lørdag, oktober 21, 2006

Propaganda

Rune Engelbreth Larsen har på sin blog: humanisme.dk, forfattet en længere artikel om nazistisk propaganda, og samtidigt - vanen tro - ligner han den med den islamkritiske fløjs propaganda, der har mere eller mindre samling i dansk folkeparti.

Jeg skal sige med det samme: det er en fremragende artikel, der også understreger at islamistisk antisemitisme deler egenskaber med dansk folkepartis propaganda.

Rune tegner forbilledligt de skræmmende paralleller op, og det må unægteligt få en til igen at overveje fra hvilket univers Krarup, Camre og andre med dem er nedsteget til den danske muld. Men som Rune også gør et stort nummer ud af at demonstrere, så er der ikke meget nyt under solen: det er simpelthen en fortsættelse af den jødeforfølgelse , der er en kristen tradition. - Blot nu med anden adresse!

Når det er sagt, så glemmer Rune mangt og meget i sin udlægning af virkeligheden, og det er - vanen tro - her jeg er nød til at komme efter ham (who am I kidding? -: Damn it I enjoy this game ;-).

Jeg er nødt til at understrege, som også Rune er nødsaget til: at verden af i dag er en ganske anden, end den, hvor nazisterne foretog deres folkemord:

Det behøver ikke at ende med etnisk/religiøs udrensning af brutal karakter af den grund - historien gentager sig ikke mekanisk og forudsigeligt.

Nej, Rune, det gør den ved grød ikke! Så der ikke nogen grund til at male et så stereotypt billede som du gør af den danske indvandrerdebat. Hvis man vil forstå et eller andet om, hvornår det går aldeles galt, så er det i de tilfælde, hvor masserne udelukkende har adgang til en ensidig informationsstrøm! Hvilket fortæller lille mig, at dit forsøg på at få nogle til at holde kæft næppe er vejen frem!

Noget andet er også, at det irriterrer mig, at man kategorisk altid skal ligne alting med den "evige nazisme" for nu at sige det ind i en sammenhæng. Hvorfor ikke beskæftige sig med sovjetisk eller kinesisk propaganda? er det kilderne der mangler? for det er da ikke masseudryddelserne der mangler!

Og lad os endeligt ikke glemme at Hitler var et produkt af nationalistisk socialisme og misforstået darwinisme, der absolut ikke elskede hverken kapitalisme (fri konkurrence med etiske spilleregler) eller frihed.

Okay det være, hvad det er. Rune får da i det mindste sagt til sidst at:

Men ligesom yderligtgående muslimer kan fanges ind af en konfrontatorisk og propagandistisk islamistisk retorik og erstatte politisk debat og kritik med trusler, propaganda og terrorsympatier, kan yderligtgående nationalister naturligvis ligeledes inspireres af en konfrontatorisk og propagandistisk retorik til voldelige og væbnede aktioner.

Netop derfor, Rune er det væsentligt, at du taler fundamentalister midt imod - eller i det mindste ikke slikker røv på dem, frikender dem for ansvar for deres egne handlinger eller gør dem til syndebukke og stakler. Din racisme, Rune, der gør enhver muslim til offer, er langt mere farlig end Krarups latterlige propaganda (danskere er generelt mere informerede end islamister, der kommer her til landet).

Det har vi set talrige gange før i historien - nogle af de seneste eksempler er den gensidige propaganda, der gik forud for (og var sideløbende med) borgerkrigene på Balkan, som fulgte i kølvandet på ex-Jugoslaviens opløsning, og nedslagtningen af 800.000 tutsier i Rwanda i 1994.

Det er vigtigt at så mange fraktioner i samfundet som overhovedet muligt får del i samtalen, og at de som siger noget åbenlyst falsk og forkert bliver modsagt. Ikke fordi de nødvendigvis lærer noget af det, men fordi, de der måske ville have lyttet i den retning, nu har mulighed for at lytte i mange andre retninger. Men du er måske bange for at dine argumenter ikke slår til, Rune? Så lad det dog i det mindste gå ud over dig selv og ikke den frie meningsudveksling!

Retorikken er med andre ord gennemsyret af en metaforik, som letpåvirkelige kredse kan se som slet skjulte opfordringer til den type vold mod indvandrere og politiske modstandere, som modstandsbevægelsen gjorde brug af under besættelsen.

Igen, kunsten er ikke at lukke munden på de skønlitterære frihedskæmpere, men at du gør billedet til grin i en fri og åben debat.

Alternativt vil dette billede krybbe under jorden og i sagens natur blive underjordisk, giftigt, tusmørkeagtigt, mystisk og dragende. Ud i lyset... det er sagen!

Vi lever i et samfund, hvor informationsmængden er enorm: hvor internettet kan supplere vores viden på minutter... dette er ikke Tyskland i 20'erne! Og man gør Danmark, Europa, USA og Ummaen en bjørnetjeneste, hvis ikke man indser det.

