Modspil

Hvad betyder egentligt dette modspil? Det har jeg i længere tid funderet over, og mener nu at have fundet en dækkende forklaring: det betyder mål på egen banehalvdel.

Tag nu Modspillerens seneste bommert:

Lort, der driver ned af væggen - en billedlig fremstilling af Danmarks højre-ekstreme blogs.

(Skrigeriet er, med diverse nytilkomne hoveder, værre end nogensinde, og hadet er mere åbenlyst og lysende end nogensinde. Billedet passer altså bedre end nogensinde før).

Carstens indlæg er skrubhysterisk skrigeri: ordet "nogensinde" benyttes tre gange efter, at han har kastet lort rundt i lokalet på enhver, der er til højre for ham selv - formodes... for der ikke meget konkret at forholde sig til.

Hans links er primært et raseri rettet mod Polemikken, der er nærmest ikke-eksisterende længere. Og sekundært en aldeles ukritisk skamros af hans eget parti i blokland:

dels har vi engagerede fægtere som Mavepusteren

En beskrivelse af Allan, der ikke er loyal, i det Allan ikke fægter: han kaster med lort, for nu at blive i terminologien... Jeg har aldrig kommenteret Allans rablerier, de udstiller sig selv.

Ingen er bedre end Carsten til at kaste med uargumenteret smuds - alligevel er det fra den kant, at vi gang på gang skal høre et eller andet om tonen.

Det skyldes naturligvis, at Carsten så kan skyde med spredehagel stort set uden begrundelser: Kimpolina siger grimme ting, ergo alle islamkritikere kaster med lort... hvad er det?

Det er såmænd et skud i egen fod, og Carsten har ondt, derfor farer han forvirret rundt med lort på hænder, tastatur og vægge. Hvornår mon han viser et billede af tastaturet?

De danske højreorienterede weblogs bevæger sig nemlig, hvis sandheden skal frem, på et uhyggeligt lavt intellektuelt niveau, hvor enhver "debat" eller "diskussion" er reduceret til en hylen og skrigen vendt mod muslimer og andre folk med "aparte" meninger, hvor alene det, at én eller anden person vover at udtrykke en anden mening end blogskribenten, er nok til at fordømme vedkommende til helvedes ild - helt uden hensyn til hvilke overvejelser eller måske endda argumenter, der måtte ligge bag.

Bemærk, at Carsten ikke engang skriver: de fleste danske højreorienterede weblogs. Nej, det er skam dem allesammen... venstrefløjens generaliseringer og sjofelheder har alle dage været god tone, også dengang man godt måtte udøve religionskritik eller blot udkæmpe en legitim politisk kamp, fordi det var venstrefløjen, der gjorde det - naturligvis.

Carsten er i fuldkommen harmoni med det skrigeri han så ofte skaber sig over. Og som jeg allerede har påpeget, så gør det ham til en hykler.

Per

Idealisme

Jihad and the Collapse of the Swedish Model

Er et meget vigtigt dokument, der opregner den tragedie, der er ved udfolde sig i Sverige, og som på sigt kan favne store dele af Europa. Her et retorisk spørgsmål fra slutningen:

Is it just a coincidence that the one country on the European continent that has avoided war for the longest period of time, Sweden, is also arguably the one Western nation where Political Correctness has reached the worst heights? Maybe the prolonged period of peace has created an environment where layers of ideological nonsense have been allowed to pile up for generations without stop.

Findes der et svar? Måske ikke, men det er helt klart godt set:

In past ages, a war, almost by definition, was something that sooner or later came to an end, usually in unmistakable victory or defeat. In the past, also, war was one of the main instruments by which human societies were kept in touch with physical reality. All rulers in all ages have tried to impose a false view of the world upon their followers, but they could not afford to encourage any illusion that tended to impair military efficiency. So long as defeat meant the loss of independence, or some other result generally held to be undesirable, the precautions against defeat had to be serious. Physical facts could not be ignored. In philosophy, or religion, or ethics, or politics, two and two might make five, but when one was designing a gun or an aeroplane they had to make four. Inefficient nations were always conquered sooner or later, and the struggle for efficiency was inimical to illusions. Moreover, to be efficient it was necessary to be able to learn from the past, which meant having a fairly accurate idea of what had happened in the past. Newspapers and history books were, of course, always coloured and biased, but falsification of the kind that is practised today would have been impossible. War was a sure safeguard of sanity, and so far as the ruling classes were concerned it was probably the most important of all safeguards. While wars could be won or lost, no ruling class could be completely irresponsible.

George Orwells 1984

Moralisme og idealisme har gået hånd i hånd siden Platon, som var den første, der i sine dialoger udledte det "gode samfund", som andre ville kalde et diktatur.

I partiet De Racistgale Venner har man også tanker om det gode samfund, og de tanker må bestemt ikke modsiges af noget så banalt som realiteter:

Tag den grundlovsfæstede ytringsfrihed, hvis grænse er den rene racisme: selv når retssystemet har talt og trukket stregen i sandet, så gør en af forespørgerne i dag ingen ændring. Hr. morten Messerschmidt bekræfter i dag i jydskevestkysten, at det er sandheden, at et multietnisk samfund vil medføre vold, bandekriminalitet og massevoldtægter?- det er ikke bare ufatteligt, men direkte landsskadeligt, fordi det fortæller en helt anden historie om det land hvis selvforståelse er, at man danner ring om de anderledes når de er under pres. Fx da jøder under 2. verdenskrig blev sejlet til Sverige.

Det er meget tvivlsomt om Morten Østergaard overhovedet forstår, hvad han selv siger... men det er også ligegyldigt, så længe hans vælgere føler sig som gode mennesker, når de stemmer på ham.

Det er uklart i hvilken sammenhængen "retten har talt og trukket stregen i sandet" i forhold til "den rene racisme", men i det Østergaard tilsyneladende mener at Messeschmidt "ingen ændring gør" i den sammenhængen, er man rent logisk henvist til at formode, at Østergaard betragter Messerscmidts udtalelse om, "at det er sandheden, at et multietnisk samfund vil medføre vold, bandekriminalitet og massevoldtægter" som messerschmidts rene racisme.

Uden i øvrigt at mene sig forpligtet på at henholde sig til data, undersøgelser, studier eller afhandlinger, der kan belyse emnet, mener Østergård sig altså berettiget til at anklage andre mennesker for den rene racisme - der jo som Østergaard bemærker er strafbart - fordi de tillader sig at give udtryk for et synspunkt, der står i modsætning til Østergaards forestillinger: "om det land hvis selvforståelse er, at man danner ring om de anderledes når de er under pres. Fx da jøder under 2. verdenskrig blev sejlet til Sverige."

Østergaards argument er ikke videnskabeligt: altså baseret på viden, der rent faktisk udsiger noget om realiteterne... hans argument er udelukkende baseret på en moral - en opfattelse af godt og ondt -, som Østergaard og ligesindede doserer i uendelige mængder fra folketingets talerstol. Og som man kræver overholdt med slet skjulte trusler om straf.

Om denne moral fastslår Østergaard at: "I Det Radikale Venstre støtter vi os i vort daglige arbejde til værdierne frisind, storsind og retsind. "

Er det nødvendigt for mig at påpege, at Østergaard ikke udviser noget som helst frisind, storsind endsige retsind i forhold til Messerschmidts ret til at sige sandheden?

Og Østergaards uendelige hykleri udstiller nærmest sig selv: "Det afgørende for os er ikke hvilke værdi man iklæder sig – men hvordan man efter lever disse i praksis. Værdiernes sande værdi opstår, når de omsættes til handling."

Og det gælder også, når man doserer fra folketingets talerstol, kammerat! Østergaard kender ikke konsekvensen endsige meningen med de ting han er dresseret til at sige - formentligt af en "kommunikationsrådgiver".

Realiteter! - hvad er det? kan vi ikke bare forbyde dem?

Klaphat!

Per

Bekendelser

Det er tilsyneladende blevet mode blandt vore politikere at bekende sig til det totalitære. Ikke forbavsende kommer de fra the usual suspects: Ønskelisten, Radigale Venner og Danske Fjollehoveder.

Morten Messerschmidts tur i Grøften er forstemmende, også selvom der givet er formildende omstændigheder - som både Kimpo og Raapil gør opmærksom på. Sidstnævnte nok med en slet skjult skadefryd, men det er ham velundt. ;-)

Jeg må for en sjælden gangs skyld læne mig op ad Modspilleren, der tegner det skarpt op:

Måske drukkenskaben fik munden til at flyde over med, hvad hjertet var fuldt af?

Ja, det er en nærliggende tanke... Morten bør forklare sig i meget utvetydige vendinger, hvis han fortsat skal have en chance i DF. - Måske den allerede er forspildt?

Imidlertid, så er der jo, som Rune så elefant gør opmærksom på, en vis tilbøjelighed fra pressens side til at blive så skinger, at det skriger i ørerne, så snart nogen har slået en prut i det gode selskab.

Jeg ved ikke, hvor loyal BT's artikel er, når den udlægger begivenhederne, men jeg hæfter mig ved, at Morten siger, at han ikke kender nogle nazi-sange... Det skulle meget nødigt vise sig at være en løgn - for hans egen skyld!

I mellemtiden har jeg kun at sige til visse medlemmer af de 3 partier: Føreren er død, lad ham hvile i fred! Man kan her selv substituere Føreren valgfrit med: Muhammed, Moses, Paulus, Hitler, Stalin, Lenin, Mao - eller andre efter behag... måske man med en Nietzsche-maske bare skulle skrive: Gud?

Gør ikke en læremester af mig - tak!

Friedrich Nietzsche

Per

Mode

I går var der en sød lille blondine, der spurgte mig om jeg syntes, at hun skulle få pagehår. For en snusfornuftig analytiker, der bruger alt for meget tid på logiske udviklinger og indviklinger forekom det mig først som et ligegyldigt spørgsmål: hun ville sgu da se godt ud ligemeget hvad - tænkte jeg.

Indtil det gik op for mig, at hun fiskede efter et kompliment, og en tilkendegivelse af, at hun var dejlig, og at hun ville blive endnu mere dejlig med pagehår. - Kvinder elsker deres hår, og det gør mænd også (især kvindernes ;-). -

Nu sidder jeg imidlertid og prøver at forestille mig hende med tørklæde - ikke noget kønt syn.

Det danske ord: "mode" staves som det engelske ord: "mode"; som i: "mental mode".

Via Uriasposten:

“Der er historisk set utrolig mange kvinder, der har båret tørklæde, og det er ved at blive trend igen.” (Elsebeth Gerner Nielsen, 26. april 2007)

Tjah... har det pyntet...? Eller er visse perversioner bedst overladt til fantasien?

Unlike Winston, she had grasped the inner meaning of the Party's sexual puritanism. It was not merely that the sexinstinct created a world of its own which was outside the Party's control and which therefore had to be destroyed if possible. What was more important was that sexual privation induced hysteria, which was desirable because it could be transformed into war-fever and leader-worship.

[...]

In the old days, he thought, a man looked at a girl's body and saw that it was desirable, and that was the end of the story. But you could not have pure love or pure lust nowadays. No emotion was pure, because everything was mixed up with fear and hatred. Their embrace had been a battle, the climax a victory. It was a blow struck against the Party. It was a political act.

George Orwells 1984

Per

Siden hvornår?

Ifølge Carsten så rammer Ydmygheden hovedet på sømmet:

Siden hvornår, er vi i Danmark begyndt at mobbe folk ud af det politiske liv, fordi de har en “forkert” mening?

Rundt regnet: siden Mogens Glistrup...

Men Asmaa tilhører skam en priviligeret kaste: kombinationen af Ønskelisten og ortodoks Islam vil i det mindste sikre hende mod fysiske overgreb. Og det er trods alt en god ting. - Selvom stening af kvinder jo, hvis man altså skal tro Islamisterne, langt er at foretrække for kritik. ;-)

Per

Spørgsmål til Asmaa Abdol-Hamid og Jørgen Arbo-Bæhr

Via Hodja:

Jørgen Arbo-Bæhr, integrationsordfører for enhedslisten:

[...]

– Muslimske kvinder som Asmaa er en del af det danske samfund. Men de har alt for længe har været tvunget til en tilværelse isoleret bag hjemmets fire vægge som eneste valgmulighed i livet. At Asmaa ønsker at vise, at man som muslimsk kvinde kan tage del i samfundslivet, og det endda i landets parlament, har større betydning for ligestillingen end dusinvis af erklæringer om ligestilling.

Jørgen bør spørge Asmaa Abdol-Hamid 1 spørgsmål:

1) Skulle du få døtre, ville du så nægte dem at gifte sig med en ikke-muslim?

Asmaa er som ortodox muslim nødt til at: svare ja, undlade at svare eller lyve (Hvilket Allah tillader hende overfor Jørgen).

Ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en jødisk eller kristen mand
Selvom ægteskab mellem en muslimsk kvinde og jødisk eller kristen mand overhovedet ikke nævnes i Koranen, er det iflg. traditionel islamisk ret - ligesom i nutidig familieret - forbudt en muslimsk kvinde under nogen omstændigheder at gifte sig med en ikke-muslimsk mand. Indgås et sådant ægteskab på trods af forbudet (f.eks. i et ikke-muslimsk land), vil ægteskabet ikke være juridisk gyldigt i et muslimsk land - og evt. børn vil blive betragtet som ikke-ægtefødte. Forbudet begrundes med, at børn oftest følger farens religion. Det ville være uudholdeligt for en troende muslimsk kvinde at acceptere at leve sammen med en mand og børn, der ikke respekterer muslimernes sidste profet, Muhammad og det budskab, han prædikede. Der er endvidere stor sandsynlighed for, at den muslimske hustru - der jo vil være i mindretal i forhold til mand og børn - langsomt vil føle sig tvunget til at opgive sin egen tro til fordel for mandens, idet det i de fleste kulturer (på trods af den såkaldte kvindefrigørelse og krav om ligestilling mellem kønnene) er sådan, at det er manden, der er familiens overhoved. Jeg har i årenes løb mødt flere nordafrikanske kvinder, der i ungdommeligt letsind - ofte for at slippe ud af nød og fattigdom - har giftet sig med danske mænd. Problemerne er som regel opstået, når den ikke-muslimske svigerfamilie har insisteret på at få børnene døbt - "for sådan gør man her i Danmark" - også selvom de ikke selv har haft nogen nævneværdig tilknytning til kristendommen. "Da mistede jeg reelt indflydelse på mine børns videre opdragelse", som én af dem sagde. "Pludselig blev det nærmest en mærkesag for familien at få børnene gjort til "gode kristne"."

Ægteskab mellem en troende muslim og en vantro eller en afgudsdyrker(ske)
Et harmonisk ægteskab forudsætter en vis grad af jævnbyrdighed og et fælles værdisæt, som ikke vil være til stede, hvis en troende gifter sig med en vantro (k-f-r) eller en afgudsdyrker(ske) (mushrikûn/mushrikât). Koranen forbyder da også et sådant ægteskab - med mindre den ikke-troende part antager islam:
Ægt ikke afgudsdyrkende kvinder (mushrikât), før de giver sig hen til Gud (alene). En troende slavinde/tjenerinde (ama mu'mina) er bedre end en (fri) afgudsdyrkerske (mushrikât) - skønt hun virker nok så tiltrækkende. Og gift ikke (jeres troende døtre) bort til afgudsdyrkere (mushrikîn), før de giver sig hen til Gud (alene). En troende slave/tjener er bedre end en (fri) afgudsdyrker (mushrik) - skønt han virker nok så tiltrækkende. Afgudsdyrkerne vil drage jer mod Helvedes flammer; men Gud kalder jer nådefuldt til Paradis og tilgivelse. Han gør Sine tegn tydelige for menneskene og maner til eftertanke. (2:221)

Hvor er din ligestilling og integration i det billede, Jørgen? Og hvor meget synes du selv, at det lugter af "racisme"?

