mandag, april 10, 2006

Frelst?

Det er jo altid rart at være enige, langt vanskeligere er det at være en god fjende. Kritikeren er en god fjende man irriteres ved – nogle gange hader man ham! Nuvel, i den forstand er jeg irriterende og irriteret fjende af Politiken, men man skal også i ny og næ klappe sine fjender på skulderen, og rose dem, når de har præsteret noget man værdsætter.

I gårsdagens leder sætter de hovedet på sømmet og banker igennem:

For alt det kendte og fornærmende hokuspokus fra jomfrufødsel til himmelfart bliver i disse fortrængte tekster trukket ned på jorden. Jesus var en stor mystiker, der prædikede, at Guds rige er inde i os selv, siger Judas og Thomas. Meget mere menneskeligt end alt det kristelige mirakelmageri.

Man fristes til at sige god påske.

Jo da, og tak i lige måde … :-)

Friedrich Nietzsche – Antikrist
Jeg kan ikke indse, hvad den opstand, som hvis ophavsmand Jesus er blevet forstået eller misforstået, var rettet mod, hvis ikke det var opstanden mod den jødiske kirke – ”kirke” taget netop i den betydning, vi lægger i ordet i dag. Det var en opstand mod ”de gode og retfærdige”, mod ”Israels hellige”, mod samfundshierarkiet – ikke mod fordærvelse, men mod kaste, privilegium, orden, formel; det var vantroen på ”de højere mennesker”, Nej’et talt mod alle præster og teologer. Men hierarkiet, som derved, om også kun for et øjeblik, blev draget i tvivl, var den pælebygning på hvilken det jødiske folk overhovedet fortsat kunne bestå midt ude i ”vandet” – den møjsommeligt tilkæmpede sidste mulighed for at overleve, dets politiske særeksistens’ residuum: et angreb på det dybeste folkeinstinkt, på den sejeste folke-livsvilje, der nogensinde har eksisteret på jorden. Denne hellige anarkist, som opfordrede almuefolket, de udstødte og ”synderne”, Tschandalaerne [de urørliges kaste] inden for jødedommen til opposition mod den herskende orden – som ganske simpelt, hvis man ellers kunne tro evangelierne, også i dag ville blive ført til Sibirien, var en politisk forbryder, for så vidt en politisk forbryder var mulig i et absurd-upolitisk samfund. Dette bragte ham på korset: beviset derfor er korsets indskrift. Han døde for sin egen skyld – så ofte det end er blevet hævdet, savnes ethvert grundlag for, at han døde for andres skyld. –

***

Nietzsche fremsætter her den betragtning, at kirken, ja faktisk enhver kirke, nødvendigvis er Jesus modsætning – eller rettere: Jesus var enhver institutions modsætning!

Friedrich Nietzsche – Antikrist
(…) Han [Jesus] behøvede ikke mere nogen formler, nogen ritus til forbindelse med Gud – ikke engang bønnen. Han gjorde op med hele den jødiske bods- og forsoningslære; han ved at det kun er i livets praktik, man føler sig ”guddommelig”, ”salig”, ”evangelisk”, stedse et ”Guds barn”. Ikke ”bod”, ikke ”bøn om tilgivelse” er veje til Gud: kun den evangeliske praktik fører til Gud, den er netop ”Gud”! – Hvad der var afskaffet med evangeliet, det var jødedommens begreber ”synd”, ”syndsforladelse”, ”tro”, ”frelse ved troen” – hele den jødiske kirke-lære var fornægtet i ”det glade budskab”.

