mandag, april 23, 2007

Yellow Star

I anledning af den ophidsede debat om tørklædet måtte jeg gøre op med min fornuft, hvad det egentligt var jeg så i tørklædet, som indrømmet irriterer mig.

Jeg fandt ikke Krarups sammenligning med hammer og segl og hagekorset for at være en rimelig sammenligning. Man kan givet argumentere for, at tørklædet gør "kvinder til reklamesøjler for Islam", men jeg synes ikke, at det rammer essensen i tørklædets funktion.

I en eller anden anledning luftede jeg så det synspunkt, at de jødiske armbind i det tredje rige var en i mine øjne mere præcis sammenligning.

Jeg blev naturligvis øjeblikkeligt anklaget for at svine andre kulturer til, og bedt om at holde min kæft. Ja sådan er det nogle gange: en del mennesker lider af en så ekstrem intolerance mod enhver holdning, der lugter lidt af DF, at de ikke engang kan udholde at lytte til en saglig argumentation, der måske kunne gøre dem klogere.

Så ekstreme reaktioner kan imidlertid også være en indikation på, at man faktisk har ramt et ømt punkt. At man lige præcis har peget på en ide, der er så farlig, at den kan vælte andre ideer omkuld. At et helt korthus af fordomme kan falde sammen, hvis dette ene lille kim blot for lov at vokse til en stor og frodig plante. Når en virkelighedsmodel trues af et sådant meme, kan de der er bærere af modellen reagere nærmest allergisk i deres forsøg på at afvise memet.

I dag finder jeg så en artikel på Hodjas blog, der siger fuldstændigt det samme om tørklædet som det jeg havde sagt, og som oven i købet linker til en Wicki-artikel, som jeg læste så sent som i går, for netop at blive klogere på fænomenet:

Q: Hvornår måtte de første gang tage tørklæde på?
A: 13 år gammel. Som alle kvinder i Iran.
Q: Blev det diskuteret i familien?
A: Det angår ikke forældrene. Det er
lig døden at gå utilsløret på gaden….

På Wicki:

1940: The Nazi regimes in the occupied countries of Europe force Jews to wear an identifying mark under the threat of death.

Men det er imidlertid ikke kun kvindeundertrykkelsen i Islam, der vækker minder til nazismen. Ligeledes fra Wicki-artiklen:

Non-Muslim residents in medieval Islamic states were set apart from Muslims in various ways. Islamic law and custom required them to carry signs of their difference and to adopt different dress. They had to avoid colours associated with Islam, particularly green. However, the enforcement of these rules was highly erratic. [5]

The practice of differentiating Muslims from Jews and Christians is not found in the Qur'an or hadith but appears to have been invented in early medieval Baghdad. [6] It was the most degrading of a series of regulations imposed upon non-Muslims (dhimmi).

Men hvis kvinderne virkelig vil gå med symbolet på deres egen undertrykkelse, så synes jeg ikke, at man skal forhindre dem i det. Jeg synes, at man skal gå pædagogisk til værks, og at børnene skal undervises i det her i ALLE skoler... OBLIGATORISK. Både de kristnes forfølgelse af jøderne, nazisternes kristentkulturelt betingede jødemord, den amerikanske udslettelse af den indianske kultur, og muslimernes ydmygelser, forfølgelser og udrydelser af anderledes tænkende. Samt paralellerne til Islamismens trang til at ydmyge, voldtage og dræbe kvinder. Kort sagt: at behandle dem som undermennesker!

Jeg er på det kraftigste modstander af signallovgivning og forbud, men jeg kunne tænke mig en undtagelse der bekræfter reglen: Det skal ikke være forbudt at gå med tørklæde, men det skal være forbudt under fængselsstraf at opfordre eller tvinge kvinder og pigebørn til at gå med det!

Og det at forfølge kvinder eller piger med voldtægt, tæsk og trusler med den begrundelse, at de er urene eller uislamiske, fordi de går forkert klædt, skal anses som en særdeles skærpende omstændighed, der forhøjer straffen betydeligt.

Per

10 kommentarer:

Hodja sagde ...