Per

Yellow Star

I anledning af den ophidsede debat om tørklædet måtte jeg gøre op med min fornuft, hvad det egentligt var jeg så i tørklædet, som indrømmet irriterer mig.

Jeg fandt ikke Krarups sammenligning med hammer og segl og hagekorset for at være en rimelig sammenligning. Man kan givet argumentere for, at tørklædet gør "kvinder til reklamesøjler for Islam", men jeg synes ikke, at det rammer essensen i tørklædets funktion.

I en eller anden anledning luftede jeg så det synspunkt, at de jødiske armbind i det tredje rige var en i mine øjne mere præcis sammenligning.

Jeg blev naturligvis øjeblikkeligt anklaget for at svine andre kulturer til, og bedt om at holde min kæft. Ja sådan er det nogle gange: en del mennesker lider af en så ekstrem intolerance mod enhver holdning, der lugter lidt af DF, at de ikke engang kan udholde at lytte til en saglig argumentation, der måske kunne gøre dem klogere.

Så ekstreme reaktioner kan imidlertid også være en indikation på, at man faktisk har ramt et ømt punkt. At man lige præcis har peget på en ide, der er så farlig, at den kan vælte andre ideer omkuld. At et helt korthus af fordomme kan falde sammen, hvis dette ene lille kim blot for lov at vokse til en stor og frodig plante. Når en virkelighedsmodel trues af et sådant meme, kan de der er bærere af modellen reagere nærmest allergisk i deres forsøg på at afvise memet.

I dag finder jeg så en artikel på Hodjas blog, der siger fuldstændigt det samme om tørklædet som det jeg havde sagt, og som oven i købet linker til en Wicki-artikel, som jeg læste så sent som i går, for netop at blive klogere på fænomenet:

Q: Hvornår måtte de første gang tage tørklæde på?
A: 13 år gammel. Som alle kvinder i Iran.
Q: Blev det diskuteret i familien?
A: Det angår ikke forældrene. Det er lig døden at gå utilsløret på gaden….

På Wicki:

1940: The Nazi regimes in the occupied countries of Europe force Jews to wear an identifying mark under the threat of death.

Men det er imidlertid ikke kun kvindeundertrykkelsen i Islam, der vækker minder til nazismen. Ligeledes fra Wicki-artiklen:

Non-Muslim residents in medieval Islamic states were set apart from Muslims in various ways. Islamic law and custom required them to carry signs of their difference and to adopt different dress. They had to avoid colours associated with Islam, particularly green. However, the enforcement of these rules was highly erratic. [5]

The practice of differentiating Muslims from Jews and Christians is not found in the Qur'an or hadith but appears to have been invented in early medieval Baghdad. [6] It was the most degrading of a series of regulations imposed upon non-Muslims (dhimmi).

Men hvis kvinderne virkelig vil gå med symbolet på deres egen undertrykkelse, så synes jeg ikke, at man skal forhindre dem i det. Jeg synes, at man skal gå pædagogisk til værks, og at børnene skal undervises i det her i ALLE skoler... OBLIGATORISK. Både de kristnes forfølgelse af jøderne, nazisternes kristentkulturelt betingede jødemord, den amerikanske udslettelse af den indianske kultur, og muslimernes ydmygelser, forfølgelser og udrydelser af anderledes tænkende. Samt paralellerne til Islamismens trang til at ydmyge, voldtage og dræbe kvinder. Kort sagt: at behandle dem som undermennesker!

Jeg er på det kraftigste modstander af signallovgivning og forbud, men jeg kunne tænke mig en undtagelse der bekræfter reglen: Det skal ikke være forbudt at gå med tørklæde, men det skal være forbudt under fængselsstraf at opfordre eller tvinge kvinder og pigebørn til at gå med det!

Og det at forfølge kvinder eller piger med voldtægt, tæsk og trusler med den begrundelse, at de er urene eller uislamiske, fordi de går forkert klædt, skal anses som en særdeles skærpende omstændighed, der forhøjer straffen betydeligt.

Per

300

I moderne sprogbrug en kontroversiel film... en helt igennem provokerende film. Hvad visse anmeldelser da også til perfektion demontrerer:

"300" er ca. så tæt man kan komme på et visualiseret computerspil, komplet med forskellige niveauer og end-of-level monstre. Alene af den grund fremstår den nylige iranske vrede over filmen komisk, for "300" har ikke noget som helst med noget som helst at gøre, men er en rendyrket stiløvelse. Den er så tom som en buldrende tønde, men unægtelig et betagende syn, med action og lemlæstelser nok til at tilfredsstille selv de mest boldtørstige. Filmen er komplet stiliseret i bronzefarver. Kun de olieindsmurte fitnessfreaks er virkelige, alt andet er tilføjet digitalt.

En smørre, der siger noget om anmelderens evne til at glo sig dum på filmens æstetik, og absolut intet om dens ret klare budskaber. Det er en gennemgående trend i de anmeldelser jeg har læst, at anmelderen er ude af stand til at fange dette budskab. Enten er filmen en æstetisk bombe blottet for indhold og mening, eller også er den propaganda for dansk folkeparti. Hvilket faktisk er ret skræmmende, men nok symptomatisk for vor tids almindeligste intellektuelle mennesketype: det blegfede, pascifistiske, selvoptagede og dybt ahistoriske computervrag, hvis virkelighed som oftere er bits og bytes end kød og blod.

Andetsteds lyder det fra den samme anmelder:

De 300 muskelsvulmende nietzscheanske übermensch, der unægteligt mere ligner en gruppe Chippendales end soldater, tager af sted på den tilsyneladende håbløse færd.

Hvilket naturligvis er en idiosynkratisk perfiditet, der siger et eller andet om anmelderens egen ahistoriske tilgang til stoffet, i det han ikke med et ord nævner, at smukke mandekroppe faktisk var det græske ideal. Men det forhindrer ham ikke i at hamre følgende banale pointe igennem:

Filmen tager udgangspunkt i det historiske slag ved Thermopylæ omkring 480 f.Kr. - et faktum som man dog roligt kan se gennem fingre med, eftersom realisme eller nogen form for historisk gendigtning ikke er blandt denne films ambitioner. Den er i stedet tilfreds med at være et sansemæssigt bombardement af et eventyr.

Hvis man er aldeles blottet for nogen som helst ide om, hvad det er filmen gerne vil sige, så giver denne simplistiske udlægning rent faktisk mening; omend på et akkurat så tumpet niveau, at det forhindrer anmelderen i at forholde sig til filmen overhovedet: ignoranten finder filmen overfladisk, fordi hans eget udgangspunkt er overfladisk. - Sådan må det nødvendigvis være.

Lad os kigge på en anden anmelder, der i det mindste har forstået, at filmen faktisk også handler om noget. Men nu lægges emfasen udelukkende på den politiserende fortolkning, mens æstetikken reduceres til et ukarakteriserende "meget flot".

Man må glæde sig i sit stille sind over at Hitler og Goebbels ikke rådede over et filmapparat som det, vore amerikanske allierede har til deres rådighed i dag. Den følelse går man ud af biografen med efter det mest rendyrkede stykke krigsretorik og volds- og blodfascination, vi har set i mange år.

