Fra DR's afdeling for: se hvor er de grimme og ikke lige som os:
I 2010 iværksatte Fifa en undersøgelse efter påstande om, at det nordkoreanske herrelandshold blev straffet af styret efter at have tabt samtlige VM-kampe.
Påstandene lød på, at truppen blev offentligt ydmyget, og træneren idømt strafarbejde.
Det nordkoreanske fodboldforbund afviste anklagerne, og med "alle de tilgængelige oplysninger" valgte Fifa at lukke sagen kort efter.
Reelt set er det dog ikke en mulighed at træde ved siden af, fortæller Liselotte Odgaard. Systemet bliver brugt hele vejen rundt som træner, bedømmer, men også belønneren.
Imidlertid kræver det kun en søgning som: EU sanctions critics; og så får man følgende:
One of the latest sanctions imposed by the European Council has sparked a controversy, with critics saying the Brussels establishment is taking action simply to protect its—and Kyiv’s—narrative.
The body says it has imposed measures against Ukrainian journalist Diana Panchenko because she is “responsible for, implementing or supporting actions or policies attributable to” the Russian government “which undermine or threaten stability or security in” Ukraine “by engaging in the use of information manipulation and interference.”
But former U.S. National Security Advisor Mike Flynn argued that it has actually done so because her voice “threatens their narrative,” praising Panchenko for “courageously exposing corruption and pleading for peace.”
Endvidere:
One former MEP described the bloc as starting to look like North Korea.
DR har aldrig dækket dette censur regime...
DR's fuldstændige moralske fallit bæres af følgende udsagn:
En retur til den store scene vil dermed skabe positiv opmærksomhed omkring landet, der er et af verdens fattigste og mest isolerede.
De skinhellige kan naturligvis ikke tilføje:
North Korea was the most sanctioned country in the world before the Russian invasion of Ukraine.
Grunden til at DR overhovedet ikke kan nuancere sig selv er naturligvis, at de er bange for straf og sanktioner. Det udover en, må man mistænke, afgrundsdyb uvidenhed og en til sygelighed grænsende optagethed af at tage sig godt ud - i håbet om at beholde sin særdeles privilegerede status som statsmedie. Og nøgleordet her er naturligvis "status" - oh, the banality of evil...
Per
