Diskrimination

Mere fra organet for den laveste oplysning:

Intet sted i de vestlige OECD-lande er der større forskel på beskæftigelsen af indvandrere og ’de indfødte’ som i Danmark.

Selv om Danmark er et af de lande, der investerer mest i integrationspolitik – især sprogundervisning – svigter integrationen af udlændinge stadig.

[...]

De gentagne stramninger af udlændingepolitikken i de sidste to årtier har gjort deres virkning. Et fordomsfuldt politisk kor har kulturelt, mentalt og økonomisk skabt et kunstigt skel mellem dem og os. Det har ført til et spild af store menneskelige ressourcer og ført meget energi ind i politiske skyttegravskrige. Det danske samfund har lukket for meget af, opbygget mentale mure, nye forsvarsværn og skabt øget fremmedfrygt og diskrimination – i stedet for helhjertet at satse på globalisering, øget åbenhed og på inddragelse af indvandrerne i udbygningen af det danske velfærdssamfund. Gennem bedre uddannelser, job og kulturelle netværk.

Og så er det man tænker: tak skæbne, hvor er vi onde!?

Eller tænker man sig om endnu engang?:

I stort set alle OECD-lande har indvandrerne en lavere beskæftigelse end den øvrige befolkning. Det skyldes primært, at indvandrere, der kommer fra mindre udviklede lande, har en relativt svag tilknytning til arbejdsmarkedet. I Danmark ligger beskæftigelsen for både mænd og kvinder fra mindre udviklede lande i den lave ende – men ikke lavest – sammenlignet med andre europæiske lande.

Danmark er imidlertid blandt de europæiske lande, hvor forskellen mellem beskæftigelsesgraden for indvandrere fra mindre udviklede lande og den øvrige befolkning er størst. Det afspejler først og fremmest en høj beskæftigelsesfrekvens i Danmark – særligt for kvinder.

Det kan være mere vanskeligt at integrere indvandrere på det danske arbejdsmarked sammenlignet med andre lande. For det første er det danske arbejdsmarked karakteriseret ved en lav lønspredning og relative høje mindstelønninger, hvilket gør det svært at skaffe sig adgang til det ordinære arbejdsmarked for indvandrere med generelt lave kvalifikationer. For det andet har de indvandrere, vi har modtaget fra mindre udviklede lande, oftest en ringere uddannelsesbaggrund end indvandrerne i de fleste andre OECD-lande. For det tredje kan de kulturelle forskelle få særlig betydning i det danske samfund, hvor man – i modsætning til traditionen i en del andre lande – forventer høj erhvervsdeltagelse fra både kvinder og mænd. Endelig er der en ekstra sproglig barriere i Danmark sammenlignet medengelsktalende lande, ligesom Danmark ikke har samme tradition for at modtage og integrere indvandrere.

Med indførelsen af introduktionsydelsen på starthjælpsniveau fra 2002 er de danske ydelser til nyankomne flygtninge og indvandrere bragt på omtrentligt niveau med en række europæiske lande, hvor ydelserne i Danmark før 2002 var blandt de højeste. Det har endvidere betydet en mærkbar forbedring af de økonomiske incitamenter til at søge beskæftigelse for indvandrere på denne ydelse i Danmark.

Logisk nok har danskernes arbejdsnarkomani (ikke mindst kvindernes), vores høje mindsteløn og vores udmærkede kontanthjælpssystem en del mere med sagen at gøre end den opreklamerede danske racisme.

Hos hvilke grupper finder vi så den store arbejdsløshed?

Danmarks statistik 2004 tal (4. kvartal):


Danmark: 5,9
Island: 9,4
Jugoslavien ex: 14,3
Makedonien: 12,8
Norge: 7
Polen: 10,9
Rumænien: 10
Rusland: 10,5
Serbien-Montenegro: 20,6
Storbritannien: 8,1
Sverige: 7,5
Tyrkiet: 19,5
Tyskland: 7,4
Algeriet: 20,5
Ghana: 12,6
Marokko: 17,2
Somalia: 39,7
Tunesien: 20,9
Ægypten: 17,1
Brasilien: 11,2
USA: 6,7
Afghanistan: 20,3
Folkrep Kina: 7,3
Indien: 9,6
Irak: 26,9
Iran: 15,8
Jordan: 22,9
Kuwait: 44,8
Libanon: 28,5
Pakistan: 16
Philippinerne: 9,2
Sri Lanka: 15
Syrien: 26,5
Thailand: 9,8
Vietnam: 16

Kuwait er et særligt godt eksempel: 36,9% af mændene og 69% procent af kvinderne...

Per