Artikel på Uriasposten om politiets hårdhændede behandling af en flok unge mennesker:
"Det har ikke været mig muligt at finde en eneste artikel som sætter spot på ofrenes oplevelse af episoden [...]"
Jo da, det er jo ham staklen, der bliver kørt væk i ambulancen, som er ofret...
Spøg til side... jeg må desværre indlade mig på en længere ideologisk udredning, hvis det på nogen måde skal stå bare en smule klart, hvad jeg mener i denne sag:
Man må ikke tage fejl: disse unge mennesker kæmper ikke for deres egen eller andres individualitet eller nogens ret til at være forskellige iøvrigt: de er selvretfærdige flokdyr, der vil trampe på enhver, der siger den sande lære grundlæggende imod.
Hitlers SA (Sturm Abteilung: Storm Afdeling) bestod af intolerante idealistiske voldsmænd. De rettroende i SA's gadehær befandt sig politisk omkring midten og gerne en hel del til venstre for den.
Det var den nazistiske bevægelses mest revolutionære SA-gardister, der efter magtovertagelsen forlangte endnu en revolution; helt i tråd med ambitionerne i det kommunistiske manifest: Indtil det kommunistiske paradis er indtrådt på jord er den socialistiske revolution et mål i sig selv - om og om og om igen. Hitler var ikke med på legen: sin diktatoriske vorden til trods dog mere pragmatisk end gadens parlament...
For Hitler var det let at forskyde Marxismens dem/os klassetænkning til racisme: det gjorde han ved at identificere kapitalen med den "internationale jøde"; således kunne man hverve mange socialister ved at fortælle dem, at man bekæmpede kapitalen, når blot man bekæmpede jøden.
Har man i grunden nogensinde betænkt sig, hvor grovkornet en stereotypi, der ligger i begrebet arbejderklasse: hvor meget racisme er der ikke at finde i en sådan diskriminering? Socialismen tænker i klasser, grupper og kollektiver; den tænker derimod ikke i individer og familier - disse er dens modsætninger. Derfor bliver socialismens broderskab og søsterskab universelt, men kun i arbejderklassen (partiet) - intet uden for arbejderklassen!
Fordi socialismen er en flokdyrsmentalitet, der betinges af hjernevaskelse, ender den også hver gang i førerdyrkelse: i det den deler ideologisk ophav med de monoteistiske religioner, hvor den substituerer Gud med føreren, der nu bliver alfaderen eller storebroderen for den universelle og rene klasse af brødre og søstre.
Sandsynligvis vil det i fremtidens politisk korrekte overvågede helvede blive Mater Universalis, der stirrer bebrejdende på sine får, fordi hun bare ved, at de er syndere! Blot venter hun med at stille dig til ansvar indtil det øjeblik, hvor du naturnødvendigt træder ved siden af. Hendes stormtropper vil som altid, være de unge hjernevaskede idealister, der intet ved om verden, men tror, at de ved det hele. De bliver misbrugt af en middelstand, der alt for ivrigt vil magten, for at gennemtrumfe deres moraliserende version af virkeligheden. - Sådan vil det utvivlsomt ske igen og igen.
I al sin gru, er venstrefløjens had ikke bare potentielt racistisk: det er dybt fascistoidt og retter sig i sidste instans mod mennesket, fordi det arme kræ ikke altid indretter sig efter utopien og en moralistisk forestilling om et kærligt paradis. Når det ikke gør det, bliver det automatisk til en fjende, der i yderste konsekvens kan afskaffes, hvis fejlen altså ikke lige kan korrigeres. Historien har ikke påvist andet... skal vi lære af den? Når massen vender sig mod individet, så taber individet!
I Sverige er man længst fremme med denne særlige fascistiske variant:
Her bliver "anti-demokraterne" (Sverige Demokraterne) forholdt deres demokratiske rettigheder af såkaldte antifascister, der fungerer som tæskehold (Sturm Abteilung) for den etablerede politiske elites (middelklassens) korrekthedssyn. Det er et typisk træk ved den nyere tids totalitarisme, at den misbruger begreberne og gør dem til sine egne, men sådan har det nok altid været:
Det er således ikke anti-demokratisk voldeligt at bekæmpe andres demokratiske rettigheder, det er derimod demokratisk at forhindre dem i at komme til orde.
På samme måde er det antifascistisk at benytte organiseret vold og terror til at forhindre mennesker af en anden politisk observans, som man grundigt dæmoniserer, i at være politisk aktive.
Det er tilsyneladende anti-fascistisk, når man angriber sine hadeobjekter på deres ejendom, deres person og deres levebrød... selvom dette historisk netop er den fascistiske virkemåde.
Selvom "anti-fascister" benytter enhver lejlighed til at begræde dem/os tænkning, så findes der næppe et noget tilsvarende betændt had, som det disse mennesker føler for deres politiske modstandere, hvor klassetænkning oftest klinger i tråd med racetænkning, blot uden hudfarve - men den var jo sådan set heller ikke jødernes problem. Opsplitningen i dem/os er aldeles totalitær, ideologisk, fanatisk, konsekvent og uforsonlig. Ethvert udestående løses ved vold, kamp, bekæmpelse, udryddelse, afskaffelse og forbud: I lang tid kunne man læse på "ungdomshuset": "Homofober får bank".
Selvom man i grunden udøver og prædiker vold og totalitær intolerance mod enhver, der ikke retter sig efter ens ekstreme synspunkter, iscenesætter man naturligvis sig selv som offer, fordi man i så fald allerede har vundet, selvom man får de tæsk, man rent faktisk så grundigt har lagt op til. - Her ser man den ideologiske parallel til islamismen i en nøddeskald.
Det er muligt, at man vil kalde alt dette for frihedskamp, men friheden tilhører alene indvidet: ingen pøbel eller politisk elite kan påtage sig at forsvare min frihed. - Når den alligevel gør det, er det forbandet hykleri!
Derimod vil en hær af danske mænd (og de må gerne være gule, grønne og sorte) i kamp mod fjenden, der truer Danmark altid kunne opflamme mit hjerte og min kampgejst... Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: sådan er det bare!
Per
tirsdag, november 28, 2006
tirsdag, november 07, 2006
Dæmonologi II
Fra Uriasposten:
En hvis Marianne Olsen udstiller på forbilledlig vis den politisk korrekte nihilismes hykleri - og den farlige tro på egen godhed -:
Frygten er en hæslig sygdom. Den rammer først øjnene så man ikke kan se - dernæst breder den sig til alle sanserne så patienten griber for sig, og føler at der ikke er andet at gøre end at udstede ordre.
Og hvad er vi så bange for? Svaret kommer lidt længere inde i en meget forvirret tekst:
Vi må glæde os over at Dansk Folkeparti ikke har haft den helt store fremgang ved kommune- og regionalvalget. Så der dog stadig er folk ude omkring, der har undgået denne uhyggelige sygdom, og kan vi håbe på at de seende kan gøre noget for at udrydde den. Mens tid er.
Det er uklart, hvordan sygdommen skal udryddes, men det står til gengældt klart at Mariannes frygt og intolerance er udtalt:
Jamen kan den sygdom da så hurtigt brede sig til forstanden, at det er umuligt at se det er DF der som en stærk magnet kalder på terroristen i mennesket.
At frygten er en sygdom, der hurtigt rammer forstanden, demonstrerer Mariannne Olsen således:
Hvad er der blevet af den danske fredelige opmærksomme integritet, der kan føre til konsensus ved at lytte og tale.
Hvordan mon Marianne forestiller sig, at hun kan danne konsensus med mennesker, hun som lægmand har diagnosticeret med en sygdom, der har ramt deres forstand, og som kalder på terroristen og mistroen i hende?
Et frisk pust, bliver til et surt udslip, og ingenting betyder noget.
Marianne har, et års tid før denne lille svada blev udgivet på P1, i en anden P1 udsendelse (Dagens spids 28. september 2004) selv efterlyst: "[...] en menneskeopfattelse der siger, at vi alle er lige, uden at være ens, at menneskets værdighed er uantastelig, så vi ikke opfinder nye begreber, for at nedgøre medmennesket og dermed gør det til modmenneske, er der måske et spinkelt håb. Uden den opfattelse eller i selvfedme – som det hedder nu om dage – er der kun ondskaben tilbage."
Det må atter stå uafklaret hvorfor dette friske pust fra Marianne - i en udsendelse, hvor hun tappert forsvarer Slimane Abderrahmane efter, at han har truet blandt andre statsministeren på DR2's Deadline på livet - pludselig et år senere er blevet til det sure udslip, vi nu analyserer... Ja, mere end det: for det er i min optik helt tydeligt, at Marianne ifølge sine egne begreber er blevet et ondt menneske. Men det er muligt, at hun er nået frem til, at ingenting betyder noget længere...(?)
Nej, om jeg begriber om man kommer nogen vegne ved at prædike frygt.
[...]
Men DF og dets medløbere ser ud til at have glemt hvad mennesket er i stand til. Eller de har aldrig vidst det. De kunne ellers have kigget lidt ud over deres egen næsetip, og tænkt sig om. Hvis de havde foretrukket klarsyn (frem) for magtbegær. Men magten og hadet der har blindet dem må først udryddes.
Formentlig ved fx Pia Kjærsgaard med erfaring fra typer som Marianne ganske udemærket, hvad mennesket er i stand til... men ved Marianne det i grunden: hun kan end ikke se indad, hvordan skulle hun så kunne se udad? At et sådant menneske prædiker klarsyn, og iøvrigt er blevet lektor... det er sgu skræmmende!
Hvornår bliver det helt klart, at frygt fremkalder terror istedet for at modarbejde den.
Jo, se lille ven, det er lige pludselig blevet helt og aldeles klart for mig.
Mariannes påstand er, at frygten gør blind - måske fordi den rammer forstanden. I endnu en udsendelse på P1 - organet for den laveste visdom - lader Marianne os forstå at:
"Hvis man først begynder at forhåne og nedværdige andre mennesker, så tager forhånelsen magten fra en, det ser vi jo, og tager den ikke magten fra en selv, så gør den det i konsekvenserne med afbrændinger, så de folk som har benyttet sig af forhånelsen til at gå videre, og det kan man jo ikke undre sig over at de gør, at de giver igen med samme mønt og gør det værre, for så bliver det jo bare den onde spiral."
Det er denne spiral, der i mere end 20. år - og som Marianne næsten syrrealistisk bidrager til - har bevirket, at vi i dag skal beskæftige os med en metadebat, der længe har umuliggjort en debat om den den egentlige udfordring i det 21. århundrede: multikulturalismen og de etniske, kulturelle, religiøse og økonomisk betingede problemer, der opstår af den doktrin.
I Danmark er der hul på bylden, og materien fosser ud af såret, men fx i Sverige, hvor Mariannes "medløbere" har magten, der lukker man skam munden på de folk, som har den sygdom, der rammer forstanden...
Jeg skal gerne skære ud i pap, hvorfor konen ikke burde optræde som pauseklovn for mine licenspenge (jeg formoder, at hun er passeret ubemærket gennem uddannelsessystemet via gruppeeksamen):
Det er en gammel sandhed, jeg tror det er Hitler der har fundet på det, at hvis man siger en løgn tilstrækkelig mange gange, så bliver den sand.
En gammel sandhed, men:
... det er bare ikke rigtigt, at tingene bliver sande fordi man siger en løgn, rigtig mange gange
Og lad os bare i det samme åndedrag, hvori vi aldeles modsiger os selv, gentage årets vel nok mest gentagede løgn:
... og den krise er altså ikke et spørgsmål om, eller var ikke et spørgsmål om ytringsfrihed, som jo ingen har antastet
Go dav do!
Per
En hvis Marianne Olsen udstiller på forbilledlig vis den politisk korrekte nihilismes hykleri - og den farlige tro på egen godhed -:
Frygten er en hæslig sygdom. Den rammer først øjnene så man ikke kan se - dernæst breder den sig til alle sanserne så patienten griber for sig, og føler at der ikke er andet at gøre end at udstede ordre.
Og hvad er vi så bange for? Svaret kommer lidt længere inde i en meget forvirret tekst:
Vi må glæde os over at Dansk Folkeparti ikke har haft den helt store fremgang ved kommune- og regionalvalget. Så der dog stadig er folk ude omkring, der har undgået denne uhyggelige sygdom, og kan vi håbe på at de seende kan gøre noget for at udrydde den. Mens tid er.
Det er uklart, hvordan sygdommen skal udryddes, men det står til gengældt klart at Mariannes frygt og intolerance er udtalt:
Jamen kan den sygdom da så hurtigt brede sig til forstanden, at det er umuligt at se det er DF der som en stærk magnet kalder på terroristen i mennesket.
At frygten er en sygdom, der hurtigt rammer forstanden, demonstrerer Mariannne Olsen således:
Hvad er der blevet af den danske fredelige opmærksomme integritet, der kan føre til konsensus ved at lytte og tale.
Hvordan mon Marianne forestiller sig, at hun kan danne konsensus med mennesker, hun som lægmand har diagnosticeret med en sygdom, der har ramt deres forstand, og som kalder på terroristen og mistroen i hende?
Et frisk pust, bliver til et surt udslip, og ingenting betyder noget.
Marianne har, et års tid før denne lille svada blev udgivet på P1, i en anden P1 udsendelse (Dagens spids 28. september 2004) selv efterlyst: "[...] en menneskeopfattelse der siger, at vi alle er lige, uden at være ens, at menneskets værdighed er uantastelig, så vi ikke opfinder nye begreber, for at nedgøre medmennesket og dermed gør det til modmenneske, er der måske et spinkelt håb. Uden den opfattelse eller i selvfedme – som det hedder nu om dage – er der kun ondskaben tilbage."
Det må atter stå uafklaret hvorfor dette friske pust fra Marianne - i en udsendelse, hvor hun tappert forsvarer Slimane Abderrahmane efter, at han har truet blandt andre statsministeren på DR2's Deadline på livet - pludselig et år senere er blevet til det sure udslip, vi nu analyserer... Ja, mere end det: for det er i min optik helt tydeligt, at Marianne ifølge sine egne begreber er blevet et ondt menneske. Men det er muligt, at hun er nået frem til, at ingenting betyder noget længere...(?)
Nej, om jeg begriber om man kommer nogen vegne ved at prædike frygt.
[...]
Men DF og dets medløbere ser ud til at have glemt hvad mennesket er i stand til. Eller de har aldrig vidst det. De kunne ellers have kigget lidt ud over deres egen næsetip, og tænkt sig om. Hvis de havde foretrukket klarsyn (frem) for magtbegær. Men magten og hadet der har blindet dem må først udryddes.
Formentlig ved fx Pia Kjærsgaard med erfaring fra typer som Marianne ganske udemærket, hvad mennesket er i stand til... men ved Marianne det i grunden: hun kan end ikke se indad, hvordan skulle hun så kunne se udad? At et sådant menneske prædiker klarsyn, og iøvrigt er blevet lektor... det er sgu skræmmende!
Hvornår bliver det helt klart, at frygt fremkalder terror istedet for at modarbejde den.
