Eskapisme

Endnu en lille misforståelse ovre hos Raapil:

Nu vi taler magt: Lad mig lige minde om Jungs skarpsindige observation: Den absolutte modsætning til kærlighed er hverken 'ondskab' eller 'had' - men derimod MAGT. Hvorfor? Fordi magt er det dyriske (tigeren er ikke 'ond', den er bare sulten), mens kærligheden stammer fra det himmelske. Mennesket rummer begge dele og kan vælge.

Et langt bedre ord for kærlighed er begær: begær efter besiddelse og beherskelse; beruselsen ved at kontrolere (virkeligheden). Begæret i den himmelske ønsketænkning er den afmægtiges fantasme: Jeg er svag og ligegyldig på Jorden, ergo er Jorden ond, og de stærke, de smukke og de vellykkede, der er bedre end mig, er de dårlige; i himlen vil jeg derimod få det som jeg vil have det.

Kærligheden til en fantasiverden og hadet til Jorden er de afmægtiges evangelium: eskapisme.

Per

Stemningsbillede

Nu får man jo oftest fra pænt hold at vide, at man skal passe på med generaliseringerne. Men der er jo som bekendt forskel på fisk (som sild og torsk), og det her fantastiske hjernespind fandt jeg på Uriasposten:

“Det er utrolig vigtigt, at vi ikke bruger denne sag til at rejse en stemning mod muslimerne. Den måde, hvorpå vi har optrådt nedværdigende over for muslimer, gør at vi alle er skyldige i den vrede, der er blandt vore muslimske medborgere.“ (præst Leif Bork)

Vi skal altså ikke rejse stemninger mod muslimerne; men samme sympatiske forbehold skal altså ikke omfatte os - i det vi, som enhver god præst naturligvis godt ved, pr definition er skyldige i hvad som helst: som syndere, racister, vrede hvide mænd, imperialister, kapitalistiske svin, udbyttere, svindlere og blege, kedelige nordboere; neurotiske og asociale som vi er må vi fordømte naturligvis hade disse arme mennesker, for hvem racisme er en by i Rusland, og hvis varme muslimske hjerter omfavner enhver, der bare vil tage imod.

I sandhed mine får: alle vi danskere(?) (men hvem er det lige det er? - for er vi ikke bare en bunke svenskere, der har pulet med tyskere og polakker?) er herrens syndende lam! - Og her til lands gælder jo som bekendt Leif Borks evangelium som sort lov: Jantelov!

Per

Den omvendte verden

Charles Krauthammer, via: Uriasposten.

We have made a lot of mistakes in Iraq. But when Arabs kill Arabs and Shiites kill Shiites and Sunnis kill all in a spasm of violence that is blind and furious and has roots in hatreds born long before America was even a republic, to place the blame on the one player, the one country, the one military that has done more than any other to try to separate the combatants and bring conciliation is simply perverse.

Hvilket minder mig om en lille udveksling jeg havde med Carsten Agger sidste år i September.

Jeg skrev:

I hvert fald bliver det underforstået i den artikel, du så forbilledligt blender sammen med: at etniske udrensninger af kristne er en LOGISK følge af invasion og demokratiske valg i muslimske lande...

Alligevel lægges vægten på: at de mennesker, der i stedet for at tage arbejdshandskerne på og arbejde hårdt og indædt på at opbygge Irak, vælger at massakrere enhver, der ikke ligner dem selv, på en eller anden måde er forhekset af den onde onde Bush - hvormed deres gerninger ikke bliver noget man bebrejder dem, men derimod de mennesker, der rent faktisk prøver at hjælpe til med at genopbygge.

Og jeg citerer dig:

Thank you, Mr. Bush!

Kan du forklare mig, hvorfor den antagelse er rimelig?


Hvortil Carsten forklarede:

@per: Bush mfl. har naturligvis ikke bevidst igangsat den nuværende forfølgelse af Iraks kristne, men har ved deres invasion og manglen på en ordentlig plan for hvad der skulle ske bagefter ødelagt en prekær balance, der har skabt den nuværende situation.

De formentlige ret fåtallige ekstremister, der faktisk angriber de kristne, er naturligvis endnu mere ansvarlige.

Men det er ikke desto mindre et faktum, at invasionens ødelæggelse af balancen i området har haft som direkte konsekvens, at en minoritet, der i mange århundreder frit har kunnet praktisere sin religion (også under Saddam) pludselig ser sig ude af stand til at blive i landet. Hvad der er sandt er, at det ikke kun er dem, det går ud over - det er shiaer i sunniområder og sunnier i shiaområder, det er civile og ikkecivile, det er udenlandske soldater og udenlandske civile.

Men ... mindsker så sandelig ikke de kristnes tragedie, og det fritager ikke invasionsstyrkerne deres ansvar for også de kristnes skæbne i det spil, de har forkludret så grundigt.

En temmelig underlig logik, der tilsyneladende foretrækker etniske udrensninger under Saddams faner med en henvisning til en prekær balance, med hvilken Carsten vel ikke kan hentyde til andet end Baath's terror regime... og bevares, man kan jo foretrække visse ikoner frem for andre også i dette henseende.

Men vi kan jo prøve den sølle logik af med Charles Krauthammer:

Med anholdelsen af bandeleder X har politiet ødelagt en prekær balance, der har gjort bandeleder Y mere mægtig, voldelig og terroristisk end nogen sinde. Anholdelsen er således en fejltagelse og bandeleder X burde øjeblikkeligt løslades og politiet skamme sig.

Naturligvis har de få ekstreme forbrydere, der vitterligt benytter sig af vold og terror et endnu større ansvar end politiet, men det fratager ikke politiet for deres ansvar for de overgreb Y begår.

Hvis du nu skulle få en grim smag i munden, så forstår jeg det godt: en sådan logik er undergravende for al elementær retfølelse.

At Carsten så tilmed anså det for nødvendigt at lyve for mig er så en anden sag:

Men det er ikke desto mindre et faktum, at invasionens ødelæggelse af balancen i området har haft som direkte konsekvens, at en minoritet, der i mange århundreder frit har kunnet praktisere sin religion (også under Saddam) pludselig ser sig ude af stand til at blive i landet.

Dokumentationen i mit første indlæg modsiger i mangt og meget en sådan udlægning...

Dette er det store det uhyggelige problem, som jeg i længst tid har søgt at komme til bunds i: psykologien hos menneskehedens ”forbedrere”. En lille og i grunden beskeden kendsgerning, nemlig det såkaldte pia fraus [fromt bedrag], gav mig den første tilgang til dette problem: pia fraus, arvegodset hos alle filosoffer og præster, der ”forbedrede” menneskeheden. Hverken Manu eller Platon eller Konfutze, eller de jødiske og kristelige lærere har nogen sinde tvivlet på deres ret til løgnen. De tvivlede ikke på helt andre rettigheder… Udtrykt i en formel kunne man sige: alle midler, med hvilke menneskeheden hidtil skulle gøres moralsk, var i bund og grund umoralske.

–Friedrich Nietzsche –

Afgudernes ragnarok

Per

Irrationelt

Jeg var en tur forbi Raapil, og jeg kommer der sgu for sjældent. Man kan hitte sig de mest forunderlige ting i mandens tekster, og det skal han have ros for.

Men jeg er nødt til at korrigere lidt hist og her, fordi indsigtens sted hos Raapil er en noget forvirret affære, der kan bruge en smule fornuft til et skub i den rigtige retning.

Således lades vi forstå:

Der er rigtig mange eksempler på forskere - herunder særlig mange astrofysikere og kvantemekanikere - som gennem deres forskning bliver overbeviste om, at der ligger en 'mening' eller en kreativ kraft bag verden, som den udspiller sig for vores øjne.

Og udsagnet er sandt nok, men det har noget at gøre med, at disse forskere ikke har forstået deres eget udgangspunkt.

Al forskning er en kreativ proces, der ganske vist idealt set baserer sig på en såkaldt "objektiv iagtagelse". Dette ideal er så bare heller ikke mere end det, for som kvantemekanikken så sublimt illustrerer det, så er "objektiv iagtagelse" en hjernespundet fordom uden hold i empirien.

"Objektet" bliver skabt i hjernen gennem en fortolkning af sansedata, der opsamles ud fra kriterier biologien har opsat gennem milliarder af års evolution her på kloden. Efter endt tolkning projiceres rum, tid og objekter ud på "virkeligheden" som en midlertidig hypotese om dens beskaffenhed. Hypotesen ændrer sig i takt med at data indsamles og fortolkes.

Derfor "ligger [der] en 'mening' eller en kreativ kraft bag verden, som den udspiller sig for vores øjne."

Ingen grund til at antage fantasterier om andre skabere af verden end netop dig selv, kære ven - det skulle da lige være dine artsfæller ;-)

Disse forskeres dikotomi: opsplitningen af verden i subjekt og objekt er tilsvarende monotonoteismernes opsplitning af mennesket i krop og sjæl. Og det falder vel i grunden meget naturligt at måtte indse, at selv om vi vist nok lider af en anden opfattelse, så har vi såmænd ikke skiftet præster ud med eksperter; men derimod som så mange gange før: blot et ord med et andet.

Den selv samme sørgelige fejltagelse begået om og om og om igen igennem menneskehedens historie: og hver gang har den skullet legitimere påstanden om, at der altså er en julemand på Grønland.

Bevares: det gør jo børnene glade, men det bliver de også af at hive tomme kalorier ned fra hylderne i supermarkedet - på kort sigt i det mindste.

Ultimativt udgør rationalismen nemlig intet bolværk mod vold og ondskab, men det gør det religiøse:

Et ikke-argument skudt fra hoften - og jeg, der gik og troede, at Raapil havde læst sin historie. ;-)

Hverken det rationelle eller det religiøse udgør noget bolværk mod noget som helst, der i sagens natur er dybt forankret i den enkeltes drifter, lyster og tilbøjeligheder - for slet ikke at tale om dysfunktioner.

