Syrrealistisk humanisme

Sakset fra det tågede humanistiske overdrev på humanisme.dk, hvor Rune Engelbreth Larsen vanen tro, er i gang med at gøre sig selv aldeles til grin:

Vi mener derfor, at den eneste logiske konsekvens af statsministerens vildledning af offentligheden er, at han går af. Så bliver luften renset, og dernæst kan forsoningen gå i gang. Det danske samfund har mere end nogen sinde brug for at inkludere alle i "samtaledemokratiet" - både dem vi er enige med, og dem, vi er uenige med.

Derfor foreslår vi, at en ny statsminister løfter opgaven at danne en midlertidig regering henover midten i dansk politik, sender et yderligere internationalt signal om forsoning ved at iværksætte en uvildig kommissionsundersøgelse af hele forløbet og entydigt vælger Dansk Folkeparti fra.

Logikken sejrer aldrig på den fløj: så det kan ikke undre, at: Rune og kumpaner finder, at: "den eneste logiske konsekvens" af deres eget vrøvl må være, at en statsminister, med entydig opbakning fra folket såvel som parlamentet, skal tage sit gode tøj og gå…

Ligeledes må det undre enhver med mere end to hjerneceller at gøre godt med, hvordan de vind og skæve i ånden får det til at hænge logisk sammen, at man på én gang kan: ”inkludere alle i "samtaledemokratiet" - både dem vi er enige med, og dem, vi er uenige med” samtidigt med, at man på forlangende fra en bande selvbestaltede "humanister": ”entydigt vælger Dansk Folkeparti fra”

Hvor blev respekten for ALLE af Rune? Jo: ALLE er naturligvis kun Runes og Kofis venner, de andre er nemlig ikke "rigtige" mennesker: de tæller slet ikke med i ligningen - og det bør de nok i grunden glæde sig over. Det betyder nemlig på jævnt dansk, at de ikke behøver at respektere Rune og andre tosser.

Og Runes sag?

1) De 11 ambassadører (igen, igen... suk) forlangte ikke indgreb af nogen art.

2) Regeringen gav ingen moralsk tilkendegivelse i sagen.

3) Statsministeren har undladt at forelægge afgørende information for Udenrigspolitisk Nævn.

Hmm... det er i det mindste, hvad jeg kan udlede af Runes retoriske rod.

1) Vrøvl: "Danish press and public representatives should not be allowed to abuse Islam in the name of Democracy." - Ydermere opfordres i brevet til, at statsministeren går i rette med de ansvarlige.

2) Vrøvl: Statsministeren gav i sin nytårstale en principiel tilkendegivelse. Da han ikke er en domstol, kan han ikke gøre mere.

3) Hvilken information Rune?

En opgørelse over sagens løgn og bedrag kan man finde her.

Jeg har haft fat i Rune før: han udgav nemlig en helt igennem tendentiøs pressemeddelelse i Muhammed sagens tidlige dage. Selvom jeg kompromiterede den, har han aldrig svaret mig, men jeg er ret sikker på, at han har læst den ovre hos Raapil.

Anyway - jeg kan jo gengive den her, og så må vi se om umådeligt demokratiske og pluralistiske Rune vil nedværdige sig til at svare på kritik:
---

Rune har nu udgivet en pressemeddelelse, tilsyneladende med det formål at bilægge stridighederne, men er så langt fra at være upartisk, at det nærmer sig det groteske! Rune lægger fuldstændigt skamløst al skyld for konflikten på Jyllands Postens og Pia Kjærsgårds brede skuldre:

Jyllands-Postens Muhammed-tegninger var kulminationen på flere års forhånelse af muslimer, som desværre har været udbredt i de seneste ti års politiske debat i Danmark.

Kan den forhånelse - for nu at benytte sig af Runes egen terminologi - af enhver, der havde noget som helst ”forkert” at sige i debatten, tænkes at have noget at gøre med, at det blev de helt eller delvis tossede, der i første omgang måtte kæmpe for det ”forkerte”? Kan den organiserede mobning og tilsvining, som man i de kredse vitterligt har været udsat for, have været med til at radikalisere og stålsætte dem?

Sådanne spørgsmål er en solid del af Runes tabuliste: blev det besvaret, kunne det jo afsløre ham som en hel del mindre tolerant end, hvad han ellers ynder at foregive! Og der findes flere af den slags spørgsmål: Har hadspredende, intolerante ”humanister” i virkeligheden drevet den jævne danske befolkning i armene på dansk folkeparti? Og vil mere af den medicin ikke bare forværre patientens tilstand?

Rune kan ikke berøre disse spørgsmål uden at risikere indrømmelser, der varsler temmelig skæbnesvangre konsekvenser for hele hans verdensbillede. Derfor må han naturligvis legitimere enhver adfærd fra de allierede han nu engang er i seng med. – Også selvom det efterhånden er blevet nogle meget ildelugtende sengekammerater...

Derfor forstår vi godt muslimernes vrede og frustration, og derfor tror vi også, at den er udtryk for kulminationen på flere års marginalisering i Danmark.

Det er meget svært at forstå, hvorledes en hel muslimsk verden i selvsving kan forklares ud fra en dansk marginalisering! Men i Runes forunderlige univers er det altså danskernes skyld! Og muslimerne skal da endeligt gå amok, blive fuldstændigt forskruede og bedrive statsfjendtlig virksomhed, fordi nogle frække danskere tillader sig at sige deres modbydelige mening om Islam!

Og hvor ville Rune dog gerne lukke munden på os:

Ytringsfriheden står ikke sin prøve ved at blive misbrugt i politisk propagandaøjemed imod en religiøs minoritet, sådan som det er sket ved denne provokation, og som det løbende sker i den generaliserende og ringeagtende sprogbrug, som især Dansk Folkeparti og en række medløbere gør brug af over for muslimer.

Runes særprægede ”tolerance” er en uendelig lang underkastelse, og han synes ikke at bekymre sig om, at resten af befolkningen er begyndt at tænke sig om en ekstra gang. – Folket det skidt, hvad skal vi med folket?

Og lad os endelig ikke snyde os selv for Runes beklagelse over, at ytringsfriheden i det mindste synes at trives uden for Danmarks grænser – nu da vores ynkelige statsminister på arabisk TV har fordømt Jyllands Posten -:

Nu breder tegningerne sig over internettet og i europæiske medier, af og til i forsvar for ytringsfriheden, af og til med propagandistiske motiver, men sket er sket, og nu handler det om at bygge bro i stedet for at udvide kløften.

Rune bygger broer siger han, så hvad har han, så at sige om den anden side i konflikten?

1) Islamisk Trossamfund indkalder til et internationalt pressemøde og siger officielt undskyld for at have viderebragt forkerte oplysninger og udtalt ét til danske medier og noget andet til arabiske.

