1) Vi taler om en bestemt geologisk periode for 3,8 milliarder år siden, men den gøres tilsyneladende repræsentativ for al geologisk tid, hvilket ifølge den stående kundskab er noget vrøvl: CO2 niveauet har svinget op og ned i perioden fra 3,8 milliarder år siden til i dag fra mellem 200-300 op til godt og vel 2000 dele pr million (nogle gange formentligt meget mere). Ligesådan formodes temperaturen at have middelbart svinget med 12-14 grader celcius.
2) I artiklen udledes det korrekt, at mere hav reflekterer mindre energi til verdensrummet. Men man glemmer jo at tilføje, at denne energi oplagres i havene, og som resultat af fordampning og fortættelse frigives til atmosfæren igen på et senere tidspunkt. Der er altså tale om en forsinkelse, ligesom en termokande forsinker udligningen af energi. Det er forklaringen på, hvorfor Jordens temperatur er rimeligt stabil, og ikke et spørgsmål om CO2. Varme have giver et mere massivt lavere skydække og virker som et slags isskjold ved at reflektere energi, koldere have reflekterer mindre energi (færre skyer) og absorberer derfor mere.
3) Varmere eller koldere have er formentligt primært ansvarlig for den synkronisitet vi observerer mellem CO2 og temperatur. Varmere have frigiver mere CO2, der bevirker en yderligere svag opvarming, der fører til øget skydannelse og dermed øget albedo, hvorefter tilbøjeligheden mod opvarming går i sig selv.
4) Nedkøling er derimod et større problem, fordi den som Svensmark er inde på, kan forårsages af vores position i galaksen, og endvidere (min kæphest) af kontinenternes positioner ved og omkring polerne samt ækvator, og dermed havenes adgang til nedkøling. Dette er langvarige effekter der ligger et godt stykke uden for vores kontrol. CO2 ligger naturligvis også uden for 'vores' kontrol, der er bare ikke rigtigt nogen begavede mennesker, der orker at påpege det.
5) Vores udledning af CO2 er en god ting; det er godt for Jorden, at kulstoffet cirkuleres så effektivt med vores hjælp. Og hvordan kan disse Gaia prædikere overhovedet få ind i deres hovede, at vi står uden for det intelligente system. Snarere burde de slutte, at hvad vi gør, gør vi, fordi Jorden vil det. Men paradoksalt nok stopper denne 'species' ellers herostratisk berømmede tilbøjelighed til at tilgive, hvad som helst, når vi har at gøre med den hvide mands emperialistiske udnyttelse af hele planeten. Hvis det så bare var en tidssvarrende udlægning, men ak...
6) 'Vores' bidrag til CO2 i atmosfæren er på ingen måde nogen stor ting, hvad angår den type af forandringer. Man skulle måske så småt begynde at diskutere, hvad fanden vi stiller op, når den sidste olie er brændt af; se der er et problem med uhyggelige perspektiver.
7) Observationen i stk. 2) burde foranledige en bevægelse i tanken væk fra det atmosfærisk dominerede paradigme henimod alvorlige overvejelser omkring, hvorfor Jorden er en tempereret planet: den er dækket 70% af hav i mange kilometers dybde; men noget tyder også på, at Jorden er forholdsvis unik i pladetektonisk henseende både Venus og Mars har formentligt haft en anden form for vulkanisme end, hvad vi kender fra Jorden. Det kunne have at gøre med månen, der egentligt er et produkt af en kollision mellem den helt unge Jord og en anden planet. Det bevirkede formentligt en forøgelse af kernens indhold af tunge stoffer. Dette kan ikke undgår at have haft konsekvenser af tektonisk karakter. Men også selve månens tyngdekraftpåvirkning kan rimeligvis have haft en ikke ligegyldig indflydelse på jordskorpens komposition og adfærd.
8) Det er helt og aldeles komplet absurd at ville gøre den bestandel af jordens materialer, der er absolut mest 'luftigt' og mindst energirigt, hvis ikke det lige var for fordampet havvand, til en eller anden fantastisk causa prima for jordens energetiske 'equilibrium'.