Nej, den instans der kan sørge for den uafladelige selvkritik kommer fra sider af det psykiske som ligger uden for jegets og det eventuelle overjegs kontrol. Det er sider som skyldes det kollektivt ubevidste. Og det er derfor det dybest set må regnes for en religiøs instans.

Man kunne også kalde det drifter, der ind i mellem sikrer en artsfremmende adfærd, men perspektivet er naturligvis afhængigt af, hvem man spørger - og ikke mindst, hvordan man spørger:

Når nogle foranlediges til, når de kigger på stjernerne at spørge, om der mon er "intelligent" liv derude? så ignorerer de ofte et måske væsentligere spørgsmål: findes det hernede?

Ateister er Guds største vittighed!

Ak nej min ven... blot din egen - og i så fald er du humorforladt ;-)

Per

Reklame

Jeg skal bare lige reklamere for et glimrende nyt sight:

Tankeforbrydelse

Prøv det før din nabo :-)

Per

Ønskelisten

Flemming Steen Munch har af vanvare været en tand for virkelighedsnær, og den slags skal man naturligvis revses for af mennesker, der næppe aner, hvordan den ser ud - virkeligheden, altså...

»Flemming Steen Munch har fået en meget ringe historieundervisning. Fas­cismen er en bevægelse, der vil overtage samfundet og indføre diktatur ved at skræmme befolkningen med terror. Det har intet med Ungdomshusets kamp at gøre. Udtalelserne vil sende gemytterne i kog,« siger Per Bregengaard, gruppeformand for Enhedslisten.

Per Bregengaard har næppe noget at lade nogen høre, hvad skoling angår, når han selv definerer fascisme som: "(...) en bevægelse, der vil overtage samfundet og indføre diktatur ved at skræmme befolkningen med terror." Anvender man de kriterier, så er Castro fascist, hvilket han naturligvis også er, men vil Per Bregengaard medgive os det?

Men hvad har stakkels Flemming egentligt formastet sig til at sige?

- Jeg synes faktisk, at man helt fint kan sammenligne de autonome med en fascistisk organisation. Hvis man ikke er enige med dem i deres syn på tingene, så tøver de ikke med at gribe til vold og hærværk.

Det er situationen omkring Ungdomshuset et ganske godt eksempel på. To retsinstanser siger, at de skal ud. Men de påberåber sig alle deres demokratiske rettigheder, samtidig med, at de ikke vil rette sig efter rettens ord. Det ligner vold for voldens skyld, konstaterer Flemming Steen Munch.

Senere har han så uddybet denne iagtagelse for Nyhedsavisen: På spørgsmålet: "Hvilke konkrete fascistiske træk ser du hos de autonome omkring Ungdomshuset?" udtaler han følgende:

»Fascismens virkemidler er, at man med vold undertrykker andres meninger. De autonomes protester er netop baseret på vold og hærværk. De smadrer butiksvinduer og overmaler bygninger. Jeg synes, at der er god belæg for sammenligningen. Deres virkemidler minder om fascisterne i 30'ernes Tyskland«

Dertil skal jeg blot tilføje: unægteligt! - sammen med Stalins, Maos, Pol Pots, Castros og en hel del andres virkemidler, som nogle folk fra Ønskelisten vist nok har flirtet flittigt med.

Lad mig give Flemming de sidste fornuftige ord:

- Vi oplever, at de unge i dag betragter en henstilling fra politiet som et forhandlingsoplæg, og de påberåber sig deres demokratiske rettigheder for et godt ord. Samtidig mener de, at de på deres mandagsmøde i Ungdomshuset, har retten til at beslutte sig for at udøve vold og hærværk, hvis de ikke er enige i andres synspunkter.

De har gjort Nørrebro til deres slagmark og hvis anderledes tænkende end dem, vil ud og demonstrere på Nørrebro, så kommer de autonome farende og opildner til ballade, siger Flemming Steen Munch.

Huse op
Huse ned
Huse i min have

Hvis jeg ingen huse får
Laver jeg ballade

Per

Smadret af antifascister

Artikel på Uriasposten om politiets hårdhændede behandling af en flok unge mennesker:

"Det har ikke været mig muligt at finde en eneste artikel som sætter spot på ofrenes oplevelse af episoden [...]"

Jo da, det er jo ham staklen, der bliver kørt væk i ambulancen, som er ofret...

Spøg til side... jeg må desværre indlade mig på en længere ideologisk udredning, hvis det på nogen måde skal stå bare en smule klart, hvad jeg mener i denne sag:

Man må ikke tage fejl: disse unge mennesker kæmper ikke for deres egen eller andres individualitet eller nogens ret til at være forskellige iøvrigt: de er selvretfærdige flokdyr, der vil trampe på enhver, der siger den sande lære grundlæggende imod.

Hitlers SA (Sturm Abteilung: Storm Afdeling) bestod af intolerante idealistiske voldsmænd. De rettroende i SA's gadehær befandt sig politisk omkring midten og gerne en hel del til venstre for den.

Det var den nazistiske bevægelses mest revolutionære SA-gardister, der efter magtovertagelsen forlangte endnu en revolution; helt i tråd med ambitionerne i det kommunistiske manifest: Indtil det kommunistiske paradis er indtrådt på jord er den socialistiske revolution et mål i sig selv - om og om og om igen. Hitler var ikke med på legen: sin diktatoriske vorden til trods dog mere pragmatisk end gadens parlament...

For Hitler var det let at forskyde Marxismens dem/os klassetænkning til racisme: det gjorde han ved at identificere kapitalen med den "internationale jøde"; således kunne man hverve mange socialister ved at fortælle dem, at man bekæmpede kapitalen, når blot man bekæmpede jøden.

Har man i grunden nogensinde betænkt sig, hvor grovkornet en stereotypi, der ligger i begrebet arbejderklasse: hvor meget racisme er der ikke at finde i en sådan diskriminering? Socialismen tænker i klasser, grupper og kollektiver; den tænker derimod ikke i individer og familier - disse er dens modsætninger. Derfor bliver socialismens broderskab og søsterskab universelt, men kun i arbejderklassen (partiet) - intet uden for arbejderklassen!

Fordi socialismen er en flokdyrsmentalitet, der betinges af hjernevaskelse, ender den også hver gang i førerdyrkelse: i det den deler ideologisk ophav med de monoteistiske religioner, hvor den substituerer Gud med føreren, der nu bliver alfaderen eller storebroderen for den universelle og rene klasse af brødre og søstre.

Sandsynligvis vil det i fremtidens politisk korrekte overvågede helvede blive Mater Universalis, der stirrer bebrejdende på sine får, fordi hun bare ved, at de er syndere! Blot venter hun med at stille dig til ansvar indtil det øjeblik, hvor du naturnødvendigt træder ved siden af. Hendes stormtropper vil som altid, være de unge hjernevaskede idealister, der intet ved om verden, men tror, at de ved det hele. De bliver misbrugt af en middelstand, der alt for ivrigt vil magten, for at gennemtrumfe deres moraliserende version af virkeligheden. - Sådan vil det utvivlsomt ske igen og igen.

I al sin gru, er venstrefløjens had ikke bare potentielt racistisk: det er dybt fascistoidt og retter sig i sidste instans mod mennesket, fordi det arme kræ ikke altid indretter sig efter utopien og en moralistisk forestilling om et kærligt paradis. Når det ikke gør det, bliver det automatisk til en fjende, der i yderste konsekvens kan afskaffes, hvis fejlen altså ikke lige kan korrigeres. Historien har ikke påvist andet... skal vi lære af den? Når massen vender sig mod individet, så taber individet!

I Sverige er man længst fremme med denne særlige fascistiske variant:

Her bliver "anti-demokraterne" (Sverige Demokraterne) forholdt deres demokratiske rettigheder af såkaldte antifascister, der fungerer som tæskehold (Sturm Abteilung) for den etablerede politiske elites (middelklassens) korrekthedssyn. Det er et typisk træk ved den nyere tids totalitarisme, at den misbruger begreberne og gør dem til sine egne, men sådan har det nok altid været:

Det er således ikke anti-demokratisk voldeligt at bekæmpe andres demokratiske rettigheder, det er derimod demokratisk at forhindre dem i at komme til orde.

På samme måde er det antifascistisk at benytte organiseret vold og terror til at forhindre mennesker af en anden politisk observans, som man grundigt dæmoniserer, i at være politisk aktive.

Det er tilsyneladende anti-fascistisk, når man angriber sine hadeobjekter på deres ejendom, deres person og deres levebrød... selvom dette historisk netop er den fascistiske virkemåde.

Selvom "anti-fascister" benytter enhver lejlighed til at begræde dem/os tænkning, så findes der næppe et noget tilsvarende betændt had, som det disse mennesker føler for deres politiske modstandere, hvor klassetænkning oftest klinger i tråd med racetænkning, blot uden hudfarve - men den var jo sådan set heller ikke jødernes problem. Opsplitningen i dem/os er aldeles totalitær, ideologisk, fanatisk, konsekvent og uforsonlig. Ethvert udestående løses ved vold, kamp, bekæmpelse, udryddelse, afskaffelse og forbud: I lang tid kunne man læse på "ungdomshuset": "Homofober får bank".

Selvom man i grunden udøver og prædiker vold og totalitær intolerance mod enhver, der ikke retter sig efter ens ekstreme synspunkter, iscenesætter man naturligvis sig selv som offer, fordi man i så fald allerede har vundet, selvom man får de tæsk, man rent faktisk så grundigt har lagt op til. - Her ser man den ideologiske parallel til islamismen i en nøddeskald.

Det er muligt, at man vil kalde alt dette for frihedskamp, men friheden tilhører alene indvidet: ingen pøbel eller politisk elite kan påtage sig at forsvare min frihed. - Når den alligevel gør det, er det forbandet hykleri!