Jo, se lille ven, det er lige pludselig blevet helt og aldeles klart for mig.
Mariannes påstand er, at frygten gør blind - måske fordi den rammer forstanden. I endnu en udsendelse på P1 - organet for den laveste visdom - lader Marianne os forstå at:
"Hvis man først begynder at forhåne og nedværdige andre mennesker, så tager forhånelsen magten fra en, det ser vi jo, og tager den ikke magten fra en selv, så gør den det i konsekvenserne med afbrændinger, så de folk som har benyttet sig af forhånelsen til at gå videre, og det kan man jo ikke undre sig over at de gør, at de giver igen med samme mønt og gør det værre, for så bliver det jo bare den onde spiral."
Det er denne spiral, der i mere end 20. år - og som Marianne næsten syrrealistisk bidrager til - har bevirket, at vi i dag skal beskæftige os med en metadebat, der længe har umuliggjort en debat om den den egentlige udfordring i det 21. århundrede: multikulturalismen og de etniske, kulturelle, religiøse og økonomisk betingede problemer, der opstår af den doktrin.
I Danmark er der hul på bylden, og materien fosser ud af såret, men fx i Sverige, hvor Mariannes "medløbere" har magten, der lukker man skam munden på de folk, som har den sygdom, der rammer forstanden...
Jeg skal gerne skære ud i pap, hvorfor konen ikke burde optræde som pauseklovn for mine licenspenge (jeg formoder, at hun er passeret ubemærket gennem uddannelsessystemet via gruppeeksamen):
Det er en gammel sandhed, jeg tror det er Hitler der har fundet på det, at hvis man siger en løgn tilstrækkelig mange gange, så bliver den sand.
En gammel sandhed, men:
... det er bare ikke rigtigt, at tingene bliver sande fordi man siger en løgn, rigtig mange gange
Og lad os bare i det samme åndedrag, hvori vi aldeles modsiger os selv, gentage årets vel nok mest gentagede løgn:
... og den krise er altså ikke et spørgsmål om, eller var ikke et spørgsmål om ytringsfrihed, som jo ingen har antastet
Go dav do!
Per
lørdag, november 04, 2006
Asyl, torturbødler og fosterdrab
Nu spørger man måske med rette, hvad i alverden disse ting dog har med hinanden at gøre? Jo, se det er en lang historie, og den begynder med et indlæg på humanisme.dk, hvor Rune Engelbreth Larsen viser sædvanen trods og bliver endog meget pragmatisk og nuanceret:
Hvornår er et barn et barn? Ved undfangelsen? Når det fødes? Netop af pragmatiske grunde er der ikke noget entydigt svar på spørgsmålet. Det er f.eks. også meningsløst at kalde det for »mord« at få foretaget en abort i 13. uge, men ikke i 12. uge - ligesom det heller ikke er indlysende, at der er tale om mere eller mindre mord ved en frivillig abort efter tre måneders graviditet end efter syv måneders graviditet.
Jeg vil mene, at »mord« i alle tilfælde er et misvisende begreb i denne debat, og altså ikke afhænger af graviditetens fremskredne karakter.
Om abortgrænsen f.eks. er 12 eller 24 uger, gør det heller ikke mere eller mindre etisk at få foretaget et svangerskabsafbrydende indgreb - men pragmatisk betinget af overvejelser, som vurderer pro et contra forskelligt.
Når abort overhovedet skal tillades efter min mening, skyldes det ikke overvejelser over, om det er mere eller mindre etisk eller ej, men netop som resultat af en pragmatisk vurdering af fordele og ulemper, hvis parametre langtfra er absolutte, men som afhænger af en række vanskelige hensyn og samvittighedsspørgsmål. Ulemperne af et forbud mod abort er ganske enkelt værre end ulemperne af fri abort (op til en vis - lige så vanskeligt definerbar - grænse).
For selv om abort forbydes, vil indgrebet alligevel blive foretaget i stort antal, ofte med alvorlige risici for moderen. Dette argument er væsentligt, men natuligvis ikke endegyldigt, for der er jo andre indgreb og handlinger, som vi forbyder, selv om det ikke hindrer, at de alligevel begås.
Derfor kan det også kun være én faktor i en argumentation.
Efter at have set min datter blive født, skal jeg gerne indrømme, at det vender sig i mig, når jeg tænker på fosterdrab. Faktisk er jeg mere nu end tidligere tilbøjelig til at acceptere fx begrebet fosterdrab, hvor jeg før ville have benævnt fænomenet: abort. I hvert fald giver ordet for mig mening, når vi taler om fjernelse efter 12. uge.
Men Rune bliver altså pragmatisk og vil gerne undgå emotionelt negativt ladede betegnelser, når han skal forsvare aborten:
Jeg vil mene, at »mord« i alle tilfælde er et misvisende begreb i denne debat, og altså ikke afhænger af graviditetens fremskredne karakter.
Rune argumenterer imidlertid ikke for synspunktet, og det er næppe heller tilfældigt: Personligt ville jeg have det rigtig godt med, at en person der sparkede et barn ihjel i moderens mave ville blive tiltalt for vold med døden til følge, og eventuelt uagtsomt manddrab. Hvis kvinden heller ikke overlever mishandlingen, bør man i mine øjne rejse tiltale for dobbeltdrab.
Dette til trods modsætter Rune sig betegnelsen "mord" for en provokeret abort i fx 8. måned; velsagtens ud fra en fornemmelse af, at han ellers ville kunne associeres med den holdning, at det er i orden at myrde ufødte børn. Og se det lyder jo ikke godt...
Personligt mener jeg, at vægtningen af de mange faktorer, som spiller ind (og der er naturligvis langt flere end de få, der her er nævnt), især må tage afsæt i, at den, som skal træffe valget om abort eller ej, i videst muligt omfang også bør være den, der først og fremmest skal leve med valgets konsekvenser. Derfor må moderen udgrunde sin samvittighed og de mange parametre, som spiller ind på beslutningen.
Hendes etiske præferencer eller egen overbevisning er nemlig ikke mindre kvalificeret end Etisk Råds, uanset hvor akademisk veluddannede medlemmerne af Rådet er - for fosteret eller barnet er i hendes krop, og enhver beslutning griber ind i hendes liv, og dermed har spørgsmålet en ganske anden betydning for moderen, end det har for skrivebords-etikeren.
Moderens komplicerede og tvetydige stilling er i mine øjne det vigtigste argument for fri abort - men det løser ikke problemet med, hvor grænsen skal trækkes, al den stund, at moderen som bekendt ikke er den eneste faktor.
Derfor er det værste her at havne i yderpositionerne (abortforbud - eller fri abort til dagen før fødslen), fordi disse tager mindst hensyn til kompleksiteten og de mange faktorer, som spiller ind.
Lad os imidlertid oversætte dette synspunkt til en anden kontekst: en kontekst, hvor Rune ikke evner denne perspektiverende og åbne optik.
Man kan derfor vælge at forestille sig, at jeg har skrevet følgende i sin helhed:
Personligt mener jeg, at vægtningen af de mange faktorer, som spiller ind (og der er naturligvis langt flere end de få, der her er nævnt), især må tage afsæt i, at den, som skal træffe valget om asyl eller ej, i videst muligt omfang også bør være den, der først og fremmest skal leve med valgets konsekvenser. Derfor må myndigheden udgrunde sin samvittighed og de mange parametre, som spiller ind på beslutningen.