9) Vi beskæftiger os foreløbigt med pjat og vrøvl, fordi den atmosfæriske ortodoksi, som det demonstreres i artiklens sidste paragraf, tilsyneladende har sat tænkeevnen ud af kraft hos sagkundskaben. Hvorfor skal den syge krikke lige piskes i sidste sætning?
Puls
2) I artiklen udledes det korrekt, at mere hav reflekterer mindre energi til verdensrummet. Men man glemmer jo at tilføje, at denne energi oplagres i havene, og som resultat af fordampning og fortættelse frigives til atmosfæren igen på et senere tidspunkt. Der er altså tale om en forsinkelse, ligesom en termokande forsinker udligningen af energi. Det er forklaringen på, hvorfor Jordens temperatur er rimeligt stabil, og ikke et spørgsmål om CO2. Varme have giver et mere massivt lavere skydække og virker som et slags isskjold ved at reflektere energi, koldere have reflekterer mindre energi (færre skyer) og absorberer derfor mere.
3) Varmere eller koldere have er formentligt primært ansvarlig for den synkronisitet vi observerer mellem CO2 og temperatur. Varmere have frigiver mere CO2, der bevirker en yderligere svag opvarming, der fører til øget skydannelse og dermed øget albedo, hvorefter tilbøjeligheden mod opvarming går i sig selv.
4) Nedkøling er derimod et større problem, fordi den som Svensmark er inde på, kan forårsages af vores position i galaksen, og endvidere (min kæphest) af kontinenternes positioner ved og omkring polerne samt ækvator, og dermed havenes adgang til nedkøling. Dette er langvarige effekter der ligger et godt stykke uden for vores kontrol. CO2 ligger naturligvis også uden for 'vores' kontrol, der er bare ikke rigtigt nogen begavede mennesker, der orker at påpege det.
5) Vores udledning af CO2 er en god ting; det er godt for Jorden, at kulstoffet cirkuleres så effektivt med vores hjælp. Og hvordan kan disse Gaia prædikere overhovedet få ind i deres hovede, at vi står uden for det intelligente system. Snarere burde de slutte, at hvad vi gør, gør vi, fordi Jorden vil det. Men paradoksalt nok stopper denne 'species' ellers herostratisk berømmede tilbøjelighed til at tilgive, hvad som helst, når vi har at gøre med den hvide mands emperialistiske udnyttelse af hele planeten. Hvis det så bare var en tidssvarrende udlægning, men ak...
6) 'Vores' bidrag til CO2 i atmosfæren er på ingen måde nogen stor ting, hvad angår den type af forandringer. Man skulle måske så småt begynde at diskutere, hvad fanden vi stiller op, når den sidste olie er brændt af; se der er et problem med uhyggelige perspektiver.
7) Observationen i stk. 2) burde foranledige en bevægelse i tanken væk fra det atmosfærisk dominerede paradigme henimod alvorlige overvejelser omkring, hvorfor Jorden er en tempereret planet: den er dækket 70% af hav i mange kilometers dybde; men noget tyder også på, at Jorden er forholdsvis unik i pladetektonisk henseende både Venus og Mars har formentligt haft en anden form for vulkanisme end, hvad vi kender fra Jorden. Det kunne have at gøre med månen, der egentligt er et produkt af en kollision mellem den helt unge Jord og en anden planet. Det bevirkede formentligt en forøgelse af kernens indhold af tunge stoffer. Dette kan ikke undgår at have haft konsekvenser af tektonisk karakter. Men også selve månens tyngdekraftpåvirkning kan rimeligvis have haft en ikke ligegyldig indflydelse på jordskorpens komposition og adfærd.
8) Det er helt og aldeles komplet absurd at ville gøre den bestandel af jordens materialer, der er absolut mest 'luftigt' og mindst energirigt, hvis ikke det lige var for fordampet havvand, til en eller anden fantastisk causa prima for jordens energetiske 'equilibrium'.
9) Vi beskæftiger os foreløbigt med pjat og vrøvl, fordi den atmosfæriske ortodoksi, som det demonstreres i artiklens sidste paragraf, tilsyneladende har sat tænkeevnen ud af kraft hos sagkundskaben. Hvorfor skal den syge krikke lige piskes i sidste sætning?
Puls