Derimod vil en hær af danske mænd (og de må gerne være gule, grønne og sorte) i kamp mod fjenden, der truer Danmark altid kunne opflamme mit hjerte og min kampgejst... Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: sådan er det bare!

Per

Dæmonologi II

Fra Uriasposten:

En hvis Marianne Olsen udstiller på forbilledlig vis den politisk korrekte nihilismes hykleri - og den farlige tro på egen godhed -:

Frygten er en hæslig sygdom. Den rammer først øjnene så man ikke kan se - dernæst breder den sig til alle sanserne så patienten griber for sig, og føler at der ikke er andet at gøre end at udstede ordre.

Og hvad er vi så bange for? Svaret kommer lidt længere inde i en meget forvirret tekst:

Vi må glæde os over at Dansk Folkeparti ikke har haft den helt store fremgang ved kommune- og regionalvalget. Så der dog stadig er folk ude omkring, der har undgået denne uhyggelige sygdom, og kan vi håbe på at de seende kan gøre noget for at udrydde den. Mens tid er.

Det er uklart, hvordan sygdommen skal udryddes, men det står til gengældt klart at Mariannes frygt og intolerance er udtalt:

Jamen kan den sygdom da så hurtigt brede sig til forstanden, at det er umuligt at se det er DF der som en stærk magnet kalder på terroristen i mennesket.

At frygten er en sygdom, der hurtigt rammer forstanden, demonstrerer Mariannne Olsen således:

Hvad er der blevet af den danske fredelige opmærksomme integritet, der kan føre til konsensus ved at lytte og tale.

Hvordan mon Marianne forestiller sig, at hun kan danne konsensus med mennesker, hun som lægmand har diagnosticeret med en sygdom, der har ramt deres forstand, og som kalder på terroristen og mistroen i hende?

Et frisk pust, bliver til et surt udslip, og ingenting betyder noget.

Marianne har, et års tid før denne lille svada blev udgivet på P1, i en anden P1 udsendelse (Dagens spids 28. september 2004) selv efterlyst: "[...] en menneskeopfattelse der siger, at vi alle er lige, uden at være ens, at menneskets værdighed er uantastelig, så vi ikke opfinder nye begreber, for at nedgøre medmennesket og dermed gør det til modmenneske, er der måske et spinkelt håb. Uden den opfattelse eller i selvfedme – som det hedder nu om dage – er der kun ondskaben tilbage."

Det må atter stå uafklaret hvorfor dette friske pust fra Marianne - i en udsendelse, hvor hun tappert forsvarer Slimane Abderrahmane efter, at han har truet blandt andre statsministeren på DR2's Deadline på livet - pludselig et år senere er blevet til det sure udslip, vi nu analyserer... Ja, mere end det: for det er i min optik helt tydeligt, at Marianne ifølge sine egne begreber er blevet et ondt menneske. Men det er muligt, at hun er nået frem til, at ingenting betyder noget længere...(?)

Nej, om jeg begriber om man kommer nogen vegne ved at prædike frygt.

[...]

Men DF og dets medløbere ser ud til at have glemt hvad mennesket er i stand til. Eller de har aldrig vidst det. De kunne ellers have kigget lidt ud over deres egen næsetip, og tænkt sig om. Hvis de havde foretrukket klarsyn (frem) for magtbegær. Men magten og hadet der har blindet dem må først udryddes.

Formentlig ved fx Pia Kjærsgaard med erfaring fra typer som Marianne ganske udemærket, hvad mennesket er i stand til... men ved Marianne det i grunden: hun kan end ikke se indad, hvordan skulle hun så kunne se udad? At et sådant menneske prædiker klarsyn, og iøvrigt er blevet lektor... det er sgu skræmmende!

Hvornår bliver det helt klart, at frygt fremkalder terror istedet for at modarbejde den.

Jo, se lille ven, det er lige pludselig blevet helt og aldeles klart for mig.

Mariannes påstand er, at frygten gør blind - måske fordi den rammer forstanden. I endnu en udsendelse på P1 - organet for den laveste visdom - lader Marianne os forstå at:

"Hvis man først begynder at forhåne og nedværdige andre mennesker, så tager forhånelsen magten fra en, det ser vi jo, og tager den ikke magten fra en selv, så gør den det i konsekvenserne med afbrændinger, så de folk som har benyttet sig af forhånelsen til at gå videre, og det kan man jo ikke undre sig over at de gør, at de giver igen med samme mønt og gør det værre, for så bliver det jo bare den onde spiral."

Det er denne spiral, der i mere end 20. år - og som Marianne næsten syrrealistisk bidrager til - har bevirket, at vi i dag skal beskæftige os med en metadebat, der længe har umuliggjort en debat om den den egentlige udfordring i det 21. århundrede: multikulturalismen og de etniske, kulturelle, religiøse og økonomisk betingede problemer, der opstår af den doktrin.

I Danmark er der hul på bylden, og materien fosser ud af såret, men fx i Sverige, hvor Mariannes "medløbere" har magten, der lukker man skam munden på de folk, som har den sygdom, der rammer forstanden...

Jeg skal gerne skære ud i pap, hvorfor konen ikke burde optræde som pauseklovn for mine licenspenge (jeg formoder, at hun er passeret ubemærket gennem uddannelsessystemet via gruppeeksamen):

Det er en gammel sandhed, jeg tror det er Hitler der har fundet på det, at hvis man siger en løgn tilstrækkelig mange gange, så bliver den sand.

En gammel sandhed, men:

... det er bare ikke rigtigt, at tingene bliver sande fordi man siger en løgn, rigtig mange gange

Og lad os bare i det samme åndedrag, hvori vi aldeles modsiger os selv, gentage årets vel nok mest gentagede løgn:

... og den krise er altså ikke et spørgsmål om, eller var ikke et spørgsmål om ytringsfrihed, som jo ingen har antastet

Go dav do!

Per

Asyl, torturbødler og fosterdrab

Nu spørger man måske med rette, hvad i alverden disse ting dog har med hinanden at gøre? Jo, se det er en lang historie, og den begynder med et indlæg på humanisme.dk, hvor Rune Engelbreth Larsen viser sædvanen trods og bliver endog meget pragmatisk og nuanceret:

Hvornår er et barn et barn? Ved undfangelsen? Når det fødes? Netop af pragmatiske grunde er der ikke noget entydigt svar på spørgsmålet. Det er f.eks. også meningsløst at kalde det for »mord« at få foretaget en abort i 13. uge, men ikke i 12. uge - ligesom det heller ikke er indlysende, at der er tale om mere eller mindre mord ved en frivillig abort efter tre måneders graviditet end efter syv måneders graviditet.

Jeg vil mene, at »mord« i alle tilfælde er et misvisende begreb i denne debat, og altså ikke afhænger af graviditetens fremskredne karakter.

Om abortgrænsen f.eks. er 12 eller 24 uger, gør det heller ikke mere eller mindre etisk at få foretaget et svangerskabsafbrydende indgreb - men pragmatisk betinget af overvejelser, som vurderer pro et contra forskelligt.

Når abort overhovedet skal tillades efter min mening, skyldes det ikke overvejelser over, om det er mere eller mindre etisk eller ej, men netop som resultat af en pragmatisk vurdering af fordele og ulemper, hvis parametre langtfra er absolutte, men som afhænger af en række vanskelige hensyn og samvittighedsspørgsmål. Ulemperne af et forbud mod abort er ganske enkelt værre end ulemperne af fri abort (op til en vis - lige så vanskeligt definerbar - grænse).

For selv om abort forbydes, vil indgrebet alligevel blive foretaget i stort antal, ofte med alvorlige risici for moderen. Dette argument er væsentligt, men natuligvis ikke endegyldigt, for der er jo andre indgreb og handlinger, som vi forbyder, selv om det ikke hindrer, at de alligevel begås.

Derfor kan det også kun være én faktor i en argumentation.

Efter at have set min datter blive født, skal jeg gerne indrømme, at det vender sig i mig, når jeg tænker på fosterdrab. Faktisk er jeg mere nu end tidligere tilbøjelig til at acceptere fx begrebet fosterdrab, hvor jeg før ville have benævnt fænomenet: abort. I hvert fald giver ordet for mig mening, når vi taler om fjernelse efter 12. uge.

Men Rune bliver altså pragmatisk og vil gerne undgå emotionelt negativt ladede betegnelser, når han skal forsvare aborten:

Jeg vil mene, at »mord« i alle tilfælde er et misvisende begreb i denne debat, og altså ikke afhænger af graviditetens fremskredne karakter.

Rune argumenterer imidlertid ikke for synspunktet, og det er næppe heller tilfældigt: Personligt ville jeg have det rigtig godt med, at en person der sparkede et barn ihjel i moderens mave ville blive tiltalt for vold med døden til følge, og eventuelt uagtsomt manddrab. Hvis kvinden heller ikke overlever mishandlingen, bør man i mine øjne rejse tiltale for dobbeltdrab.

Dette til trods modsætter Rune sig betegnelsen "mord" for en provokeret abort i fx 8. måned; velsagtens ud fra en fornemmelse af, at han ellers ville kunne associeres med den holdning, at det er i orden at myrde ufødte børn. Og se det lyder jo ikke godt...

Personligt mener jeg, at vægtningen af de mange faktorer, som spiller ind (og der er naturligvis langt flere end de få, der her er nævnt), især må tage afsæt i, at den, som skal træffe valget om abort eller ej, i videst muligt omfang også bør være den, der først og fremmest skal leve med valgets konsekvenser. Derfor må moderen udgrunde sin samvittighed og de mange parametre, som spiller ind på beslutningen.

Hendes etiske præferencer eller egen overbevisning er nemlig ikke mindre kvalificeret end Etisk Råds, uanset hvor akademisk veluddannede medlemmerne af Rådet er - for fosteret eller barnet er i hendes krop, og enhver beslutning griber ind i hendes liv, og dermed har spørgsmålet en ganske anden betydning for moderen, end det har for skrivebords-etikeren.

