Modspilleren har nogle sælsomme forestillinger om, at man ikke må hetze og stigmatisere minoriteter - eller hvad det nu hedder, når man tegner tegninger af nogle med en kollektiv identitet - eller deres chef, eller führer eller så'n.
Men når alt kommer til alt, så skal Carsten sgu nok selv bestemme, hvem han kan stigmatisere, og så ved vi jo li'som allesammen godt, hvor det moralske opkast kommer fra - ik'?
Per
8 kommentarer:
Hehe,
ja moral er godt og dobbeltmorat endnu så godt!
mvh
Charlotte
http://modkraft.dk/spip.php?article308
"Østjyllands Politi brugte onsdag den 11. april peberspray og politihunde mod en polterabend på Åboulevarden i Århus – ifølge festdeltagere alene på fordomme på grund af deres udseende. Resultatet var seks anholdte og fem hundebidte."
Men i øvrigt kan satire over den måde, hvorpå samfundet forvalter sin magtudøvelse, ikke helt sammenlignes med satire over en lille minoritet uden den store politiske indflydelse ...
Men nu har jeg jo faktisk heller aldrig sagt, at f.eks. Jyllands-Posten ikke burde have haft lov til at bringe f.eks. deres berømte tegninger, kun at det kan diskuteres, om det var en god idé.
Og fornemmer man i øvrigt ikke også en vis mængde dobbeltmoral her: Havde jeg viderbragt en satire, Per ikke finder forargelig, ville jeg så være blevet beskyldt for dobbeltmoral på samme måde?
Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med dit partsindlæg(?)
Men i øvrigt kan satire over den måde, hvorpå samfundet forvalter sin magtudøvelse, ikke helt sammenlignes med satire over en lille minoritet uden den store politiske indflydelse ...
Din satire afbilleder en politimand, der går til psykolog som en bloddryppende fascist, der spiser børn - for nu at sige det populært.
At politifolk kan opleve slagsmål, som de i kraft af deres job, er tvunget ud i (i modsætning til bøllerne, der selv vælger), som voldsomt ubehagelige oplevelser, er tilsyneladende ikke en tanke du har beskæftiget dig med.
Du kan selv synes, at din propaganda er på et højt niveau, fordi du med nogenlunde din egen termonologi: foretrækker at svine politiet til frem for andre; hvis politiske indflydelse du så også gør dig klog på. Jeg har bare svært ved at se, hvordan det præcis er, at du hæver niveauet i forhold til Jyllands-Postens redaktion, som du jo så rigeligt har kritiseret for deres dispositioner.
Og fornemmer man i øvrigt ikke også en vis mængde dobbeltmoral her: Havde jeg viderbragt en satire, Per ikke finder forargelig, ville jeg så være blevet beskyldt for dobbeltmoral på samme måde?
Det er meningsløst at bebrejde mig for hykleri, fordi jeg hverken har tid eller interesse i at kritisere enhver udgydelse fra din hånd.
Dit hykleri, som du selv har ført bevis for, består i, at du som erklæret humanist ikke indser, at de politifolk, der rent faktisk kunne have behov for noget støtte, nok ikke tilhører den hårde kerne af politifolk, der indrømmet, ganske givet også findes, og som det er nødvendigt at udstille!
For nu at skære det ud i pap: så er det iøjnefaldende, at en mand, der hævder at hylde et nuanceret menneskesyn forfalder til enøjede perfiditeter for at sætte trumf på sine egne idiosynkrasier.
Per
Tjah, i det eksempel, jeg lige citerede, var der jo faktisk ingen "bøller", kun unge mennesker, der blev chikaneret af politiet, blot fordi de gik klædt anderledes end politifolkene åbenbart forventer, at fredelige unge mennesker går klædt.
Med andre ord: I denne situation var de "bøller, der selv vælger" tydeligvis dem i uniform.
I øvrigt var min lyst til at bringe tegningen vel også betinget af min generelle skepsis overfor hele den udbredte psykologhjælps-syge: Alle, der har været lige ved at snuble og nær havde slået hovedet ned i kantstenen eller som har bekendte, der vistnok er kommet til skade, har åbenbart brug for og krav på at få psykologhjælp i disse dage - som om x antal minutters samtale med nogen som helst skulle kunne ændre en tøddel på, at sådanne ting vitterligt sker og at det klogeste måske ville være at ruste sig til det ...
