tirsdag, februar 21, 2023

Så kom Berlingske ud af busken

 

Berlingske mener: Løgn på løgn. Putins psykopatiske tale afslører hans svaghed

Hvornår får russerne nok af Putins syge krigspropaganda? Vi skal gøre det klart for den russiske elite, at der findes et alternativ til den mørke blindgyde, smadremanden Putin har ført Rusland ind i.

...

Den russiske magtelite var samlet tirsdag for at lytte, nikke og klappe til diktatorens tale, og seancen var som et gensyn med den uhyggelige stemning i Kreml i sovjettiden.

Mens den store leder fremsagde åbenlyse usandheder og meningsløse ideologiske fraser, så man tomme ansigtsudtryk og mekaniske reaktioner blandt publikum.

Talen indeholdt en perlerække klassiske Vladimir Putin-uhyrligheder, som han har gentaget, siden han 24. februar sidste år satte en blodig storkrig mod Ukraine i gang:


- Snippet fra Berlingskes leder d. 21-02-2023

Præcis hvad, der har afstedkommet denne infantile og besynderligt følelsesmæssigt labile tirade, udover selvfølgelig den indlysende afmagt, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det er i sig selv sigende, at den svaghed Berlingske her afslører og projicerer ud på det onde selv, synes at være en delt oplevelse blandt danske bladsmørere. Berlingske taler om løgn, men det er jo journalistisk praksis og skulle i sig selv ikke give anledning til ophidselse på en dansk (og nu er jeg høflig) såkaldt nyhedsredaktion...

Samlet er tilliden faldet med 11 procentpoint – sidste år mente 57 procent af alle danskere, at man generelt kunne have tillid til journalister – nu er det kun 46 procent.

Tallene fremgår af den årsrapport om medier i Vesten, som det ledende nyhedsbureau Reuters udgør. Her fremgår det, at tabet i tilliden kun overgås af få lande. Og typisk lande som vi ikke umiddelbart har lyst til at sammenligne os med.

Der gives absolut ingen gode grunde til på nogen måde at tage Berlingskes meninger alvorligt, og det demonstrerer denne sørgelige nedsmeltning på redaktionen jo så udmærket. 

Men så langt fra at gribe i egen barm og indse sin egen fallit, så vil Washingtons lille puddel hellere hidse sig op over problemer på østfronten - problemer som man i det regi selv har været med til at skabe: med løgne og fortielser af værste skuffe. - Og måske det er der, at skoen for alvor trykker: måske det, der ligger til grund for denne mærkværdigt hysteriske leder, er en gryende og højst ubehagelig følelse af skyld og skam? Men det ville naturligvis forudsætte at Berlingskes redaktion ikke består af en flok psykopater, der gladeligt og velvilligt ofrer hundreder af tusinder af ukraineres liv og levned på østfronten; efter sigende i forsvaret for et demokrati som man gladeligt lader Bruxelles  og Washington afmontere i smug - og en frihandel som man afskaffer med et pennestrøg, når lige det passer. 

Og det var vel egentligt det spørgsmål man burde ihukomme på redaktionen næste gang man copy paster sine "meninger" fra NYT: hvor i alverden blev de ting af som vi påstod at kæmpe for? Som de fordums kæmper, de teutonske riddere på østfronten med vold og magt udbredte den tro, at man skal vende den anden kind til, således foregiver Berlingske, at man kan sende skarpe våben til en krigszone uden at gøre sig til morder...

Per