Dens etiske præferencer eller egen overbevisning er nemlig ikke mindre kvalificeret end Rune Engelbreth Larsens, uanset hvor akademisk veluddannet han er - for flygtningen eller asylsøgeren er i landet, og enhver beslutning griber ind i landets forhold, og dermed har spørgsmålet en ganske anden betydning for myndigheden, end det har for skrivebords-etikeren.
Myndighedens komplicerede og tvetydige stilling er i mine øjne det vigtigste argument mod opholdstilladelse - men det løser ikke problemet med, hvor grænsen skal trækkes, al den stund, at myndigheden som bekendt ikke er den eneste faktor.
Derfor er det værste her at havne i yderpositionerne (ubetingede opholdstilladelser - eller indespærring til dagen før udvisning), fordi disse tager mindst hensyn til kompleksiteten og de mange faktorer, som spiller ind.
Om end ovenstående ikke er helt egnet til konteksten så kan i det mindste det optiske skift tjene til en perspektivering af Runes helt egne ord omkring emnet asyl:
Enhver politiker, der indretter lovene på en måde, så mennesker ender i et torturkammer, er og bliver i sidste ende selv en torturbøddel. Vi kan pakke denne uvelkomne sandhed ind, ryste på hovedet og nægte at sige det højt om vores egne, pæne politikere bag Christiansborgs slotsmure. Men sandheden er, at hver eneste danske politiker, som ikke har gjort alt [ALT] for at forhindre en lovgivning, der som resultat driver flygtninge til selvmord eller sender flygtninge i hænderne på en torturbøddel, selv er en torturbøddel.
Hvor i alverden blev nuancerne af? I abortdebatten hævder Rune det absurde i et absolut standpunkt. Altså: i en sag, hvor han ikke selv har et absolut standpunkt, mener han, at:
Mig bekendt er den eneste af disse yderpositioner, der seriøst forfægtes, den, som abortmodstanderne hylder i form af deres skinhellige absolutisme om, at der i alle tilfælde er tale om mord på et barn, og at det i alle tilfælde er forkert, basta.
Det er med Runes ord "en unuanceret skinhellighed" at hævde, at fx Rune sanktionerer mord på ufødte børn. Men i anden sammenhæng er dette absolut absurde standpunkt, overhovedet ikke spor problematisk:
Det er danske politikere, som har vedtaget love, der kan administreres på en måde, der sender systemkritikere og andre forfulgte lige lukt i hænderne på de totalitære regimer, som de er flygtet fra. I flere tilfælde kan danske politikere således afgjort være ansvarlige for at skubbe til den dominobrik, der over en række mellemstationer tilslutter strømmen i torturkammeret [-?] for nu at fastholde metaforen.
Kæden har mange led, f.eks. asyllejre, årelang uvished, psykisk sammenbrud, kritisabel sagsbehandling, dansk politieskorte ud af landet og udenlandske myndigheders pågribelse (f.eks. i Iran), før asylansøgeren i sidste ende havneri kløerne på en torturbøddel i en afsondret fængselscelle. Men et nok så labyrintisk og tidskrævende forløb hverken kan eller bør skjule det faktum, at vejen til torturbødlen rent faktisk også kan begynde på en dansk ministers skrivebord.
En perspektiverende indvending mod det fantastiske synspunkt, at en dansk minister "metaforisk" udtrykt "tilslutter strømmen i torturkammeret", kunne være en fastholdelse af, at den politiske flygtning faktisk selv står med ansvaret for sin situation. - I det mindste i de sager, hvor vedkommende selv har lagt sig ud med et totalitært system i sit hjemland.
Politisk forfølgelse er ofte et resultat af en række eksistentielle valg, og er derfor i min optik skæbnebetingede. Ens samvittighed har valgt at følge en vej, der kan føre til lemlæstelse og død. Det kan ingen dansk myndighed have ansvaret for! Kæden er altså ikke startet hos ministeren, eller hos lovgiveren eller hos nogle som helst andre end flygtningen, der i dette tilfælde må siges at have truffet et eksistentielt valg - nogle gange på vegne af en hel familie.
Der gives så også de sager, hvor flygtningen er blevet forfulgt af grunde, der ikke umiddelbart kan tilskrives et valg foretaget af vedkommende. Men i disse sager adskiller den politiske flygtnings skæbne sig jo ikke videre fra en person, der sulter ihjel i fx Afrika. I hvert fald ikke på anden måde, end at den politiske flygtning har råd til at rejse meget langt for at stille andre til ansvar for hans skæbne. Men dette kan vel heller ikke være de danske myndigheders ansvar?
Alternativt kan man med Runes abortforsvar i mente påpege det absurde i en skinhellig absolutisme om, at der i alle tilfælde er tale om tortur af en flygtning. Og i den forbindelse ihukommer vi jo, at Rune ikke mente, at betegnelsen "mord" overhovedet hørte hjemme i debatten. Men hvis man kan mene, at betegnelsen "mord" ikke bør bruges som betegnelse for en provokeret abort i 8. måned, så kan man måske tilsvarende tillade sig at mene, at ordet torturbøddel næppe hører hjemme i en debat om hjemsendelse af flygtninge - eller hvad?
Opsummerende afskriver Rune kategorisk flygtningens ansvar for egen skæbne, og han problematiserer danske myndigheders legitime ret til at træffe beslutninger i landets interesse med hjemmel i dansk lov, såvel som han på et populistisk og usagligt grundlag anklager lovgiverne for medskyldighed i forbrydelser begået i fremmede lande, under en lovgivning de ikke selv har vedtaget.
Lad os slutte med en definition af populisme, der spejler Runes egen:
Politikere med dansk baggrund, som har gjort eller sagt noget forkasteligt, er således rigelig grund til at kommentere i detalje og kan let føre til hadefulde angreb såvel som politianmeldelser. Her er ingen problemer med at kommentere enkeltsager, når man ved samme lejlighed kan udstille danske politikere som bekvemme syndebukke over én kam.
Per
Hvornår er et barn et barn? Ved undfangelsen? Når det fødes? Netop af pragmatiske grunde er der ikke noget entydigt svar på spørgsmålet. Det er f.eks. også meningsløst at kalde det for »mord« at få foretaget en abort i 13. uge, men ikke i 12. uge - ligesom det heller ikke er indlysende, at der er tale om mere eller mindre mord ved en frivillig abort efter tre måneders graviditet end efter syv måneders graviditet.
Jeg vil mene, at »mord« i alle tilfælde er et misvisende begreb i denne debat, og altså ikke afhænger af graviditetens fremskredne karakter.
Om abortgrænsen f.eks. er 12 eller 24 uger, gør det heller ikke mere eller mindre etisk at få foretaget et svangerskabsafbrydende indgreb - men pragmatisk betinget af overvejelser, som vurderer pro et contra forskelligt.
Når abort overhovedet skal tillades efter min mening, skyldes det ikke overvejelser over, om det er mere eller mindre etisk eller ej, men netop som resultat af en pragmatisk vurdering af fordele og ulemper, hvis parametre langtfra er absolutte, men som afhænger af en række vanskelige hensyn og samvittighedsspørgsmål. Ulemperne af et forbud mod abort er ganske enkelt værre end ulemperne af fri abort (op til en vis - lige så vanskeligt definerbar - grænse).
For selv om abort forbydes, vil indgrebet alligevel blive foretaget i stort antal, ofte med alvorlige risici for moderen. Dette argument er væsentligt, men natuligvis ikke endegyldigt, for der er jo andre indgreb og handlinger, som vi forbyder, selv om det ikke hindrer, at de alligevel begås.
Derfor kan det også kun være én faktor i en argumentation.