Du er naiv, Rune, hvis du tror, at du kan lukke munden på folk: at du kan diktere deres TONE. Hvad vil du i grunden? Leve deres liv om igen, give dem en bedre uddannelse på et sekund?

Det kan du ikke, men du kan brændemærke dem: du kan kalde dem racister, du kan fortælle dem, at de er onde! Når sagen i grunden er den såre simple, at de er mennesker på "godt" og "ondt": at de vil forsvare den virkelighed som de elsker!

Propagandisterne har også et gammelkendt træk parat, når det drejer sig om at stigmatisere deres kritikere, der fremstilles som blinde »naivister« eller »nyttige idioter«, der (bevidst eller ubevidst) kontrolleres af de farlige fremmede, hvis dagsorden de hævdes at fremme.

Men nu har du jo selv i årevis benyttet dig af stigmatiseringens kunst, Rune, så du kan vel næppe være alt for forarget - eller hvad?

I Danmark var der opfordringer til boykot at muslimers forretninger på SMS-kampagner under karikaturkrisen i februar-marts 2006, som blev bakket op af Den Danske Forening i en leder i medlemsbladet, men allerede ti år forinden forsøgte Den Danske Forening (uden held) at lancere en omfattende kampagne mod indvandrerbutikker: »Lad det blive et nationalt bud, at ingen ordentlig dansker sætter sine ben i ukrudtsbutikkerne.« (Leder i Danskeren nr. 6, 1996).

To ting, kære ven: 1) Uden held, 2) Der hvor man reelt så en boycot med der til hørende skiltning var i Saudi Arabien... kan du selv se det, Rune - please, mand, se det nu for dig! -: Imamer der står på arabisk fjernsyn og roser boycotten, der er helt "spontan" - du ved... sådan næsten i hvert fald... ik'? 2+2 = 4: I dit fascistoide Danmark ingen boycot - selv på opfordring... men hvor iværksatte man den boycot, som du selv anser for moralsk forkastelig?

Der er mere, for det er en lang tekst. Det er især i slutningen at det går helt galt, akkurat som jeg havde regnet med. Jeg har taget det mest nødvendige, og nu har jeg ærligt talt ikke tid til mere. Men jeg er nødt til at påpege en simpel lille pointe:

Tøger Seidenfaden har ved flere lejligheder i den offentlige debat hævdet, at der ikke er "symmetri" mellem racisme og anti-racisme. Jeg er kommet til at ligne denne term (symmetri) med en eufemisme der benægter sidestilling. Det er imidlertid en forsimpling, som jeg er nødt til at indse betydningen af:

Når Tøger siger "symmetri", så siger han ikke sidestilling, han siger: spejling... Tøger benægter, at hans korstog mod "racisterne" - og dermed også hans nye allierede Rune Engelbreth Larsens korstog mod Dansk Folkeparti - skulle være en heksejagt.

Det er han nødt til, fordi han for fuld power forsøger at overbevise Gud og hver mand om, at noget sådant er moralsk forkasteligt. Af den grund må Tøger og Rune for guds skyld ikke selv blive fanget på den side af hegnet, og derfor kom Tøger til at sige, hvad jeg ALDRIG skal glemme ham for:

Der er ingen symmetri mellem racisme og antiracisme. Det ene er en forbrydelse, det andet et prisværdigt og idealistisk engagement.

Læs: Pia er et svin I kan lynche, Tøger derimod er god og alvis...

Jeg forsvarer kun Pia, fordi hun i modsætning til en masse kujoner, har tålt "hån, spot og latterliggørelse" sammen med trusler og vold samtidigt med, at hun har forsvaret en virkelighed, som jeg elsker! Det har i mine øjne givet hende integritet, hvor hun måske mangler forstanden... men hvert menneske sit værktøj - sådan er det bare!

Per

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg forsvarer kun Pia, fordi hun i modsætning til en masse kujoner, har tålt "hån, spot og latterliggørelse" sammen med trusler og vold samtidigt med, at hun har forsvaret en virkelighed, som jeg elsker! Det har i mine øjne givet hende integritet, hvor hun måske mangler forstanden... men hvert menneske sit værktøj - sådan er det bare!

Helt uden ironi eller noget: Fint formuleret. Selvfølgelig skal Pia K. heller ikke dæmoniseres. Jeg skal nok selv huske på det og sige det videre til Agger og Rune og midtimoderen og Eigil.

Anonym sagde ...

Det er godt skrevet. Og særligt synes jeg godt om denne pointe, som jeg er helt enig i.

Jeg forsvarer også Pia Kjærsgaard. Ikke fordi jeg er enig med alt det hun og Dansk Folkeparti står for eller siger, men alene fordi hun og Dansk Folkeparti, trods hån, spot og trusler om vold, til stadighed forsvarer det, som jeg holder af.