Moderens komplicerede og tvetydige stilling er i mine øjne det vigtigste argument for fri abort - men det løser ikke problemet med, hvor grænsen skal trækkes, al den stund, at moderen som bekendt ikke er den eneste faktor.

Derfor er det værste her at havne i yderpositionerne (abortforbud - eller fri abort til dagen før fødslen), fordi disse tager mindst hensyn til kompleksiteten og de mange faktorer, som spiller ind.

Lad os imidlertid oversætte dette synspunkt til en anden kontekst: en kontekst, hvor Rune ikke evner denne perspektiverende og åbne optik.

Man kan derfor vælge at forestille sig, at jeg har skrevet følgende i sin helhed:

Personligt mener jeg, at vægtningen af de mange faktorer, som spiller ind (og der er naturligvis langt flere end de få, der her er nævnt), især må tage afsæt i, at den, som skal træffe valget om asyl eller ej, i videst muligt omfang også bør være den, der først og fremmest skal leve med valgets konsekvenser. Derfor må myndigheden udgrunde sin samvittighed og de mange parametre, som spiller ind på beslutningen.

Dens etiske præferencer eller egen overbevisning er nemlig ikke mindre kvalificeret end Rune Engelbreth Larsens, uanset hvor akademisk veluddannet han er - for flygtningen eller asylsøgeren er i landet, og enhver beslutning griber ind i landets forhold, og dermed har spørgsmålet en ganske anden betydning for myndigheden, end det har for skrivebords-etikeren.

Myndighedens komplicerede og tvetydige stilling er i mine øjne det vigtigste argument mod opholdstilladelse - men det løser ikke problemet med, hvor grænsen skal trækkes, al den stund, at myndigheden som bekendt ikke er den eneste faktor.

Derfor er det værste her at havne i yderpositionerne (ubetingede opholdstilladelser - eller indespærring til dagen før udvisning), fordi disse tager mindst hensyn til kompleksiteten og de mange faktorer, som spiller ind.

Om end ovenstående ikke er helt egnet til konteksten så kan i det mindste det optiske skift tjene til en perspektivering af Runes helt egne ord omkring emnet asyl:

Enhver politiker, der indretter lovene på en måde, så mennesker ender i et torturkammer, er og bliver i sidste ende selv en torturbøddel. Vi kan pakke denne uvelkomne sandhed ind, ryste på hovedet og nægte at sige det højt om vores egne, pæne politikere bag Christiansborgs slotsmure. Men sandheden er, at hver eneste danske politiker, som ikke har gjort alt [ALT] for at forhindre en lovgivning, der som resultat driver flygtninge til selvmord eller sender flygtninge i hænderne på en torturbøddel, selv er en torturbøddel.

Hvor i alverden blev nuancerne af? I abortdebatten hævder Rune det absurde i et absolut standpunkt. Altså: i en sag, hvor han ikke selv har et absolut standpunkt, mener han, at:

Mig bekendt er den eneste af disse yderpositioner, der seriøst forfægtes, den, som abortmodstanderne hylder i form af deres skinhellige absolutisme om, at der i alle tilfælde er tale om mord på et barn, og at det i alle tilfælde er forkert, basta.

Det er med Runes ord "en unuanceret skinhellighed" at hævde, at fx Rune sanktionerer mord på ufødte børn. Men i anden sammenhæng er dette absolut absurde standpunkt, overhovedet ikke spor problematisk:

Det er danske politikere, som har vedtaget love, der kan administreres på en måde, der sender systemkritikere og andre forfulgte lige lukt i hænderne på de totalitære regimer, som de er flygtet fra. I flere tilfælde kan danske politikere således afgjort være ansvarlige for at skubbe til den dominobrik, der over en række mellemstationer tilslutter strømmen i torturkammeret [-?] for nu at fastholde metaforen.

Kæden har mange led, f.eks. asyllejre, årelang uvished, psykisk sammenbrud, kritisabel sagsbehandling, dansk politieskorte ud af landet og udenlandske myndigheders pågribelse (f.eks. i Iran), før asylansøgeren i sidste ende havneri kløerne på en torturbøddel i en afsondret fængselscelle. Men et nok så labyrintisk og tidskrævende forløb hverken kan eller bør skjule det faktum, at vejen til torturbødlen rent faktisk også kan begynde på en dansk ministers skrivebord.

En perspektiverende indvending mod det fantastiske synspunkt, at en dansk minister "metaforisk" udtrykt "tilslutter strømmen i torturkammeret", kunne være en fastholdelse af, at den politiske flygtning faktisk selv står med ansvaret for sin situation. - I det mindste i de sager, hvor vedkommende selv har lagt sig ud med et totalitært system i sit hjemland.

Politisk forfølgelse er ofte et resultat af en række eksistentielle valg, og er derfor i min optik skæbnebetingede. Ens samvittighed har valgt at følge en vej, der kan føre til lemlæstelse og død. Det kan ingen dansk myndighed have ansvaret for! Kæden er altså ikke startet hos ministeren, eller hos lovgiveren eller hos nogle som helst andre end flygtningen, der i dette tilfælde må siges at have truffet et eksistentielt valg - nogle gange på vegne af en hel familie.

Der gives så også de sager, hvor flygtningen er blevet forfulgt af grunde, der ikke umiddelbart kan tilskrives et valg foretaget af vedkommende. Men i disse sager adskiller den politiske flygtnings skæbne sig jo ikke videre fra en person, der sulter ihjel i fx Afrika. I hvert fald ikke på anden måde, end at den politiske flygtning har råd til at rejse meget langt for at stille andre til ansvar for hans skæbne. Men dette kan vel heller ikke være de danske myndigheders ansvar?

Alternativt kan man med Runes abortforsvar i mente påpege det absurde i en skinhellig absolutisme om, at der i alle tilfælde er tale om tortur af en flygtning. Og i den forbindelse ihukommer vi jo, at Rune ikke mente, at betegnelsen "mord" overhovedet hørte hjemme i debatten. Men hvis man kan mene, at betegnelsen "mord" ikke bør bruges som betegnelse for en provokeret abort i 8. måned, så kan man måske tilsvarende tillade sig at mene, at ordet torturbøddel næppe hører hjemme i en debat om hjemsendelse af flygtninge - eller hvad?

Opsummerende afskriver Rune kategorisk flygtningens ansvar for egen skæbne, og han problematiserer danske myndigheders legitime ret til at træffe beslutninger i landets interesse med hjemmel i dansk lov, såvel som han på et populistisk og usagligt grundlag anklager lovgiverne for medskyldighed i forbrydelser begået i fremmede lande, under en lovgivning de ikke selv har vedtaget.

Lad os slutte med en definition af populisme, der spejler Runes egen:

Politikere med dansk baggrund, som har gjort eller sagt noget forkasteligt, er således rigelig grund til at kommentere i detalje og kan let føre til hadefulde angreb såvel som politianmeldelser. Her er ingen problemer med at kommentere enkeltsager, når man ved samme lejlighed kan udstille danske politikere som bekvemme syndebukke over én kam.

Per

War and peace

Well... I really don't know.

As a matter of fact - or some would say -:

Iron Maiden

Kill for gain or shoot to maim
But we dont need a reason
The golden goose is on the loose
And never out of season

Some blackened pride still burns inside
This shell of bloody treason
Heres my gun for a barrel of fun
For the love of living death.

Chorus

The killers breed or the demons seed,
The glamour, the fortune, the pain,
Go to war again, blood is freedoms stain,
But dont you pray for my soul anymore.
2 minutes to midnight
The hands that threaten doom.
2 minutes to midnight
To kill the unborn in the womb.

The blind men shout let the creatures out
We'll show the unbelievers
The napalm screams of human flames
Of a prime time belsen feast...yeah!
As the reasons for the carnage cut their meat and lick the gravy,
We oil the jaws of the war machine and feed it with our babies.

Chorus

The body bags and little rags of children torn in two
And the jellied brains of those who remain to put the finger right on you.
As the madmen play on words and make us all dance to their song,
To the tune of starving millions to make a better kind of gun.

Chorus

Midnight...all night...


Again: ... Iron Maiden - ladies and gents ...

I can't say it any better... but somehow: I still don't hate Israel or the US: they are despite it all preserving the present!

I abhore on the contrary the people, who take everyone: christian, muslim, budist, pluralist or atheist or for that matter anyone you care to mention, hostage only to privelige a mind born 40 generations ago; and laid to rest - mind you - long ago!

Time to lay this ghost to rest!

Good bye, Muhammed... may you rest with your own sin... we blame you not, if you'll just pass away...

If not: declare war - this we understand; we have met others before you, and we will prevail!

Per

Dynamik

Hvad betyder det - dynamik altså? Spørgsmålet besvares - af alle steder - i en international kommentar i Politiken:

Ingen kan lovgive sig til historisk sandhed. For så vidt som historisk sandhed overhovedet kan etableres, må den hentes frem i kraft af fri historisk forskning, hvor historikere diskuterer beviser og kendsgerninger, afprøver og udfordrer hinandens påstande uden frygt for retsforfølgelse eller forfølgelse.

[…]

Historiske kendsgerninger etableres netop ved at blive udfordret og afprøvet i forhold til bevislige kendsgerninger. Uden den standende strid – inklusive det revisionistiske yderpunkt med direkte afvisning – vil vi aldrig opdage, hvilke kendsgerninger, der virkelig er hold i.

En fastholdelse af dette kræver smertefulde beslutninger. For eksempel har jeg ikke andet end afsky tilovers for nogle af David Irvings holdninger til det nazistiske Tysklands forsøg på at udrydde jøderne. Men jeg er ganske sikker på, at han ikke af den grund bør sidde i et østrigsk fængsel.

[…]

Først når vi er parat til at tillade, at vores egne hellige køer bliver trukket ud af stalden, kan vi med troværdigheden i behold kræve af islamister, tyrkere og andre gør det samme. Tiden er ikke inde til at opbygge tabuer, men det er på tide at nedbryde dem og lade ord følge handling.

