Bekendelser

Det er tilsyneladende blevet mode blandt vore politikere at bekende sig til det totalitære. Ikke forbavsende kommer de fra the usual suspects: Ønskelisten, Radigale Venner og Danske Fjollehoveder.

Morten Messerschmidts tur i Grøften er forstemmende, også selvom der givet er formildende omstændigheder - som både Kimpo og Raapil gør opmærksom på. Sidstnævnte nok med en slet skjult skadefryd, men det er ham velundt. ;-)

Jeg må for en sjælden gangs skyld læne mig op ad Modspilleren, der tegner det skarpt op:

Måske drukkenskaben fik munden til at flyde over med, hvad hjertet var fuldt af?

Ja, det er en nærliggende tanke... Morten bør forklare sig i meget utvetydige vendinger, hvis han fortsat skal have en chance i DF. - Måske den allerede er forspildt?

Imidlertid, så er der jo, som Rune så elefant gør opmærksom på, en vis tilbøjelighed fra pressens side til at blive så skinger, at det skriger i ørerne, så snart nogen har slået en prut i det gode selskab.

Jeg ved ikke, hvor loyal BT's artikel er, når den udlægger begivenhederne, men jeg hæfter mig ved, at Morten siger, at han ikke kender nogle nazi-sange... Det skulle meget nødigt vise sig at være en løgn - for hans egen skyld!

I mellemtiden har jeg kun at sige til visse medlemmer af de 3 partier: Føreren er død, lad ham hvile i fred! Man kan her selv substituere Føreren valgfrit med: Muhammed, Moses, Paulus, Hitler, Stalin, Lenin, Mao - eller andre efter behag... måske man med en Nietzsche-maske bare skulle skrive: Gud?

Gør ikke en læremester af mig - tak!

Friedrich Nietzsche

Per