Det dybe instinkt for, hvordan man må leve for at føle sig ”i himlen”, for at føle sig ”evig”, mens man i ethvert andet forhold absolut ikke føler sig ”i himlen”: dette alene er ”frelserens” psykologiske realitet. – En ny vandel, ikke en ny tro …

***

Og hvilken vandel mener Nietzsche så at identificere med Jesus:

Friedrich Nietzsche – Antikrist
Denne ”glade budskabsbringer” døde, som han levede, som han lærteikke for at ”frelse menneskene”, men for at vise, hvorledes man skal leve. Praktik var dét, han efterlod menneskeheden: hans adfærd foran dommerne, foran forfølgerne, foran anklagerne og over for enhver art bagtalelse og hån – hans adfærd på korset. Han kæmper ikke imod, han forsvarer ikke sin ret, han gør ikke et skridt for at afværge det yderste, ja han udfordrer det … Og han beder, han lider, han elsker med dem, i dem, som gør ondt imod ham. Ordene til røveren på korset indeholder hele evangeliet. ”Det var i sandhed et guddommeligt menneske, et Guds barn!” – siger røveren. ”Hvis du føler dette” – svarer frelseren – ”så er du i paradiset, så er du et Guds barn.” Ikke sætte sig til modværge, ikke blive vred, ikke drage nogen til ansvar for noget … Men heller ikke gøre modstand imod den onde – elske ham …

***

For nu at bringe Jesus på kort formel: Hvis du er meget syg, svag og for nedadgående så skal du stadig acceptere og elske din skæbne, og du skal ikke stritte imod, når nogen afliver dig som man ville gøre det med en syg hund.

Langt mere sympatisk end Paulus’ hospital og sindssygeanstalt med et alt for farligt begær efter magt! Disciplene med Paulus havde gjort klogt i at følge Jesus på korset, men det illustreres jo netop i Peters tilfælde, at det kunne de ikke! Nøjagtigt som Muhammed var en wanna be Jesus, der overhovedet ikke havde formatet, men derimod udelukkende havde det nødigt. Deres ideal havde langt overgået dem; og deres frelse (deres selvmord) var dem en umulighed. De hang ved livet og magten disse dekadente, og dermed måtte de forpeste det...

Forstår man det? Enhver af de semitiske monotonoteistiske religioner er livsfarlige... de er hævntørstens, bagtalelsens og fejhedens religioner! Da de ikke kan tage del i det vellykkede og opadstigende, må de naturnødvendigt i deres vilje til magt trække det ned - besmudse det!

Men lad os så i det mindste blande Jesus udenom: hans liv var da ærligt! - Og han var trods alt stærk nok til konsekvensen: at lade sig ombringe - ja endog ifølge det nye evangelium, Judas evangelium: at bede om det! Judas var Jesus SANDE discipel, en sjælden ven og den eneste som fulgte ham ind i intetheden, i døden! - de andre var bare kujoner, falskmøntnere og udbyttere...

Den ultimative kirkelige udfordring bliver nu og i al fremtid at skulle forklare enhver med hjerne: hvorledes, hvordan blev kirken til Antikrist?!

Friedrich Nietzsche – Antikrist
- Og nu dukkede et absurd problem op: "hvordan kunne Gud tillade dette!" På det fandt det lille samfunds forstyrrede fornuft et lige så rædsomt absurd svar: Gud gav sin søn til syndernes forladelse som offer. Da var det på én gang slut med evangeliet! Skyldofferet, og det i dets ækleste, mest barbariske form, ofret af den uskyldige for de skyldiges synder! Hvilket rædsomt hedenskab! Jesus havde jo endog afskaffet begrebet "skyld" - han benægtede enhver kløft mellem Gud og menneske, han levede denne enhed af Gud og menneske som sit "glade budskab" ... Og ikke som privilegium! - Fra nu af træder gradvis følgende ind i frelserens type: læren om dommen og genkomsten, læren om døden som en offerdød, læren om opstandelsen, med hvilken hele begrebet "salighed", evangeliets hele og eneste realitet er eskamoteret - til fordel for en tilstand efter døden! ... Paulus har logiseret denne opfattelse, denne utugt af en opfattelse, med den rabbinerfrækhed, der kendetegner ham i enhver henseende, derhen: "hvis Kristus ikke er opstanden fra de døde, da er vor tro tom". [1. Korinter 15, 14] - Og med ét kom der ud af evangeliet det mest foragtelige af alle uopfyldelige løfter, den uforskammede lære om den personlige udødelighed ... Paulus selv lærte den endog som belønning! ...