Nazikortet er spillet allerede i den første sætning, og man ved med det samme, hvad der nu skal ske:

Og endnu tykkere og endnu mere kvalmende. For ikke nok med at spartanerne er ædle, tapre, hårdføre og ubøjelige og anser hinanden som frie og lige - deres fjender er til gengæld sadistiske slavepiskere, der anser kvinder for mindreværdige, foragtelige og urene, som mishandler deres trælle, som vælter sig i dekadente seksuelle udskejelser, mærkede og vansirede af unævnelige sygdomme, ja, selv kæmpen Xerxes, menneskeguden, har umiskendelige træk af transseksualitet eller homoseksualitet, kvindagtig blødhed i bevægelserne og særdeles feminine linjer omkring øjne og mund. For slet ikke at tale om Xerxes og persernes konstante forsøg på at bestikke eller afpresse sig frem, mens spartanerne har den noget enklere holdning, at en mand er end mand, et ord er et ord og et sværd er et sværd.

Denne anmelder, der er blind for æstetikken overhovedet, forsømmer at vise, hvordan 300, skriver sig ind i den mytologiske tradition som vi kender fra film som Star Wars og Ringenes Herre. Med enklere midler end de tre nye Star Wars film, og også meget mere ærligt og kontant end dem, behandler den spørgsmål, der er prægnante i tiden.

Fordi filmen er mytologisk og således "urealistisk", så forsvinder det "ondes" menneskelige træk også. I 300 er det "onde", symboliseret ved despotismens guddommeligt sanktionerede korruption af den menneskelige ånd. Xerxes bliver symbol og således også princip for: ufriheden, foragten for individet og logikken og kravet om knæfald for den uindskrænkede magt.

Med sin brændende gentagne snak om død, blod og ære og om jord og vand kalder den konstant på dystre mindelser om en anden krigsromantisk kultur, nemlig den nazistiske, der med sin Blut und Boden-ideologi fremelskede så dødskult-fikserede elitekorps som SS. En fascistisk romantik lige så kvalmende som den form for retorik, der sender tusinder af unge muslimske terrorister i døden med løftet om guddommeligt efterliv og evig velsignelse.

I sit essay: Notes on nationalism, foretager den store analytiker af totalitarismen, George Orwell en distinktion mellem patriotisme og noget han i mangel på et bedre term vælger at kalde nationalisme:

Nationalism is not to be confused with patriotism. Both words are normally used in so vague a way that any definition is liable to be challenged, but one must draw a distinction between them, since two different and even opposing ideas are involved. By ‘patriotism’ I mean devotion to a particular place and a particular way of life, which one believes to be the best in the world but has no wish to force on other people. Patriotism is of its nature defensive, both militarily and culturally. Nationalism, on the other hand, is inseparable from the desire for power. The abiding purpose of every nationalist is to secure more power and more prestige, not for himself but for the nation or other unit in which he has chosen to sink his own individuality.

Med George Orwell træder det tydeligt frem, at det der karakteriserer spartanerne i filmen er en indædt patriotisme, mens Xerxes bliver symbolet på Orwells dårligt definerede "nationalisme", som han allerede på det tidspunkt han skriver essayet burde have indset, er selve totalitarismen i svøb.

Spartanerne angriber ikke: de bliver angrebet, og det gør faktisk hele forskellen! De ikke bare forsvarer en livsstil og en hjemstavn i ord, de forsvarer den med hver en stolt fiber i deres krop. De udlever dens ånd og er tro mod dens lov. Hvis de mister den, så mister de sig selv!

Frihedsbegrebet er temmeligt simpelt: frihed er evnen og viljen til modstandskamp. Har man ikke den, vil man før eller siden blive træl - som er det modsatte af fri, fordi andre er ens vilje.

Denne pointe bliver især synlig, da dronningen fortæller forrædderen, at frihed sådan set ikke er frihed, fordi den skal betales med den højeste pris: blod! I antikken havde dette været en overflødig kommentar, og den er til ære for et moderne publikum, der tager friheden for givet, og derfor slet ikke har fortjent den - og af den grund også før eller siden vil miste den.

Men denne dybe pointe må naturligvis prelle fuldstændigt af på vores tids dekadente og overfladiske elite, ligesom den da heller ikke i filmen umiddelbart fattes af den spartanske ditto, i hvem politik er blevet en blodsygdom.

Men når nu man ikke forstår, hvad der bliver sagt, kan man jo lige så godt gøre sig dum, og udstille sin oikofobi for alverden:

Det er en flot krigerfilm, høj underholdning på det rene testosteron-niveau, kunst på samme måde som en boksefilm kan være det, underholdende som en Rambo-film.

Men det er også en gang rædselsfuld kulturmobilisering af værste skuffe. Ikke nogen behagelig oplevelse....

Der imod skal jeg blot konstatere, at filmen er et antitotalitært manifest i en tid, hvor den totalitære fordummelse trænger sig på. I sin samtale med Leonidas håner Xerxes grækerne for deres overdrevne tillid til logikken, og truer ham med at udslette ethvert minde om Sparta fra historiens sider.

Udslettelsen af historien og hukommelsen såvel som logikken er de værktøjer, George Orwell i sit analytiske mesterværk 1984 lader den Oligarkiske Kollektivisme (Engelsk Socialismen, Engsoc) benytte til realisering af den grænseløse magthunger, der gennem massernes bevidstløshed vil inkarnere den gud (Store Broder), der hader, foragter og frygter enhver individualitet.

Derfor bliver dette lille mesterværk af en film en hyldest til det frie menneske. Og understreger i et orgie af blod, at denne frihed altid skal købes dyrt...

Per

Hykleri

Modspilleren har nogle sælsomme forestillinger om, at man ikke må hetze og stigmatisere minoriteter - eller hvad det nu hedder, når man tegner tegninger af nogle med en kollektiv identitet - eller deres chef, eller führer eller så'n.

Men når alt kommer til alt, så skal Carsten sgu nok selv bestemme, hvem han kan stigmatisere, og så ved vi jo li'som allesammen godt, hvor det moralske opkast kommer fra - ik'?

Per

Pluralisme

Via snaphanen:

Dagsböter för nazistsymboler på jackan

Den 17-åriga pojke som i oktober förra året blev polisanmäld efter att burit bomberjacka med keltiska kors har nu dömts till dagsböter på tretusen kronor.

Som Jnytt tidigare har berättat var det i höstas som deb 17-årige pojken polisanmäldes efter att han varit på A6 köpcenter. Då pojken bar bomberjacka med olika nazistrelaterade symboler, såsom ett keltiskt kors, reagerade en väktare och kontaktade polisen. Nu har pojken dömts till tretusen kronor i dagsböter då symbolerna på jackan räknas som hets mot folkgrupp.

Lad mig lige prøve at forstå den her: et keltisk kors er et nazisymbol og en hetz mod en befolkningsgruppe - javel. Er de blevet splitterravende gale? Det er en integreret del af den europæiske kulturarv, der her dæmoniseres! Hvad fanden er meningen!? Hvor er religionsfriheden om jeg må spørge?

Problemet med dæmoniseringen af symboler, som Hitler havde held til at associere med nazisme er, at disse symboler i mindre end 100 år er blevet anvendt af den nazistiske bevægelse, men i de forudgående årtusinder symboliserede en nærmest universel religiøsitet. Og det vel at mærke ikke monotonoteisme, men væsentlige mystiske indsigter i den menneskelige psyke.

Hagekorset - og det er vel det man egentligt betænker her - er således et symbol, der afspejler ikke bare en tidlig europæisk åndelighed, men en universel åndelighed. Jeg har stået i Japan mellem tvende bjerge i en obskur landsby med 10 huse og tilhørende rismarker, hvor der på et religiøst monument var indgraveret et lille uskyldigt solkors. Hvis man vil have en uddybende forklaring på denne svastika og om, hvorfor nazisterne vendte det om, så klik her.