Hverken mere eller mindre!!! Og dette udelukkende naturligvis, fordi det i de sidste dage – tydeligt selv for en ignorant - har vist sig absolut tvingende nødvendigt at udøve en eller anden form for damage control… ellers ville Rune såmænd ikke have nævnt Islamisk Trossamfund i så meget som den linie – tro mig! - Men bevares det er da et skridt længere end han var for et par dage siden: virkeligheden kan jo trænge sig på for enhver.

Og når Rune så skal opregne aktørerne i konflikten, belæres vi med denne fremstilling af parterne:

1) "Dansk Folkeparti og de anti-islamiske ekstremister på den yderste højrefløj"

2) "yderligtgående islamister og de diktatoriske og hykleriske regimer i Mellemøsten"

Altså, hvis vi lige skal prøve at forstå Runes verdensbillede: På dansk side – tydeligt for enhver -: ekstremister - check; på muslimsk side: yderligtgående - check!

Hvordan Rune så kommer frem til den ligning kan kun guderne vide, for logikken har tydeligvis ingen indflydelse på sagen… Men manden er skam ikke idiot: han har bare rigtig mange venner i Islamisk Trossamfund – og jeg tror, at jeg med nogen sikkerhed kan sige, at det nok ikke er så heldigt i øjeblikket - hvilket Rune naturligvis godt ved. ;-)

Det er jo ganske åbenlyst komplet umuligt på det partiske grundlag Rune her opstiller at bedrive nogen som helst form for diplomati med henblik på at forsone nogen som helst! Det er ganske enkelt ikke muligt, når man lægger skylden udelukkende på den ene part… Det ved Rune da også godt, og hans pressemeddelelse er nøjagtigt det samme krav om knæfald muslimerne hele tiden har forlangt! Hvor er det dog patetisk, at se sådan en sjuft tage ordet humanisme i sin mund!

Runes pressemeddelelse er så propagandistisk, usaglig og flabet, at jeg slet ikke har ord til at udtrykke min kvalme… og dog: fy for ******

Men der er desværre mere, og det bliver kun værre – på hans weblog:

Men som fronterne er trukket op i øjeblikket, må det akut handle om at afruste på begge sider, uden at glemme en nok så berettiget kritik af, at det er Jyllands-Postens kalkulerede propaganda, som satte hele krisen i gang - og statsministerens utilstedelige afvisning af at mødes med de islamiske landes ambassadører, som intensiverede den.

GLEMME??? – det får vi næppe heller lov til – vel Rune? Den propaganda vil Rune trykke i kedelige bøger indtil tiden giver op og går i stå! ”Analysen” er imidlertid mere forkert end den kan tillade sig at være, for, som vi alle sammen ganske udmærket godt ved, så var det rabiate imamer fra Islamisk Trossamfund, der eskalerede og bragte ”krisen” til hele den muslimske verden i en tilstrækkeligt hysterisk tone. - Lad os ikke glemme, at historien for længst havde været bragt i muslimske medier uden at provokere til ret meget!

Et spørgsmål melder sig i den forbindelse: Præcis for hvem, har disse tegninger egentligt haft den største politiske betydning? For vi glemmer jo heller ikke Runes belæring om at:

Ytringsfriheden står ikke sin prøve ved at blive misbrugt i politisk propagandaøjemed …

Lighed for Loke såvel som for Thor -: ikke på vilkår: Rune har kastet handsken!

Der er i det hele taget mange ting i denne sag vi ikke skal glemme: Så lad os igen og igen minde hinanden om, hvilke personer, der – selv efter at danske statsborgere var blevet truet på livet – med Runes egne ord ”kastede mere benzin på bålet” ved at rapportere løgn og latin til et lydhørt muslimsk publikum i ”politisk propagandaøjemed” – vel at mærke! Men i Runes fuldstændigt absurd, forskruede univers bliver det selvfølgelig Jyllands Postens undskyldning, der har opflammende virkning, for som han skriver i pressemeddelelsen:

Man kan ikke træde nogen over tæerne og så bagefter nøjes med at beklage, at de "uafviseligt" fik ondt i foden, men samtidig nægte at undskylde for at have trådt dem over tæerne. Det er naturligvis hverken en hel eller en halv undskyldning.
Den slags gennemskuelige spil for galleriet kaster blot mere benzin på det bål, som har raset i dagevis …

Den sidste linie beskriver sublimt Runes eget ærinde!

En fysisk skade er en diagnostisk set objektiv størrelse, og en religiøs ”følelse” må vel alt andet lige siges at være en subjektiv og obskur ditto: alle muslimer får ondt i foden, hvis man træder på den; ikke alle muslimer bliver per automatik psykisk skadet af tegninger; ligesom det vil være næsten umuligt at afgøre om det rent faktisk er selve tegningen der har forårsaget skaden. Men ser vi bort fra det mærkværdige billede Rune tegner, fordi det er irrelevant, så er Jyllands Postens undskyldning naturligvis fuldt ud dækkende al den stund, at man faktisk overhovedet ikke længere havde noget at undskylde! I en mere normal optik er det jo nogle helt andre rablende skøre mennesker, der pludseligt har fået en hel masse at undskylde for! – At Rune så i øvrigt ikke burde beskæftige sig med at vurdere værdien af en undskyldning, der ikke sigter til ham – og det i en pressemeddelelse, som ifølge ham selv har til hensigt at bilægge striden - sætter jo i grunden bare hans dilettantisk camouflerede partsindlæg i relief… Og som Rune jo så på sin weblog kan konstatere, efter selv at have gjort sit yderste for med sin pressemeddelelse at kortslutte enhver dialog:

Hvis ikke der sker et gennembrud af positiv art meget, meget snart, bliver de eneste vindere dem, som gavner af konflikten: Dansk Folkeparti & Co. på den ene side og yderligtgående islamister samt diktatoriske, islamiske regimer på den anden.

De ikke nærmere redegjort for, yderligtgående islamister Rune taler om, er hans egne venner i Islamisk Trossamfund – men sig det endeligt ikke til nogen. ;-)


Man spørger mig andetsteds i, hvilken kønskategori man bør placere Rune? Han har i hvert fald placeret sig selv i: den ikke kønne kategori af selektive "humanister". Rune er en struds, der har stukket hovedet i sandet, men er tilsyneladende gås nok til at blive forarget, når statsministeren så peger på røvhullet. Så: hvis jeg ikke må kalde ham kvinde, kan jeg vel nøjes med at kalde ham: TØSEDRENG...

Mranderson har lidt om Runes sidste nye kvajert, og Klaus Rifbjergs, som jeg selv har kommenteret på. Hvis man er interesseret i den særprægede psykologi, som ligger til grund for Runes skrupforvirrede univers, kan man med fordel læse mit indlæg: Perspektivering af post-modernismen.

Per

Perspektivering af post-modernismen

En engelsk hyrde vogter sit kvæg anno 2006:

Admitting it was a "political point", Mr Clarke said: "I think that was a serious mistake which you could not imagine happening in other countries ... certainly not in this country. It is a question of respecting others, and that means do not provoke or challenge the deeply-held views of others."

via: Angantyr

Man kan ikke både sige sådan noget sludder og samtidigt bekende sig til parlamentarisme! – Hvad sker der?