***

Jo, Judas har fået det sidste ord, og Nietzsche fik ret... god påske ;-)

Per

fredag, april 07, 2006

Dårskab

Fra Jyllands-Posten hører vi om flere af de konstante islamistiske krav til censur:

Ifølge den muslimske leder Yusuf Hasyim udgør Playboy endda en større trussel mod Indonesien end militante grupper som Al Qaida, der ellers har dræbt flere hundrede mennesker i landet i de seneste år

"Playboy er udtryk for en moralsk terrorisme, der ødelægger nationens livsstil," citerer det statsejede nyhedsbureau Antara Yusuf Hasyim for at have sagt.

Voila, depravationen er total! Og idioten forstår ikke engang, at han netop gør sig til talsmand for den moralistiske terrorisme som jeg personligt ikke engang er træt af, men som jeg afskyr helt ned i min biologiske sjæls dybeste afgrunde!

Kan de religiøse tågehorn og evnesvage ikke bare fare til den himmel de er så optagede af... hvorfor i alverden skal de NATURNØDVENDIGT forpeste livet på jorden for alle andre?

De er turister her - glem det ej! De er endog i forbifarten havnet det helt forkerte sted: en slags uønsket mellemlanding! I realiteten HADER de jorden disse menneskehadere. Jordens største selvmodsigelse i frembringelsen er disse dødsyge monotonoterrorister, nihilister og fascister, for hvem alt smukt, stærkt og selvstændigt netop er en indvending! Det er deres ANTITESE, og de ved det! - Helt ind i deres instinkter, ved de, hvem deres naturlige fjender er!

Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor livsfarlige deres udenom-jordiske idealer er for en størrelse! De er overhovedet ikke forpligtet på Jorden, de er forpligtet et ganske andet sted. Deres ansvar er kun i mindste mål rettet vores vej, deres maximum retter sig mod en fiktion - en tanketorsk!

Og vi må fortælle dem det om og om og om igen, så de har et realt valg! -: enten kan I som den kristne "frelser" realisere jeres nihilistiske ideal, sådan, at jeres åndelige selvmord fuldbyrdes i sin endelige konsekvens; eller også underordner I jer som sub-species, som underkaste, som Jordens egentlige fordømte; eller også insisterer I på jeres arts endelige og fuldbyrdede selvmord, hvor I realiserer dommens dag, hvor vi alle må følge jer ind i intetheden!

Kraftidioter, åndsamøber, så vågn dog op! ... I sælger vores fremtid for jeres ideals skyld! Jeres luftsteg og vindfrikadeller - hvad andet findes overhovedet i en ørken? Når man er træt af dadler og af sig selv, hvad andet har man så tilbage end fantasteriets virkelighedsfjerne ideal? - Altså udover at plage sine medmennesker og finde sin underholdning der!

Vil man have en formel for denne sindssyge? fra grundlæggeren af det meste af, hvad der er sygt og uhyggeligt i den kristne religion; forbilledet for det islamiske makværk og hybridmonster, Muhammeds forfærdelige fantasier!

Nuvel, lyt godt efter, når Paulus i 1. Korinter 1,20 ff. åbner for sin mission:

Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? Thi da verden med al sin visdom ikke kendte Gud i hans visdom, besluttede Gud, ved prædikenens dårskab at frelse dem som tror ...; at I ikke var mange verdsligt vise, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme, men det, der var tåbeligt for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget til intet, for at intet menneske skal rose sig for Gud.

Tak for kaffe! En ren tilståelsessag fra en mislykket idiot, der måtte forføre enhver taber til sin flok. Dette er det afmægtiges selvpotensering og hævnvilje mod alt højere, bedre, smukkere og vellykkede!

Bland en sådan inkarneret nihilistisk guddom op med Muhammeds vilje til hævn og mord, hans fantasterier om sin mission samt traditionerne hos de ørkenkrigere han måtte forføre, og man har den fuldstændige instinktforvirring: Den sig til blods selvpiskende og selvhadende kriger, der lejlighedsvis må trækkes op til hellig krig for Muhammeds ærgerrighed og griskhed!

Hvilken af disse to "åndeligheder" der måtte være den mest selvdestruktive, selvhadende og intethedsfortabte skal jeg ikke gøre mig til dommer over - men begge er de livsfarlige og menneskefjendske! Som komplementære modeller udgør de endog intet mindre end det sublime had til ethvert selvstændigt og stærkt menneske!

Per

torsdag, april 06, 2006

Fremskridt?

Fra Jyllands-Posten:

Norske ministre til Danmark for at studere udlændingepolitik

Arbejds- og integrationsminister Bjarne Håkon Hanssen har tidligere sagt, at han er åben over for at følge den danske fireogtyveårs-regel, der kræver, at man er mindst 24 år før familiesammenføring via ægteskab kan opnås.

Også reglen om at ægtepar skal bo i det land, som de har nærmest tilknytning til, er ministeren positiv over for.

Vore hjemlige elitære røvhuller Søvnløs (Villy), Helvede (Marianne) og Tøsen (Tøger) på udlændingeområdet får i fremtiden meget svært ved at argumentere for Danmarks helt enestående intolerance.

De lande i Europa der har for bare 2 kr's selvopretholdelsesdrift tilbage vil naturligvis adoptere den danske politik. - Og her tænker jeg ikke på selvmordslandet Sverige, der formentligt aldrig igen vil blive, hvad det var... så måske det er rigtigt, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget? ;-)

Lad dem blot vandre ensomt mod deres Golgata bærende på et kors af skyld og selvhad. Hvis det er deres vellyst, så kan ingen næppe redde dem fra sig selv alligevel...

Og nordmændene kan jo trøste sig med, at danskerne endog har givet dem et humanitært argument, der umiddelbart forstås, fordi det argumenterer her og nu - hvilket som bekendt er vigtigt i et demokrati:

"Det vigtigste er at beskytte de unge piger og drenge. Det er helt uacceptabelt, at de får livet ødelagt på grund af tvangsgiftermål,"

Bevares... man har tilsyneladende aldrig fundet det komplet og aldeles urimeligt, at vi frivilligt skal erodere vore nationers fundament til fordel for en kædeindvandring, der uværgeligt vil producere lande med de samme problemer, som flygtningene oprindeligt flygtede fra. Det illustrerer udemærket, hvad Nietzsche mente, da han i Ecce Homo skrev:

De – gode – kan ikke skabe, de er altid begyndelsen til enden – de korsfæster den, der skriver nye værdier på nye tavler, de ofrer fremtiden til sig selv, de korsfæster al menneskefremtid!

Utopien er jo komplet og aldeles vanvittig, hvordan i alverden skal vi kunne akkommodere den islamiske verdens umådelige befolkningstilvækst? Dens iboende tilbøjelighed til at producere flygtningestrømme af uhørte dimensioner?

Men så er det jo godt, at man i al sit gennemskuelige hykleri i det mindste kan finde et "humanitært" argument at føre i felten. Når nu det at smadre vores allesammens fremtid tilsyneladende ikke dur. Men det er næppe de godes skyld, og det kan de jo så trøste sig med.

Bare rolig... vi "onde" tør slet ikke begrunde vores "dyd" med selvopretholdelse -: jeres ideal står stadig "ukrænkeligt".