Hellige køer kan slagtes!

Når mennesker føler, at der er meget på spil - det vil sige deres virkelighed - så reagerer de mod dem, der truer denne virkelighed med ”hån, spot og latterliggørelse”, og i nogle tilfælde endda med trusler eller direkte vold. Alternativt argumenterer man med ”rationelle” argumenter og ”kendsgerninger”. - Det er kun et spørgsmål om uddannelsesniveauet.

Man slipper imidlertid for at argumentere, hvis man kan "bevise", at det den anden føler og dermed siger (eller er det omvendt?), er ondt! Efterfølgende kan de brændes på bålet, smides i fængsel, brændemærkes i panden, få skåret næsen af eller meget andet godt fra traditionen. Jeg bringer selv eksemplet om Tøger Seidenfadens racisme.

Der er ingen tvivl om, at dæmonisering kan udgøre et problem i debatten, men alle gør det (inklusive denne skribent); sådan definerer aktørerne ondskaben: ud fra deres egen modsætning.

Det er meget menneskeligt: vi søger accept af vores virkelighedsbillede, fordi det kræver energi at bygge et nyt op. Derfor er vi også tilbøjelige til at overse kernen i vore modstanderes argumentation: vi føler helt automatisk en somatisk betinget lede ved argumenter, der ikke bekræfter, men nedbryder vores virkelighed.

Denne reaktion er et mentalt immunforsvar, der skal holde memerne og realiteten på afstand: hvis vi er åbne, så bliver vi sårede, derfor er vi ofte lukkede og på vagt over for de ”onde troldmænd” eller ”djævelen”. Ingen er imidlertid så uudviklet mentalt, som den der ikke lærer af et nederlag eller lytter, overvejer og forsøger at gennemskue kernen i de andres argumentation, kropssprog og symbolik for om muligt enten at afvise pointerne eller komme til at tage dem alvorligt - og nogle gange begge dele.

Et effektivt og omfattende attentat på vore tabuer, hellige køer, selvgodhed og fromhed kan senere afføde en nysgerrighed og en lyst til at bygge en ny virkelighed, men det er en langsom proces, der på mange måder svarer til sorgens stadier:

Benægtelse
Vrede
Depression
Forhandling
Accept

Først negligerer man problemet; skyder det fra sig. Hvis det persisterer, bliver man irritabel, vred måske endog rasende: Man raser mod realiteten: eventuelle objekter eller personer forbundet med ubehaget. Men det er sundt!… hvis denne proces obstrueres, kan man blive hængende i raseriet eller benægtelsen.

Man må og skal videre ind i depressionen - måske endda i grelle tilfælde psykosen -: ind i tusmørkelandet, hvor man er omgivet af hylende ulve og alskens væsener fra mørket. Der hvor nye og ukendte guder hvisker om verdens hemmeligheder.

Beskederne fra dybet er den biologiske sjæls mekanisme til nyskabelse: inspirationen, intuitionen - her bliver man født igen. Man må mærke verden i kroppen: begæret efter at skabe verden i sit eget billede; og rædslen for skabelsesværkets eventuelle undergang.

Man bliver følsom, sårbar og svag måske endda syg (afhængigt af følsomhed)… man må flyde med på en flod af ”præ-kognitiv” virkelighed, men hvis man klarer sig igennem, så bliver man belønnet og styrket.

Det er efterfølgende i forhandlingen, at man ”rationelt” forsoner sig med realiteten, gør op med fortiden og vender sig mod fremtiden: ved at tage noget her og give noget der. Til sidst står man med en mere anvendelig model – indtil den også bliver udfordret og processen gentager sig på ny… vel at mærke: intet paradis, kun rå virkelighed, der skal fortolkes!

I moderne pædagogik siger man: læring gør ondt… nuvel, noget læring gør i hvert fald ondt.

Dette er den videnskabelige metode: kroppens, hjernens og kulturens mening: ideernes/gudernes/verdensordenen/sædelighedens evige død og tilblivelse… det vi kalder evolution.

Inden for videnskaben taler man om: paradigmeskift; i politikken: om reformer; i økonomien: om nye produktionsforhold; i psykologien: om ny bevidsthed; i monotonoteismerne: om kætteri; i biologien; om nye arter, etc.

Når kroppen møder realiteten opstår der ”virkelighed”: En fortolkning af rå sansedata: en konstruktion af orden rettet mod kaos som negation - men selv i negationen føler vi et begær ved kaos: det kaos vi fornægter; hvor vi vist nok finder det, vi kalder: ”det pikante”: det vi attrår; det vi på ingen måde ”forstår!”

- Det der i nordisk mytologi hedder: Loke, og som i moderne fysik hedder: dynamik - forskellen på de to fænomener er: ingenting.

Lad os foreløbigt kalde denne sælsomme "psyko" dynamik for: nysgerrighed....

Per

Dæmonologi

Jeg skrev indlægget, Propaganda, for ligesom at sætte tingene i perspektiv. Dernæst lod Raapil mig i en kommentar forstå, at: "Selvfølgelig skal Pia K. heller ikke dæmoniseres. Jeg skal nok selv huske på det og sige det videre til Agger og Rune og midtimoderen og Eigil."

Hvis det havde været min pointe, så havde jeg sgu bare sagt det, men problemet stikker langt dybere end det.

Lad os lige kigge lidt på Koranen som et glimrende eksempel på Propaganda (mit valg af den engelske oversættelse er abitrær):

Koranen er den eneste sandhed:
[10:15] When our revelations are recited to them, those who do not expect to meet us say, "Bring a Quran other than this, or change it!" Say, "I cannot possibly change it on my own. I simply follow what is revealed to me. I fear, if I disobey my Lord, the retribution of an awesome day."

[10:18] They worship beside GOD idols that possess no power to harm them or benefit them, and they say, "These are our intercessors at GOD!" Say, "Are you informing GOD of something He does not know in the heavens or the earth?" Be He glorified. He is the Most High; far above needing partners.

[10:37] This Quran could not possibly be authored by other than GOD. It confirms all previous messages, and provides a fully detailed scripture. It is infallible, for it comes from the Lord of the universe.


Muhammed var en paranoid tyran:
[2:23] If you have any doubt regarding what we revealed to our servant, then produce one sura like these, and call upon your own witnesses against GOD, if you are truthful. [2:24] If you cannot do this - and you can never do this - then beware of the Hellfire, whose fuel is people and rocks; it awaits the disbelievers.

[9:38] O you who believe, when you are told, "Mobilize in the cause of GOD," why do you become heavily attached to the ground? Have you chosen this worldly life in place of the Hereafter? The materials of this world, compared to the Hereafter, are nil. [9:39] Unless you mobilize, He will commit you to painful retribution and substitute other people in your place; you can never hurt Him in the least. GOD is Omnipotent.

[9:81] The sedentary rejoiced in their staying behind the messenger of GOD, and hated to strive with their money and their lives in the cause of GOD. They said, "Let us not mobilize in this heat!" Say, "The fire of Hell is much hotter," if they could only comprehend. [9:82] Let them laugh a little, and cry a lot. This is the requital for the sins they have earned.

[9:74] They swear by GOD that they never said it, although they have uttered the word of disbelief; they have disbelieved after becoming submitters. In fact, they gave up what they never had. They have rebelled even though GOD and His messenger have showered them with His grace and provisions. If they repent, it would be best for them. But if they turn away, GOD will commit them to painful retribution in this life and in the Hereafter. They will find no one on earth to be their lord and master.

[9:101] Among the Arabs around you, there are hypocrites. Also, among the city dwellers, there are those who are accustomed to hypocrisy. You do not know them, but we know them. We will double the retribution for them, then they end up committed to a terrible retribution.

[9:120] Neither the dwellers of the city, nor the Arabs around them, shall seek to stay behind the messenger of GOD (when he mobilizes for war). Nor shall they give priority to their own affairs over supporting him. This is because they do not suffer any thirst, or any effort, or hunger in the cause of GOD, or take a single step that enrages the disbelievers, or inflict any hardship upon the enemy, without having it written down for them as a credit. GOD never fails to recompense those who work righteousness.

[11:113] Do not lean towards those who have transgressed, lest you incur Hell, and find no allies to help you against GOD, then end up losers.

[13:25] As for those who violate GOD's covenant after pledging to keep it, and sever what GOD has commanded to be joined, and commit evil, they have incurred condemnation; they have incurred the worst destiny.

[13:37] We revealed these laws in Arabic, and if you ever acquiesce to their wishes, after this knowledge has come to you, you will have no ally, nor a protector, against GOD.

[14:13] Those who disbelieved said to their messengers [of God], "We will banish you from our land, unless you revert to our religion." Their Lord inspired them [the messengers]: "We will inevitably annihilate the transgressors. [14:14] "And we [Muhammed] will let you [the believers] dwell in their land after them [the transgressors]. This is (the reward) for those who reverence My majesty, and reverence My promise."


Muhammed hadede de vantro:
[2:8] Then there are those who say, "We believe in GOD and the Last Day," while they are not believers. [...] [2:10] In their minds there is a disease. Consequently, GOD augments their disease. They have incurred a painful retribution for their lying.

[2:39] "As for those who disbelieve and reject our revelations, they will be dwellers of Hell, wherein they abide forever."

[2:65] You have known about those among you who desecrated the Sabbath. We said to them, "Be you as despicable as apes."

[2:81] Indeed, those who earn sins and become surrounded by their evil work will be the dwellers of Hell; they abide in it forever.

[2:90] Miserable indeed is what they sold their souls for - rejecting these revelations of GOD out of sheer resentment that GOD should bestow His grace upon whomever He chooses from among His servants. Consequently, they incurred wrath upon wrath. The disbelievers have incurred a humiliating retribution.

[2:99] We have sent down to you such clear revelations, and only the wicked will reject them.

[2:113] The Jews said, "The Christians have no basis," while the Christians said, "The Jews have no basis." Yet, both of them read the scripture. Such are the utterances of those who possess no knowledge. GOD will judge them on the Day of Resurrection, regarding their disputes.

[9:28] O you who believe, the idol worshipers are polluted; they shall not be permitted to approach the Sacred Masjid after this year.

[9:33] He is the One who sent His messenger with the guidance and the religion of truth, and will make it dominate all religions, in spite of the idol worshipers.

[9:67] The hypocrite men and the hypocrite women belong with each other - they advocate evil and prohibit righteousness, and they are stingy. They forgot GOD, so He forgot them. The hypocrites are truly wicked.

[9:68] GOD promises the hypocrite men and the hypocrite women, as well as the disbelievers, the fire of Hell, wherein they abide forever. It suffices them. GOD has condemned them; they have incurred an everlasting retribution.

[9:73] O you prophet, strive against the disbelievers and the hypocrites, and be stern in dealing with them. Their destiny is Hell; what a miserable abode!

[9:113] Neither the prophet, nor those who believe shall ask forgiveness for the idol worshipers, even if they were their nearest of kin, once they realize that they are destined for Hell.

[10:13] Many a generation we have annihilated before you when they transgressed. Their messengers went to them with clear proofs, but they refused to believe. We thus requite the guilty people.

[10:93] We have endowed the Children of Israel with a position of honor, and blessed them with good provisions. Yet, they disputed when this knowledge came to them. Your Lord will judge them on the Day of Resurrection regarding everything they disputed.

[98:6] Those who disbelieved among the people of the scripture, and the idol worshipers, have incurred the fire of Gehenna forever. They are the worst creatures.


Muhammed var seriøst bindegal:
[2:26] GOD does not shy away from citing any kind of allegory, from the tiny mosquito and greater. As for those who believe, they know that it is the truth from their Lord. As for those who disbelieve, they say, "What did GOD mean by such an allegory?" He misleads many thereby, and guides many thereby. But He never misleads thereby except the wicked,

[10:17] Who is more evil than one who fabricates lies about GOD, or rejects His revelations. Certainly, the transgressors never succeed.

[10:33] This is what your Lord's decision does to those who choose to be wicked: they cannot believe.

[11:118] Had your Lord willed, all the people would have been one congregation (of believers). But they will always dispute (the truth).

[11:119] Only those blessed with mercy from your Lord (will not dispute the truth). This is why He created them. The judgment of your Lord has already been issued: "I will fill Hell with jinns and humans, all together."

[13:31] Even if a Quran caused mountains to move, or the earth to tear asunder, or the dead to speak (they will not believe). GOD controls all things. Is it not time for the believers to give up and realize that if GOD willed, He could have guided all the people? The disbelievers will continue to suffer disasters, as a consequence of their own works, or have disasters strike close to them, until GOD's promise is fulfilled. GOD will never change the predetermined destiny.

[13:33] Is there any equal to the One who controls every single soul? Yet, they set up idols to rival GOD. Say, "Name them. Are you informing Him of something on earth that He does not know? Or, are you fabricating empty statements?" Indeed, the schemes of those who disbelieve have been adorned in their eyes. They are thus diverted from the right path. Whomever GOD sends astray can never find a guiding teacher. [13:34] They have incurred retribution in this life, and the retribution in the Hereafter is far worse. Nothing can protect them against GOD.

[14:2] (The path of) GOD; the One who possesses everything in the heavens and everything on earth. Woe to the disbelievers; they have incurred a terrible retribution. [14:3] They are the ones who give priority to this life over the Hereafter, repel from the way of GOD, and seek to make it crooked; they have gone far astray.

[14:4] We did not send any messenger except (to preach) in the tongue of his people, in order to clarify things for them. GOD then sends astray whomever He wills, and guides whomever He wills. He is the Almighty, the Most Wise.

[14:27] GOD strengthens those who believe with the proven word, in this life and in the Hereafter. And GOD sends the transgressors astray. Everything is in accordance with GOD's will.


Koranen er en sand syndflod af sådan hate speech - der er meget mere -, hvis Muhammed levede i dag ville han få Søren Krarup og Mogens Camre til at blegne og smelte væk.

En rask lille analyse af det ovenstående: Muhammed er sandheden: hvis ikke jeg udelukkende tror på Muhammeds ord og kæmper for Muhammed, så er det, fordi Gud har bestemt, at sådan er det bare. Men det betyder imidlertid, at jeg er ond! Og når jeg er ond, skal jeg altså straffes med helvedes brænd både i denne verden og i det hinsides.

- Tak for kaffe kammerat! Lad mig lige opsummere fra et tidligere indlæg:

[…] Herman Somers, published a book, A Different Muhammad, that contains a detailed analysis of the words and acts of the prophet and concludes that his prophethood is a typical case of paranoid delusion nourished with sensorial hallucinations.

[…] Reviewers looked the other way, scholars of religion strictly avoided mention of the book, and even the publisher failed to publicize the book. It sold poorly and quickly became unavailable.

Se det der her er spørgsmålet – for mig at se i det mindste – er: hvordan kan det være, at der er nogle derude, der mener, at Islam ikke er et problem? - når Koranen snildt kan konkurrere i indhold og omfang med det meste af hvad Krarup nogensinde har udgydt.

Mein Kampf har svært med at være med her…

Og det er her det helt egentlige problem dukker op: Hvis ikke man kan kritisere denne slamagtige hadebog og kalde den de navne den reelt fortjener, hvis ikke man kan kalde Muhammed for en dødsensfarlig, stupid psykopat, der næppe lader Hitler noget efter, se: så er demokratiet ikke to potter pis værd; og så kan vi godt pakke sammen og gå hjem.

Jeg formoder, at det er således, at ganske som i Tyskland, hvor enhver god kernefamilie havde et bind af Mein Kampf stående på hylderne, så har også enhver god muslimsk familie ligeledes Koranen stående i reolen... Jeg håber, at de som i Tyskland langt hen ad vejen ikke kunne drømme om at læse det sprøjt.

Til gengæld håber jeg, at bekymrede danskere vil læse det, og danne sig et indtryk af, hvad det er, man her kalder religion.

Og lad mig så lige i forbifarten minde om, hvad Frank Herbert lader være essensen af religion, det centrale budskab: 'Thou shalt not disfigure the soul.'

Hvor dæmoniserende er det at sige sandheden? Jeg har behandlet problemet om monotonoteismerne her:

Dårskab

Frelst?

Fremskridt?

Per

Propaganda

Rune Engelbreth Larsen har på sin blog: humanisme.dk, forfattet en længere artikel om nazistisk propaganda, og samtidigt - vanen tro - ligner han den med den islamkritiske fløjs propaganda, der har mere eller mindre samling i dansk folkeparti.

Jeg skal sige med det samme: det er en fremragende artikel, der også understreger at islamistisk antisemitisme deler egenskaber med dansk folkepartis propaganda.

Rune tegner forbilledligt de skræmmende paralleller op, og det må unægteligt få en til igen at overveje fra hvilket univers Krarup, Camre og andre med dem er nedsteget til den danske muld. Men som Rune også gør et stort nummer ud af at demonstrere, så er der ikke meget nyt under solen: det er simpelthen en fortsættelse af den jødeforfølgelse , der er en kristen tradition. - Blot nu med anden adresse!

Når det er sagt, så glemmer Rune mangt og meget i sin udlægning af virkeligheden, og det er - vanen tro - her jeg er nød til at komme efter ham (who am I kidding? -: Damn it I enjoy this game ;-).

Jeg er nødt til at understrege, som også Rune er nødsaget til: at verden af i dag er en ganske anden, end den, hvor nazisterne foretog deres folkemord:

Det behøver ikke at ende med etnisk/religiøs udrensning af brutal karakter af den grund - historien gentager sig ikke mekanisk og forudsigeligt.

Nej, Rune, det gør den ved grød ikke! Så der ikke nogen grund til at male et så stereotypt billede som du gør af den danske indvandrerdebat. Hvis man vil forstå et eller andet om, hvornår det går aldeles galt, så er det i de tilfælde, hvor masserne udelukkende har adgang til en ensidig informationsstrøm! Hvilket fortæller lille mig, at dit forsøg på at få nogle til at holde kæft næppe er vejen frem!

Noget andet er også, at det irriterrer mig, at man kategorisk altid skal ligne alting med den "evige nazisme" for nu at sige det ind i en sammenhæng. Hvorfor ikke beskæftige sig med sovjetisk eller kinesisk propaganda? er det kilderne der mangler? for det er da ikke masseudryddelserne der mangler!

Og lad os endeligt ikke glemme at Hitler var et produkt af nationalistisk socialisme og misforstået darwinisme, der absolut ikke elskede hverken kapitalisme (fri konkurrence med etiske spilleregler) eller frihed.

Okay det være, hvad det er. Rune får da i det mindste sagt til sidst at:

Men ligesom yderligtgående muslimer kan fanges ind af en konfrontatorisk og propagandistisk islamistisk retorik og erstatte politisk debat og kritik med trusler, propaganda og terrorsympatier, kan yderligtgående nationalister naturligvis ligeledes inspireres af en konfrontatorisk og propagandistisk retorik til voldelige og væbnede aktioner.

Netop derfor, Rune er det væsentligt, at du taler fundamentalister midt imod - eller i det mindste ikke slikker røv på dem, frikender dem for ansvar for deres egne handlinger eller gør dem til syndebukke og stakler. Din racisme, Rune, der gør enhver muslim til offer, er langt mere farlig end Krarups latterlige propaganda (danskere er generelt mere informerede end islamister, der kommer her til landet).

Det har vi set talrige gange før i historien - nogle af de seneste eksempler er den gensidige propaganda, der gik forud for (og var sideløbende med) borgerkrigene på Balkan, som fulgte i kølvandet på ex-Jugoslaviens opløsning, og nedslagtningen af 800.000 tutsier i Rwanda i 1994.