Alle japanske templer markeres således. Her er et eksempel fra et ganske almindeligt online kort:





Japanerne forstår sig i øvrigt på den pluralisme, der åbenbart falder svenskerne så svært.

Vil svenskerne forbyde hammer og sejl? Skal man forbyde det kristne kors? Skal man forbyde muslimske kvinders tørklæder? Jeg mener symboler, der på mindste måde kan associeres med ideologier, der har forårsaget massedrab skal åbenbart forbydes! Eller er der bare tale om inkonsekvent moralisme - og pæn hensyntagen til mennesker, der burde overveje at blive voksne? Hvis jøder ikke evner at skille tingene ad, så er det måske på tide at sætte ind med uddannelses- og oplysningskampagner!

Det svenske (og tyske) forbud mod hagekors og keltiske kors, og andre symboler som nazisterne gjorde til deres, er en krænkelse af religionsfriheden. Og ikke nok med det: det er en forhånelse og en kriminalisering af en åndelighed, der var større, mere indsigtsfuld og rummede tusinder af gange mere visdom end monotonoteismerne: jødedom, kristendom og islam.

Disse 3 "religioner" er alle produktet af semitiske ørkenrøveres eventyr. Selv Jesus kunne ikke forbedre stort på det inhumane perspektiv: socialismen (nazisme/kommunsime) er kristendommens produkt; islamismen er islams produkt; og zionismen er jødedommens produkt! De gør alle krav på at være evigt sande, de gør alle krav på et sandhedsmonopol... om alt går ad helvede til, så vil en af dem få det!

Her en opfordring til Europas polyteister (de ægte pluralister): fød nye guder, fød skønne guder! I har skaberkraften - ikke de gamle og de trætte og de selvtilfredse. Fød nye guder, så de gamle kan dø; gør som Loke: hån dem, spot dem og latterliggør dem; og hvis de truer jer med vold, bål og brænd - som de altid har gjort - så erklær dem krig: brug jeres kunst, jeres musik, jeres film, jeres bøger og jeres blogs til at bringe dem i knæ - lad jeres kreativitet være det sværd, der flækker deres ormstukne guder!

Lad jeres nøgne unge kroppe udstille deres alderdoms skam. Lev! Lev smukt, vel og yndefuldt - de vil hade jer for det... Nuvel, livet er kamp, kamp er liv! :-)

Verden er på jeres side, for verden er dynamisk - den er ikke monoton! Lyt ikke til de bagstræbere, der i bund og grund hader Jorden for deres egen ufuldkommenhed, og hvis eneste våben, mod den verden de frygter, er en løgn: et statisk "himmerige" - en anden og "bedre" verden.

Vær tro mod Jorden! - Mod jer selv...

Og skråt så op med alle de ignorante oikofober, der påstår, at I ikke har en kultur; for den eneste måde de kan gøre sig håb om at promovere deres idioti er gennem forbud - og et helt fantastisk hykleri!

Jag tror att det är lite det som gör många svenskar så avundsjuka på invandrargrupper. Ni har en kultur, en identitet, en historia, någonting som binder ihop er. Och vad har vi? Vi har midsommarafton och sådana töntiga saker.

Mona Sahlin i ett tal inför Turkiska ungdomsförbundets Euroturk, mars 2002.

Jag hatar allt genuint typiskt svenskt.

Mona Sahlin - Källa: Expressen, 26 juli 2002.

Hvis Mona er pluralist endsige tolerant, så er min røv en vandflyver!

Keltere og kirke

Wikipedia: Kelterne

Celtic religion - what information do we really have?

Norwegian Vikings on the Isle of Man
Runic Celtic Cross

Per

Racisme

Nogle gange er det godt at skifte perspektiv (det har jeg vist sagt før :-):

Vi kan starte med denne artikel på The Guardian (Via Hodja):

The acknowledgement of personal racism is simply a prerequisite before anyone can begin to eradicate its pernicious effects.

Sikke en indsigt! Men kan den så motivere til selverkendelse?

As a black man, I admit I am bound to suffer from prejudices of my own. I cannot be racist, however, because in the global order I do not belong to the dominant group. If I were to mistreat a white person, no matter how low in social status, the weight of this country's white power structure would come down against me. As Stephen Lawrence's parents found, this force does not come to the aid of black people.

And how could I be racist anyway? I assure you, some of my best friends are white.

Åbenbart ikke... Joseph Harker lider af en uerkendt racisme, der foranlediger ham til at kalde alle hvide mennesker for racister, hvilket i sig selv må siges at være en temmelig racistisk fordom. Ikke desto mindre kan han naturligvis frikende sig selv i et par sætninger.

Man kan imidlertid finde temmelig interessante ting på nettet nu om stunder, og den amerikanske racisme-debat er præget af en gryende forståelse, for den racisme der via personer som Joseph Harker rammer ikke bare hvide mennesker:

In poor neighborhoods across this country Asians endure daily racial hatred just as I did. Because of their language deficiencies, their small size, their fear of violent confrontations, they endure in silence. Unlike me, many of them will never depart for a new life in a beautiful place far, far away. So each day they grow more bitter against a group that much of America refuses to acknowledge to be capable of racism: African Americans.

Faktisk kan visse positioner i debatten give ekko til den europæiske islam-debat:

For nearly half a century, predominately white America has been trying to atone for past wrongs done to black people. However, nothing seems to be enough. The more society adapts to their demands, the more the demands increase. And, the demands have gone well beyond that which is justified.

A case in point is the current attack by Alabama’s Legislative Black Caucus on Auburn University.

[...]

And, speaking of racial diversity, it is appropriate to note that it seems to only apply to the predominately white schools in Alabama. Predominately black schools, such as Alabama A & M, Alabama State and Tuskegee Universities are not required to impose the diversity requirement, either in the athletic or academic departments. And, there is no Office of Diversity & Multi-Cultural Affairs to see after the needs of the few (certainly less than 71.1 percent) white students at the schools.

[...]

But, this and other similar instances, clearly indicate that racism in Alabama is alive and well, except it is now white people who are being abused -- black racism is taking over, and the once honorable civil rights movement is dead.

Tjah... for mig i det mindste, så ringer der klokker - alarmklokker!

Because they are black, the Wichita killers have been protected from national scrutiny and have not even been charged with a hate crime. The entire apparatus of local government in Wichita - abetted by the national press -- has worked overtime to keep the public ignorant of what happened. If the truth came out, it would threaten a national melodrama in which only blacks are victims, only blacks are persecuted and only whites are racists. Within the framework of this melodrama, the only acceptable meaning of civil rights is retribution for blacks -- retribution for any and every crime, real or imagined, ever suffered by black people however remote in the past. "Reparations" is just the nom de jour of the new civil rights package.

What would happen if, instead, we returned to the idea of individual accountability, and gave up the totalitarian fantasies of reparations and "social justice," in which oppressed classes exact retribution from their age-old oppressors? What if we returned to the real world in which individuals commit indefensible misdemeanors (Los Angeles) and monstrous crimes (Wichita)? What if we revived the idea of making the punishment fit the actual deed? Think of all the people who wouldn't know what to do with themselves if that were to happen.

Forbandet tragisk: hvis man for helvede, da bare kunne stoppe den evindeligt naive "forståelse" - vel og mærke udelukkende tilstået grupper som man tiltænker en eller anden særlig offerrolle.

Actually, what most whites are is cowardly. When we see black kids with the top of their baggy pants drooping somewhere south of their butts, annoying people with their ear-splitting boom boxes, saying “they be” when they mean “they are,” and we pretend that theirs is a different, but equally fine culture as our own, we’re no better than those enablers who give money to drug addicts or booze to alcoholics.

Per

Fest!