Friedrich Nietzsche - Antikrist
Endnu et ord mod Kant som moralist. En dyd må være vor opfindelse, vor mest personlige nødværge og fornødenhed: i enhver anden forstand er den kun en fare. Hvad der ikke betinger vort liv, skader det: en dyd blot af respektfølelse for begrebet "dyd", som Kant ville det, er skadelig. "Dyden", "pligten", "det gode i sig selv", det gode med karakter af upersonlighed og almengyldighed - hjernespind, i hvilke nedgangen, livets sidste afkræftelse, Königsbergkineseriet giver sig udtryk. Det modsatte bliver påbudt af de dybeste bevarelses- og vækstlove: at enhver må opfinde sin dyd, sit kategoriske imperativ. Et folk går til grunde, når det forveksler sin pligt med pligtbegrebet overhovedet. Intet ødelægger dybere, inderligere end hin "upersonlige" pligt, hin ofring til abstraktionsmolokken. - At man ikke har fornemmet Kants kategoriske imperativ som livsfarligt! ... Teologinstinktet alene tog det under beskyttelse! - En handling, som livsinstinktet tvinger til, har i lysten sit bevis for at være en rigtig handling: og hin nihilist med kristeligt-dogmatiske indvolde forstod lysten som indvending ... Hvad ødelægger hurtigere end at arbejde, tænke, føle uden indre nødvendighed, uden et dybt personligt valg, uden lyst? som "pligtens" automat? Det er nøjagtig receptendécadence, endda på idioti ... Kant blev idiot. - Og det var på Goethes tid! Denne edderkop-tilskikkelse gjaldt som den tyske filosof - gælder det endnu! ... Jeg tager mig i vare for at sige, hvad jeg tænker om tyskerne (...)

Nietzsche gør her radikalt op med forestillingen om en upersonlig moral, i det den kan vise sig så ufordelagtig for hele ens eksistens, at man risikerer at gå til grunde, hvis man ophøjer den til ukrænkeligt princip.

Kant anerkender det vel sådan set også implicit, når han byder: at man skal handle på en måde, så man ønsker, at ens handling ophøjes til almen lov... nuvel: lad os gøre det og rede resterne af Europa!

Ovenstående opgør fra Nietzsches hånd er vel nok den stærkeste indvending jeg kender mod konsekvent universalistisk moralisme som fx menneskerettigheder. Imamerne har indset det - som enhver ordentlig og vedholdende fjende nødvendigvis indse det! Her kræves ikke engang nogen egentlig intelligent analyse, hvilket de netop er beviset på. Her kræves blot et instinktivt øje for netop sin fordel. - Dernæst en ubøjelig vilje til magt, som kræver den - ta'r den!

Mod sådan en vilje er vi sene, vi gamle, vi tæmmede og dresserede, vi arvtagere til en livstræt slavestands moraloprør måske endda hjælpeløse... men lad det komme an på en prøve - vi har trods alt vikingeblod i vore årer... og som Nietzsche kan konstatere:

Friedrich Nietzsche - Antikrist
At de stærke racer i det nordlige Europa ikke har stødt den kristelige gud fra sig, gør visselig ikke deres religiøse begavelse nogen ære - for ikke at tale om deres smag. Med et sådant sygeligt og senilt décadence-produkt skulle de have gjort sig færdige. Men der ligger en forbandelse over dem, så at de ikke er blevet færdige med ham: de har optaget sygdommen, alderdommen, modsigelsen i alle deres instinkter - siden da har de ikke mere skabt nogen gud! Næsten to årtusinder og ikke en eneste ny gud! Men stadig som var det med rette, består, som et ultimatum og maximum for den gudebilleddannende kraft creater spiritus i mennesket, denne den kristelige monotonoteismes ynkelige gud! Dette hybride forfaldsbillede lavet af nul, et begreb og en modsigelse, i hvilke alle décadence instinkter, alle former for fejhed og mathed i sjælen har deres sanktion! --

Men tiden er gået siden da, og kirken er dog skrantet på mange måder: den har ikke længere sin store magt over sjælene - eller har den? Kan vi gøre os færdige med den kristne moral? -: ophøjet til menneskerettigheder, til idealistisk selvmål eller selvmord... I det mindste bare et oprør mod det såkaldt principielle?

