Propaganda II

Den 28. April kunne Rune Engelbreth Larsen (one of the usual suspects), skrive i Politiken i forbindelse med "afhøringerne" af Asmaa Abdol Hamid:

Pressens gabestok er værre end Krarups
[...] Der er i begge tilfælde tale om den type 'sensationer'’, som får flueknepperi til at ligne Cavling-materiale, men som med vold og magt blæses op, når det handler om en muslimsk politiker. Ikke én eneste af de øvrige nye danske folketingskandidater ville risikere at blive udstillet i pressens gabestok eller krydsforhørt med lignende emsighed. Ikke én.

Allerede den 30. April har Rune imidlertid skiftet holdning i forhold til pressens gabestok i det opmærksomheden nu har rettet sig mod hans ynglingshadeobjekt: Dansk Folkeparti. Nu kan han derimod trygt konkludere:

Morten Messerschmidt har måttet melde sig ud af sit parti og blive løsgænger, fordi han stærkt beruset heilede og angiveligt sang nazisange på restaurant Grøften ved Tivolis åbning. Sådan røg én af partiets hårdeste propagandister, men vel også partiets mest profilerede ungdomshåb så at sige for »egen hånd«.

Enhver kritisk sans, ethvert lille men, tvivl overhovedet fosser ud med propagandaen, så snart Rune lugter blod...

Ikke én eneste af de øvrige nye danske folketingskandidater ville risikere at blive udstillet i pressens gabestok eller krydsforhørt med lignende emsighed. Ikke én.

Men en MF og DF'er sendt til slagtning er naturligvis så gode billeder, at Rune overgiver sig aldeles til en nærmest pervers udløsning... og suspenderer den smule fornuft, han vist nok et eller andet sted er i besiddelse af.

Knap havde Krarup åbnet ballet, før Morten Messerschmidt og Mogens Camre gik i retorisk selvsving - Messerschmidt kaldte alle muslimer for »tabere«

Retorisk selvsving, Rune? Hvem er i retorisk selvsving din lille gadedreng? Messerschmidt siger følgende:

»Jeg mener, at alle muslimske samfund per definition er tabersamfund. Muslimerne er ikke i stand til at tænke kritisk. Når man sætter idiotiske religiøse hensyn over fornuften, så udvikler man et tabersamfund med hungersnød, undertrykkelse og brud på de mest elementære frihedsrettigheder«, siger EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF), der samtidig mener, at det gør alle praktiserende muslimer til tabere.

»Alle muslimer, der bekender sig til den islamiske ideologi, er tabere eller bliver tabere. De ønsker jo ikke en samfundsmodel, som kan skabe tålelige forhold for mennesker,« siger han.

Vi gentager den lige: "Når man sætter idiotiske religiøse hensyn over fornuften [...]". Det kunne såmænd være en refference til Rune himself.

Empirien bekræfter endog Hr. Messerschmidt, når vi f.eks ser på landene i mellemøsten. Trods det faktum, at der blandt disse lande findes de største olieeksportører i verden, og oliemilliarderne vælter ind som aldrig før, så kan 250 millioner mennesker akkurat præstere et bruttonational produkt, der er det halve af spaniens. Og ikke nok med det:

The report [Arab Human Development Report (2003)] reproduces some alarming statistics. In Arab countries, the quality of higher education is declining, and fewer students are enrolled. Public spending on education has declined since 1985. Expenditure on research and development is a tiny 0.2 percent of GNP, and there is a "political and social context inimical to the development of science". The number of scientists and engineers per capita is a third the world average. The number of computers per head is a quarter the global average. The number of newspapers published is a fifth that of developed countries, and what news there is is controlled and restricted. Books are censored, few are produced, and the proportion of religious books is three times the world average. The number of books that are translated into Spanish each year is one thousand times the number that are translated into Arabic.

Hr Messerscmidt konkluderer såmænd ud fra sandheden, mens Rune selv går i "retorisk selvsving". Hvilket desværre er karakteristisk for demagogen Rune Engelbreth Larsen: På Tankeforbrydelse har man udført muslimtesten på Runes retorik i forhold til dansk folkeparti:

"dæmonisering af Ummaen

Jeg er heller ikke interesseret i nogen "dæmonisering", men i at kalde tingene ved deres rette navn. Jeg har f.eks. altid været tilbageholdende med at kalde muslimer for facister, medmindre specifikke muslimer ud fra en historisk definition af ordet rent faktisk har været det.

Jeg er heller ikke tilhænger af at blokere deres ytringsfrihed eller lignende. Så det, jeg har givet udtryk for i min »krigserklæring« (Jyllands-Posten) og »Mens facisme stadig er politisk korrekt« (P1), afviger sådan set kun på to punkter fra det, jeg tidligere har givet udtryk for i debatten de forløbne ti års tid.

