tirsdag, april 04, 2006

Politiken spalter

Godt nok er jeg ikke meget for det religiøse, men hvis man kan have et forhold til det som Ibrahim Ramadan i sin kronik i Politiken giver udtryk for, så generer det mig bestemt ikke, at folk er monotonoistisk religiøse - selvom jeg forbeholder mig ret til kritik.

Hatten af og respekt for Ibrahim! - Og held og lykke med det. Vi er mange som bakker op om disse tanker og ambitioner, og som står sammen med jer i kampen mod psykopaterne. Meget mere af den slags - tak.

Politiken er i det hele taget "spaltet" (hehe) for tiden. Man må fx - utvivlsomt nødtvungent - trykke denne lille notits, der jo vælter hele teorien om, hvor ufatteligt upopulære vi uglobaliserede og primitive kolonihavedanskere er ude i den store og rigtige verden.

ECA siger, at nogle af de ting, der tæller mest i undersøgelsen, blandt andet er klimaet, socialt netværk, sundhedsforhold, infrastruktur, uddannelse og lav kriminalitet. (Mine fremhævelser)

Men på lederplads går det jo som sædvanligt i den stik modsatte retning, hvor Tøgers særprægede oplysningsprojekt, mere og mere ligner en kamp for fundamentalimens mørkeprojekt:

Nu repræsenterer Kvinder for Frihed ikke meget andet end en håndfuld af de islamhadere, der desværre får mere og mere plads i medierne for tiden.

Man fornemmer, hvordan Tøger - hvis han havde magt - ville lukke munden på os. - Og du Tøger, hvem hader du? Svaret giver sig selv: enhver der ikke følger moralisten i hans befalinger!

Men når også et liberalt og frisindet menneske som Naser Khader, der netop har lagt sin ambition om at blive integrationsminister åbent frem, nægter at medvirke i Asmaa Abdol-Hamids program, fordi hun ikke trykker mænd i hånden, bliver man forstemt. Integration drejer sig om at få forskellige mennesker til at leve sammen.

Og det indebærer også, at man i det mindste kan vise sig for hinanden og trykke hinanden i hånden...

Underlige manerer man konsekvent har på Politiken: skyde på dem der har orden i sagerne, og konsekvent forsvare de, der har undertrykkelse og racisme på dagsordenen. Politiken bliver en mere og mere ulækker avis!

Nærmest perverst skriver man i lederen:

Manøvren er naturligvis noget arrogant plattenslageri, uanset hvordan man forklæder den. Og den bliver kun endnu mere provokerende, når den anvendes på et konkret menneske, der er både voksent, tænkende og talende. Uanset hvad vedkommende siger, så ved ideologerne bedre.

Hvorefter man i sidste linie begår præcis denne svinestreg:

Det er vel ikke assimilationsminister, Naser Khader vil være?

Nej, det er nemlig ikke det han siger. Han ønsker bare ikke at føre "dialog" med mennesker, som i udgangspunktet mener, at det eneste han vil er at bolle dem, og som derfor ikke engang vil give ham hånden.

Kan Politiken synke dybere? Hvad kaldte de det? -: Arrogant plattenslageri!

Sport kort: Tøger vs Ibrahim 0-20

Pinligt!!!

Per

Ingen kommentarer: