Syrrealistisk humanisme

Sakset fra det tågede humanistiske overdrev på humanisme.dk, hvor Rune Engelbreth Larsen vanen tro, er i gang med at gøre sig selv aldeles til grin:

Vi mener derfor, at den eneste logiske konsekvens af statsministerens vildledning af offentligheden er, at han går af. Så bliver luften renset, og dernæst kan forsoningen gå i gang. Det danske samfund har mere end nogen sinde brug for at inkludere alle i "samtaledemokratiet" - både dem vi er enige med, og dem, vi er uenige med.

Derfor foreslår vi, at en ny statsminister løfter opgaven at danne en midlertidig regering henover midten i dansk politik, sender et yderligere internationalt signal om forsoning ved at iværksætte en uvildig kommissionsundersøgelse af hele forløbet og entydigt vælger Dansk Folkeparti fra.

Logikken sejrer aldrig på den fløj: så det kan ikke undre, at: Rune og kumpaner finder, at: "den eneste logiske konsekvens" af deres eget vrøvl må være, at en statsminister, med entydig opbakning fra folket såvel som parlamentet, skal tage sit gode tøj og gå…

Ligeledes må det undre enhver med mere end to hjerneceller at gøre godt med, hvordan de vind og skæve i ånden får det til at hænge logisk sammen, at man på én gang kan: ”inkludere alle i "samtaledemokratiet" - både dem vi er enige med, og dem, vi er uenige med” samtidigt med, at man på forlangende fra en bande selvbestaltede "humanister": ”entydigt vælger Dansk Folkeparti fra”

Hvor blev respekten for ALLE af Rune? Jo: ALLE er naturligvis kun Runes og Kofis venner, de andre er nemlig ikke "rigtige" mennesker: de tæller slet ikke med i ligningen - og det bør de nok i grunden glæde sig over. Det betyder nemlig på jævnt dansk, at de ikke behøver at respektere Rune og andre tosser.

Og Runes sag?

1) De 11 ambassadører (igen, igen... suk) forlangte ikke indgreb af nogen art.

2) Regeringen gav ingen moralsk tilkendegivelse i sagen.

3) Statsministeren har undladt at forelægge afgørende information for Udenrigspolitisk Nævn.

Hmm... det er i det mindste, hvad jeg kan udlede af Runes retoriske rod.

1) Vrøvl: "Danish press and public representatives should not be allowed to abuse Islam in the name of Democracy." - Ydermere opfordres i brevet til, at statsministeren går i rette med de ansvarlige.

2) Vrøvl: Statsministeren gav i sin nytårstale en principiel tilkendegivelse. Da han ikke er en domstol, kan han ikke gøre mere.

3) Hvilken information Rune?

En opgørelse over sagens løgn og bedrag kan man finde her.

Jeg har haft fat i Rune før: han udgav nemlig en helt igennem tendentiøs pressemeddelelse i Muhammed sagens tidlige dage. Selvom jeg kompromiterede den, har han aldrig svaret mig, men jeg er ret sikker på, at han har læst den ovre hos Raapil.

Anyway - jeg kan jo gengive den her, og så må vi se om umådeligt demokratiske og pluralistiske Rune vil nedværdige sig til at svare på kritik:
---

Rune har nu udgivet en pressemeddelelse, tilsyneladende med det formål at bilægge stridighederne, men er så langt fra at være upartisk, at det nærmer sig det groteske! Rune lægger fuldstændigt skamløst al skyld for konflikten på Jyllands Postens og Pia Kjærsgårds brede skuldre:

Jyllands-Postens Muhammed-tegninger var kulminationen på flere års forhånelse af muslimer, som desværre har været udbredt i de seneste ti års politiske debat i Danmark.

Kan den forhånelse - for nu at benytte sig af Runes egen terminologi - af enhver, der havde noget som helst ”forkert” at sige i debatten, tænkes at have noget at gøre med, at det blev de helt eller delvis tossede, der i første omgang måtte kæmpe for det ”forkerte”? Kan den organiserede mobning og tilsvining, som man i de kredse vitterligt har været udsat for, have været med til at radikalisere og stålsætte dem?

Sådanne spørgsmål er en solid del af Runes tabuliste: blev det besvaret, kunne det jo afsløre ham som en hel del mindre tolerant end, hvad han ellers ynder at foregive! Og der findes flere af den slags spørgsmål: Har hadspredende, intolerante ”humanister” i virkeligheden drevet den jævne danske befolkning i armene på dansk folkeparti? Og vil mere af den medicin ikke bare forværre patientens tilstand?