Nietzsches kritik anno 1889:
Hvor der er brug for tro. – Intet er mere sjældent blandt moralister og helgener end retskaffenhed; måske siger de det modsatte, måske tror de selv på det. Når nemlig en tro er mere nyttig, mere virkningsfuld, mere overbevisende end det bevidste hykleri, så bliver hykleriet straks instinktivt til uskyld: første læresætning til forståelse af store helgener.


Kulturrelativismen er gået nogle i blodet, og er blevet tro: de kan ikke længere skelne, så nu skeler de i stedet - som ham her:

Jørgen Bæk Simonsen anno 2006:
”Vi tænker stadig som om det er os der bestemmer alt, vi tænker stadig som om det bedste resten af verden kan, det er at gøre ting som vi har gjort. Og det er altså udtryk, måske - for en moderat hovmodig holdning til den diversitet af forskellighed, verden iøvrigt er udtryk for.”

via: Uriasposten

Nietzsche:
Også hos filosofferne, en anden slags helgener, fører hele håndværket med sig, at de kun tillader visse sandheder: nemlig sådanne, med henblik på hvilke deres håndværk får offentlig sanktion – kantiansk talt, den praktiske fornufts sandheder. De ved hvad de er nødt til at bevise, heri er de praktiske – de kender hinanden derved, at de er enige om ”sandheder”. – ”Du må ikke lyve” – på dansk: vogt dem, min Hr. Filosof, for at sige sandheden…


Hvis man i ovenstående udskifter ordet: filosof, med ordet: ekspert, så kan man måske genkende problemstillingen.

Det var så psykologien, men hvad med reaktionen?

Nietzsche:
En orm, der er blevet trådt på, vrider sig. Det gør den klogt i. Den forringer dermed sandsynligheden for på ny at blive trådt på. I moralens sprog: ydmyghed. –


Fejt og ynkeligt - kan man høre mig spytte? -: samme gamle trædemølle, samme forvirrede tosser, og man kalder os ... post-moderne?

Per

Tariq Ramadan

Fundet på: Berlingske Via: Uriasposten:

Han er udskældt for at være islamist - andre ser ham som det store forbillede for europæiske muslimer. Den meget kontroversielle islamiske tænker Tariq Ramadan deltager i dag i regeringens konference om religiøs dialog.

Tænker? -: må jeg være fri?!

Kald ham bare en fimset skolastiker... men: tænker? - Nu bliver jeg sgu krænket!

Har manden overhovedet tilladelse til at tænke? Har han ikke overladt den aktivitet til en psykopat, der har været død i 1.400 år?

Når jeg betænker, hvilke tænkere vor vestlige civilisation har produceret siden vi gjorde op med skolastikens logiske elastik, så at kalde denne intellektuelle mide for tænker: dét er en hån mod tanken!

Per

Krig, kvinder og rettigheder

Har fået en smule på puklen for mit indlæg: Rettigheder og metafysik. - Og det er jo glimrende. Min første formel: Når man er helt sikker, er det ved at være tid til at komme i tvivl.

Når jeg så får følgende kommentar med på vejen fra L:

Men ok indrømmet, jeg bryder mig generelt ikke om at NOGEN beskriver kvinder synonymt med noget "svagt" fordi de hyler og hviner. Det gør mænd fanme også, det kommer bare i en anden forklædning. Men det gør dem ikke til kvinder. Det gør dem til nogen forbistrede vatpikke...

Så forstår jeg godt pointen... Hvilket får mig til at overveje:

1) Hvor meget mandschauvinist er jeg?

2) Hvor meget har jeg lyst til at være det?

Når Kimpo fx på 37 grader skriver:

Feminiseringen af vesten reducerer mulighederne for at forsvare den moderne verden mod fjendtlige (sub)kulturer. Samtidig bliver middelmådigheden den herskende norm. Menneskets stræben, kreativitet og evne til problemløsning bliver, med den stærke kvindelige indflydelse på samfundsanliggender, drastisk reduceret.

Så er jeg faktisk nødt til at være enig med ham: kvindernes øgede magt i samfundet er IKKE et entydigt gode, og det skal kvinderne have at vide!

Hvis man vil have en uddybelse af, hvad det kan være Kimpo og jeg taler om, så kan man med fordel læse mit indlæg: Frihed, hvad er det... hvor Jeg lader den tyske filosof Friedrich Nietzsche få ordet; fordi hans kritik af moderniteten stadig er gældende, og fordi vi i dag bedre kan vurdere, konsekvenserne end hans samtid kunne. - Det vel og mærke i det omfang, at vi ikke er politisk korrekte, men derimod har mod til det vi egentligt godt ved!

Okay… hvis jeg er enig med både Kimpo og Nietzsche, så må jeg i hvert fald antages at være schauvinistisk; hvad betyder det så for mig personligt?

Jeg er ikke antidemokrat… jeg læner mig nærmere op af den holdning som Churchill gav udtryk for: Demokrati er det bedste vi for indeværende har. – Måske det er det det bedste vi nogensinde vil have – jeg har i hvert fald ikke et bedre bud.

Hvad er der så i vejen med demokratiet; jo: det fremmer middelmådighed, det repræsenterer en svækkelse, og det er flokdyrets politik. Oplysningstanken dyrker fornuften og demokratiet dyrker dialogen - og hvis nogle evner at være både absurd fornuftige, og sludre i det uendelige om ingenting, så er det kvinder (og mænd som vil indynde sig hos dem)!

Fornuften undervurderer mavefornemmelsen, den instinktive viden, vi besidder. Det er i den grad til skade for mandens dyder, som netop i kraft af den rolle vi evolutionært har indtaget, baserer sig på mavefornemmelser, hurtig tænkning og beslutningstagen.

Jeg så en BBC dokumentar om forskellen på mænd og kvinders hjerner… et par forsøg står stadig lysende klare for mig: pigebørn og drengebørn, når de udsættes for valgmuligheder reagerer vidt forskelligt!

I et forsøg kastede man pengesedler op i luften, hvorefter barnet skulle gribe så mange som muligt. Pigerne greb aldrig ret mange, mens drengene var meget dygtige. Instinktiv adfærd, hvor hjernens nedre og primitive regioner ikke blokeres og underlægges eftertænksomme veto.

I et andet forsøg opstillede man en barriere mellem mor og barn, hvorefter moderen skulle kalde på barnet. Pigerne stillede sig op og begyndte at græde, drengene løb ind i barrieren og forsøgte at vælte den… altså: kommunikativ strategi versus handlingsstrategi - igen: "primitiv".

Nogle drenge og piger kunne så i et eller andet omfang vise fleksibilitet indenfor dette mønster, men for mig er sagen klar: vi er næsten to forskellige arter; vi evner vidt forskellige ting, og benytter vidt forskellige strategier.