Det er jo en folkesygdom - selv-utilstrækkelighed og livsuduelighed ophøjet til religion eller i hvert fald livsfilosofi: Det er alt sammen de andres skyld, og jeg har krav på hjælp som det stakkels offer jeg er ...
og nu selvfølgelig også politiet; ja, hvorfor ikke? I'm not surprised.
Med andre ord: I denne situation var de "bøller, der selv vælger" tydeligvis dem i uniform.
På DR-Online karakteriseres "festdeltagerne" som unge autonome på vej til en lokalitet, der åbenbart ikke efterkommer en ordre fra politiet om at dæmpe sig.
Men de blev sikkert helt uskyldigt antastet, når man betænker hvor stille og roligt sådanne "typer" almindeligvis gebærder sig.
Det er jo en folkesygdom - selv-utilstrækkelighed og livsuduelighed ophøjet til religion eller i hvert fald livsfilosofi: Det er alt sammen de andres skyld, og jeg har krav på hjælp som det stakkels offer jeg er ...
Kunne ikke have sagt det bedre selv - og dog: vatpikskultur!
Men, Carsten, jeg savner stadigt en god begrundelse for, hvorfor dine stürmermalerier er bedre end Jyllands Postens.
Jeg beder dig: betænk hvorledes tegningerne af Muhammed faktisk var åbne for flere fortolkninger, og at de sigtede mod grundlæggeren af en bestemt ideologi. Ikke som Modkraft tegningen, der sigter direkte mod en gruppe af personer, som er karakteriseret af et erhverv, der immervæk for vores allesammens skyld burde stå bare en lille smule respekt omkring.
Noget andet er, at jeg slet ikke forstår din irritation over politifolks og andres slaphed og livsuduelighed, når de vræler over et par slagsmål; mens du tilsyneladende godt forstår, at nogle imamer og andre fra muslimske miljøer hyler over TEGNINGER! - Over deres krænkede FØLELSER vel at mærke... Hvor herre til hest! Det er jo mildest talt latterligt - og det borger bestemt ikke for en sådan gruppes chancer for at klare sig selv i tilværelsen.
At ride sådan en kæphest, ud fra nogle tvangsforestillinger om, at "minoritetsgrupper" pr definition altid er uretfærdigt "forfulgte", er i mine øjne bindegalt. Især fordi du hjælper dem til at fastholde en selvvalgt marginalisering, og bakker moralsk op om deres brok, når det bliver tydeligt, at de befinder sig i en fantasiverden: at deres "strategi" - i strid med deres selvforståelse - er en underlegenhedens strategi - en taberstrategi!
Det eneste du til syvende og sidst opnår, er at ægge yderligere disse radikale tabere til at tage en "retfærdig" hævn, over dem, der er de "egentligt skyldige" i deres fiasko:
selv-utilstrækkelighed og livsuduelighed ophøjet til religion eller i hvert fald livsfilosofi: Det er alt sammen de andres skyld, og jeg har krav på hjælp som det stakkels offer jeg er ...
Gud er en sutteklud, Carsten! En imaginær pseudopsykolog, som den livsuduelige kan konsultere i templet. - Og derigennem "begrunde" sin fatalisme.
Men - når alt det er sagt - så forstå mig ret, Carsten: Jeg er lykkelig for dine modkraft-malerier; for mig at se gør de ingen skade - tværtimod siger de noget om afsenderen, som jeg finder værdifuldt.
Per
Jeg tror, det korte af det lange her er, at jeg egentlig ikke har givet udtryk for forståelse for at "nogle imamer og andre fra muslimske miljøer hyler over TEGNINGER! - Over deres krænkede FØLELSER vel at mærke... "
Der er mange aspekter af en sådan sag, og man gør vel i at huske, at en sådan tankegang (at der er ting, man ikke gør grin med, eller i hvert fald ikke på bestemte måder) såmænd ikke ligger mange danskere så fjernt, hvis det f.eks. var Dannebrog og ikke profeten, det handlede om.
Men noget af det, jeg har hørt fra den islamiske verden, som jeg har været mest enig i, er Tariq Ramadans vurdering, som jeg citerede for efterhånden længe siden:
To Danish Muslims denouncing this as an instance of racism - a provocation capitalised upon by the ever expanding far right in the country - my advice was to avoid reacting emotionally, to try to explain quietly why these cartoons were offensive and neither to demonstrate nor to risk activating mass movements that could prove impossible to master. At the time, a resolution s eemed to be at hand.