Ovre på Aminas og Oles sæbekasse er man meget forstående mennesker:

Enkelte individer på Nørrebro valgte at smide med Molotov-cocktails. Det kan der være flere årsager til. Nogle har måske ønsket ballade og vold; for andre har det måske været et udtryk for afmagt; og for andre måske markering af en holdning til samfundet, der kan opsummeres til "så lad os sætte en tændstik til lortet og prøve en gang til".

Så hvis nogle lettere frustrerede og afmagtsfølende mennesker skulle have lyst til at afprøve opskrifterne på Molotov-cocktails som Amina Olander Lap og Ole Wolf så betænksomt beskriver, er jeg helt sikker på, at de vil velkomme en lille happening på deres bopæl.

Måske man kunne starte med at besætte deres hjem og smide dem på gaden. Når så festen bliver kedelig, kan man jo øve sig i at kaste med cocktails (et såkaldt cocktail-party).

Og mon ikke de to festlige mennesker vil more sig helhjertet, når nogle idealistiske mennesker sætter ild til cykler og biler som husstanden på ægte kapitalistisk vis har sat sig i besiddelse af ved en total afskyvækkende udnyttelse af arbejderklassen?

så lad os sætte en tændstik til lortet og prøve en gang til

Ja det er jo om at være åben og kreativ, og ikke tage det hele så tungt... altså lige bortset fra det med udnyttelsen - det er jo selvsagt noget svineri!

Men så skal vi altså også lige i behørig parantes bemærke, at den slags kreativ udlevelse af sine helt berettigede afmagtsfølelser desværre er ulovlig. :-(

Per

Porno II

I Jydepotten:

Bladkoncern vækker afsky med sex-konkurrence

Afsky og forargelse. Det er flere ligestillingsordføreres reaktion på, at et af bladkoncernen Allers mandeblade har lavet konkurrencer, hvor gevinsten er en prostitueret pige.

[...]

Jan Nielsen:

"Det overvejende spørgsmål er, hvorfor vi bringer sådan en konkurrence. Svaret er enkelt: Det gør vi, fordi de prostituerede har bedt os om det. Baggrunden er, at berøringsangsten omkring prostitution i danske medier er så udtalt, at vores magasin i dag reelt er et af de meget få medier, hvor pigerne kan forvente en fair og fordomsfri behandling. Vi gør os ikke til moralske dommere over de kvinder, som har valgt prostitution som næringsvej, og vi ser derfor heller ikke et problem i at give dem et talerør i et mediebillede, som ellers fortrinsvis beskæftiger sig med begrebet, hvis man kan kæde det sammen med sensation og skandale."

Kølig, saglig og velovervejet antidosis til moralismens skrigende og skinhellige køer:

"Det er simpelthen grotesk, at man kan komme i tanke om sådan noget. Bladet fornedrer de mennesker, det bruger på den måde og udnytter deres ulykke for egen vindings skyld. Det er skræmmende, at de ikke tænker over, at de bidrager til menneskelig elendighed, siger SF's ligestillingsordfører," Pernille Vigsø Bagge.

Hvem sagde grotesk? Der burde stå:

Det er simpelthen grotesk, at jeg gør det her. Jeg fornedrer de mennesker, hvis liv jeg påstår er en ulykke for min egen vindings skyld. Det er skræmmende, at jeg ikke tænker over, at jeg bidrager til menneskelig elendighed.

Modspilleren viderebringer i den forbindelse nogle velvalgte ord:

En kvindeforening opfordrer til at anmelde 'horehuse' til politiet. Udtrykket 'horehuse' stammer fra en kristen puritanisme der gennem århundreder har fordømt og forfulgt prostituerede. De hævder at ville forhindre kvindehandel, men konsekvensen af kampagnen er, at vi der arbejder som lovlige sexarbejdere bliver overvåget og mistænkeliggjort.

Religiøse foreninger hævder at ville tage sig af os, men i virkeligheden fordømmer de al form for sexarbejde og kalder prostitution og pornografi for voldtægt. De ser ned på prostituerede som stakler og hjælper kun dem der siger at de fortryder deres liv. Andre bliver udsat for diskrimination hvis de ikke siger at de er blevet misbrugt og ødelagt af prostitution. Også en del såkaldte feminister diskriminerer os prostituerede ved at nægte at lytte til os. De taler ned til os og afviser vores krav om rettigheder og beskyttelse.

(...)

Desuden bliver vi forhindret i at oprette en forening for sexarbejdere som man har i mange andre lande og vi får ikke lov at blive medlem af en a-kasse, selvom vi er tvunget til at betale skat til samfundet. Vi er også bange for at den puritanske bølge på længere sigt vil gå ud over andre sexarbejdere, hvis det også lykkes at forbyde eller begrænse pornografi, striptease, erotiske magasiner m.m.

Moralismens hellige åg er først og fremmest et religiøst problem, men det er også et venstrefløjsproblem: Som jeg gentagne gange har forsøgt at gøre opmærksom på, så var kristendommen et moralistisk slaveoprør, og socialismen dens ateistiske ditto! Den var et udtalt nej til de stærkere og mere vellykkede mennesker: de mennesker, der vælger sig selv og lever i overensstemmelse med sig selv - og af den grund lever vellykket!

Vil man moralismens undertrykkelse til livs, så skal man se den for, hvad den er: Først må man se frelserkomplekset: man skal frelse Guds lam fra de onde; et offer må iscenesættes - i stil med Jesus på korset. Dernæst må man gennemskue løgnen om en "bedre" verden: hvis bare vi kan "forbedre" (historisk: internere, torturere og brænde, skyde eller gasse) mennesket.

Lad os til slut overveje, hvilken naivitet det er at sige, "sådan og sådan burde mennesket være!" Virkeligheden viser os en henrivende rigdom af typer, frodigheden i et ødselt formspil og en overdådig formvekslen: og en eller anden ynkelig drivert af en moralist siger hertil: "nej! mennesket burde være anderledes"? ... han ved endda, hvordan det burde være, dette skinhellige skrog; han maler sig på væggen, idet han siger "ecce homo!"

Friedrich Nietzsche - Afgudernes ragnarok

Per

Diskrimination

Mere fra organet for den laveste oplysning:

Intet sted i de vestlige OECD-lande er der større forskel på beskæftigelsen af indvandrere og ’de indfødte’ som i Danmark.

Selv om Danmark er et af de lande, der investerer mest i integrationspolitik – især sprogundervisning – svigter integrationen af udlændinge stadig.

[...]

De gentagne stramninger af udlændingepolitikken i de sidste to årtier har gjort deres virkning. Et fordomsfuldt politisk kor har kulturelt, mentalt og økonomisk skabt et kunstigt skel mellem dem og os. Det har ført til et spild af store menneskelige ressourcer og ført meget energi ind i politiske skyttegravskrige. Det danske samfund har lukket for meget af, opbygget mentale mure, nye forsvarsværn og skabt øget fremmedfrygt og diskrimination – i stedet for helhjertet at satse på globalisering, øget åbenhed og på inddragelse af indvandrerne i udbygningen af det danske velfærdssamfund. Gennem bedre uddannelser, job og kulturelle netværk.

Og så er det man tænker: tak skæbne, hvor er vi onde!?

Eller tænker man sig om endnu engang?:

I stort set alle OECD-lande har indvandrerne en lavere beskæftigelse end den øvrige befolkning. Det skyldes primært, at indvandrere, der kommer fra mindre udviklede lande, har en relativt svag tilknytning til arbejdsmarkedet. I Danmark ligger beskæftigelsen for både mænd og kvinder fra mindre udviklede lande i den lave ende – men ikke lavest – sammenlignet med andre europæiske lande.

Danmark er imidlertid blandt de europæiske lande, hvor forskellen mellem beskæftigelsesgraden for indvandrere fra mindre udviklede lande og den øvrige befolkning er størst. Det afspejler først og fremmest en høj beskæftigelsesfrekvens i Danmark – særligt for kvinder.