Jeg oversatte artiklen sidste �r, men den bliver mere og mere aktuel.

febrilsk-tabasco sagde ...

"en eller anden anledning luftede jeg så det synspunkt, at de jødiske armbind i det tredje rige var en i mine øjne mere præcis sammenligning"
hvordan ville du helt præcis argumentere dette?
Er det fordi du ser dette armbind og dette tørklæde for symboler på undertrykkelse?

Jeg blev naturligvis øjeblikkeligt anklaget for at svine andre kulturer til

", og bedt om at holde min kæft."
Grunden til at jeg opfordrede dig til "at holde kæft" var altså helt for din egen skyld. For der forefindes faktisk en personalepolitik på dette område. For nogen ting kan faktisk virke stødende på nogen. SÅ det gælder om situatoionsfornemnmele.

"Ja sådan er det nogle gange: en del mennesker lider af en så ekstrem intolerance mod enhver holdning, der lugter lidt af DF, at de ikke engang kan udholde at lytte til en saglig argumentation, der måske kunne gøre dem klogere."
Nu må hver jo lytte med sine egne øre og tage stilling.

Per sagde ...

Grunden til at jeg opfordrede dig til "at holde kæft" var altså helt for din egen skyld. For der forefindes faktisk en personalepolitik på dette område. For nogen ting kan faktisk virke stødende på nogen. SÅ det gælder om situatoionsfornemnmele.

Nu skulle det her jo nødigt udvikle sig til en privat udveksling. Især fordi det ikke er dig, Charlotte, jeg sigter til. Det var en anden person, der hidsede sig op, og sjovt nok ikke en muslimsk mand. Men en dansker og kvinde.

Udover det så er det slående i hvor høj grad man kan kritisere alle andre symboler og tankegange end lige præcis de islamistiske. Det er faktisk kun i de sammenhænge, at ytringsfriheden suspenderes med en refference til FØLELSER.

Det ligger der ikke meget situationsfornemmelse i - men der ligger masser af fordomme og slet skjult had til et racistisk spøgelse nogle selv har valgt at fremmane...

Nu må hver jo lytte med sine egne øre og tage stilling.

Det er svært at "lytte", når man klokkeklart har givet udtryk for, at det der siges er noget man ikke kan udholde at høre på.

Bevares, der høres ganske vidst; men reaktionen er en instinktiv kvalme, angst, frygt, vrede, som man er dresseret til at føle i det øjeblik, der gives udtryk for en tankeforbrydelse. - Her skal ikke lyttes, her skal hades. :-)

Sådan er du ikke, Charlotte, og det respekterer jeg dig for. Derfor vil jeg slet ikke lade dig tage dette martyrium på dig: ingen kritik af din opførsel - i denne omgang. ;-)

Per

febrilsk-tabasco sagde ...

Faktum er dog, at jeg faktisk bedte dig om "at tie stille" for din egen skyld. For som sagt der er en personalepolitik!

febrilsk-tabasco sagde ...

Angående din snak om matyr, så synes jeg at følgende:
Derfor vil jeg slet ikke lade dig tage dette martyrium på dig siger meget mere om afsenderen (dig) end om modtageren (mig) - forstået på den måde at du jo godt ved der er en personalepolitik men samtidig stadig tillader dig "at lege" på kanten af den kommer rent faktisk til udtryk når skriver, så derfor sætter du mere dig selv i centrum som en "martyr" når du skriver: Jeg blev naturligvis øjeblikkeligt anklaget for at svine andre kulturer til, og bedt om at holde min kæft.. Det kan jeg såmænd godt følge dig, at det må være provokerende at få at vide nå du jo mener at have frihed til at ytre sig. Men samtidig kan jeg også godt forstå at det blev sagt. For vedkommende sagde det vel fordi hun følte det krænkende, og fordi ikke mindst: det blev sagt på en arbejdsplads!
I samfundsdebatten kan man næsten sige hvad som helst men det kan man altså ikke på en arbejdsplads. I en virksomhed bliver der opstillet "regler" netop fordi at denne opererer i samfundet - på den ene eller anden måde - og derfor kan virksomhedens rygte (både internt og eksternt) være på spil.

