Hån-tryk

Jeg ser, at Raapil har bragt et indlæg om håndtryk, hvor han linker til en artikel i Politiken som han tydeligvis ikke har et særligt godt greb om. Lad mig derfor uddybe den nærmest groteske forvirring den (artiklen) upåtalt bidrager til.

Beskæftigelsesminister: Fyr de diskriminerende præster
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er i strid med kirkeminister Bertel Haarder (V) i sagen om mandlige præster, der ikke vil give hånd til kvindelige kolleger.

Claus er tydeligvis gået i panik og ser slet ikke den kattelem på størrelse med en ladeport, der i denne sag står ganske åben for ham. Selv har han tidligere udtalt til Politiken:

Hvis en muslimsk kvinde i det offentlige nægter at give hånd til en mandlig borger, er det forskelsbehandling, og det offentlige må ikke forskelsbehandle.

Det der naturligvis ligger i det, er ikke kønsdiskrimineringen i sig selv, men derimod det forhold, at den offentligt ansatte ikke må gøre forskel på klienterne. Problemet med det Claus siger er imidlertid, at man kan få den opfattelse, at offentligt ansatte, der ikke giver hånd, diskriminerer, men det er ganske selvfølgeligt noget inderligt vrøvl: der diskrimeneres nemlig først i det øjeblik, at der i en helt konkret situation, gives hånd til visse klienter, men ikke til andre!

Præstesagen handler så bare overhovedet ikke om at gøre forskel på klientellet:

Debatten er rejst igen, efter at biskoppen i Viborg stift har tilladt to præster fra Folkekirkens højrefløj ikke at give hånd til kvindelige præster i forbindelse med deres ordination.

Der er altså tale om en helt specifik teologisk konflikt i forbindelse med et religiøst ritual, der kun berører offentligt ansatte, og således intet har med kirkens klienter at gøre! At denne konflikt så bunder i noget middelalderligt idioti, tjener jo blot til at udstille kirkens åndelige arvegods, og det finder jeg da personligt ganske befriende.

Men lad os dvæle lidt ved mystikken, for hvorfor finder Søren Krarup anledning til i den forbindelse at udtale:

Offentligt ansatte er nødt til at give hånd. Men en gudstjeneste er noget andet – det vil jeg ikke kalde offentligt ansættelse.

Hvad har en gudstjeneste med ordination at gøre? Ud over at begge har rituel karakter, så er deres respektive funktioner da vidt forskellige... (?) Har Politiken klippet hårdt i citaterne?

Og så er offentligt ansatte vel strengt taget ikke forpligtet på at give hinanden hånden? De er vel i det hele taget overhovedet ikke forpligtet til at give hånd til nogensomhelst, medmindre særlige protokoller for embedsudførelsen specifikt betinger det? Men de er naturligvis ALLE forpligtet på i helt konkrete situationer ikke at forskelsbehandle deres klienter!

Der er ganske enkelt kludder i logikken et eller andet sted, og mon ikke man skulle sætte sig ned og overveje, hvor alle disse hån-tryk leder os hen?

Hvad er det i grunden for en indstilling, at offentligt ansatte skal være FORPLIGTET til at rende rundt og 'trykke Gud og hver mand i hånden'? Det er jo åbenlyst absurd: der findes helt givet mennesker (og guder?), der er så aldeles frastødende, at jeg på ingen måde ville bare så meget som overveje at trykke dem i hånden. Lad mig nævne et helt konkret eksempel: Asmaa Abdol-Hamid...

Det er totalitært at gøre et princip af menneskelig velvilje, og man vil som altid opnå det stik modsatte! Heri ligger faren, når Clausescu på vanlig vis beskæftiger sig med at tage andre som gidsler i sine højst uliberale opgør med dette eller hint.

Per