For det første ordet "krigserklæring", der selvfølgelig skærper tonen og sigter til, at vi efter indvandringens første årtier er kommet til et andet og endnu værre punkt i udviklingen af de fascistiske tendenser i ghettoerne, nemlig til en normalisering af denne tidsånd.

For det andet - og i forlængelse heraf - en opfordring til at gøre det næste tiårs ABSOLUT VIGTIGSTE politiske punkt på dagsordenen til en bekæmpelse af islamismen.

Det har ikke noget med dæmonisering at gøre. Dæmonisering er at kalde nogle for noget meget frygteligt og absolut ondskabsfuldt, som de ikke er. Islamisternes retorik og strategi er ikke et spørgsmål om "ondskab", men den er og bliver fuldkommen sammenlignelig med nazisternes retorik og strategi i tyvernes Tyskland. Uhyggeligt, men sandt - derfor skal det siges.

Læs f.eks. denne meget omfangsrige oversigt over udtalelser fra islamisterne og andre skræmmende, antivestlige udsagn de senere år: ISLAMISK, ANTIVESTLIG PROPAGANDA:

http://www.sharia.dk/citater/propaganda.php

Tjek Abu Laban og Said Mansour, hvis du skal begrænse dig til et par stykker.

I øvrigt er det ikke (den begrænsede og for nyligt begyndte) 'dæmonisering' af islam fra de etablerede partiers side, der har skabt islamisternes succes.

Ummaen i Danmark rider på en almen, mellemøstlig tidsånd, som de imidlertid har formået at skærpe endnu mere andre steder i Europa og som har fået den sædvanlige karakter af wahabistisk ortodoksi.

Dertil kommer det fatale fejlgreb, som de fleste etablerede partier begik i slutningen af 1970erne (og er fortsat med lige siden) - at imødekomme deres krav (minus de sædvanlige 10%) i håb om, at det ville inddæmme ekstremismen.

Det modsatte er naturligvis sket - man har ad denne vej i stedet legitimeret sharia, og muslimerne har opdaget, at siden alle imødekommer dem, så må islamisterne jo hele tiden have haft ret, men blot turdet være ærlige, mens demokratiske muslimer, kritiske muslimer osv. ikke turde det. Nu da grupperingerne åbenbart er enige om at lægge Vesten for had, kan de jo så lige så godt støtte op om den ægte vare (der hele tiden har gjort det) i stedet for hyklerne"

[Runes originale tekst kan findes på Tankeforbrydelse under Jødetest i ordlisten, og Dobbeltdæmonisering? i eksemplifiseringen]

Der er intet i Runes retorik, der højner niveauet i forhold til dansk folkeparti - tværtimod så er hykleriet konsekvent, i det han bebrejder andre, for hvad han selv gør. Med andre ord: Runes gabestok er værre end Krarups!

Hjerteligt tillykke Morten: meget tyder på, at du vil blive renset og hele tæskeholdet sendt til kolde afvaskninger... herfra bare dette lille bidrag til udstilling af hykleriet. Mange gode ting er allerede sagt andetssteds fra.

Og så fristes jeg til sidst til at citere Runes gamle læremester Erwin Neutzsky-Wulff fra forordet til Magi:

Som i alle samfund med totalitære tendenser er moralen ren terror. Vi er simpelt hen stive af skræk for at komme til at sige og gøre noget, der antyder, at vi ikke af al kraft trækker samfundsudvkilingen i den rigtige retning.

De mere syndsbevidste overkompenserer med digre værker om homoseksuelle epilektikeres ret til at spille på landsholdet, alt sammen ganske åbenbart spil for galleriet. Privat er de lige så skrækslagne for de "handicappede" [læs: muslimer] som alle andre, for de ser ikke mennesker, men repræsentanter for minoritetsgrupper.

Det mest karateristiske ved denne verdens dogooders er, at de altid har en meget klar forestilling om deres egen overlegenhed. Disse modsvares så af de dovne, der synes, det er behageligere at forlange respekt end at vinde den. Et udmærket makkerskab, skulle man synes, men lidt ubehageligt, når dets udøvere vil tage patent på menneskelige følelser.

Selvfølgelig kan man ikke gøre for, at man mangler et ben (og så kan man jo aldrig blive andet end patient!). Dette princip udbredes efterhånden til samfundet i almindelighed.

Hvis Rune var blevet perspektivist og ikke en relativistisk humanistisk moralist uden evne til at skelne skæg fra snot, så havde han også forstået, hvad der rent faktisk står...

Per