så midtover, og Rune hører ikke længere sig selv snakke. Men Tøger ved at nogle har gemt noget for ham, hvis han dog bare kunne finde det! - lige ved siden af brillerne!

Der var fuld dokumentation til stede i det offentlige rum, og enhver der ønskede at tage stilling til, hvad det var ”repræsentanterne” egentlig krævede behøvede såmænd blot at læse korrespondancen - eller for så vidt en af de mange andre tolkninger, som på det tidspunkt bød sig til.

Rune og Tøger forveksler tydeligvis fortolkning med vildledning – eller sagt på en anden måde: det er ganske enkelt vildledning at sige noget de to herrer måtte være uenige i!

Denne monopolisering af fortolkning og motivanalyse går iøvrigt igen og igen i Runes og Tøgers anklageskrifter.

Det bedste eksempel er dette citat fra en leder i Politiken 3. februar i år:

Hvis - hvad guderne forbyde - sagen en dag skulle få de voldelige konsekvenser, nogle islamister truer med, så vil tegningen af profeten med bomben i turbanen med stor sandsynlighed være at finde på Politikens forside. Ikke fordi islams profet er et symbol for terror, men fordi den religion, han indstiftede, den dag ville være blevet misbrugt til et morderisk og frihedstruende formål.

Hvis ikke Politikens redaktion på dette tidspunkt var opmærksom på at den religion, han [Muhammed] indstiftede i årtier forud for lederens datering er blevet misbrugt til et morderisk og frihedstruende formål, så er det vidst meget tvivlsomt, hvad man overhovedet kan bruge Politiken som "seriøst medie" til...

Udover det, så indser man tilsyneladende ikke den indlysende kendsgerning at den bemeldte tegning af profeten med en bombe i turbanen kan fortolkes til præcis det samme budskab.

Skal det skæres ud i pap så selv Rune kan identificere den mislyd han også burde begynde at ane i sin egen retorik?

Når Jyllands-Posten trykker tegningerne så er det

fordi islams profet er et symbol for terror

Når Politiken trykker tegningerne så er det:

fordi den religion, han [Muhammed] indstiftede, den dag ville være blevet misbrugt til et morderisk og frihedstruende formål

Man må forstå, at Politiken naturligvis er Jyllands-Posten moralsk overlegen, hvis Politiken nu selv skal sige det - og det må den jo, for der er næppe andre, der kan se det...

… krisens eksplosion i ambassadeangreb, gadeprotester og trusler i flere islamiske lande afspejler ikke en generel 'civilisationskrig', men har lokale årsager …

Og det ved Rune naturligvis alt om… øhhhh… Har Tøger været på gaden i Jakarta og spørge sig for?

… ytringsfriheden er ikke under pres og har ikke på noget tidspunkt været truet af danske muslimer. Påstanden om "selvcensur" som baggrund for offentliggørelsen af karikaturerne er et falsum …

Dette er vel den påstand af dem alle, der tydeligst demonstrerer, at Rune Engelbreth Larsen og Tøger Seidenfaden overhovedet ikke deler univers med almindelige mennesker: Spørg Nasser Khader om hans ytringsfrihed er truet kære venner. Spørg alle de andre som lever i frygt for en voldelig død i lighed med Van Gogh’s.

Når man slikker røv på det muslimske samfund har man ikke meget at frygte – og så kan man jo sidde og påstå, hvad som helst i sin osteklokke. Læg i øvrigt mærke til hvordan Rune og Tøger får sagt ”danske muslimer”… Flemming Rose pegede i sin tid selv på en lang række europæiske eksempler som motiv for at trykke tegningerne.

Lad os i det åndedrag dvæle lidt ved disse to citater et øjeblik:

… krisens eksplosion i ambassadeangreb, gadeprotester og trusler i flere islamiske lande afspejler ikke en generel 'civilisationskrig', men har lokale årsager …

… ytringsfriheden er ikke under pres og har ikke på noget tidspunkt været truet af danske muslimer.

For er det ikke et eller andet sted ganske forunderligt, at disse to verdensmænd og humanister uden skelen nidkært må insistere på krisens lokale karakter, når nu jeg - og jeg er sikker på de fleste andre - anser den for at have været ganske global?

Kodeordet her er: inddæmning! Når man skal håndtere en krise er det absolut essentielt at man får adskilt og afgrænset dens komponenter. Med andre ord: Karikaturerne Rune og Tøger er i krise, og den retorik de anvender afspejler netop det forhold! Men de er jo for så vidt selv en del af den bande, der ønsker at undertrykke Jyllands-Postens ret til at udøve en selvstændig redaktion – så hvad skal man egentlig forvente?

Af disse grunde – og mange andre – vil jeg ikke læse disse slynglers bog, de kan rende og hoppe!

Per

torsdag, september 07, 2006

Jydepot

Jydepotten har præsteret en leder med et uhørt idiotisk indhold:

Denne efterladende holdning skal imidlertid ses i forlængelse af, at myndighederne her i landet lige så stille de facto har gennemført en legalisering af hash, der trods sin farlighed og invaliderende virkning i vide kredse naivt anses som et nydelsesmiddel på linje med et glas vin eller en øl.

Farlighed og invaliderende virkning i VIDE kredse? Tydeligvis aner man ikke på Potten, hvad cannabis overhovedet er for en størrelse... Men morsomt er det, at ignoranterne faktisk meget præcist beskriver effekten af netop alkohol, der producerer en langt farligere rus - både for den berusede og for omgivelserne.

Det fremgår iøvrigt tydeligt, hvis man sammenholder artiklerne, at et moderat og fornuftigt forbrug af hash ikke er mere skadeligt end et tilsvarrende forbrug af alkohol. - Punktum!

Spar mig for hysteriske tirader baseret på pinlig uvidenhed! - Hvem sagde naivt?

Per