Per sagde ...

Jeg nægter at diskutere personale politik i denne forbindelse: det er irrellevant.

Tilbage står, at jeg blev bedt om at "tie stille" ikke af dig, men af en anden, og af en anden årsag. Det var en følelsesmæssig reaktion, der var betinget af, hvad vedkommende ikke kunne tåle at høre.

Jeg benytter situationen til at beskrive et psykologisk fænomen, der er temmeligt udbredt efter min bedste vurdering. Ikke for at klage over, at jeg skulle være blevet dårligt behandlet... skråt op med den slags følebøsseri, jeg lever skam i bedste velgående videre. Bare rolig. :-)

Ligeledes står tilbage: at hvis jeg havde sagt, at Dannebrog efter min bedste overbevisning bliver misbrugt af nationalister til at undertrykke progressive kræfter i samfundet - så ville INGEN have bedt mig om at holde kæft.

Hvis nogen havde sagt at kongefamilien er en flok dødsyge pader, der skulle fyres alle til hobe, så havde der ligeledes ingen reaktion været.

Hvis nogen havde sagt, at George Bush er en stupid idiot, så havde det såmænd været fjong.

Hvis nogen havde sagt, at dansk folkeparti er en flok nationalsocialister, så havde ikke en hund gøet af det.

Men Gud nåde og trøste den tankeforbryder, der stiller spørgsmål ved Islam!

Per

febrilsk-tabasco sagde ...

"Tilbage står, at jeg blev bedt om at "tie stille" ikke af dig, men af en anden, og af en anden årsag." Faktum var altså, at der var to der bedte dig om "at tie stille", men på to forskellige måder!

Per sagde ...

Faktum var altså, at der var to der bedte dig om "at tie stille", men på to forskellige måder!

Jeg ved ikke, hvorfor det er dig magtpåliggende at konstatere sådan.

Jeg kan bekræfte rigtigheden af dit udsagn, men det tvinger mig også til at overveje motivet med det.

Derfor: hvis det skal lyde som om at jeres beklagelser faldt i stereo, så er det ukorrekt.

Den reaktion som faldt FØRST er den reaktion som jeg loyalt har beskrevet og som dette indlæg handler om, og havde INTET med dine EFTERFØLGENDE udmeldinger om personalepolitik at gøre: de er ikke blevet nævnt af andre i denne sammenhængen end dig selv!

Jeg har ikke blandet dig ind i det her, Charlotte, det har du selv. På en måde jeg vil kalde indiskret og ubegrundet. Og jeg har endda explicit og umådelig høfligt gjort opmærksom på, at ABSOLUT INTET i min beretning vedkommer dig.

Skal vi lige slå det fast... NU!?

Per

febrilsk-tabasco sagde ...

Vi kan slå det fast på arbejdet!
Så er den ikke længere!

Per sagde ...

Vi kan slå det fast på arbejdet!
Så er den ikke længere!


Se det er jeg desværre bange for, at den er:

Nu er jeg jo ikke normalt en mand, der lægger stor vægt på formalia, men når jeg udfordres med formalia, ja så stiller sagen sig pludselig en smule anderledes...

Forstår du: jeg tror ikke, at det vil være en god ide at fortsætte denne samtale i et rum, hvor der, som du jo så ganske rigtigt påpeger, findes regler, der skal overholdes.

Når du efter egen bedste vurdering finder, at denne sag indeholder synspunkter, der kan virke "krænkende", så forekommer det mig yderligere særdeles indiskret at behandle sagen på den måde som du foreslår. I det, det jo kan være nødvendigt at referere til begivenheder og udsagn, som sarte sjæle kunne anse for krænkende.

I stedet må jeg insistere på, at du her på bloggen bekræfter mine forventninger om, at du som et redeligt menneske ikke på noget tidspunkt har været ude på at beklikke min ærlighed.

Den der tier samtykker jo som bekendt, så du kan gerne forholde dig tavs. Det vil jeg i så fald tage som en bekræftelse af mine forventninger til din redelighed.

Per