Det er vigtigt at så mange fraktioner i samfundet som overhovedet muligt får del i samtalen, og at de som siger noget åbenlyst falsk og forkert bliver modsagt. Ikke fordi de nødvendigvis lærer noget af det, men fordi, de der måske ville have lyttet i den retning, nu har mulighed for at lytte i mange andre retninger. Men du er måske bange for at dine argumenter ikke slår til, Rune? Så lad det dog i det mindste gå ud over dig selv og ikke den frie meningsudveksling!

Retorikken er med andre ord gennemsyret af en metaforik, som letpåvirkelige kredse kan se som slet skjulte opfordringer til den type vold mod indvandrere og politiske modstandere, som modstandsbevægelsen gjorde brug af under besættelsen.

Igen, kunsten er ikke at lukke munden på de skønlitterære frihedskæmpere, men at du gør billedet til grin i en fri og åben debat.

Alternativt vil dette billede krybbe under jorden og i sagens natur blive underjordisk, giftigt, tusmørkeagtigt, mystisk og dragende. Ud i lyset... det er sagen!

Vi lever i et samfund, hvor informationsmængden er enorm: hvor internettet kan supplere vores viden på minutter... dette er ikke Tyskland i 20'erne! Og man gør Danmark, Europa, USA og Ummaen en bjørnetjeneste, hvis ikke man indser det.

Du er naiv, Rune, hvis du tror, at du kan lukke munden på folk: at du kan diktere deres TONE. Hvad vil du i grunden? Leve deres liv om igen, give dem en bedre uddannelse på et sekund?

Det kan du ikke, men du kan brændemærke dem: du kan kalde dem racister, du kan fortælle dem, at de er onde! Når sagen i grunden er den såre simple, at de er mennesker på "godt" og "ondt": at de vil forsvare den virkelighed som de elsker!

Propagandisterne har også et gammelkendt træk parat, når det drejer sig om at stigmatisere deres kritikere, der fremstilles som blinde »naivister« eller »nyttige idioter«, der (bevidst eller ubevidst) kontrolleres af de farlige fremmede, hvis dagsorden de hævdes at fremme.

Men nu har du jo selv i årevis benyttet dig af stigmatiseringens kunst, Rune, så du kan vel næppe være alt for forarget - eller hvad?

I Danmark var der opfordringer til boykot at muslimers forretninger på SMS-kampagner under karikaturkrisen i februar-marts 2006, som blev bakket op af Den Danske Forening i en leder i medlemsbladet, men allerede ti år forinden forsøgte Den Danske Forening (uden held) at lancere en omfattende kampagne mod indvandrerbutikker: »Lad det blive et nationalt bud, at ingen ordentlig dansker sætter sine ben i ukrudtsbutikkerne.« (Leder i Danskeren nr. 6, 1996).

To ting, kære ven: 1) Uden held, 2) Der hvor man reelt så en boycot med der til hørende skiltning var i Saudi Arabien... kan du selv se det, Rune - please, mand, se det nu for dig! -: Imamer der står på arabisk fjernsyn og roser boycotten, der er helt "spontan" - du ved... sådan næsten i hvert fald... ik'? 2+2 = 4: I dit fascistoide Danmark ingen boycot - selv på opfordring... men hvor iværksatte man den boycot, som du selv anser for moralsk forkastelig?

Der er mere, for det er en lang tekst. Det er især i slutningen at det går helt galt, akkurat som jeg havde regnet med. Jeg har taget det mest nødvendige, og nu har jeg ærligt talt ikke tid til mere. Men jeg er nødt til at påpege en simpel lille pointe:

Tøger Seidenfaden har ved flere lejligheder i den offentlige debat hævdet, at der ikke er "symmetri" mellem racisme og anti-racisme. Jeg er kommet til at ligne denne term (symmetri) med en eufemisme der benægter sidestilling. Det er imidlertid en forsimpling, som jeg er nødt til at indse betydningen af:

Når Tøger siger "symmetri", så siger han ikke sidestilling, han siger: spejling... Tøger benægter, at hans korstog mod "racisterne" - og dermed også hans nye allierede Rune Engelbreth Larsens korstog mod Dansk Folkeparti - skulle være en heksejagt.

Det er han nødt til, fordi han for fuld power forsøger at overbevise Gud og hver mand om, at noget sådant er moralsk forkasteligt. Af den grund må Tøger og Rune for guds skyld ikke selv blive fanget på den side af hegnet, og derfor kom Tøger til at sige, hvad jeg ALDRIG skal glemme ham for:

Der er ingen symmetri mellem racisme og antiracisme. Det ene er en forbrydelse, det andet et prisværdigt og idealistisk engagement.

Læs: Pia er et svin I kan lynche, Tøger derimod er god og alvis...

Jeg forsvarer kun Pia, fordi hun i modsætning til en masse kujoner, har tålt "hån, spot og latterliggørelse" sammen med trusler og vold samtidigt med, at hun har forsvaret en virkelighed, som jeg elsker! Det har i mine øjne givet hende integritet, hvor hun måske mangler forstanden... men hvert menneske sit værktøj - sådan er det bare!

Per

Star Wars

USA udnævner sig selv til rummets hersker

Et amerikansk direktiv netop underskrevet af præsident Bush giver USA fuld råderet over verdensrummet, med ret til at stoppe andre nationers aktiviteter.

Det er rigtigt, det skriver de fandme! Kortslutningerne har frit spil på Politiken i disse tider.

I teksten giver USA sig selv retten til at foretage enhver form for undersøgelser, udvikling af udstyr og ’andre aktiviteter’ i rummet, som landet finder nødvendigt i forhold til nationale interesser.

OK... og hvad så? Det er vel meget naturligt, at når man som nation vil ekspandere i rummet, så også forbeholder sig retten til at forsvare sine interesser - eller er det nu også et udtryk for ondskab?

Hvornår kommer vi iøvrigt til det der med at herske?

Samtidig forbeholder USA sig retten til at tage ethvert nødvendigt skridt til at beskytte sine interesser i rummet, og om nødvendigt forhindre modstandere i at udvikle rumteknologi.

Ja det er jo svært at læse, og især hvis det er på engelsk... det er så et udpluk fra denne artikel i The Independent (der iøvrigt også smørrer tykt på), men der står sgu INTET om at forhindre modstandere i at UDVIKLE rumteknologi!

Der står derimod:

The new policy further warns that the US will take those actions necessary to protect its space capabilities "and deny, if necessary, adversaries the use of space capabilities hostile" to those interests.

Om nødvendigt kan man altså se sig tvunget til at forhindre, at andre BENYTTER rumteknologi, der truer ens egne interesser. Og er det i grunden så mærkeligt?

Hvornår kommer vi så til det der med at herske?

»Jeg finder det farligt, at vi siger at der ikke skal være nogle grænser for hvad vi må. Direktivet påstår at ingen kan ændre på vores rettigheder, hvorimod det nægter rettigheder til andre«

Det eneste der foreløbigt er ført en antydning af bevis for, er at USA forbeholder sig retten til at forsvare sig selv, hvis dets fjender skulle benytte deres isenkræm mod USA. Rent logisk er der ikke sagt andet - det er muligt, at man vil høre det anderledes...

Og hvornår kommer vi til det der med at herske?

Men ak, dette lille stykke makværk, der udelukkende excellerer ved at gøre en fjer - der sikkert allerede var en fjer for meget - til nogle kuldrede høns, er lykkeligvis slut. Lad os skyde det ud i universets tåger, hvor det retteligt hører hjemme.

Har Tøger en smitsom hjernesygdom?

PS)

Uriasposten har mere om anti-amerikanske loonismer i pressen.

Og Modspilleren giver intet modspil til en anti-amerikansk konspirationsteori fra Irak, der i stilen minder en del om de ualmindeligt elendigt skrevne seksuelle tilnærmelser jeg spammes med dagligt.

En ting er den tilsigtede mistænkeliggørelse, som jeg kan forstå hensigten med; men midt i alle fantasterierne dukker så det lille ord 'sandhed' op igen og igen - altimens man lykkeligt begraver trynen i smuds!

Per

Dune

Frank Herbert beskriver i det følgende sin egen historie om, hvordan en ny bibel for fremtiden (Orange Catholic Bible), en bibel der skal forene alle trosretninger, bliver modtaget af samtiden og følgende generationer.

I ordlisten beskrives den således:

ORANGE CATHOLIC BIBLE: the 'Accumulated Book,' the religious text produced by the Commission of Ecumenical Translators. It contains elements of most ancient religions, including the Maometh Sarri, Mahayana Christianity, Zensunni Catholicism and Buddislamic traditions. Its supreme commandment is concidered to be: 'Thou shalt not disfigure the soul.'

Det er altså vigtigt at indse, før man læser, at denne bibel er en massiv syntese, af - for os læsere - allerede syntetiske og ukendte religioner, hvis navne for en dels vedkommende er sigende... men her en lille historie fra et meget religiøst univers:

With the O.C. Bible, C.E.T. [Commission of Ecumenical Translators] presented the Liturgical Manual and the Commentaries - in many respects a more remarkeable work, not only because of its brevity (less than half the size of the O.C Bible), but also because of its candour and blend of self-pity and selfrighteousness.

The beginning is an obvious appeal to the agnostic rulers.

'Men, finding no answers to the sunnah (the ten thousand religious questions from the sharia) now apply their own reasoning. All men seek to be enlightened. Religion is but the most ancient and honourable way in which men have striven to make sense out of God's universe. Scientists seek the lawfulness of events. It is the task of Religion to fit man into this lawfulness.'

In their conclusion though, the Commentaries set a harsh tone that very likely foretold their fate.