Efter at have set min datter blive født, skal jeg gerne indrømme, at det vender sig i mig, når jeg tænker på fosterdrab. Faktisk er jeg mere nu end tidligere tilbøjelig til at acceptere fx begrebet fosterdrab, hvor jeg før ville have benævnt fænomenet: abort. I hvert fald giver ordet for mig mening, når vi taler om fjernelse efter 12. uge.
Men Rune bliver altså pragmatisk og vil gerne undgå emotionelt negativt ladede betegnelser, når han skal forsvare aborten:
Jeg vil mene, at »mord« i alle tilfælde er et misvisende begreb i denne debat, og altså ikke afhænger af graviditetens fremskredne karakter.
Rune argumenterer imidlertid ikke for synspunktet, og det er næppe heller tilfældigt: Personligt ville jeg have det rigtig godt med, at en person der sparkede et barn ihjel i moderens mave ville blive tiltalt for vold med døden til følge, og eventuelt uagtsomt manddrab. Hvis kvinden heller ikke overlever mishandlingen, bør man i mine øjne rejse tiltale for dobbeltdrab.
Dette til trods modsætter Rune sig betegnelsen "mord" for en provokeret abort i fx 8. måned; velsagtens ud fra en fornemmelse af, at han ellers ville kunne associeres med den holdning, at det er i orden at myrde ufødte børn. Og se det lyder jo ikke godt...
Personligt mener jeg, at vægtningen af de mange faktorer, som spiller ind (og der er naturligvis langt flere end de få, der her er nævnt), især må tage afsæt i, at den, som skal træffe valget om abort eller ej, i videst muligt omfang også bør være den, der først og fremmest skal leve med valgets konsekvenser. Derfor må moderen udgrunde sin samvittighed og de mange parametre, som spiller ind på beslutningen.
Hendes etiske præferencer eller egen overbevisning er nemlig ikke mindre kvalificeret end Etisk Råds, uanset hvor akademisk veluddannede medlemmerne af Rådet er - for fosteret eller barnet er i hendes krop, og enhver beslutning griber ind i hendes liv, og dermed har spørgsmålet en ganske anden betydning for moderen, end det har for skrivebords-etikeren.
Moderens komplicerede og tvetydige stilling er i mine øjne det vigtigste argument for fri abort - men det løser ikke problemet med, hvor grænsen skal trækkes, al den stund, at moderen som bekendt ikke er den eneste faktor.
Derfor er det værste her at havne i yderpositionerne (abortforbud - eller fri abort til dagen før fødslen), fordi disse tager mindst hensyn til kompleksiteten og de mange faktorer, som spiller ind.
Lad os imidlertid oversætte dette synspunkt til en anden kontekst: en kontekst, hvor Rune ikke evner denne perspektiverende og åbne optik.
Man kan derfor vælge at forestille sig, at jeg har skrevet følgende i sin helhed:
Personligt mener jeg, at vægtningen af de mange faktorer, som spiller ind (og der er naturligvis langt flere end de få, der her er nævnt), især må tage afsæt i, at den, som skal træffe valget om asyl eller ej, i videst muligt omfang også bør være den, der først og fremmest skal leve med valgets konsekvenser. Derfor må myndigheden udgrunde sin samvittighed og de mange parametre, som spiller ind på beslutningen.
Dens etiske præferencer eller egen overbevisning er nemlig ikke mindre kvalificeret end Rune Engelbreth Larsens, uanset hvor akademisk veluddannet han er - for flygtningen eller asylsøgeren er i landet, og enhver beslutning griber ind i landets forhold, og dermed har spørgsmålet en ganske anden betydning for myndigheden, end det har for skrivebords-etikeren.
Myndighedens komplicerede og tvetydige stilling er i mine øjne det vigtigste argument mod opholdstilladelse - men det løser ikke problemet med, hvor grænsen skal trækkes, al den stund, at myndigheden som bekendt ikke er den eneste faktor.
Derfor er det værste her at havne i yderpositionerne (ubetingede opholdstilladelser - eller indespærring til dagen før udvisning), fordi disse tager mindst hensyn til kompleksiteten og de mange faktorer, som spiller ind.
Om end ovenstående ikke er helt egnet til konteksten så kan i det mindste det optiske skift tjene til en perspektivering af Runes helt egne ord omkring emnet asyl:
Enhver politiker, der indretter lovene på en måde, så mennesker ender i et torturkammer, er og bliver i sidste ende selv en torturbøddel. Vi kan pakke denne uvelkomne sandhed ind, ryste på hovedet og nægte at sige det højt om vores egne, pæne politikere bag Christiansborgs slotsmure. Men sandheden er, at hver eneste danske politiker, som ikke har gjort alt [ALT] for at forhindre en lovgivning, der som resultat driver flygtninge til selvmord eller sender flygtninge i hænderne på en torturbøddel, selv er en torturbøddel.
Hvor i alverden blev nuancerne af? I abortdebatten hævder Rune det absurde i et absolut standpunkt. Altså: i en sag, hvor han ikke selv har et absolut standpunkt, mener han, at:
Mig bekendt er den eneste af disse yderpositioner, der seriøst forfægtes, den, som abortmodstanderne hylder i form af deres skinhellige absolutisme om, at der i alle tilfælde er tale om mord på et barn, og at det i alle tilfælde er forkert, basta.
Det er med Runes ord "en unuanceret skinhellighed" at hævde, at fx Rune sanktionerer mord på ufødte børn. Men i anden sammenhæng er dette absolut absurde standpunkt, overhovedet ikke spor problematisk:
Det er danske politikere, som har vedtaget love, der kan administreres på en måde, der sender systemkritikere og andre forfulgte lige lukt i hænderne på de totalitære regimer, som de er flygtet fra. I flere tilfælde kan danske politikere således afgjort være ansvarlige for at skubbe til den dominobrik, der over en række mellemstationer tilslutter strømmen i torturkammeret [-?] for nu at fastholde metaforen.
Kæden har mange led, f.eks. asyllejre, årelang uvished, psykisk sammenbrud, kritisabel sagsbehandling, dansk politieskorte ud af landet og udenlandske myndigheders pågribelse (f.eks. i Iran), før asylansøgeren i sidste ende havneri kløerne på en torturbøddel i en afsondret fængselscelle. Men et nok så labyrintisk og tidskrævende forløb hverken kan eller bør skjule det faktum, at vejen til torturbødlen rent faktisk også kan begynde på en dansk ministers skrivebord.
En perspektiverende indvending mod det fantastiske synspunkt, at en dansk minister "metaforisk" udtrykt "tilslutter strømmen i torturkammeret", kunne være en fastholdelse af, at den politiske flygtning faktisk selv står med ansvaret for sin situation. - I det mindste i de sager, hvor vedkommende selv har lagt sig ud med et totalitært system i sit hjemland.
Politisk forfølgelse er ofte et resultat af en række eksistentielle valg, og er derfor i min optik skæbnebetingede. Ens samvittighed har valgt at følge en vej, der kan føre til lemlæstelse og død. Det kan ingen dansk myndighed have ansvaret for! Kæden er altså ikke startet hos ministeren, eller hos lovgiveren eller hos nogle som helst andre end flygtningen, der i dette tilfælde må siges at have truffet et eksistentielt valg - nogle gange på vegne af en hel familie.
Der gives så også de sager, hvor flygtningen er blevet forfulgt af grunde, der ikke umiddelbart kan tilskrives et valg foretaget af vedkommende. Men i disse sager adskiller den politiske flygtnings skæbne sig jo ikke videre fra en person, der sulter ihjel i fx Afrika. I hvert fald ikke på anden måde, end at den politiske flygtning har råd til at rejse meget langt for at stille andre til ansvar for hans skæbne. Men dette kan vel heller ikke være de danske myndigheders ansvar?