Jeg vil se det, før jeg tror det... snarere tror jeg, at man hellere vil åndeligt korsfæste enhver som betvivler dens værdi.

Tæven kan se dette indlæg som en slags svar på spørgsmålet om:

Det ENESTE socialdemokratiet har med ud af den ideologi (og det er vel ret beset Marx vi taler om her) er noget der læner sig op af Kants kategoriske imperativ. Gør mod andre, hvad du vil have, de skal gøre mod dig. DET er arven fra kristendommen om noget. Jeg ser ikke, hvad der er galt i den arv? Argumenterer du for et samfund uden nogen etik?

Hvilket for mig åbner for helt andre spørgsmål: Hvad er overhovedet værdien af kristendommens etik - socialdemokraternes etik? Har dens moral netop ikke ret beset været rettet MOD mennesket, det frie menneske? Har socialdemokratismen ikke kun fungeret som medmenneskeligt parti, fordi det havde et modspil i stærkere kræfter? Hvor socialdemokraternes moral ophøjes til det ENE, der forsvinder friheden! For at lave moral må man have en ubetinget vilje til det modsatte.

Kirken har IKKE monopol på det etiske, fordi Gud er død! Men liget stinker stadigt: Svend Aukens forrådnelse lugter os lige op i næsen: han tror stadig på sit monopol...

Stil dig hellere, Tæve, følgende spørgsmål: har der nogensinde på Jorden eksisteret et samfund, hvor Jesus eller Kant blev udlevet, efterlignet? Og selv om der ikke var eller er det, ville det så betyde, at alle samfund hidtil har været uetiske?

Etik som dogmatik og spændetrøje har nogenlunde samme effekt som fx forbudet mod narkotika: dens fordømte bliver underjordiske, blege og flakkende; de bliver de urørlige, den laveste kaste, hvem nogle spytter på og andre ynker. Man dresserer en sådan kaste til et uhyggeligt selvbillede, til en umådelig selvynk og ikke mindst til et brændende had mod de vellykkede -: de som er i solen!

Enhver etik handler om værdien af det enkelte menneske, derfor må nyttemoralen, som vel i grunden er den skånsommeste moralisme, beskæftige sig med en lav fællesnævner: det såkaldt almindelige eller "normale", og levner derfor ringe plads til det unikke. Nuvel hvis det er sådan man vil have det - bevares... men flokken af får kræver dog en hyrde, og han kan lige så vel hedde Hitler som Ghandi.

Og kunne vi ikke i stedet fremme det menneske, som magter en egen etik, som forvalter sin helt egen værdi? - Eller skal vi have en så ringe tillid til hin enkelte, at vi nu med måleapparater skal udføre den tidligere guds så nidkære stirren på det menneskelige hjerte?

Man taler i det hele taget meget for signallovgivning, og opdragelsen gennem forbud: altså den velsagtens magiske forestilling om, at noget kryptisk juristeri nedfældet på et stykke papir skulle kunne "forbedre" mennesket.

Nuvel, disse barnagtigheder skræmmer mig mindre, end de barnagtige skæbner, som ikke netop her slår en Homerisk latter op, og børster dette moraliserende kryb af sig!

Per

tirsdag, april 04, 2006

Politiken spalter

Godt nok er jeg ikke meget for det religiøse, men hvis man kan have et forhold til det som Ibrahim Ramadan i sin kronik i Politiken giver udtryk for, så generer det mig bestemt ikke, at folk er monotonoistisk religiøse - selvom jeg forbeholder mig ret til kritik.

Hatten af og respekt for Ibrahim! - Og held og lykke med det. Vi er mange som bakker op om disse tanker og ambitioner, og som står sammen med jer i kampen mod psykopaterne. Meget mere af den slags - tak.