Rune kan ikke berøre disse spørgsmål uden at risikere indrømmelser, der varsler temmelig skæbnesvangre konsekvenser for hele hans verdensbillede. Derfor må han naturligvis legitimere enhver adfærd fra de allierede han nu engang er i seng med. – Også selvom det efterhånden er blevet nogle meget ildelugtende sengekammerater...

Derfor forstår vi godt muslimernes vrede og frustration, og derfor tror vi også, at den er udtryk for kulminationen på flere års marginalisering i Danmark.

Det er meget svært at forstå, hvorledes en hel muslimsk verden i selvsving kan forklares ud fra en dansk marginalisering! Men i Runes forunderlige univers er det altså danskernes skyld! Og muslimerne skal da endeligt gå amok, blive fuldstændigt forskruede og bedrive statsfjendtlig virksomhed, fordi nogle frække danskere tillader sig at sige deres modbydelige mening om Islam!

Og hvor ville Rune dog gerne lukke munden på os:

Ytringsfriheden står ikke sin prøve ved at blive misbrugt i politisk propagandaøjemed imod en religiøs minoritet, sådan som det er sket ved denne provokation, og som det løbende sker i den generaliserende og ringeagtende sprogbrug, som især Dansk Folkeparti og en række medløbere gør brug af over for muslimer.

Runes særprægede ”tolerance” er en uendelig lang underkastelse, og han synes ikke at bekymre sig om, at resten af befolkningen er begyndt at tænke sig om en ekstra gang. – Folket det skidt, hvad skal vi med folket?

Og lad os endelig ikke snyde os selv for Runes beklagelse over, at ytringsfriheden i det mindste synes at trives uden for Danmarks grænser – nu da vores ynkelige statsminister på arabisk TV har fordømt Jyllands Posten -:

Nu breder tegningerne sig over internettet og i europæiske medier, af og til i forsvar for ytringsfriheden, af og til med propagandistiske motiver, men sket er sket, og nu handler det om at bygge bro i stedet for at udvide kløften.

Rune bygger broer siger han, så hvad har han, så at sige om den anden side i konflikten?

1) Islamisk Trossamfund indkalder til et internationalt pressemøde og siger officielt undskyld for at have viderebragt forkerte oplysninger og udtalt ét til danske medier og noget andet til arabiske.

Hverken mere eller mindre!!! Og dette udelukkende naturligvis, fordi det i de sidste dage – tydeligt selv for en ignorant - har vist sig absolut tvingende nødvendigt at udøve en eller anden form for damage control… ellers ville Rune såmænd ikke have nævnt Islamisk Trossamfund i så meget som den linie – tro mig! - Men bevares det er da et skridt længere end han var for et par dage siden: virkeligheden kan jo trænge sig på for enhver.

Og når Rune så skal opregne aktørerne i konflikten, belæres vi med denne fremstilling af parterne:

1) "Dansk Folkeparti og de anti-islamiske ekstremister på den yderste højrefløj"

2) "yderligtgående islamister og de diktatoriske og hykleriske regimer i Mellemøsten"

Altså, hvis vi lige skal prøve at forstå Runes verdensbillede: På dansk side – tydeligt for enhver -: ekstremister - check; på muslimsk side: yderligtgående - check!

Hvordan Rune så kommer frem til den ligning kan kun guderne vide, for logikken har tydeligvis ingen indflydelse på sagen… Men manden er skam ikke idiot: han har bare rigtig mange venner i Islamisk Trossamfund – og jeg tror, at jeg med nogen sikkerhed kan sige, at det nok ikke er så heldigt i øjeblikket - hvilket Rune naturligvis godt ved. ;-)

Det er jo ganske åbenlyst komplet umuligt på det partiske grundlag Rune her opstiller at bedrive nogen som helst form for diplomati med henblik på at forsone nogen som helst! Det er ganske enkelt ikke muligt, når man lægger skylden udelukkende på den ene part… Det ved Rune da også godt, og hans pressemeddelelse er nøjagtigt det samme krav om knæfald muslimerne hele tiden har forlangt! Hvor er det dog patetisk, at se sådan en sjuft tage ordet humanisme i sin mund!

Runes pressemeddelelse er så propagandistisk, usaglig og flabet, at jeg slet ikke har ord til at udtrykke min kvalme… og dog: fy for ******

Men der er desværre mere, og det bliver kun værre – på hans weblog:

Men som fronterne er trukket op i øjeblikket, må det akut handle om at afruste på begge sider, uden at glemme en nok så berettiget kritik af, at det er Jyllands-Postens kalkulerede propaganda, som satte hele krisen i gang - og statsministerens utilstedelige afvisning af at mødes med de islamiske landes ambassadører, som intensiverede den.

