Bedre sent end aldrig

Jeg skylder Raapil et svar på en kommentar til et indlæg rettet mod ham. Grundet en teknisk finurlighed kom hans kommentar aldrig til at figurere under mit indlæg. Det er naturligvis pinligt, at Raapil har forsøgt at svare uden at komme til orde.

Jeg har ikke forsøgt at censurere nogen, blot har jeg gjort mig skyldig i uvidenhed og uopmærksomhed.

Derfor vil jeg efter bedste evne svare Raapil i en post på hovedsiden, for li’som at gøre skaden god igen.

Kære Raapil, mit formål med indlægget var for 117. gang at gøre dig opmærksom på, at du benytter nøjagtig de samme strategier mod dine politiske modstandere som du anklager dem for at bruge mod muslimer.

Du skriver:

Derfor hader jeg ikke menneskets ondskab, men mere de ytringer og handlinger, der gør vold og drab legitimt. Hadet kan vi sikkert ikke skaffe os af med, men vi kan civilisere vores adfærd.

Fuldt forståeligt… det er så bare ærgerligt at man kan citere dig for følgende:

Selvom reaktionerne fra den muslimske verden har været ude af trit med den fornærmelse, som JP-tegningerne var udtryk for, så er det ikke fuldstændig urimeligt, at netop Danmark har måttet smage konsekvenserne af visse danskeres (herunder regeringens støtteparti) umådeholdne og til racisme grænsende tilsmudsning af islam og muslimer.

Kære ven, selvom du muligvis ikke her direkte legitimerer ”vold og drab” med din ”ytring”, så er du ikke desto mindre så tæt på som man overhovedet kan komme det. Men ikke nok med det: du får i forbifarten sanktioneret kollektiv afstraffelse af danskerne som sådan.

Problemet er, når det bliver legitimt at give hadet frit løb - f.eks. når islamister brænder danske ambassader af, eller når danskere opfordrer til at boykotte muslimske indvandrerbutikker.

På den anden side:

... så er det ikke fuldstændig urimeligt, at netop Danmark har måttet smage konsekvenserne af visse danskeres (herunder regeringens støtteparti) umådeholdne og til racisme grænsende tilsmudsning af islam og muslimer.

Fair nok… hvis du virkelig mener det – så bevares. Jeg ville normalt ikke hænge mig i den slags detaljer, for det er i mine øjne bare en del af det at være fjender: Slet skjulte trusler, mistænkeliggørelse og almindelig paranoia er på dagsordenen, når politiske retninger og fundamentalt forskelligt tankegods støder sammen. Men jeg er nød til at hænge mig i dine perfiditeter, fordi du identificerer en ganske menneskelig mental funktion i dig selv som en dysfunktion hos dine modstandere.

Det er simpelt hen ikke et rimeligt billede, du stiller op, Per. Tjek selv mine kritiske kommentarer om islamkritikerne, hvor det netop er deres argumenter, ikke deres motiver, jeg forsøger at gennemhulle.

Du gør faktisk mere end det: du udråber den ene side i en konflikt til at være racister og massemordere, men nedtoner tendensen hos modstanderen… Når man giver sit ene øje i pant for visdom, så forvrænges proportioner og distance.

En hel masse mere eller mindre moderate mennesker, som nogle kalder "uskyldige" bliver fanget i krydsilden i en konflikt som er relevant og som skal udkæmpes. Når det sker, er det vigtigt, at disse moderate ikke spiller offerrollen, men derimod går ind i konflikten med de forudsætninger og værktøjer som de hver især har.

Men hvis man fokuserer på tonen i debatten, og skal diskutere hvem, der har den bedste moral, og hvem der siger noget som de i virkeligheden ikke må sige, så overser man meget let løsningerne og værktøjerne. På et verbalt plan, har vi det problem som Israelerne rent fysisk blev konfronteret med i libanon: vi er nød til at ramme nogle bestemte mennesker, som ikke klart kan adskilles fra en række andre mennesker, som derved også bliver ramt.

Jeg har påtaget mig den opgave at forsøge at tage broden af den giftige tendens, der har været blandt meningsdannere til at dømme mennesker ude, hvis der var noget af det de sagde, der ikke var tilstrækkeligt nuanceret. Problemet med den slags bliver meget hurtigt, at det kun er de personer som kan tale det politisk korrekte nysprog, der kan sige noget som helst.

Man peger på, at Hitlers success beroede på hans evner som propagandist, mens de snarere beroede på hans evner som terrorist. I dag skal man passe på hvad man siger, det skulle man også under Hitlers regime: Den der tegner virkeligheden er ikke nødvendigvis den, som formulerer den bedst, men snarere den som har held til at forhindre de andre i at tegne - om jeg så må sige.

Den virkelige fare på alle sider er for så vidt arrogancen: man må ikke holde op med at lytte og fortolke og reconere for dernæst at argumentere... Den egenskab har du Raapil, men den korrumperes af en i mine øjne uheldig moralisme.

Moral er en absolut fordom om tilværelsen: den forfægter homogenitet og ender derfor altid med at blive undertrykkelsens værktøj, hvor de som benytter sig af den tegner virkeligheden i deres eget billede, for at tvinge afvigere ind i folden. Moral er subjektiv, men den forsøges altid legitimeret i en "objektiv" illusion fx: Gud, natur, fornuft... men disse er abstraktioner, luftkasteller og projektioner bygget på årtusinders lærdom såvel som vildfarelse...

Dette er det store det uhyggelige problem, som jeg i længst tid har søgt at komme til bunds i: psykologien hos menneskehedens ”forbedrere”. En lille og i grunden beskeden kendsgerning, nemlig det såkaldte pia fraus [fromt bedrag], gav mig den første tilgang til dette problem: pia fraus, arvegodset hos alle filosoffer og præster, der ”forbedrede” menneskeheden. Hverken Manu eller Platon eller Konfutze, eller de jødiske og kristelige lærere har nogen sinde tvivlet på deres ret til løgnen. De tvivlede ikke på helt andre rettigheder… Udtrykt i en formel kunne man sige: alle midler, med hvilke menneskeheden hidtil skulle gøres moralsk, var i bund og grund umoralske. –

Friedrich Nietzsche – Afgudernes ragnarok

The enemy is anybody who's going to get you killed, no matter which side he's on.

Joseph Heller - Catch 22

Eller for såvidt:

The enemy is anybody who want you to shot up, no matter which side he's on.

Enhver sandhed er en halv løgn, og enhver løgn er en halv sandhed, og enhver konsekvent moralisme er menneskefjendsk.

Paradoxet står altid centralt i den menneskelige erkendelse.

Times are a chanching...

Per