Alternativt kan man med Runes abortforsvar i mente påpege det absurde i en skinhellig absolutisme om, at der i alle tilfælde er tale om tortur af en flygtning. Og i den forbindelse ihukommer vi jo, at Rune ikke mente, at betegnelsen "mord" overhovedet hørte hjemme i debatten. Men hvis man kan mene, at betegnelsen "mord" ikke bør bruges som betegnelse for en provokeret abort i 8. måned, så kan man måske tilsvarende tillade sig at mene, at ordet torturbøddel næppe hører hjemme i en debat om hjemsendelse af flygtninge - eller hvad?
Opsummerende afskriver Rune kategorisk flygtningens ansvar for egen skæbne, og han problematiserer danske myndigheders legitime ret til at træffe beslutninger i landets interesse med hjemmel i dansk lov, såvel som han på et populistisk og usagligt grundlag anklager lovgiverne for medskyldighed i forbrydelser begået i fremmede lande, under en lovgivning de ikke selv har vedtaget.
Lad os slutte med en definition af populisme, der spejler Runes egen:
Politikere med dansk baggrund, som har gjort eller sagt noget forkasteligt, er således rigelig grund til at kommentere i detalje og kan let føre til hadefulde angreb såvel som politianmeldelser. Her er ingen problemer med at kommentere enkeltsager, når man ved samme lejlighed kan udstille danske politikere som bekvemme syndebukke over én kam.
Per
lørdag, oktober 28, 2006
War and peace
Well... I really don't know.
As a matter of fact - or some would say -:
Iron Maiden
Kill for gain or shoot to maim
But we dont need a reason
The golden goose is on the loose
And never out of season
Some blackened pride still burns inside
This shell of bloody treason
Heres my gun for a barrel of fun
For the love of living death.
Chorus
The killers breed or the demons seed,
The glamour, the fortune, the pain,
Go to war again, blood is freedoms stain,
But dont you pray for my soul anymore.
2 minutes to midnight
The hands that threaten doom.
2 minutes to midnight
To kill the unborn in the womb.
The blind men shout let the creatures out
We'll show the unbelievers
The napalm screams of human flames
Of a prime time belsen feast...yeah!
As the reasons for the carnage cut their meat and lick the gravy,
We oil the jaws of the war machine and feed it with our babies.
Chorus
The body bags and little rags of children torn in two
And the jellied brains of those who remain to put the finger right on you.
As the madmen play on words and make us all dance to their song,
To the tune of starving millions to make a better kind of gun.
Chorus
Midnight...all night...
Again: ... Iron Maiden - ladies and gents ...
I can't say it any better... but somehow: I still don't hate Israel or the US: they are despite it all preserving the present!
I abhore on the contrary the people, who take everyone: christian, muslim, budist, pluralist or atheist or for that matter anyone you care to mention, hostage only to privelige a mind born 40 generations ago; and laid to rest - mind you - long ago!
Time to lay this ghost to rest!
Good bye, Muhammed... may you rest with your own sin... we blame you not, if you'll just pass away...
If not: declare war - this we understand; we have met others before you, and we will prevail!
Per
As a matter of fact - or some would say -:
Iron Maiden
Kill for gain or shoot to maim
But we dont need a reason
The golden goose is on the loose
And never out of season
Some blackened pride still burns inside
This shell of bloody treason
Heres my gun for a barrel of fun
For the love of living death.
Chorus
The killers breed or the demons seed,
The glamour, the fortune, the pain,
Go to war again, blood is freedoms stain,
But dont you pray for my soul anymore.
2 minutes to midnight
The hands that threaten doom.
2 minutes to midnight
To kill the unborn in the womb.
The blind men shout let the creatures out
We'll show the unbelievers
The napalm screams of human flames
Of a prime time belsen feast...yeah!
As the reasons for the carnage cut their meat and lick the gravy,
We oil the jaws of the war machine and feed it with our babies.
Chorus
The body bags and little rags of children torn in two
And the jellied brains of those who remain to put the finger right on you.
As the madmen play on words and make us all dance to their song,
To the tune of starving millions to make a better kind of gun.
Chorus
Midnight...all night...
Again: ... Iron Maiden - ladies and gents ...
I can't say it any better... but somehow: I still don't hate Israel or the US: they are despite it all preserving the present!
I abhore on the contrary the people, who take everyone: christian, muslim, budist, pluralist or atheist or for that matter anyone you care to mention, hostage only to privelige a mind born 40 generations ago; and laid to rest - mind you - long ago!
Time to lay this ghost to rest!
Good bye, Muhammed... may you rest with your own sin... we blame you not, if you'll just pass away...
If not: declare war - this we understand; we have met others before you, and we will prevail!
Per
Dynamik
Hvad betyder det - dynamik altså? Spørgsmålet besvares - af alle steder - i en international kommentar i Politiken:
Ingen kan lovgive sig til historisk sandhed. For så vidt som historisk sandhed overhovedet kan etableres, må den hentes frem i kraft af fri historisk forskning, hvor historikere diskuterer beviser og kendsgerninger, afprøver og udfordrer hinandens påstande uden frygt for retsforfølgelse eller forfølgelse.
[…]
Historiske kendsgerninger etableres netop ved at blive udfordret og afprøvet i forhold til bevislige kendsgerninger. Uden den standende strid – inklusive det revisionistiske yderpunkt med direkte afvisning – vil vi aldrig opdage, hvilke kendsgerninger, der virkelig er hold i.
En fastholdelse af dette kræver smertefulde beslutninger. For eksempel har jeg ikke andet end afsky tilovers for nogle af David Irvings holdninger til det nazistiske Tysklands forsøg på at udrydde jøderne. Men jeg er ganske sikker på, at han ikke af den grund bør sidde i et østrigsk fængsel.
[…]
Først når vi er parat til at tillade, at vores egne hellige køer bliver trukket ud af stalden, kan vi med troværdigheden i behold kræve af islamister, tyrkere og andre gør det samme. Tiden er ikke inde til at opbygge tabuer, men det er på tide at nedbryde dem og lade ord følge handling.
Hellige køer kan slagtes!
Når mennesker føler, at der er meget på spil - det vil sige deres virkelighed - så reagerer de mod dem, der truer denne virkelighed med ”hån, spot og latterliggørelse”, og i nogle tilfælde endda med trusler eller direkte vold. Alternativt argumenterer man med ”rationelle” argumenter og ”kendsgerninger”. - Det er kun et spørgsmål om uddannelsesniveauet.
Man slipper imidlertid for at argumentere, hvis man kan "bevise", at det den anden føler og dermed siger (eller er det omvendt?), er ondt! Efterfølgende kan de brændes på bålet, smides i fængsel, brændemærkes i panden, få skåret næsen af eller meget andet godt fra traditionen. Jeg bringer selv eksemplet om Tøger Seidenfadens racisme.
Der er ingen tvivl om, at dæmonisering kan udgøre et problem i debatten, men alle gør det (inklusive denne skribent); sådan definerer aktørerne ondskaben: ud fra deres egen modsætning.
Det er meget menneskeligt: vi søger accept af vores virkelighedsbillede, fordi det kræver energi at bygge et nyt op. Derfor er vi også tilbøjelige til at overse kernen i vore modstanderes argumentation: vi føler helt automatisk en somatisk betinget lede ved argumenter, der ikke bekræfter, men nedbryder vores virkelighed.