Det kan være mere vanskeligt at integrere indvandrere på det danske arbejdsmarked sammenlignet med andre lande. For det første er det danske arbejdsmarked karakteriseret ved en lav lønspredning og relative høje mindstelønninger, hvilket gør det svært at skaffe sig adgang til det ordinære arbejdsmarked for indvandrere med generelt lave kvalifikationer. For det andet har de indvandrere, vi har modtaget fra mindre udviklede lande, oftest en ringere uddannelsesbaggrund end indvandrerne i de fleste andre OECD-lande. For det tredje kan de kulturelle forskelle få særlig betydning i det danske samfund, hvor man – i modsætning til traditionen i en del andre lande – forventer høj erhvervsdeltagelse fra både kvinder og mænd. Endelig er der en ekstra sproglig barriere i Danmark sammenlignet medengelsktalende lande, ligesom Danmark ikke har samme tradition for at modtage og integrere indvandrere.

Med indførelsen af introduktionsydelsen på starthjælpsniveau fra 2002 er de danske ydelser til nyankomne flygtninge og indvandrere bragt på omtrentligt niveau med en række europæiske lande, hvor ydelserne i Danmark før 2002 var blandt de højeste. Det har endvidere betydet en mærkbar forbedring af de økonomiske incitamenter til at søge beskæftigelse for indvandrere på denne ydelse i Danmark.

Logisk nok har danskernes arbejdsnarkomani (ikke mindst kvindernes), vores høje mindsteløn og vores udmærkede kontanthjælpssystem en del mere med sagen at gøre end den opreklamerede danske racisme.

Hos hvilke grupper finder vi så den store arbejdsløshed?

Danmarks statistik 2004 tal (4. kvartal):


Danmark: 5,9
Island: 9,4
Jugoslavien ex: 14,3
Makedonien: 12,8
Norge: 7
Polen: 10,9
Rumænien: 10
Rusland: 10,5
Serbien-Montenegro: 20,6
Storbritannien: 8,1
Sverige: 7,5
Tyrkiet: 19,5
Tyskland: 7,4
Algeriet: 20,5
Ghana: 12,6
Marokko: 17,2
Somalia: 39,7
Tunesien: 20,9
Ægypten: 17,1
Brasilien: 11,2
USA: 6,7
Afghanistan: 20,3
Folkrep Kina: 7,3
Indien: 9,6
Irak: 26,9
Iran: 15,8
Jordan: 22,9
Kuwait: 44,8
Libanon: 28,5
Pakistan: 16
Philippinerne: 9,2
Sri Lanka: 15
Syrien: 26,5
Thailand: 9,8
Vietnam: 16

Kuwait er et særligt godt eksempel: 36,9% af mændene og 69% procent af kvinderne...

Per

Fordrukkent sludder

På organet for den laveste oplysning finder man følgende belæring:

Er det således, at det kun er mennesker, der selv tidligere har tilhørt en trosretning, som er velkvalificerede til at udtale sig om den? Jeg mener ikke, at svaret er et ubetinget ja. Det centrale spørgsmål er, om religionskritikken er berettiget, og om kritikeren er troværdig.

[...]

Hirsi Ali voksede op som muslim, men siger, at hun i dag er ateist. At tage hendes kritik af islam som sandheden om islam svarer til at tage en ateistisk humanists version af kristendommen som ophøjet og vedtaget sandhed.

Nu må man formode, at forholdsvist intelligente mennesker kan nøjes med at tage bestik af kritikken - og ikke som visse religiøse tåber: udråbe udvalgte tekster til den skinbarlige og evige sandhed om universet.

Skal vi lige tage den igen:

Det centrale spørgsmål er, om kritikken er berettiget, og om kritikeren er troværdig.

Skal vi gætte på at Long Litt Woon er religiøs og en smule mopset?

Per

Midt i en trusselstid

Trusselskulturen er ikke noget nyt fænomen, men de relativt fredelige 90'ere har nok lullet folk i søvn, og givet fornyet næring til en romantisering af terror.

En af de bedst kendte og velsagtens mest romantiserede trusselskulturer, hvori psykopatien er pregnant, er Cosa Nostra den sicilianske mafia. Anders Nyborg havde i gårsdagens Deadline (22:30) nogle rammende kommentarer til fænomenet, der sagtens kan gælde andre trusselskulturer i nyere tid: autonome, anarkistiske, kommunistiske, fascistiske og islamistiske bevægelser.

Han sagde blandt andet (fra hukommelsen), at mafiaer dukker op igen og igen, hvis ikke statsmagten står tidligt op og slår ned på problemet.

Jeg har bare den pointe rettet mod personer som Michael Rothstein, men også en del journalister, der i går havde travlt med at gøre voldsmændene til et politisk og ikke et retsligt problem: Hvis man vil argumentere for, at nogle mennesker (autonome) ikke selv er ansvarlige for det de gør, mens man vil hævde, at nogle andre mennesker (politikere) faktisk er ansvarlige, for det de selv gør, så har man foretaget en diskrimination, der ikke er argumenteret rationelt for.

Loven åbner ganske vidst mulighed for niveauer af ansvarsfrihed: den kriminelle lavalder og umyndiggørelse, men mennesker, der ikke er omfattet af disse forbehold er fuldt juridisk og moralsk ansvarlige for deres egen adfærd.

Hvis man i fuldt alvor agter at hævde den påstand, at borgerrepræsentationen er skyld i, at en flok vanvittige mennesker sætter en bys gader i brand og bringer andre mennesker i livsfare, så sætter man sig i skødet på de imamer, der hævder, at kvinder, der ikke pakker sig behørigt ind, selv er skyld i, at de bliver voldtaget!

Og hvis man yderligere vil hævde, at borgerrepræsentationen nu er forpligtet til at indgå en handel med disse lømler, så er man helt derude, at man accepterer, at voldtægtsmanden, da også lige skal have lov at gennempule hende endnu engang - før vi kaster hende på møddingen!

Alt for mange journalister opfører sig som visse kvinder, der får tæsk af deres mænd: I stedet for at udstille stodderen som det dumme svin han er, så pakker de sig ind, siger at de er gået ind i en dørkam, og håber inderligt, at der ikke kommer flere spørgsmål! - Er det de tilstande vi vil have?

Hvis ikke, så skriv til DR og Tv2, at nu må det sgu snart gå op for dem, at de lever i et retssamfund. - Eller er de i grunden så humanistisk og socialkonstruktivistisk "uddannede", at de ikke aner, hvad det vil sige?

Per

En ubekvem sandhed

Tillad mig at brække mig i lårtykke stråler:

Via Snaphanen:

Al Gore's 'Inconvenient Truth'? -- A $30,000 Utility Bill

Armed with Gore's utility bills for the last two years, the Tennessee Center for Policy Research charged Monday that the gas and electric bills for the former vice president's 20-room home and pool house devoured nearly 221,000 kilowatt-hours in 2006, more than 20 times the national average of 10,656 kilowatt-hours.

Min familie på 3 bruger godt og vel 1.700 kilowattimer i en lejlighed på 120 kvadratmeter. Vi bruger kun sparepærer og slukker pænt lyset i de rum, hvor vi ikke opholder os, men udover det så bruger vi den strøm, vi har behov for. Alligevel går der tilsyneladende 130 af vores familier på 1 Al Gore familie.

Kalee Kreider, a spokesperson for the Gores, did not dispute the Center's figures, taken as they were from public records. But she pointed out that both Al and Tipper Gore work out of their home and she argued that "the bottom line is that every family has a different carbon footprint. And what Vice President Gore has asked is for families to calculate that footprint and take steps to reduce and offset it."