Politiken er i det hele taget "spaltet" (hehe) for tiden. Man må fx - utvivlsomt nødtvungent - trykke denne lille notits, der jo vælter hele teorien om, hvor ufatteligt upopulære vi uglobaliserede og primitive kolonihavedanskere er ude i den store og rigtige verden.

ECA siger, at nogle af de ting, der tæller mest i undersøgelsen, blandt andet er klimaet, socialt netværk, sundhedsforhold, infrastruktur, uddannelse og lav kriminalitet. (Mine fremhævelser)

Men på lederplads går det jo som sædvanligt i den stik modsatte retning, hvor Tøgers særprægede oplysningsprojekt, mere og mere ligner en kamp for fundamentalimens mørkeprojekt:

Nu repræsenterer Kvinder for Frihed ikke meget andet end en håndfuld af de islamhadere, der desværre får mere og mere plads i medierne for tiden.

Man fornemmer, hvordan Tøger - hvis han havde magt - ville lukke munden på os. - Og du Tøger, hvem hader du? Svaret giver sig selv: enhver der ikke følger moralisten i hans befalinger!

Men når også et liberalt og frisindet menneske som Naser Khader, der netop har lagt sin ambition om at blive integrationsminister åbent frem, nægter at medvirke i Asmaa Abdol-Hamids program, fordi hun ikke trykker mænd i hånden, bliver man forstemt. Integration drejer sig om at få forskellige mennesker til at leve sammen.

Og det indebærer også, at man i det mindste kan vise sig for hinanden og trykke hinanden i hånden...

Underlige manerer man konsekvent har på Politiken: skyde på dem der har orden i sagerne, og konsekvent forsvare de, der har undertrykkelse og racisme på dagsordenen. Politiken bliver en mere og mere ulækker avis!

Nærmest perverst skriver man i lederen:

Manøvren er naturligvis noget arrogant plattenslageri, uanset hvordan man forklæder den. Og den bliver kun endnu mere provokerende, når den anvendes på et konkret menneske, der er både voksent, tænkende og talende. Uanset hvad vedkommende siger, så ved ideologerne bedre.

Hvorefter man i sidste linie begår præcis denne svinestreg:

Det er vel ikke assimilationsminister, Naser Khader vil være?

Nej, det er nemlig ikke det han siger. Han ønsker bare ikke at føre "dialog" med mennesker, som i udgangspunktet mener, at det eneste han vil er at bolle dem, og som derfor ikke engang vil give ham hånden.

Kan Politiken synke dybere? Hvad kaldte de det? -: Arrogant plattenslageri!

Sport kort: Tøger vs Ibrahim 0-20

Pinligt!!!

Per

lørdag, april 01, 2006

Arrogante ignoranter

Den fuldstændigt, aldeles, komplette og lallende idioti lever i bedste velgående, prøv fx Peter Gæmelke:

Men hvis det skal virke, kræver det også, at samfundsdebatten i Danmark føres på et ordentligt niveau og uden provokerende diskussioner, tilføjer han.

Hvilket niveau mere præcist tak? Ordentligt? Er det for dine sarte øren kammerat? Vil du ikke nok lige skrive en fristil om, hvad det er jeg ikke må sige, mester?

»Det startede med provokationen i Jyllands-Posten. Og derefter har der været mange, der har været ude med provokerende udtalelser«, siger Peter Gæmelke. Og fortsætter:

»Det gælder for eksempel Jens Rohde (Venstres politiske ordfører). Og når han kommer med provokerende udtalelser, så foranlediger det også Pia Kjærsgaard til at komme med yderligere provokerende udtalelser. Der mener jeg, vi må dæmpe gemytterne lidt«.