Siden stenalderen har de feminine værdier været på fremmarch… jeg ved det lyder åndsvagt, men det gør det ikke mindre sandt: Kultivering forudsætter en, hvis grad af hæmning i manden, og mandlige kvinder… i vores kultur er fænomenet bare ved at tage overhånd! Der må blæses til værdikamp, før mændene mister sig selv og dermed de dyder som gør os til mænd. I det omfang, at vores børn kun opdrages af kvinder, tager drengene simpelthen skade!

Vil jeg så forfølge og undertrykke kvinder? – Aldrig! Jeg anerkender i den grad kvindens vilje til magt, men tryk avler modtryk, og mændenes tid er kommet – forhåbentlig – hvor vi genfinder os selv, og frigør os fra kvindernes vamle omklamring. - Og vi elsker dem jo disse vidunderlige skabninger, så mon ikke vi formår at føre krigen med værdighed – og ubarmhjertig kærlighed?

Vi skal altså være klar over, at vi er komplementære væsner, og at dette beriger os, men det betyder også, at krigen mellem kønnene har evig karakter: den kan aldrig afblæses - og slet ikke til fordel for en af parterne. Tværtimod må vi ikke tabuisere den ene parts dyder, men med Nietzsches distancens patos se noget over os, og noget under os! Vi skal med andre ord værdsætte forskellene, men vi skal ikke respektere dem! Vi skal derimod markere os selv som individ og køn!

Hvad fanden! … blev jeg pludselig pluralist? … Svar: Jeg er pluralist! … men jeg er ikke absurd pluralist: alt er ikke lige; noget er bedre end andet i givne situationer og til givne tider - sådan er det bare! Og jeg ved, at jeg har kvinder nødig, det samme kan jeg ikke sige om Islam.

Betyder det så, at jeg melder mig under Kimpos faner?–: Hell no! Jeg har ikke brug for en rygklapperklub, krigen er min, og min alene! - Her bare en udfordring til andre mænd: bliv dig selv, og kæmp for alt, hvad du har kært!

Per

Dumsmart?

Ovre hos Morten Midtimod kan man bl.a. læse følgende:

I stedet må vi med tilbageholdt åndedræt afvente, hvordan man vil forklare den kraftigt stigende arbejdsløshed om et par år.

Morten taler om konsekvenserne af kommunalreformen...

I dag kan man så læse i en artikel i Jyllands-Posten:

Med rekordlav ledighed og begyndende mangel på arbejdskraft, er det tid at gribe ind, fastslår beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Når regeringen i slutningen af måneden fremlægger sit længe ventede velfærdsudspil, vil der derfor også være bud på lynindgreb mod de såkaldte flaskehalse på arbejdsmarkedet

Det står naturligvis en frit for at vælge:

1) Regeringen har planer om at tvinge kommunerne til afskedigelser alene for besparelsen - som jo ikke ville være særligt smart i det understøttelsen på dagpenge ville koste staten de fleste af de sparede kommunale udgifter.

2) Regeringen udfaser uproduktivt beaukrati til fordel for beskæftigelsen i den private sektor... samtidig med, at den bruger den høje beskæftigelse som undskyldning til strukturreformer, der vil presse folk hurtigere i arbejde.

Jeg satser på nummer 2... og det tror jeg også regeringen gør...

Per

Klaus Rifbjerg

Et par kommentarer til Klaus Rifbjerg:

Er der noget, Anders Fogh Rasmussen ikke kan, så er det at tabe ansigt - måske fordi han er skrækslagen ved tanken om, at der inde bag masken ikke er noget som helst andet end den arrogance, som også var Erik Scavenius' akilleshæl.

Klaus er naturligvis ikke selv spor arrogant, når han så fortsætter med at omtale en regering - med et endog meget sikkert mandat - således:

Han burde selvfølgelig for længst være trådt tilbage sammen med sin udenrigsminister og sin regering. Sådan som dengang Scavenius indså, at hans politik lå i ruiner, selv om landet stod, og vi andre sad for nedrullede mørklægningsgardiner med iskolde fødder i celluldssokkerne og spillede Matador og håbede, at det hele en dag ville være overstået, så vi kunne komme videre.

Oversat til et klarere dansk: Klaus spiller Matador, og selv om han har tabt, har han alligevel spillet rigtigt, og har slet ikke fortjent sine kolde fødder... og det er naturligvis de andres skyld, at Klaus er en taber, og aldrig kommer den erkendelse nærmere, at han selv er arrogant som ind i helvede:

Hvad vi altså ikke er kommet 67 år efter, tværtimod, hvilket vi kan takke Dansk Folkeparti for og alle, der stemmer på partiet, og så alle de andre bondejokker, der ligesom jeg har prøvet at dirigere tingene i en lidt mere human, lidt mere menneskevenlig, lidt muntrere retning, men har spillet fallit og må nøjes med at drømme om Ingelise Rune, der aldrig vender tilbage. Eller Harlem Kiddies med Raquel Rastenni, der heller ikke gør.

Klaus har aldrig forekommet mig udpræget munter, men det er sikkert bare mig... eller også er det derfor, at han spillede fallit: han vidste, at han burde grine af sig selv, men humanisten i ham nænnede det bare ikke!

Per

Er kunst egentlig politik?

Jeg har lige haft en samtale - på messenger - med en særdeles begavet ven om mit indlæg: Rettigheder og metafysik. Jeg gengiver den her, fordi den i mine øjne er meget sigende:

Ven:
Har lige fået det af vide af min kæreste. Hun har også læst din sidste post, men hun vil ikke tærske dig for den, fordi du er min ven - har også selv læst den.

Per:
Vil du heller ikke tæske mig?

Ven:
Har du oversat den fra arabisk?

Per:
Nope - hvorfor?

Ven:
Vold for voldens skyld?? Meget emotionel og meget voldsforherligende.

Per:
Absolut ikke forherligende - må jeg være fri!

Ven:
Nej - den umiddelbare fortolkning vil for mange gå i den retning.

Per:
Den umiddelbare fortolkning af tegninger vil også for ret mange resultere i besynderlige tolkninger... gør dem ikke til min mening af den grund ... TAK

Ven:
Jeg har ikke givet mig tid til at analysere den i detaljer, men det vil være mit gæt, at mange finder den fascistoid.

Per:
Du mener det er en politisk erklæring?

Ven:
Tjaaeh... anarkistisk?

Per:
Bestemt nej! I det omfang kunst politiseres bliver man blind for alverden

Ven:
Ikke helt enig: jeg skelner skarpt mellem partipolitisk og ideologisk. Kunst kan godt være ideologisk uden at være blind.

Per:
Prøv engang, at hør her - og det er bestemt en reprimande -: det er et forsøg på at beskrive evolution som et grundlæggende menneskeligt vilkår - og den manglende kontrol vi har - selvom vi elsker at bilde os noget andet ind... Men man ser naturligvis det man vil se, og på den måde bliver kunst et spejl. - Hvad frygter du?