GLEMME??? – det får vi næppe heller lov til – vel Rune? Den propaganda vil Rune trykke i kedelige bøger indtil tiden giver op og går i stå! ”Analysen” er imidlertid mere forkert end den kan tillade sig at være, for, som vi alle sammen ganske udmærket godt ved, så var det rabiate imamer fra Islamisk Trossamfund, der eskalerede og bragte ”krisen” til hele den muslimske verden i en tilstrækkeligt hysterisk tone. - Lad os ikke glemme, at historien for længst havde været bragt i muslimske medier uden at provokere til ret meget!

Et spørgsmål melder sig i den forbindelse: Præcis for hvem, har disse tegninger egentligt haft den største politiske betydning? For vi glemmer jo heller ikke Runes belæring om at:

Ytringsfriheden står ikke sin prøve ved at blive misbrugt i politisk propagandaøjemed …

Lighed for Loke såvel som for Thor -: ikke på vilkår: Rune har kastet handsken!

Der er i det hele taget mange ting i denne sag vi ikke skal glemme: Så lad os igen og igen minde hinanden om, hvilke personer, der – selv efter at danske statsborgere var blevet truet på livet – med Runes egne ord ”kastede mere benzin på bålet” ved at rapportere løgn og latin til et lydhørt muslimsk publikum i ”politisk propagandaøjemed” – vel at mærke! Men i Runes fuldstændigt absurd, forskruede univers bliver det selvfølgelig Jyllands Postens undskyldning, der har opflammende virkning, for som han skriver i pressemeddelelsen:

Man kan ikke træde nogen over tæerne og så bagefter nøjes med at beklage, at de "uafviseligt" fik ondt i foden, men samtidig nægte at undskylde for at have trådt dem over tæerne. Det er naturligvis hverken en hel eller en halv undskyldning.
Den slags gennemskuelige spil for galleriet kaster blot mere benzin på det bål, som har raset i dagevis …

Den sidste linie beskriver sublimt Runes eget ærinde!

En fysisk skade er en diagnostisk set objektiv størrelse, og en religiøs ”følelse” må vel alt andet lige siges at være en subjektiv og obskur ditto: alle muslimer får ondt i foden, hvis man træder på den; ikke alle muslimer bliver per automatik psykisk skadet af tegninger; ligesom det vil være næsten umuligt at afgøre om det rent faktisk er selve tegningen der har forårsaget skaden. Men ser vi bort fra det mærkværdige billede Rune tegner, fordi det er irrelevant, så er Jyllands Postens undskyldning naturligvis fuldt ud dækkende al den stund, at man faktisk overhovedet ikke længere havde noget at undskylde! I en mere normal optik er det jo nogle helt andre rablende skøre mennesker, der pludseligt har fået en hel masse at undskylde for! – At Rune så i øvrigt ikke burde beskæftige sig med at vurdere værdien af en undskyldning, der ikke sigter til ham – og det i en pressemeddelelse, som ifølge ham selv har til hensigt at bilægge striden - sætter jo i grunden bare hans dilettantisk camouflerede partsindlæg i relief… Og som Rune jo så på sin weblog kan konstatere, efter selv at have gjort sit yderste for med sin pressemeddelelse at kortslutte enhver dialog:

Hvis ikke der sker et gennembrud af positiv art meget, meget snart, bliver de eneste vindere dem, som gavner af konflikten: Dansk Folkeparti & Co. på den ene side og yderligtgående islamister samt diktatoriske, islamiske regimer på den anden.

De ikke nærmere redegjort for, yderligtgående islamister Rune taler om, er hans egne venner i Islamisk Trossamfund – men sig det endeligt ikke til nogen. ;-)


Man spørger mig andetsteds i, hvilken kønskategori man bør placere Rune? Han har i hvert fald placeret sig selv i: den ikke kønne kategori af selektive "humanister". Rune er en struds, der har stukket hovedet i sandet, men er tilsyneladende gås nok til at blive forarget, når statsministeren så peger på røvhullet. Så: hvis jeg ikke må kalde ham kvinde, kan jeg vel nøjes med at kalde ham: TØSEDRENG...

Mranderson har lidt om Runes sidste nye kvajert, og Klaus Rifbjergs, som jeg selv har kommenteret på. Hvis man er interesseret i den særprægede psykologi, som ligger til grund for Runes skrupforvirrede univers, kan man med fordel læse mit indlæg: Perspektivering af post-modernismen.

Per