søndag, juni 24, 2007

Driftsforstyrrelser

»Mænd oplever et stort pres fra samfundet for at have sex med mange forskellige partnere, mens det typisk forventes af kvinder, at de er mere tilbageholdende,« siger researcher på studiet, Paul Perrin. chhi

Det fremgår ikke af den underligt korte artikel, hvilke kvalifikationer Paul Perrin besidder, der skulle gøre hans udtalelser særligt interessante, men biolog er han med garanti ikke!

Det siger noget om niveauet, når forskere meddeler sådan noget pladder, og journalister ukritisk gengiver det i noteform: det er ganske enkelt for lavt!

Mænd og kvinder har hver deres formeringsstrategi, hvor det afgjort bedst kan betale sig for kvinderne at være mere selektive med deres partnere end mænd: ganske simpelthen, fordi de investerer langt mere i afkommet. En helt igennem sund og normal biologisk adfærd, som nu skal socialt konstrueres - hvad fanden ligner det!?

Det er en del af en omsiggribende kampagne, hvor menneskets drifter og impulser mistænkeliggøres for ikke at sige dæmoniseres!

It's a sign of the times: moralismen fordærver videnskaben...

Alt dette uendelige pladder om den åh så frie vilje, der kan gøre os moralsk ansvarlige for enhver afkrog af vores biologi: det er intet andet end et stykke uargumentret kristendom - men den har nu også haft århundreder til at gå os i blodet, så den i dag velsagtens er mere drift end ideologi. I så tilfælde blender jeg perfekt med tidsånden, når jeg mistænkeliggør noget, der muligvis er blevet instinkt hos nogle: den kristne kastration og almindelige driftsfornedrelse.

- Nogle ville nok kalde det puritanisme, men snarere er det små, smålige småtyraners afmægtige ondskabsfuldheder.

Per

2 kommentarer:

Kimpo sagde ...

Hvis du strammer dig an, bliver også du kandidat til Årets ærestegn fra Moderate Mandschauvinister.

Anonym sagde ...

Ud fra tesen om ”et stort pres fra samfundet”, kunne man måske forledes til at tro Paul Perrin er sociolog, men han er psykolog.
http://www.yubanet.com/artman/publish/printer_59052.shtml

”How refreshing to review important empirical research that dispels myths, common stereotypes and casual impressions about men's and women's sexual values and relations”.

Ovenstående ord af professor Jim O'Neil synes mig nu at passe betydeligt bedre på Pers indlæg, end på Paul Perrins svælgen i kollegial selvhøjtidelig vildfarelse.