Perspektivering af post-modernismen

En engelsk hyrde vogter sit kvæg anno 2006:

Admitting it was a "political point", Mr Clarke said: "I think that was a serious mistake which you could not imagine happening in other countries ... certainly not in this country. It is a question of respecting others, and that means do not provoke or challenge the deeply-held views of others."

via: Angantyr

Man kan ikke både sige sådan noget sludder og samtidigt bekende sig til parlamentarisme! – Hvad sker der?

Nietzsches kritik anno 1889:
Hvor der er brug for tro. – Intet er mere sjældent blandt moralister og helgener end retskaffenhed; måske siger de det modsatte, måske tror de selv på det. Når nemlig en tro er mere nyttig, mere virkningsfuld, mere overbevisende end det bevidste hykleri, så bliver hykleriet straks instinktivt til uskyld: første læresætning til forståelse af store helgener.


Kulturrelativismen er gået nogle i blodet, og er blevet tro: de kan ikke længere skelne, så nu skeler de i stedet - som ham her:

Jørgen Bæk Simonsen anno 2006:
”Vi tænker stadig som om det er os der bestemmer alt, vi tænker stadig som om det bedste resten af verden kan, det er at gøre ting som vi har gjort. Og det er altså udtryk, måske - for en moderat hovmodig holdning til den diversitet af forskellighed, verden iøvrigt er udtryk for.”

via: Uriasposten

Nietzsche:
Også hos filosofferne, en anden slags helgener, fører hele håndværket med sig, at de kun tillader visse sandheder: nemlig sådanne, med henblik på hvilke deres håndværk får offentlig sanktion – kantiansk talt, den praktiske fornufts sandheder. De ved hvad de er nødt til at bevise, heri er de praktiske – de kender hinanden derved, at de er enige om ”sandheder”. – ”Du må ikke lyve” – på dansk: vogt dem, min Hr. Filosof, for at sige sandheden…


Hvis man i ovenstående udskifter ordet: filosof, med ordet: ekspert, så kan man måske genkende problemstillingen.

Det var så psykologien, men hvad med reaktionen?

Nietzsche:
En orm, der er blevet trådt på, vrider sig. Det gør den klogt i. Den forringer dermed sandsynligheden for på ny at blive trådt på. I moralens sprog: ydmyghed. –


Fejt og ynkeligt - kan man høre mig spytte? -: samme gamle trædemølle, samme forvirrede tosser, og man kalder os ... post-moderne?

Per