mandag, februar 26, 2007

Eskapisme

Endnu en lille misforståelse ovre hos Raapil:

Nu vi taler magt: Lad mig lige minde om Jungs skarpsindige observation: Den absolutte modsætning til kærlighed er hverken 'ondskab' eller 'had' - men derimod MAGT. Hvorfor? Fordi magt er det dyriske (tigeren er ikke 'ond', den er bare sulten), mens kærligheden stammer fra det himmelske. Mennesket rummer begge dele og kan vælge.

Et langt bedre ord for kærlighed er begær: begær efter besiddelse og beherskelse; beruselsen ved at kontrolere (virkeligheden). Begæret i den himmelske ønsketænkning er den afmægtiges fantasme: Jeg er svag og ligegyldig på Jorden, ergo er Jorden ond, og de stærke, de smukke og de vellykkede, der er bedre end mig, er de dårlige; i himlen vil jeg derimod få det som jeg vil have det.

Kærligheden til en fantasiverden og hadet til Jorden er de afmægtiges evangelium: eskapisme.

Per

tirsdag, februar 20, 2007

Stemningsbillede

Nu får man jo oftest fra pænt hold at vide, at man skal passe på med generaliseringerne. Men der er jo som bekendt forskel på fisk (som sild og torsk), og det her fantastiske hjernespind fandt jeg på Uriasposten:

“Det er utrolig vigtigt, at vi ikke bruger denne sag til at rejse en stemning mod muslimerne. Den måde, hvorpå vi har optrådt nedværdigende over for muslimer, gør at vi alle er skyldige i den vrede, der er blandt vore muslimske medborgere.“ (præst Leif Bork)

Vi skal altså ikke rejse stemninger mod muslimerne; men samme sympatiske forbehold skal altså ikke omfatte os - i det vi, som enhver god præst naturligvis godt ved, pr definition er skyldige i hvad som helst: som syndere, racister, vrede hvide mænd, imperialister, kapitalistiske svin, udbyttere, svindlere og blege, kedelige nordboere; neurotiske og asociale som vi er må vi fordømte naturligvis hade disse arme mennesker, for hvem racisme er en by i Rusland, og hvis varme muslimske hjerter omfavner enhver, der bare vil tage imod.

I sandhed mine får: alle vi danskere(?) (men hvem er det lige det er? - for er vi ikke bare en bunke svenskere, der har pulet med tyskere og polakker?) er herrens syndende lam! - Og her til lands gælder jo som bekendt Leif Borks evangelium som sort lov: Jantelov!

Per

tirsdag, februar 06, 2007

Den omvendte verden

Charles Krauthammer, via: Uriasposten.

We have made a lot of mistakes in Iraq. But when Arabs kill Arabs and Shiites kill Shiites and Sunnis kill all in a spasm of violence that is blind and furious and has roots in hatreds born long before America was even a republic, to place the blame on the one player, the one country, the one military that has done more than any other to try to separate the combatants and bring conciliation is simply perverse.

Hvilket minder mig om en lille udveksling jeg havde med Carsten Agger sidste år i September.

Jeg skrev:

I hvert fald bliver det underforstået i den artikel, du så forbilledligt blender sammen med: at etniske udrensninger af kristne er en LOGISK følge af invasion og demokratiske valg i muslimske lande...

Alligevel lægges vægten på: at de mennesker, der i stedet for at tage arbejdshandskerne på og arbejde hårdt og indædt på at opbygge Irak, vælger at massakrere enhver, der ikke ligner dem selv, på en eller anden måde er forhekset af den onde onde Bush - hvormed deres gerninger ikke bliver noget man bebrejder dem, men derimod de mennesker, der rent faktisk prøver at hjælpe til med at genopbygge.

Og jeg citerer dig:

Thank you, Mr. Bush!

Kan du forklare mig, hvorfor den antagelse er rimelig?


Hvortil Carsten forklarede:

@per: Bush mfl. har naturligvis ikke bevidst igangsat den nuværende forfølgelse af Iraks kristne, men har ved deres invasion og manglen på en ordentlig plan for hvad der skulle ske bagefter ødelagt en prekær balance, der har skabt den nuværende situation.

De formentlige ret fåtallige ekstremister, der faktisk angriber de kristne, er naturligvis endnu mere ansvarlige.

Men det er ikke desto mindre et faktum, at invasionens ødelæggelse af balancen i området har haft som direkte konsekvens, at en minoritet, der i mange århundreder frit har kunnet praktisere sin religion (også under Saddam) pludselig ser sig ude af stand til at blive i landet. Hvad der er sandt er, at det ikke kun er dem, det går ud over - det er shiaer i sunniområder og sunnier i shiaområder, det er civile og ikkecivile, det er udenlandske soldater og udenlandske civile.

Men ... mindsker så sandelig ikke de kristnes tragedie, og det fritager ikke invasionsstyrkerne deres ansvar for også de kristnes skæbne i det spil, de har forkludret så grundigt.

En temmelig underlig logik, der tilsyneladende foretrækker etniske udrensninger under Saddams faner med en henvisning til en prekær balance, med hvilken Carsten vel ikke kan hentyde til andet end Baath's terror regime... og bevares, man kan jo foretrække visse ikoner frem for andre også i dette henseende.

Men vi kan jo prøve den sølle logik af med Charles Krauthammer:

Med anholdelsen af bandeleder X har politiet ødelagt en prekær balance, der har gjort bandeleder Y mere mægtig, voldelig og terroristisk end nogen sinde. Anholdelsen er således en fejltagelse og bandeleder X burde øjeblikkeligt løslades og politiet skamme sig.

Naturligvis har de få ekstreme forbrydere, der vitterligt benytter sig af vold og terror et endnu større ansvar end politiet, men det fratager ikke politiet for deres ansvar for de overgreb Y begår.

Hvis du nu skulle få en grim smag i munden, så forstår jeg det godt: en sådan logik er undergravende for al elementær retfølelse.

At Carsten så tilmed anså det for nødvendigt at lyve for mig er så en anden sag:

Men det er ikke desto mindre et faktum, at invasionens ødelæggelse af balancen i området har haft som direkte konsekvens, at en minoritet, der i mange århundreder frit har kunnet praktisere sin religion (også under Saddam) pludselig ser sig ude af stand til at blive i landet.

Dokumentationen i mit første indlæg modsiger i mangt og meget en sådan udlægning...

Dette er det store det uhyggelige problem, som jeg i længst tid har søgt at komme til bunds i: psykologien hos menneskehedens ”forbedrere”. En lille og i grunden beskeden kendsgerning, nemlig det såkaldte pia fraus [fromt bedrag], gav mig den første tilgang til dette problem: pia fraus, arvegodset hos alle filosoffer og præster, der ”forbedrede” menneskeheden. Hverken Manu eller Platon eller Konfutze, eller de jødiske og kristelige lærere har nogen sinde tvivlet på deres ret til løgnen. De tvivlede ikke på helt andre rettigheder… Udtrykt i en formel kunne man sige: alle midler, med hvilke menneskeheden hidtil skulle gøres moralsk, var i bund og grund umoralske.

–Friedrich Nietzsche –

Afgudernes ragnarok

Per