tirsdag, juni 19, 2007

Helen Latifis II

Det er den med censuren igen:

Jeg gav et svar på en dårligt skrevet latterliggørelse af Darwin, fordi jeg ville gøre opmærksom på et centralt fejlgreb , som jeg har bemærket er udbredt blandt meget troende mennesker. Men jeg slap ikke helt godt fra det: Helen klippede en lille passage om Muhammed, og så røg alle HTML koderne ad helvede til, så man dårligt kan læse, hvad jeg skrev, og i hvert fald ikke kan følge de links jeg lagde.

Så vi gør det her igen, men denne gang har jeg gemt, hvad jeg skrev, så jeg kan nøjes med at gengive det:

*** KOMMENTAR START ***

Charles Darwin er IKKE evolutionsteorien. Videnskabelige TEORIER er i konstant udvikling og tilpasser sig empiriske data. Derfor kan man håne, spotte og latterliggøre Darwin alt det man vil uden, at evolutionsteorien tager skade af det. Kan man derimod demonstrere problemer med teorien på en STRENGT videnskabelig baggrund, så har man faktisk gjort verden en tjeneste, fordi det vil tvinge fremtidige generationer af forskere til at revidere og udbygge teorien.

Er videnskaben ikke smuk? Ingen sandhed, ingen gamle lig der ligger og rådner (alt for længe)… kun det, der virker, overlever - ligesom i naturen.

Problemet med tilbedelse af profeter og religiøse dogmer afslører sig netop derved, at mennesker med sådanne tilbøjeligheder simpelthen ikke får ordentligt øje på videnskabens evolution. De tænker ikke logisk stringent nok til at forstå, at det er omsonst at angribe Darwins person. Dette fordi kritik af deres egne helligdomme er det værste de kan forestille sig, og derfor tror de, at moderne ateister og agnostikere render rundt og tilbeder deres videnskabsfolk. Det gør de stort set ikke: Videnskab: 1 - Religion: 0… For redelige videnskabsfolk er saglig og grundig begrundet kritik en gave.

*** CENSUR START ***

Og så glemte du lige en på din liste:

Charles Darwin led som mange andre selverklærende personligheder af alvorlige vrangforestillinger eller ulykkelige dødeskæbner, som vi også kan se hos bla. Friedrich Nietzsche og Hitler.

Muhammed hører med stor sikkerhed til på samme liste.

*** CENSUR SLUT ***

Se evt. her

Men nu er der næppe nogen tvivl om, at Darwin var en vældigt begavet herre, og hvis man vil kritisere hans teori alvorligt, så skal man nok som minimum starte med at skrive ordentligt dansk: en sætning som den her er temmelig afslørende for det lave niveau:

Der er nu indenfor de sidste 50 år kommet en stigende rejektion af Darwins evolutionsteoriens ”Gradualist model”, hvor grundprincippet var baseret på, at en given population i naturen forandre sig gradvist efterhånden arten tilpasser sig til miljøet.

Se evt http://www.gregbear.com/ … på bloggen vil der være interessante diskussioner og kildehenvisninger til mere information og teori om, hvordan arter kan tænkes at udvikle sig mere ’spontant’ end teorien i dag tillader.

Du kan også læse Greg Bears bøger: Darwins radio og Darwins children. - Jeg vil godt garantere dig på forhånd, at han ved mere om emnet, end du selv gør.

*** KOMMENTAR SLUT ***

Man bemærker, at Helen går i lag med Darwin og Nietzsche uden nogen brok fra undertegnede, i det jeg til en hvis grad godtager pointen. Men at gøre opmærksom på, at Muhammed også passer på karakteristikken, det må man altså bare ikke - fy!

Per

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er almindeligt kendt blandt psykiatere, at de fleste "profeter" udviser kendetegnene på at være psykotiske tilfælde.

Mange af de helt store forfattere gennem tiden, har iøvrigt været manio-depressive. Alkoholisme er almindeligt udbredt blandt såkaldte "visionære" mennesker. Formentligt for at dulme nerverne.

Det er simpelt ukendskab til den menneskelige natur, der forleder religiøse mennesker til at tro, at deres profeter er noget som helst andet end psykotiske galninge.

Jørgen Laursen sagde ...

Meget, meget interessant artikel af Koenraad Elst om Muhammeds åbenbaringer og deres mulige psykologiske og fysiologiske forklaringer. Tusind tak for linket til den! :-)

Især finder jeg hans pointe om, at både Sira og Koran sandsynligvis bygger på en væsentlig kerne af faktiske, historiske hændelser overbevisende. Sven Kalisch' og Ibn Waraqs afvisning af personen Muhammeds historicitet har således altid virket for letkøbt på mig, og nu ved jeg hvorfor: der står simpelthen for mange negative og irrelevante ting om profeten i kilderne til, at det hele kan være opdigtet af hagiografer.

Til gengæld tror jeg ikke på, at vi får særlig meget ud af at "speake out" mod troende muslimers religiøse forestillinger, som Elst foreslår det. Og det uanset hvor rationelt og høfligt vi griber det an. Det er i hvert fald min erfaring efter at have debatteret med de "hellige" rundt omkring på nettet i årevis.

Sølgelig skal vi stå fast på vores idealer om sekularisme, demokrati og ytringsfrihed som den bedste ramme for et velfungerende samfund - men at underminere dogmatiske menneskers tro er et håbløst sisyfosarbejde, der kun yderst sjældent bærer frugt.

I stedet tror jeg, vi skal lade tiden arbejde for os. Muslimsk identitetsskabelse befinder sig i en global krise i disse år, og jeg ser den øjeblikkelige vækkelsesbølge blandt de troende som en slags hysteri før tæppefald.

Mange af dem ved jo godt, at dogmatisk Islam kommer til kort over for den moderne verdens udfordringer, og derfor overkompenserer de i deres religionsdyrkelse for at overdøve støjen af den nagende tvivl.

Nej, lad os overlade de hellige til apostaterne, for deres tvivl er hundrede gange mere effektiv end selv det skarpeste argument fra os vantro.

Så skal det nok gå altsammen. Hvis bare vi kan holde skansen de næste 20-30 år, indtil korthuset braser sammen.