Så fik vi nævnt de skyldige i behørig rækkefølge: Jyllands-Posten, Jens Rhode og Pia Kjærsgaard (statsministeren er tilsyneladende ikke noget problem i denne version). Og hvad mener lille Peter i grunden med, at vi må dæmpe gemytterne lidt? For han er jo ikke selv spor provokerende – vel?

Han tilføjer, at der selvfølgelig også er visse imamer, der er kommet med udtalelser, som er »helt ude i hampen«.

Det skulle nok bare med for en god ordens skyld, for de er jo slet ikke problemet. Det er derimod de mennesker, som tager kampen op mod dem…

»Men hvis jeg pludselig så 11 karikaturtegninger af mig selv, så ville jeg nok reagere på en anden måde. Et er, hvis der er én, der siger, man er et dumt svin, noget andet er, hvis 15 pludselig gør det«, siger Peter Gæmelke.

Personligt melder jeg mig øjeblikkeligt i koret: ”Peter, dit dumme svin!” – og jeg håber, at flere end 15 er med på den. Måske lille Peter så bliver bange og dæmper gemyttet? – Vatpik!

Videre til endnu en idiot – ja, det vrimler med dem, byd velkommen til Villy Søvndal:

Tanken om at løse den værste udenrigspolitiske krise i Danmark siden Anden Verdenskrig med en reklamekampagne er himmeråbende naivt.

Og lidt senere:

»Venstres og Dansk Folkepartis alliance er en selvstændig hæmsko for Danmarks muligheder i en globaliseret økonomi og verden, fordi det politiske budskab - både i form og indhold - er præcis det modsatte af den åbenhed og tolerance som statsministeren nu vil markedsføre i verden«, siger han.

Manden er fuldstændigt uden blik for de realpolitiske forhold, akkurat som så mange andre af tosserne.

En reklamekampagne for en dansk politik i fx EU er en rigtig god ide. For det er langsomt ved at gå op for mere rationelt tænkende mennesker end Villy, at vi står i problemer til halsen!

Åbenhed og tolerance er netop, hvad den danske politik måske kan føre til… i Villys version vil den ende i etniske udrensninger, mens Villy stadigt står og beder folk om at slappe af og tale fornuftigt sammen. Ellers bliver vi jo kritiseret af FN's menneskerettighedskommission og så kan vi ikke globaliseres - eller sådan noget, der ... du ved ... ik' os'?

Fra Politiken:

Asger Aamund, formand for støttegruppen for Demokratiske Muslimer, ved godt, at aggressionsniveauet fra visse muslimers side er optrappet.

»Det er dybt foruroligende, men ikke særlig overraskende, at reaktionære islamister reagerer voldsomt. Det er en kamp mellem demokrati og et totalitært samfund, en blodig dødskamp, og det er forfærdelig tragisk, at den kamp skal føres på dansk jord«, siger han.

Fra Berlingske:

På Rütli-skolen synes der imidlertid at være sket en nedsmeltning. Trods ihærdig indsats fra inspektøren og de 29 lærere har de toneangivende blandt de 268 elever skabt et terrorregime, hvor de få tilbageblevne, indfødte børn holder lav profil og taler gebrokkent tysk for at ligne deres indvandrerkammerater så meget som muligt. Indvandrerbørnene omtaler tyskerne som »svinekødædere«. Der er flere libanesere end tyrkere i elevkredsen, hvilket ifølge politiet er særlig problematisk, fordi libanesiske børn og unge statistisk set er mere voldelige og i større grad kommer i konflikt med loven end andre.

Åbenhed og tolerance Villy? Mon ikke vi er bedst tjent med at tage kritik fra FN’s menneskerettighedskommission og fra de islamiske lande med et slukket blik, og konstatere, at historien har det med at gentage sig?

Hvis bare disse ignoranter dog ville forstå sagens alvor, og hvor lidt tid vi egentligt har til at forsøge at løse problemerne. I hele denne sørgelige affære er der brug for konsekvens - ikke købmandsskab og børnehavepædagogik.

Per