Hvad bilder sådan en flab sig i grunden ind? Miljøet rager jo manden en papskid, og hvad hans skræmmekampagne angår, ja, så er motivet klokkeklart - selv på DR:

Mange havde gættet på at Gore ville annoncere sit kandidatur til præsidentposten, hvis han fik en Oscar. Det skete dog ikke ved overrækkelsen i nat.

Men det skal såmænd nok komme. Og når han så bliver den "miljørigtige" præsident, så får han endeligt et privatfly, der kan matche hans hykleriske miljøprofil

Hvorfor minder denne lille energi-gris mig helt enormt meget om multikultifantaster, der aldrig kunne drømme om at sende deres lille Peter i skole på Nørrebro?

Hold kæft hvor er de dog nogle gode, rare og betænksomme mennesker, der pisser os andre ned af ryggen med deres pæne løgne!!!

Per

Eskapisme

Endnu en lille misforståelse ovre hos Raapil:

Nu vi taler magt: Lad mig lige minde om Jungs skarpsindige observation: Den absolutte modsætning til kærlighed er hverken 'ondskab' eller 'had' - men derimod MAGT. Hvorfor? Fordi magt er det dyriske (tigeren er ikke 'ond', den er bare sulten), mens kærligheden stammer fra det himmelske. Mennesket rummer begge dele og kan vælge.

Et langt bedre ord for kærlighed er begær: begær efter besiddelse og beherskelse; beruselsen ved at kontrolere (virkeligheden). Begæret i den himmelske ønsketænkning er den afmægtiges fantasme: Jeg er svag og ligegyldig på Jorden, ergo er Jorden ond, og de stærke, de smukke og de vellykkede, der er bedre end mig, er de dårlige; i himlen vil jeg derimod få det som jeg vil have det.

Kærligheden til en fantasiverden og hadet til Jorden er de afmægtiges evangelium: eskapisme.

Per

Stemningsbillede

Nu får man jo oftest fra pænt hold at vide, at man skal passe på med generaliseringerne. Men der er jo som bekendt forskel på fisk (som sild og torsk), og det her fantastiske hjernespind fandt jeg på Uriasposten:

“Det er utrolig vigtigt, at vi ikke bruger denne sag til at rejse en stemning mod muslimerne. Den måde, hvorpå vi har optrådt nedværdigende over for muslimer, gør at vi alle er skyldige i den vrede, der er blandt vore muslimske medborgere.“ (præst Leif Bork)

Vi skal altså ikke rejse stemninger mod muslimerne; men samme sympatiske forbehold skal altså ikke omfatte os - i det vi, som enhver god præst naturligvis godt ved, pr definition er skyldige i hvad som helst: som syndere, racister, vrede hvide mænd, imperialister, kapitalistiske svin, udbyttere, svindlere og blege, kedelige nordboere; neurotiske og asociale som vi er må vi fordømte naturligvis hade disse arme mennesker, for hvem racisme er en by i Rusland, og hvis varme muslimske hjerter omfavner enhver, der bare vil tage imod.

I sandhed mine får: alle vi danskere(?) (men hvem er det lige det er? - for er vi ikke bare en bunke svenskere, der har pulet med tyskere og polakker?) er herrens syndende lam! - Og her til lands gælder jo som bekendt Leif Borks evangelium som sort lov: Jantelov!

Per

Den omvendte verden

Charles Krauthammer, via: Uriasposten.

We have made a lot of mistakes in Iraq. But when Arabs kill Arabs and Shiites kill Shiites and Sunnis kill all in a spasm of violence that is blind and furious and has roots in hatreds born long before America was even a republic, to place the blame on the one player, the one country, the one military that has done more than any other to try to separate the combatants and bring conciliation is simply perverse.

Hvilket minder mig om en lille udveksling jeg havde med Carsten Agger sidste år i September.

Jeg skrev:

I hvert fald bliver det underforstået i den artikel, du så forbilledligt blender sammen med: at etniske udrensninger af kristne er en LOGISK følge af invasion og demokratiske valg i muslimske lande...

Alligevel lægges vægten på: at de mennesker, der i stedet for at tage arbejdshandskerne på og arbejde hårdt og indædt på at opbygge Irak, vælger at massakrere enhver, der ikke ligner dem selv, på en eller anden måde er forhekset af den onde onde Bush - hvormed deres gerninger ikke bliver noget man bebrejder dem, men derimod de mennesker, der rent faktisk prøver at hjælpe til med at genopbygge.

Og jeg citerer dig:

Thank you, Mr. Bush!

Kan du forklare mig, hvorfor den antagelse er rimelig?


Hvortil Carsten forklarede:

@per: Bush mfl. har naturligvis ikke bevidst igangsat den nuværende forfølgelse af Iraks kristne, men har ved deres invasion og manglen på en ordentlig plan for hvad der skulle ske bagefter ødelagt en prekær balance, der har skabt den nuværende situation.

De formentlige ret fåtallige ekstremister, der faktisk angriber de kristne, er naturligvis endnu mere ansvarlige.

Men det er ikke desto mindre et faktum, at invasionens ødelæggelse af balancen i området har haft som direkte konsekvens, at en minoritet, der i mange århundreder frit har kunnet praktisere sin religion (også under Saddam) pludselig ser sig ude af stand til at blive i landet. Hvad der er sandt er, at det ikke kun er dem, det går ud over - det er shiaer i sunniområder og sunnier i shiaområder, det er civile og ikkecivile, det er udenlandske soldater og udenlandske civile.

Men ... mindsker så sandelig ikke de kristnes tragedie, og det fritager ikke invasionsstyrkerne deres ansvar for også de kristnes skæbne i det spil, de har forkludret så grundigt.

En temmelig underlig logik, der tilsyneladende foretrækker etniske udrensninger under Saddams faner med en henvisning til en prekær balance, med hvilken Carsten vel ikke kan hentyde til andet end Baath's terror regime... og bevares, man kan jo foretrække visse ikoner frem for andre også i dette henseende.

Men vi kan jo prøve den sølle logik af med Charles Krauthammer:

Med anholdelsen af bandeleder X har politiet ødelagt en prekær balance, der har gjort bandeleder Y mere mægtig, voldelig og terroristisk end nogen sinde. Anholdelsen er således en fejltagelse og bandeleder X burde øjeblikkeligt løslades og politiet skamme sig.

Naturligvis har de få ekstreme forbrydere, der vitterligt benytter sig af vold og terror et endnu større ansvar end politiet, men det fratager ikke politiet for deres ansvar for de overgreb Y begår.

Hvis du nu skulle få en grim smag i munden, så forstår jeg det godt: en sådan logik er undergravende for al elementær retfølelse.

At Carsten så tilmed anså det for nødvendigt at lyve for mig er så en anden sag:

Men det er ikke desto mindre et faktum, at invasionens ødelæggelse af balancen i området har haft som direkte konsekvens, at en minoritet, der i mange århundreder frit har kunnet praktisere sin religion (også under Saddam) pludselig ser sig ude af stand til at blive i landet.

Dokumentationen i mit første indlæg modsiger i mangt og meget en sådan udlægning...

Dette er det store det uhyggelige problem, som jeg i længst tid har søgt at komme til bunds i: psykologien hos menneskehedens ”forbedrere”. En lille og i grunden beskeden kendsgerning, nemlig det såkaldte pia fraus [fromt bedrag], gav mig den første tilgang til dette problem: pia fraus, arvegodset hos alle filosoffer og præster, der ”forbedrede” menneskeheden. Hverken Manu eller Platon eller Konfutze, eller de jødiske og kristelige lærere har nogen sinde tvivlet på deres ret til løgnen. De tvivlede ikke på helt andre rettigheder… Udtrykt i en formel kunne man sige: alle midler, med hvilke menneskeheden hidtil skulle gøres moralsk, var i bund og grund umoralske.

–Friedrich Nietzsche –

Afgudernes ragnarok

Per