Denne reaktion er et mentalt immunforsvar, der skal holde memerne og realiteten på afstand: hvis vi er åbne, så bliver vi sårede, derfor er vi ofte lukkede og på vagt over for de ”onde troldmænd” eller ”djævelen”. Ingen er imidlertid så uudviklet mentalt, som den der ikke lærer af et nederlag eller lytter, overvejer og forsøger at gennemskue kernen i de andres argumentation, kropssprog og symbolik for om muligt enten at afvise pointerne eller komme til at tage dem alvorligt - og nogle gange begge dele.
Et effektivt og omfattende attentat på vore tabuer, hellige køer, selvgodhed og fromhed kan senere afføde en nysgerrighed og en lyst til at bygge en ny virkelighed, men det er en langsom proces, der på mange måder svarer til sorgens stadier:
Benægtelse
Vrede
Depression
Forhandling
Accept
Først negligerer man problemet; skyder det fra sig. Hvis det persisterer, bliver man irritabel, vred måske endog rasende: Man raser mod realiteten: eventuelle objekter eller personer forbundet med ubehaget. Men det er sundt!… hvis denne proces obstrueres, kan man blive hængende i raseriet eller benægtelsen.
Man må og skal videre ind i depressionen - måske endda i grelle tilfælde psykosen -: ind i tusmørkelandet, hvor man er omgivet af hylende ulve og alskens væsener fra mørket. Der hvor nye og ukendte guder hvisker om verdens hemmeligheder.
Beskederne fra dybet er den biologiske sjæls mekanisme til nyskabelse: inspirationen, intuitionen - her bliver man født igen. Man må mærke verden i kroppen: begæret efter at skabe verden i sit eget billede; og rædslen for skabelsesværkets eventuelle undergang.
Man bliver følsom, sårbar og svag måske endda syg (afhængigt af følsomhed)… man må flyde med på en flod af ”præ-kognitiv” virkelighed, men hvis man klarer sig igennem, så bliver man belønnet og styrket.
Det er efterfølgende i forhandlingen, at man ”rationelt” forsoner sig med realiteten, gør op med fortiden og vender sig mod fremtiden: ved at tage noget her og give noget der. Til sidst står man med en mere anvendelig model – indtil den også bliver udfordret og processen gentager sig på ny… vel at mærke: intet paradis, kun rå virkelighed, der skal fortolkes!
I moderne pædagogik siger man: læring gør ondt… nuvel, noget læring gør i hvert fald ondt.
Dette er den videnskabelige metode: kroppens, hjernens og kulturens mening: ideernes/gudernes/verdensordenen/sædelighedens evige død og tilblivelse… det vi kalder evolution.
Inden for videnskaben taler man om: paradigmeskift; i politikken: om reformer; i økonomien: om nye produktionsforhold; i psykologien: om ny bevidsthed; i monotonoteismerne: om kætteri; i biologien; om nye arter, etc.
Når kroppen møder realiteten opstår der ”virkelighed”: En fortolkning af rå sansedata: en konstruktion af orden rettet mod kaos som negation - men selv i negationen føler vi et begær ved kaos: det kaos vi fornægter; hvor vi vist nok finder det, vi kalder: ”det pikante”: det vi attrår; det vi på ingen måde ”forstår!”
- Det der i nordisk mytologi hedder: Loke, og som i moderne fysik hedder: dynamik - forskellen på de to fænomener er: ingenting.
Lad os foreløbigt kalde denne sælsomme "psyko" dynamik for: nysgerrighed....
Per
Ingen kan lovgive sig til historisk sandhed. For så vidt som historisk sandhed overhovedet kan etableres, må den hentes frem i kraft af fri historisk forskning, hvor historikere diskuterer beviser og kendsgerninger, afprøver og udfordrer hinandens påstande uden frygt for retsforfølgelse eller forfølgelse.
[…]
Historiske kendsgerninger etableres netop ved at blive udfordret og afprøvet i forhold til bevislige kendsgerninger. Uden den standende strid – inklusive det revisionistiske yderpunkt med direkte afvisning – vil vi aldrig opdage, hvilke kendsgerninger, der virkelig er hold i.
En fastholdelse af dette kræver smertefulde beslutninger. For eksempel har jeg ikke andet end afsky tilovers for nogle af David Irvings holdninger til det nazistiske Tysklands forsøg på at udrydde jøderne. Men jeg er ganske sikker på, at han ikke af den grund bør sidde i et østrigsk fængsel.
[…]
Først når vi er parat til at tillade, at vores egne hellige køer bliver trukket ud af stalden, kan vi med troværdigheden i behold kræve af islamister, tyrkere og andre gør det samme. Tiden er ikke inde til at opbygge tabuer, men det er på tide at nedbryde dem og lade ord følge handling.
Hellige køer kan slagtes!
Når mennesker føler, at der er meget på spil - det vil sige deres virkelighed - så reagerer de mod dem, der truer denne virkelighed med ”hån, spot og latterliggørelse”, og i nogle tilfælde endda med trusler eller direkte vold. Alternativt argumenterer man med ”rationelle” argumenter og ”kendsgerninger”. - Det er kun et spørgsmål om uddannelsesniveauet.
Man slipper imidlertid for at argumentere, hvis man kan "bevise", at det den anden føler og dermed siger (eller er det omvendt?), er ondt! Efterfølgende kan de brændes på bålet, smides i fængsel, brændemærkes i panden, få skåret næsen af eller meget andet godt fra traditionen. Jeg bringer selv eksemplet om Tøger Seidenfadens racisme.
Der er ingen tvivl om, at dæmonisering kan udgøre et problem i debatten, men alle gør det (inklusive denne skribent); sådan definerer aktørerne ondskaben: ud fra deres egen modsætning.
Det er meget menneskeligt: vi søger accept af vores virkelighedsbillede, fordi det kræver energi at bygge et nyt op. Derfor er vi også tilbøjelige til at overse kernen i vore modstanderes argumentation: vi føler helt automatisk en somatisk betinget lede ved argumenter, der ikke bekræfter, men nedbryder vores virkelighed.
Denne reaktion er et mentalt immunforsvar, der skal holde memerne og realiteten på afstand: hvis vi er åbne, så bliver vi sårede, derfor er vi ofte lukkede og på vagt over for de ”onde troldmænd” eller ”djævelen”. Ingen er imidlertid så uudviklet mentalt, som den der ikke lærer af et nederlag eller lytter, overvejer og forsøger at gennemskue kernen i de andres argumentation, kropssprog og symbolik for om muligt enten at afvise pointerne eller komme til at tage dem alvorligt - og nogle gange begge dele.
Et effektivt og omfattende attentat på vore tabuer, hellige køer, selvgodhed og fromhed kan senere afføde en nysgerrighed og en lyst til at bygge en ny virkelighed, men det er en langsom proces, der på mange måder svarer til sorgens stadier:
Benægtelse
Vrede
Depression
Forhandling
Accept
Først negligerer man problemet; skyder det fra sig. Hvis det persisterer, bliver man irritabel, vred måske endog rasende: Man raser mod realiteten: eventuelle objekter eller personer forbundet med ubehaget. Men det er sundt!… hvis denne proces obstrueres, kan man blive hængende i raseriet eller benægtelsen.
Man må og skal videre ind i depressionen - måske endda i grelle tilfælde psykosen -: ind i tusmørkelandet, hvor man er omgivet af hylende ulve og alskens væsener fra mørket. Der hvor nye og ukendte guder hvisker om verdens hemmeligheder.
Beskederne fra dybet er den biologiske sjæls mekanisme til nyskabelse: inspirationen, intuitionen - her bliver man født igen. Man må mærke verden i kroppen: begæret efter at skabe verden i sit eget billede; og rædslen for skabelsesværkets eventuelle undergang.