Ven:
At du bliver misforstået

Per:
Hehe... tilværelsens grundvilkår min kære ven


I mine øjne demonstrerer den samtale meget godt, hvad vi mennesker gør: folk som taler fra hjertet, taler med sjælens sprog og i metaforer, mennesker som tegner det de ser, kort sagt: kunstnere der har mod til det de ved, vil altid være en truet art!

Hvorfor? Fordi vi mennesker er så fulde af løgn om, hvem vi selv er: når nogle så har den frækhed at fortælle os det vi egentligt godt ved inderst inde, så er første reaktion naturligvis at smadre spejlet!

Prøv at tage sætningen fra ovenstående dialog: "Vold for voldens skyld??", og erstat ordet vold med ordet provokation... så får vi en sætning, vi har hørt mange gange den sidste tid.

Derfor må kunstneren blive kriger - han har det nødigt at forsvare sig! - Hvorfor? Fordi han angriber, fordi han knuser idealer!

Og derfor skrev jeg: "Rettigheder min bare røv... ikke for grædekoner og andet godtfolk!"

Er kunst så politik? I en vis forstand, ja: egentlig kunst er enten krig mod autoriserede forestillinger eller lallende legitimering af tyraner!

Flere hellige køer - anyone?

Per

Rettigheder og metafysik

Jeg kan lige så godt være ærlig: jeg er ved at være dødtræt af rettigheder! Men lad mig bare være lidt mere præcis: jeg er dødtræt af, at høre folk påberåbe sig rettigheder, som de hverken formår at tilkæmpe sig eller forsvare... Lad dem rende og hoppe, skrige og hvine som de kvinder de er: DE ER IKKE FRIE MENNESKER!

Jeg forfattede et lille stykke poesi engang for længe siden:

Livets stemme

Lyt til mig menneske! Thi jeg er din befaler, din vilje. Du er min hjerne menneske, og jeg agter at bruge dig. Du er mit fineste våben: et sværd jeg kan drage, thi jeg er overvinderen. Elsk mig som jeg elsker dig, thi jeg er din vilje og din skæbne.

Jeg vil bruge dig og derved gøre dig mægtig, og sammen vil vi overvinde alt som er svagere, og såre alt som er mægtigere. Thi du er mig, og jeg er dig; du er min tunge og mit sværd menneske, og jeg vil slibe dig og ofre dig, og som tak vil jeg se til, at blodet flyder på din æg, og du vil føle, at du er til, når du du smager dets salthed og varme.

Hvis du hviler, og din æg bliver sløv, da vil jeg lyne dig mod klippen, og mod fjender som vil kløve dig, og jeg vil omsmelte dig og bruge ny legering, thi du er min hjerne menneske, og du skænker mig visdom, som jeg skænker dig liv.

Oh hjerne, er du dog ikke mit smukkeste værk, mit mægtigste våben, aldrig har jeg på dage erobret med muskler, hvad hjernen ikke klarer på timer.

Hvor jeg er svag, bøjer jeg mig nu, men jeg vil ofre dig menneske, for at overvinde, hvad der er mægtigere end mig. Jeg vil overvinde og herske, og hvor jeg hersker, skal min lov gælde. Vær kun sikker på en ting menneske: din evige undergang vil være min sejr for bestandigt!

Tror du ikke, at jeg elsker dig, tror du, at jeg kun vil dig det onde? Da tro om igen, Thi jeg er alene din mening. Min vilje til magt er dit sande mål: at herske over alt eller gå til grunde.

Jeg hører, at du taler til mig om nåde; om at vise storsind og lade dig leve i fred; du tror da vel ikke, at krigen er undgåelig, at voldtægten og torturen og drabene og al samlet lidelse er undgåelig? Menneske, du er mig, og jeg er dig, jeg er din vilje, og jeg vil overvinde din tåbelighed, thi jeg er overvinderen.

Jeg er livet: jeg er din befaler. De svage som skråler højst, de som påberåber sig at være livskunstnere, de romantiske fjolser, der tror på nydelse som mål, de, der kalder sig gode: de vil erfare, at livet tilhører den som kæmper, og betragter, hver kamp som middel til nye kampe. For jeg er blot ved begyndelsen: mit mål ligger fjernt; mægtige vidder er endnu uoptagede. Mod dette mit mål, på denne min strækning, vil I alle gå til grunde.


Henrik Qvortup får som vanligt sat hovedet på sømmet i klummen i dagens metroXpress:

Hvad alenlange indsigtsartikler ikke har kunnet udløse gennem årene, det kunne tegningerne: Nemlig nådesløst præcist at anskueliggøre hvordan visse personer er parate til at ofre dyrebare demokratiske rettigheder, hvis bare der bliver råbt højt nok.

Rettigheder min bare røv... ikke for grædekoner og andet godtfolk!

Per

Psykisk skadet? ... helt afgjort!

ROFL

Via Politiken

»Vi forlanger, at journalisterne betaler en stor kompensation for de psykologiske skader, som de forvoldte os, da de trykte disse tegninger, der fornærmer vores elskede profet«, siger en af advokaterne.

Disse ubeskrivelige jubelidioter får næppe svært ved at påvise deres psykiske skadethed... men årsagen? -: Ordene: "Loonie toons" giver helt nye associationer i disse tider ;-)

Per

Filosof?

"Filosof" (eller tosse) Arno Victor i TV-Avisen:

Magen til ignorant skal man vist lede længe efter:

Arno Victor Nielsen: Nej, jeg lyder bare som en der har en lillebitte smule flere nuancer, på hvordan man får sine værdier ind i hovedet på andre, som har andre værdier. Og så fordi jeg også selv har oplevet hvordan vi langsomt overtog de amerikanske værdier. Vi skal huske at Europa i begyndelsen af forrige århundrede hadede USA, vi ville ikke have noget med amerikanske værdier at gøre, og nu er vi allesammen totalt amerikaniseret. Og det er sket uden at vi har mødt foragt og hån, øhh de der møder i arabiske lande.

Transkript via Uriasposten...

Arno Victor har tilsyneladende ikke kendskab til den blodigste krig i verdenshistorien, hvor amerikanske mænd måtte kæmpe for europæisk frihed, og hvor så sandelig Nazisterne blev retteligt både foragtet og hånet af amerikanerne...

Og hvad med: "Frog eating surrender monkeys". - Betegnelsen for en franskmand blandt mere eller mindre højreorienterede amerikanere...

- Eller italienernes skæbne som Hollywood stereotypi? - Foranstaltet af jøder naturligvis (ROFL).

Og hvad med Reagans karateristik af sovjetunionen: "Ondskabens imperium"? - Eller man var bare ikke - i Arnos optik - europæere på den side af jerntæppet?

Cuba krisen?

