Får og bukke

Rune Engelbreth Larsen ruller sig atter ud:

Det gør det naturligvis heller ikke mere oplagt, at foreningen knap nok er kommet til verden, før formand Khader vil ekskludere en af medstifterne, Hadi Khan, fordi han har dristet sig til at udtale: »Khader er for lidt muslim, og Islamisk Trossamfund er for meget.«

Man kunne spørge, om det ikke snarere er Khader, der er oplagt eksklusionskandidat, idet han har underskrevet og forpligtet sig på foreningens grundlag, ifølge hvilket alle har »lige ret til at ytre sig i den offentlige debat«? Eller er foreningsgrundlaget ikke forpligtende for formanden, så han bare kan indskrænke et medlems »lige ret til at ytre sig« under eksklusionstrusler, hvis ytringsfriheden bliver brugt til selv så mild en kritik af formanden?

Hvilket naturligvis er en fuldstændig grotesk fordrejning af sagens kendsgerninger:

Hadi Khan sagde i sidste uge til avisen, at "Khader er for lidt muslim og Islamisk Trossamfund er for meget". Khan sagde også, at han ikke er enig med Naser Khader i, at man skal afsværge sharia for at være med i Demokratiske Muslimer.

Khader bebrejder Hadi Khan, at han har fortiet sit medlemskab af en konkurrerende muslimsk organisation, Kritiske Muslimer, som Khader netop mener har et meget problematisk forhold til sharia.

Runes tilbagevendende vinkel er konsekvent at udelade de detaljer, der ikke lige passer på hans forestillinger... Hadi Khan har efterfølgende meldt sig ud af Demokratiske Muslimer, og mon ikke det er udenfor, at han bedst hører hjemme?

Der kan han i det mindste diskutere sharia alt det han vil, selvom det virker lidt besynderligt at have den trang, når nu man indser, at den både er verdslig og ubrugelig... Men når Hadi Khan vil "diskutere" sharia, måske han så også vil diskutere sin modbydelige hellige bog?

Som en ulv i fåreklæder gør Rune sig til arrogant talerør for Islamisk skolastik. Men humanismen handler om noget andet: den handler om frihed. Nuvel: hvad er så frihed? og lige så vigtigt, hvad er det ikke?

Så snart nogen forsvarer ideen om frihed og humanitet i stedet for at forsvare folks frihed, forvandler frihedsideen sig til et røgslør for voldsmagtens udfoldelse, mener Merleau-Ponty.

Det er imidlertid en helgen-formel, og som sådan livsfjendtlig: Frihed er et ord; først det, man gør med det, er frihed, og for al gøren såvel som laden er der en pris at betale: menneskets eksistens består i en kontinuerlig kraft/modkraft proces; frihed er den kunst til sin død at overvinde modmagt.

Man kan overhovedet ikke forsvare folks frihed: det er en abstraktion, et ideal, en projektion - man kan derimod til sin død dyrke sin egen!

Hjælp dig selv: så vil enhver hjælpe dig. Næstekærlighedens princip (Friedrich Nietzsche - Götzen-Dämmerung).

Det er naturligvis ikke utænkeligt, at statsministeren ser »bukke«, når han presser snuden mod de duggede ruder i sin toptunede grøftegraver for at beskue det pløre, han har efterladt sig på slagmarken. Men vi er andre, der ser brobyggere.

I min optik ser statsministeren ikke "bukke", men en flok skaldede får klar til slagtning.

Per