One might ask, then, why it is that three months later, some find it in their interests to pour fuel on the fire of a controversy, with tragic and potentially uncontrollable consequences? A few Danish Muslims visited Middle Eastern countries and ramped up the resentment: governments in the region, only too happy to prove their attachment to Islam - to bolster their Islamic legitimacy in the eyes of the public - took advantage of this piece of good fortune and presented themselves as champions of a great cause. On the other side, the controversy was just what some politicians, intellectuals and journalists needed to paint themselves as champions of the equally great struggle for freedom of expression and as resistance fighters against religious obscurantism in the name of western values.
We are facing an incredible simplification, a gross polarisation: apparently a clash of civilisations, a confrontation between principles, with defenders, in one corner, of inalienable freedom of speech and, in the other, of the inviolable sacred sphere. Presented in such terms, the debate has unfortunately become a battle of wills, and the question becomes: who will win? Muslims, wanting apologies, threaten to attack European interests, even to attack people; western governments, intellectuals and journalists refuse to bend under threats, and certain media outlets have added to the controversy by republishing the cartoons. Most people around the world, observing these excesses, are perplexed: what sort of madness is this, they ask?
It is critical we find a way out of this infernal circle and demand from those stoking this fire that they stop their polemics at once and create a space for serious, open, indepth debate and peaceful dialogue. This is not the predicted clash of civilisations. This affair does not symbolise the confrontation between the principles of Enlightenment and those of religion. Absolutely not. What is at stake at the heart of this sad story is whether or not the duelling sides have the capacity to be free, rational (whether believers or atheists) and, at the same time, reasonable.
Og det er, hvad jeg hele tiden har ment ... Jyllands-Postens beslutning om at trykke disse her tegninger i sin tid var efter min mening kritisabel, men de var (naturligvis) i deres gode ret til det (ligesom jeg er i min gode ret til at kritisere dem), men hele det her hoolabaloola i den islamiske verden kom først, da saudierne pludselig så deres politiske fordel (afledningsmanøvre?) i at blæse det hele op - og andre fanatikere og diktatorer med befolkninger der gerne måtte få andre ting at tænke på ikke ville "stå tilbage" - og det kom på et tidspunkt, hvor hele konflikten var ved at klinge ud, nemlig ultimo januar 2006.
Og hele det show har jeg mig bekendt aldrig udtrykt den fjerneste forståelse for ...
Jeg tror, det korte af det lange her er, at jeg egentlig ikke har givet udtryk for forståelse for at "nogle imamer og andre fra muslimske miljøer hyler over TEGNINGER! - Over deres krænkede FØLELSER vel at mærke... "
Eksempel:
Dette indlæg på din blog:
Fra alle os til alle jer: apology.dk
hvor du endog citerer:
On this page, ordinary people from Denmark will have the opportunity to apologize for the unnecessary offense that the danish paper Jyllands-Posten has caused to the Muslim world by publishing rude drawings of the prophet Mohammed.
Var altså ikke udtryk for nogen som helst forståelse for krænkede følelser?
Når man bliver taget med fingrene i kagedåsen, kan man naturligvis godt forsøge at benægte, at man ingen fingre har. Men det, der står tilbage, Carsten, er et indtryk af, at du forbeholder dig og dine, rettigheder som du ikke vil tilstå andre.
Der er mange aspekter af en sådan sag, og man gør vel i at huske, at en sådan tankegang (at der er ting, man ikke gør grin med, eller i hvert fald ikke på bestemte måder) såmænd ikke ligger mange danskere så fjernt, hvis det f.eks. var Dannebrog og ikke profeten, det handlede om.
Ja, der kan gøres grin med mangt og meget - og gudskelov for det!
Per
Nu var det jo heller ikke mig, der lavede apology.dk, jeg havde faktisk ikke noget med det at gøre: Jeg fortalte bare om den og citerede sidens egen begrundelse.
Og i øvrigt står der selv i dette citat ikke noget om, at Jyllands-Postens karikaturer burde censureres ...
Så ... jeg er tilhænger af ytringsfriheden på samme måde som dig, tror jeg: Tilhænger af JPs ret til at bringe nogle tegninger, tilhænger af min egen ret til at kritisere deres beslutninger, tilhænger af min egen ret til at bringe en tegning, der satiriserer over politiet, tilhænger af din ret til at kritisere mig for det.
Send en kommentar