Og hvad med den meget udbredte anti-amerikanisme på den europæiske venstrefløj? - Hvor blev den af i Arnos "analyse": som udtryk for at: "vi allesammen [er] totalt amerikaniseret"?

Skal jeg blive ved?

Tror Arno ikke, at det, i det omfang vi overhovedet finder en gensidig forståelse, har betydning, at det nordamerikanske kontinent i al almindelighed er bosat af oprindelige europæere helt frem mod netop starten af forrige århundrede, og at kulturkløften således ikke er for bred?

Der er masser af idiotiske forestillinger om verdens mere eller mindre bizare indretning - men, hvorfor skal jeg betale licenspenge for sådan idioti?

Per

Skal EU slagtes?

Ovre på Frie ytringer under overskriften: "Weekend-avisen om Muhammed-billeder, dansk politik, islamisk fascisme og den yderste venstrefløjs moralske fallit!"

Kan man læse følgende passage:

Også følgende udtalelse af Holger faldt mig for brystet:

”JEG takker min gud og skaber for, at vi har EU. Så er der da sat grænser for, hvor tosset Anders Fogh kan te sig i sin nationalisme.”

Noget kunne tyde på, at Holger gerne ser EU som et vagt-organ, der skal sørge for at demokratiet ikke tager overhånd. Men hvad mere er, så mener han jo tydeligvis, at EU har en sådan funktion.Det burde faktisk være grund nok for resten af os til at råbe vagt i gevær og seriøst overveje om Danmark fortsat skal gå dybere ind i et sådant udemokratisk europæisk samarbejde.At Holger nu pludselig kan lide EU, er grund nok til at overveje om EU er ved at udvikle sig til et nyt Sovjet snarere end et nyt forenede stater??

At EU netop har denne funktion blev meget tydeligt for mig allerede med Østrig sagen, hvor man i grunden forsøgte at sætte demokratiet ud af kraft...

At EU minder for meget om Sovjet mener også denne herre:

http://www.brusselsjournal.com/node/865

Jeg er ikke meget for konspirationsteorier, men jeg kan på den anden side ikke afvise, at lighederne faktisk er slående...

Hvorom alting er: EU er en hellig ko... lad os slagte det lort!

Tid til dagens Nietzsche citat:

"Dette er det store det uhyggelige problem, som jeg i længst tid har søgt at komme til bunds i: psykologien hos menneskehedens ”forbedrere”. En lille og i grunden beskeden kendsgerning, nemlig det såkaldte pia fraus [fromt bedrag], gav mig den første tilgang til dette problem: pia fraus, arvegodset hos alle filosoffer og præster, der ”forbedrede” menneskeheden. Hverken Manu eller Platon eller Konfutze, eller de jødiske og kristelige lærere har nogen sinde tvivlet på deres ret til løgnen. De tvivlede ikke på helt andre rettigheder… Udtrykt i en formel kunne man sige: alle midler, med hvilke menneskeheden hidtil skulle gøres moralsk, var i bund og grund umoralske. –"

Eller med min egen formel: Et menneskes menneskeforagt er direkte proportionalt med dets længsel mod paradis (utopia).

Per

Konstrueret pluralisme

Jeg var på pluralist.dk for et stykke tid siden, og blev belært om postmoderne konstruktivisme... Havde ikke rigtigt hørt om det før, men det lød lidt som noget jeg selv af snørklede veje var kommet frem til.

Men nogle synes at have misforstået de logiske konsekvenser.

http://www.pluralist.dk/religion/pou001.htm

Anyhow - jeg sendte Signe Engelbreth Larsen følgende e-mail:

Hej Signe

Jeg læste med interesse det polemiske indlæg: Rationalisme og religion i det postmoderne - Af Inge Poulsen (Bachelor i Nordisk Sprog og Litteratur og musikstuderende ved Aarhus Universitet)

... på jeres side om religion....

Jeg vil gerne fremlægge nogle indvendinger som jeg mener har konsekvenser for postmoderne konstruktivisme, hvis den er udlagt loyalt, når det til sidst lyder:

Når de [Naser/Pittelkov] således argumenterer for, at den eneste løsning på indvandringsproblemerne er, at især muslimerne skal tilpasse sig vores normer, så er det altså ud fra den tvivlsomme præmis, at de vestlige landes værdigrundlag med rødder i oplysningstiden i højere grad end andre kulturers har universel karakter. Dette synspunkt er ifølge Lyotard ikke i overensstemmelse med de moderne erfaringer, som udelukker den oprindelige årsag eller det første princip, der kunne retfærdiggøre troen på en indiskutabel sandhed. Alle sandhedsfortællinger er i Lyotards tænkning konstruktioner, hvilket dog ikke gør dem ligegyldige eller meningsløse for det enkelte individ, men det udelukker, at en konstruktion kan have større værdi end en anden på det overordnede og generelle plan, og på den måde udelukker det også synspunkter, som dem, der plæderes for hos Pittelkow og Khader. Videnskaben mister med postmodernismen og Lyotard sit patent på sandhedsbegrebet ved at sekulariseres i radikal forstand, fordi den nu bliver en konstruktion på lige fod med religionen.


Indvendinger:

1. Paradox: Hvordan bliver påstanden om ligeværdighed sand, når den selv må antages at være en konstruktion?

2. Vil enhver konstruktion ikke være underlagt en selektionslov? Vil den ikke blive testet og på et tidspunkt forkastet af realiteten i forandring? Må visse konstruktioner ikke nødvendigvis prioriteres over andre, hvis man overhovedet skal forholde sig til en verden i forandring?

Per

Jeg har ikke fået et svar - endnu (e-mail dateret 19/2-2006)...

Racismemystik

Søgte på Racisme i Danmark og fandt denne passage i: Leksikon for det 21. århundrede:

(---)

Det er ikke længere stuerent at give udtryk for, at der findes samfundsgrupper, navnlig sorte, der på grund af genetiske forhold er underlegne i forhold til hvide europæere. Derimod er der i dag en udbredt opfattelse af, at andre kulturelle normer og værdier kolliderer med de danske, fordi de andre kulturer er baseret på mere primitive forestillinger om, hvorledes samfundet er organiseret.

[Man skal lige bemærke sig formuleringen: ”hvorledes samfundet er organiseret”; her skulle nok stå: bør være; ikke: er…]

(---)

Det må derfor konstateres, at den biologiske racisme efterhånden er erstattet af et fænomen, der af forskere betragtes som kulturel racisme [min fremhævelse] (Carl Ulrik Schierup: På kulturens slagmark; 1994).

Hvis man insisterer på en kulturel værdis forrang for en anden, så er man kulturel racist? Enhver kritik af en kultur resulterer i øjeblikkelig stigmatisering: man finder nu denne kultur underlegen?