'Much that was called religion has carried an unconscious attitude of hostillity toward life. True religion must teach that life is filled with joys pleasing to the eye of God, that knowledge without action is empty. All men must see that the teaching of religion by rules and rote is largely a hoax. The proper teaching is recognized with ease. You can know it without fail because it awakens within you that sensation which tells you this is something you've always known.'

There was an odd sense of calm as the presses and shigawire imprinters rolled and the O.C. Bible spread out through the worlds. Some interpreted this as a sign from God, an omen of unity.

'But even the C.E.T delegates betrayed the fiction of that calm as they returned to their respective congregations. Eighteen of them were lynched within two months. Fifty-three recanted witin the year.

The O.C. Bible was denounced as a work produced by 'the hubris of reason.' It was said that its pages were filled with a seductive interest in logic. Revisions that catered to popular bigotry began appearing. These revisions leaned on accepted symbolisms (Cross, Crescent, Feather, Rattle, the Twelve Saints, the thin Buddha, and the like) and it soon became apparent that the ancient superstitions and beliefs had not been absorbed by the new ecumenism.

Halloway's label for the C.E.T.'s seven-year effort - 'Galactophasic Determinism' - was snapped up by eager billions who interpreted the initials G.D. as 'God-Damned'.

C.E.T. Chairman Toure Bomoko, a Ulema of the Zensunnis and one of the fourteen delegates who never recanted ('The Fourteen Sages' of popular history), appeared to admit finally that C.E.T. had erred.

'We shouldn't have tried to create new symbols,' he said. 'We should've realised we weren't supposed to stir up curiosity about God. We are daily confronted by the terrifying instabillity of all things human, yet we permit our religions to grow more rigid and controlled, more conforming and oppresive. What is this shadow across the highway of Divine Command? It is a warning that institutions endure, that symbols endure when their meaning is lost, that there is no summa of all atainable knowledge.'

The bitter double edge in this 'admission' did not escape Bomoko's critics and he was forced soon afterward to flee into exile, his life dependent upon the Guild's [Space transport monopoly] pledge of secrecy. He reportedly died on Tupile, honoured and beloved, his last words: 'Religion must remain an outlet for people who say to themselves, "I am not the kind of person I want to be." It must never sink into an assemblage of the self-satisfied.'

It is pleasant to think that Bomoko understood the prophecy in his words: 'Institutions endure.' Ninety generations later, the O.C. Bible and the commentaries permeated the religious universe.

When Paul-Muad'Dib stood with his right hand on the rock shrine enclosing his father's skull (the right hand of the blessed, not the left hand of the damned) he quoted word for word from 'Bomoko's Legacy' -

'You who have defeated us say to yourselves that Babylon is fallen and its works have been overturned. I say to you still that man remains on trial, each man in his dock. Each man is a little war.'

Frank Herbert - Dune

Dette er vel noget af det smukkeste, jeg nogensinde har læst: så mange imponerende observationer komprimeret til denne lille fortælling.

Den fortjener at blive læst og analyseret mange gange... evt. fejl i teksten er utvivlsomt mine. :-)

Per

Tøger kortslutter

Tøger har bikset en klumme sammen, og det er tydeligvis gået meget hurtigt:

At beskylde Pia Kjærsgaard for at være racist, har vi såmænd Højesterets ord for, at man godt må.

Hvilket jo så er en sandhed med modifikationer kære Tøger. I dommen fra Højesteret gøres til grund for frifindelse af Karen Sunds, at Karen Sunds kalder Pia Kjærsgård for racist på følgende baggrund:

Ifølge Dansk Sprognævn anvendes ordet racisme i tre betydninger i nutidig sprogbrug:

1) som relateret til nazismens racelære og dens følger for jøderne,

2) som sigtende til en races overlegenhed over andre, især med henblik på forholdet mellem sorte og hvide, og

3) som sigtende til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv.

Det fremgik af T's forklaring, at hun havde anvendt udtrykket »racistiske synspunkter« i den tredje betydning, som sigtende til en negativ holdning over for indvandrere.

Da denne holdning måtte anses for almindeligt kendt i den danske befolkning, og da det også måtte anses for almindeligt kendt, at der ikke var grundlag for at beskylde A og P for at have racistiske synspunkter i nogen af de to førstnævnte betydninger af ordet racisme, lagde Højesteret til grund, at udtrykket »racistiske synspunkter« også alene havde kunnet opfattes som sigtende til den tredje betydning af ordet racisme.

Men se: hvis man kan siges at være racist, fordi man tager afstand fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv, er Tøger så ikke selv racist, når han udtaler:

Det særlige ved Danmark er ikke, at vi har fået indvandrere og deraf følgende problemer på arbejdsmarkedet og andre steder. Det ser vi i alle lande. Det er heller ikke, at vi har et parti, som er direkte hadefuldt, fremmedfjendsk og racistisk. Det har de også i andre lande. Problemet er, at Dansk Folkeparti er regeringsbærende, og det derfor er svært for regeringen at undsige det.

I det Tøger henviser til dommen fra Højesteret, så må man vel også formode, at han accepterer de præmisser der ligger til grund for den, og så må han også acceptere, at man kan kalde ham racist, hvis han vil kalde Pia Kjærsgaard en racist.

Dansk sprognævn har så iøvrigt senere fremsendt følgende i en pressemeddelelse:

I 1993 blev Sprognævnet af en advokat anmodet om at uddybe svaret fra 1990. I dette andet svar (efterfølgende trykt i Nyt fra Sprognævnet, nr. 2, juni 1994) udtalte nævnet at det i saglige sammenhænge fraråder brug af ordene racisme og racist i deres tredje betydning.

Det være hvad det er, men efterfølgende går det så helt og aldeles galt for bette Tøger:

Der er ingen symmetri mellem racisme og antiracisme.

Hvilket er noget notorisk sludder, i det symmetri blot er Tøgers eufemisme for sidestilling, og hvis noget netop kan sidestilles, så er det naturligvis en tese og dens antitese.

Det ene er en forbrydelse, det andet et prisværdigt og idealistisk engagement.

Bang, knald, rasle... pffffhhhhh -: Tøgers hjerne eksploderede samtidigt med, at han skød sig selv i foden... Selvom det naturligvis er Tøgers hedeste fantasi at samstille Pia Kjærsgaard og forbrydelse, så er og bliver det hans fantasi: NEJ, TØGER, IDIOT: racisme er ikke nogen forbrydelse!

Og det er vel godt det samme, for som vi har set, så ville hans komplet kuldrede logik meget hurtigt føre til hans egen afstraffelse!

Var der nogen der sagde kortslutning? Manden er en aldeles fantastisk åndspygmæ!

Per

For any descendants

Short wisdom: poetry may be an end to literacy
Could anything good come of such a thing - anyway?
-: but this… maybe: to defend a broken man
with the ramblings of a somewhat fading spirit

What is left of me, you can hate
- as much as I fear what you’ll be…
Still… at least, I’m somewhere in the math ;-)
What’s left for you, however?
… is completely beyond me

What you read is the ghost
of a human that once made a world
This creature now fears and hates
what he once held:
and the world makes him - instead…

Fear is the mind killer
An inescapable fact of life:
this world will either teach you fear
or you were born with it…
in any case: age is the disadvantaged party…

Could you find the child you left behind?
- drop your mask of responsibility…
Reason: this world cares not for you
better leave it to it’s own devices
-: you’ll likely not stand a chance anyway

Note: if you should get the chance:
the lies of your trodden path are surely revealed
If only to yourself: be grateful
If only to others: your failure then is obviously complete

Unlikely third scenario: feel in your core
this most vital point: we live in vain
- Then again… maybe: vanity is probably the better word…

Fatalism you say?
Anything will be portrayed as an excuse
- or whatever - for that matter
What you can do: is to do
- and lend a critical ear to your critics!

Per

Om det der står tilbage

Hvis nu jeg siger, at dette er et billede af Muhammed, mon så jeg får en masse opmærksomhed - måske lidt bank - be be?

- Men, ak nej, det er ikke et billede af den debile stodder Muhammed (fred være med hans lig)... dette er en langt mere nutidig ulykke. :-(

Per

Fortegnede følelser

Umådeligt morsomt at se, hvorledes denne og hin nu falder over hinanden foran mikrofonerne og kameraerne for at aflire de rituelle beklagelser... altsammen på grund af tegninger uden ringeste betydning for noget almindeligt menneskes liv i øvrigt.

- Og det vel at mærke ud fra en påstand om, at det skam ikke er forsvarligt at såre nogle menneskers religiøse følelser; følelser, der efter alt at dømme må siges at være aldeles uden for pædagogisk rækkevidde.

Morskaben holder næppe nogensinde op, medmindre det utrolige skulle ske: at ellers fornuftige mennesker kom til den konklusion, at hvad den muslimske verden anser for krænkende, er så fuldstændigt langt ude i universets tåger, at vi andre næppe gør dem en tjeneste ved at tage "krænkelserne" alvorligt.

Hvad man derimod i højere grad kunne tage alvorligt, er den sværm af trusler, der konsekvent udstedes af islamister og afsendes via villige medier, der bare elsker lidt røre i andedammen.

Per

Mit land

Fra: Chess (ABBA drengene):

No man, no madness
Though their sad power may prevail
Can possess, conquer, my country's heart
They rise to fail
She is eternal
Long before nations' lines were drawn
When no flags flew, when no armies stood
My land was born

And you ask me why I love her
Through wars, death and despair
She is the constant, we who don't care
And you wonder will I leave her - but how?
I cross over borders but I'm still there now

How can I leave her?
Where would I start?
Let man's petty nations tear themselves apart
My land's only borders lie around my heart

Find den på nettet, for den skal høres!

Total paradoxal, er den uendeligt mangetydig... og man kan have stor glæde af musikken. Man får på en eller anden fantastisk måde sin nationalitet tilbage - selvom den bliver taget fra en i samme åndedrag.

Ak, de svenskere... man må nødvendigvis elske dem, på trods af den lille ting de ikke kan: det simple...

Per