Mere jordnære (læs: praktisk anvendelige) begreber var måske på sin plads her? -: En kulturel værdi kan være (u)hensigtsmæssig afhængigt af miljøet… Kulturel racisme? Vel snarere en holdning til, at modeller der er anvendelige i miljøet bør veje tungere end de uanvendelige…

Jeg fandt også:

HVAD ER DANSK RACISME? Af Kim Su Rasmussen

(---)

Selvom antallet af fortalere for den nye kulturelle racisme i Danmark måske er relativt begrænset, så har dens ideer haft vidtrækkende indflydelse på, hvorledes man i den offentlige debat kan omtale problematikker relateret til indvandring og integration. Det er eksempelvis blevet ganske almindeligt, både i den offentlige debat og i diverse pjecer om regeringens udlændinge- og integrationspolitik, at høre udtryk som “individer af anden etnisk baggrund end dansk”. Udtrykket “anden etnisk baggrund” dækker over en essentialisering af kulturbegrebet, og det udgør de facto den kulturelle racismes pendant til tidligere tiders biologiske racebegreb.

(---)

Man kan spekulere over, hvilken betegnelse Kim Su Rasmussen ville foretrække – nydanskere? Den meget præcise kategori: anden etnisk baggrund overgår jo i redelighed tusinde gang Kims eget uredelige begreb: kulturracisme! Kim kan ikke hævde en essentialisering af kultur, når der henvises til det netop bredere begreb etnicitet – det giver ingen mening!

Semantik er konstant på dagsordenen – hvorfor? Jo, fordi den der definerer sprogets begreber også definerer virkeligheden. Nogle gange skal man se på tingene fra en anden vinkel… her er en:

Analysis Stereotypes:

Classes in general are used to model interaction between the system and its actors.
Classes in general are used to model information that is long-lived and often persistent.
Classes are generally used to represent coordination, sequencing, transactions, and control of other objects. And it is often used to encapsulate control related to a specific use (case). [min parantes]

Stereotypi er simpelthen selve grundpillen i den måde vi behandler information! – I dette tilfælde i en computer, men den menneskelige hjerne er også afhængig af kategorier. Stereotypi udgør selve virkeligheden og er fundamental for evnen til at tale sammen! Eksempelvis: danskere og muslimer i fælles demonstration… det giver mening – ikke sandt?

Vi kan fortsætte definitionsanalysen med Kim Su Rasmussen:

(...)

Dels er man ikke opmærksom på, at de politiske løsningsforslag i virkeligheden ofte skaber nye problemer og utilsigtede sideeffekter. Dels er man ikke opmærksom på det potentielt sprængfarlige i en sådan situation, hvor store grupper stilles over for alternativet: enten at fratages muligheden for et positivt selvværd til fordel for en social tilpasning, eller en trodsig og stolt insisteren på sin menneskelige værdighed i konflikt med det danske samfunds nedværdigende krav om tilpasning.

Hvilke politiske løsningsforslag skaber ikke utilsigtede problemer – kan man lidt retorisk spørge? Og det næste er i grunden en opridsning af, hvor uansvarligt det har været overfor alle parter at opretholde flygtningepolitikken som politisk dogmatik.

Men selvom det er hans egne ord kan Kim ikke se det; i stedet er danskerne snedigt camouflerede racister, ethvert krav fra staten en nedværdigelse, enhver tvær flygtning en tapper oprører! - Og skal vi så lige i parentes bemærke, at Dansk Folkeparti ikke har forsømt nogen lejlighed til at gøre Kim Su Rasmussen opmærksom på det potentielt sprængfarlige i situationen? Men Kim er naturligvis ikke forpligtet på at lytte til mennesker han lige har udråbt til djævelen selv...

Kim er taget med bukserne nede: stil ham på hovedet og verden fremstår pludselig i et meget klarere lys! Alternativt kan man med "forskernes" egne argumenter konkludere, at enhver flygtning, der kritiserer dansk kultur er en kulturracist.

Det bliver derfor nødvendigt at bebrejde danskerne, at de besidder et helt fundamentalt aspekt ved det at være menneske: at man er nødt til at danne konsensus. Denne konsensus kan imidlertid ikke omdannes uden, at hele eller dele af virkeligheden brydes ned og bygges op igen. Med andre ord: kategorierne, deres styring og indbyrdes relationer skal i alt væsentligt omprogrammeres… I det omfang, at dette ikke kan lade sig gøre, er det i Kims optik majoritetens skyld – basta!

Venstrefløjen har altid identificeret den svage part som offer - akkurat som kristendommen gør det -, den har faktisk offeret nødig: den bliver helt igennem ubrugelig uden...

Det er på den anden side sigende, at de gamle grækeres definition på en barbar, var en person, der ikke talte græsk. – Hvorledes... var grækerne racister?

- Eller er Kim racist?

Per

Frihed... hvad er det?

Mit begreb om frihed. En sags værdi ligger undertiden ikke i det, som man opnår med den, men derimod i det, som man betaler for den - hvad den koster os. Lad mig give et eksempel. De liberale institutioner hører op med at være liberale, så snart de er realiserede: der findes derefter ikke nogen værre og grundigere skadevolder på friheden end liberale institutioner. Man ved jo, hvad de fører til: de underminerer viljen til magt, de er den til moral ophøjede nivellering af høj og lav, de gør små feje og veltilpasse - med dem triumferer flokdyret hver gang. Liberalisme: på tysk Herden-Vertierung [gøren til flokdyr]. Sålænge der endnu kæmpes for dem, frembringer de samme institutioner helt andre virkninger, så fremmer de faktisk friheden på storslået vis. Ved nærmere eftersyn er det krigen, der frembringer disse virkninger, krigen for liberale institutioner, der som krig lader de illiberale instinkter bestå. Og krigen opdrager til friheden. Thi hvad er frihed? At man har viljen til selvansvarlighed. At man fastholder den distance, der adskiller os. At man bliver mere ligegyldig over for møje, hårdhed, afsavn, ja, selv over for livet. At man er rede til at ofre mennesker for sin sag, sig selv ikke undtaget. Frihed betyder, at de mandlige, de krigs- og sejrsglade instinkter har herredømmet over andre instinkter, for eksempel over "lykkens" instinkt. Det menneske, der er blevet frit, og hvor meget ikke mere den ånd der er blevet fri, giver dén foragtelige art af velbefindende, som kræmmere, kristne, køer, kvinder, englændere og andre demokrater drømmer om, et spark. Det frie menneske er kriger. - I forhold til hvad måles friheden hos den enkelte såvel som hos folkeslag? I forhold til den modstand, der må overvindes, den møje, som det koster at holde sig ovenpå. Den højeste type af frie mennesker skulle man søge dér, hvor den største modstand bestandigt bliver overvundet: fem skridt væk fra tyranniet, tæt på trældommens faretærskel. Dette er psykologisk sandt, hvis man her ved "tyranner" forstår ubønhørlige og frygtelige instinkter, som udfordrer et maksimum af autoritet og mandstogt mod sig - den smukkeste type er Julius Cæsar -; dette er også politisk sandt, man kan bare vandre en tur gennem historien. De folkeslag, der var noget værd, blev noget værd, de blev det aldrig under liberale institutioner: den store fare skabte noget ud af dem, der fortjener ærefrygt, det er den fare, der først lærer os vore hjælpemidler, vore dyder, vort værge og våben, vor ånd at kende - som tvinger os til at være stærke... Første grundsætning: man må have det nødigt at være stærk: ellers bliver man det aldrig. - Hine store drivhuse for styrke, for de stærkeste slags mennesker, der hidtil har eksisteret, de aristokratiske fællesskaber af Roms og Venedigs slags, forstod frihed netop i den forstand, som jeg forstår ordet frihed: som noget, som man har og ikke har, som man vil, som man erobrer...

Frederich Nietzsche - Götzen-Dämmerung

Professor?

Sendte følgende mail til: Seton Hall University:

I was very disturbed to discover the following article:

http://jurist.law.pitt.edu/forumy/2006/02/danish-trojan-horse-law-and-muhammad.php

Especially worrying is the conclusion to the following statement:

In my view, this was a patent abuse of their discretion and a blatantly political decision. They ought to revisit it. The issue should be decided by a Danish court. Danish prosecutors certainly must know Denmark is becoming a hotbed of skinheadism and anti-Muslim and anti-immigrant violence. Do they want their newspapers to fan these flames? They should not wait until they have a situation like that in Rwanda before they act.

It seems to me that while professor Freamon has a point, in that the resent trouble regarding cartoons might indicate a need for a court decision, he is however way out of bounds when waving wild accusations at the state of Danish society. I challenge professor Freamon to produce the slightest amount of evidence to support his position! Denmark is being slandered on the grounds of complete ignorance and naivety – maybe even ill will – these days. As a proud Danish citizen I have just about had enough of uninformed and slandering opinions which have no merit in real life.

The fact is that Denmark is one of the countries in Europe with the least amount of racially motivated attacks. Our only crime seems to be that we maintain our democratic rights for free and open debate, which may sometimes be humiliating to the ones who lay claim to absolute truth – while they have no basis for any such thing! Anyone who praises metaphysical constructs and seek to induce them into the political sphere of an open society by definition forfeits any safety for that position and now leave themselves open to the dynamics of public discourse.

That criticism or indeed humiliating implications imposed on that position should be racially motivated and the result of ideological hatreds nurtured by opposing parties seems to be the consistent strategic view of religious and ethnic minorities which seek to impose their agenda onto society in an undemocratic and illegitimate fashion.

May I add that no religious or ethnic groups of any orientation subject to arbitrary definition by any institution or historical construct can lay claim to a monopoly of feelings – and likewise: cannot by any scientific or other reasonable measure be considered any more emotionally sensitive to criticism than other groups… Indeed I would like to challenge the very notion that a group of individuals can uphold a heterogenic emotional scale by which we can predict - or indeed establish the source of - their alleged hurt!

Satirical cartoons depicting Karl Marx would not be considered the incarnation of evil and a sign of persecution of Marxists! – Why then should religion have any claim to a contrary logic? Surrendering your individual identity to a group identity and thereby establishing a marker by which you may be labelled, is a wholly voluntary and individual choice, implicating that individual’s acceptance of an agenda constituted within a larger framework of individuals. To complain to the product of that choice can be likened to the folly of blaming hospital nursing staff for pain inflicted on you when you intentionally jump off a building.

That Muslims are prone to terror is a stereotype, which in many ways are self imposed, and let me contrary to professor Freamon substantiate my allegation:

Criticism of suicide bombers censored at the UN
Submitted by admin on 26 July, 2005 - 20:00. UN campaign UNCHR 2005 United Nations news
IHEU today attempted to call on the United Nations to condemn killing in the name of religion, but were prevented from doing so by the heavy-handed intervention of Islamic representatives. The IHEU call, at today's meeting of the UN Sub-Commission on Human Rights in Geneva, follows moves by Islamic clerics to legitimise the current wave of terror attacks.
At this afternoon's meeting, IHEU representative David Littman attempted to deliver a prepared text in the joint names of three international NGOs: the Association for World Education, the Association of World Citizens, and IHEU, but was prevented from doing so by the intervention of Islamic members of the Sub-Commission. After repeated interruptions he was unable to complete his speech.
The Islamic members of the Sub-Commission objected to the speech as an attack on Islam. The text however is a report on recent critical comment on Islamist extremism by a number of notable Muslim writers and is a call to the UN Human Rights Commission by the NGOs "to condemn calls to kill, to terrorise or to use violence in the name of God or any religion".
The text referred to recent decisions by high-ranking Muslim clerics confirming that those who carry out suicide bombings cannot be treated as apostates and remain Muslims(1), a fatwa by a Saudi cleric that innocent Britons were a legitimate target for terrorist action(2), and remarks by Yusuf al-Qaradawi, dean of the College of Sharia and Islamic Studies at Qatar University who has visited Britain, that terror attacks are permissible.
Commenting on this censorship, Roy Brown, President of IHEU said:"This is part and parcel of the refusal by the Islamic representatives at the UN to condemn the suicide bombers, or to accept any criticism of those who kill innocent people in the name of God.

Some pious followers of Islam do indeed have an image problem, warranting the implications indicated by some of the cartoons published in the Danish newspaper Jyllands-Posten. And these pious people seem to be making international decisions to this regard! - And where may I add is the popular Muslim outrage and protest to this monstrous abuse of religion – protest that would reflect at least the same level of indignation as completely harmless cartoons can raise?

For decades we have witnessed the persecution and murder of people who spoke out against the vile fundamental and literal interpretations of Islam as embodied in states such as Saudi Arabia and the Islamic Republic of Iran. Almost daily we witness horrible murders of innocent people in the name of Allah! Instead of a categorical and unquestioning reaction to such phenomena we witness the absurd whining over the idea, that these phenomena could reflect some fundamental flaw in the metaphysical construct of Islam.

Bearing these all to often overlooked, but none the less reasonable considerations to heart, I could from another perspective point out, that professor Freamon seems to practise the opposite of his preaching, whereby he steamrolls me and other Danes with his political and religious agenda: stereotyping an ethnic minority and associating it with Nazism and ethnic cleansing in an unsubstantiated and thus dishonourable way.

This is a widely employed tactic in this day and age, and it’s designed to arouse emotional baggage which mainly targets European self understanding and guild complexes. It is likewise designed to negate any European right to uphold values we find fundamental to our way of life! We’re in short attacked with our own moral constructs by people who do not themselves feel obligated to adhere to these constructs. More often than not we find ourselves forced to negate the very principles by which we maintain our civilisation in order to accommodate those who care nothing for them – or worse yet: by people like professor Freamon who confuse them for his own. Is that morality? – No! ... It is blatant hypocrisy!

Maybe you will be so kind and relay my observations to the professor himself…

Regards

Per