Man bliver følsom, sårbar og svag måske endda syg (afhængigt af følsomhed)… man må flyde med på en flod af ”præ-kognitiv” virkelighed, men hvis man klarer sig igennem, så bliver man belønnet og styrket.
Det er efterfølgende i forhandlingen, at man ”rationelt” forsoner sig med realiteten, gør op med fortiden og vender sig mod fremtiden: ved at tage noget her og give noget der. Til sidst står man med en mere anvendelig model – indtil den også bliver udfordret og processen gentager sig på ny… vel at mærke: intet paradis, kun rå virkelighed, der skal fortolkes!
I moderne pædagogik siger man: læring gør ondt… nuvel, noget læring gør i hvert fald ondt.
Dette er den videnskabelige metode: kroppens, hjernens og kulturens mening: ideernes/gudernes/verdensordenen/sædelighedens evige død og tilblivelse… det vi kalder evolution.
Inden for videnskaben taler man om: paradigmeskift; i politikken: om reformer; i økonomien: om nye produktionsforhold; i psykologien: om ny bevidsthed; i monotonoteismerne: om kætteri; i biologien; om nye arter, etc.
Når kroppen møder realiteten opstår der ”virkelighed”: En fortolkning af rå sansedata: en konstruktion af orden rettet mod kaos som negation - men selv i negationen føler vi et begær ved kaos: det kaos vi fornægter; hvor vi vist nok finder det, vi kalder: ”det pikante”: det vi attrår; det vi på ingen måde ”forstår!”
- Det der i nordisk mytologi hedder: Loke, og som i moderne fysik hedder: dynamik - forskellen på de to fænomener er: ingenting.
Lad os foreløbigt kalde denne sælsomme "psyko" dynamik for: nysgerrighed....
Per
torsdag, oktober 26, 2006
Dæmonologi
Jeg skrev indlægget, Propaganda, for ligesom at sætte tingene i perspektiv. Dernæst lod Raapil mig i en kommentar forstå, at: "Selvfølgelig skal Pia K. heller ikke dæmoniseres. Jeg skal nok selv huske på det og sige det videre til Agger og Rune og midtimoderen og Eigil."
Hvis det havde været min pointe, så havde jeg sgu bare sagt det, men problemet stikker langt dybere end det.
Lad os lige kigge lidt på Koranen som et glimrende eksempel på Propaganda (mit valg af den engelske oversættelse er abitrær):
Koranen er den eneste sandhed:
[10:15] When our revelations are recited to them, those who do not expect to meet us say, "Bring a Quran other than this, or change it!" Say, "I cannot possibly change it on my own. I simply follow what is revealed to me. I fear, if I disobey my Lord, the retribution of an awesome day."
[10:18] They worship beside GOD idols that possess no power to harm them or benefit them, and they say, "These are our intercessors at GOD!" Say, "Are you informing GOD of something He does not know in the heavens or the earth?" Be He glorified. He is the Most High; far above needing partners.
[10:37] This Quran could not possibly be authored by other than GOD. It confirms all previous messages, and provides a fully detailed scripture. It is infallible, for it comes from the Lord of the universe.
Muhammed var en paranoid tyran:
[2:23] If you have any doubt regarding what we revealed to our servant, then produce one sura like these, and call upon your own witnesses against GOD, if you are truthful. [2:24] If you cannot do this - and you can never do this - then beware of the Hellfire, whose fuel is people and rocks; it awaits the disbelievers.
[9:38] O you who believe, when you are told, "Mobilize in the cause of GOD," why do you become heavily attached to the ground? Have you chosen this worldly life in place of the Hereafter? The materials of this world, compared to the Hereafter, are nil. [9:39] Unless you mobilize, He will commit you to painful retribution and substitute other people in your place; you can never hurt Him in the least. GOD is Omnipotent.
[9:81] The sedentary rejoiced in their staying behind the messenger of GOD, and hated to strive with their money and their lives in the cause of GOD. They said, "Let us not mobilize in this heat!" Say, "The fire of Hell is much hotter," if they could only comprehend. [9:82] Let them laugh a little, and cry a lot. This is the requital for the sins they have earned.
[9:74] They swear by GOD that they never said it, although they have uttered the word of disbelief; they have disbelieved after becoming submitters. In fact, they gave up what they never had. They have rebelled even though GOD and His messenger have showered them with His grace and provisions. If they repent, it would be best for them. But if they turn away, GOD will commit them to painful retribution in this life and in the Hereafter. They will find no one on earth to be their lord and master.
[9:101] Among the Arabs around you, there are hypocrites. Also, among the city dwellers, there are those who are accustomed to hypocrisy. You do not know them, but we know them. We will double the retribution for them, then they end up committed to a terrible retribution.
[9:120] Neither the dwellers of the city, nor the Arabs around them, shall seek to stay behind the messenger of GOD (when he mobilizes for war). Nor shall they give priority to their own affairs over supporting him. This is because they do not suffer any thirst, or any effort, or hunger in the cause of GOD, or take a single step that enrages the disbelievers, or inflict any hardship upon the enemy, without having it written down for them as a credit. GOD never fails to recompense those who work righteousness.
[11:113] Do not lean towards those who have transgressed, lest you incur Hell, and find no allies to help you against GOD, then end up losers.
[13:25] As for those who violate GOD's covenant after pledging to keep it, and sever what GOD has commanded to be joined, and commit evil, they have incurred condemnation; they have incurred the worst destiny.
[13:37] We revealed these laws in Arabic, and if you ever acquiesce to their wishes, after this knowledge has come to you, you will have no ally, nor a protector, against GOD.
[14:13] Those who disbelieved said to their messengers [of God], "We will banish you from our land, unless you revert to our religion." Their Lord inspired them [the messengers]: "We will inevitably annihilate the transgressors. [14:14] "And we [Muhammed] will let you [the believers] dwell in their land after them [the transgressors]. This is (the reward) for those who reverence My majesty, and reverence My promise."
Muhammed hadede de vantro:
[2:8] Then there are those who say, "We believe in GOD and the Last Day," while they are not believers. [...] [2:10] In their minds there is a disease. Consequently, GOD augments their disease. They have incurred a painful retribution for their lying.
[2:39] "As for those who disbelieve and reject our revelations, they will be dwellers of Hell, wherein they abide forever."
[2:65] You have known about those among you who desecrated the Sabbath. We said to them, "Be you as despicable as apes."
[2:81] Indeed, those who earn sins and become surrounded by their evil work will be the dwellers of Hell; they abide in it forever.
[2:90] Miserable indeed is what they sold their souls for - rejecting these revelations of GOD out of sheer resentment that GOD should bestow His grace upon whomever He chooses from among His servants. Consequently, they incurred wrath upon wrath. The disbelievers have incurred a humiliating retribution.
[2:99] We have sent down to you such clear revelations, and only the wicked will reject them.
[2:113] The Jews said, "The Christians have no basis," while the Christians said, "The Jews have no basis." Yet, both of them read the scripture. Such are the utterances of those who possess no knowledge. GOD will judge them on the Day of Resurrection, regarding their disputes.
[9:28] O you who believe, the idol worshipers are polluted; they shall not be permitted to approach the Sacred Masjid after this year.
[9:33] He is the One who sent His messenger with the guidance and the religion of truth, and will make it dominate all religions, in spite of the idol worshipers.
[9:67] The hypocrite men and the hypocrite women belong with each other - they advocate evil and prohibit righteousness, and they are stingy. They forgot GOD, so He forgot them. The hypocrites are truly wicked.
[9:68] GOD promises the hypocrite men and the hypocrite women, as well as the disbelievers, the fire of Hell, wherein they abide forever. It suffices them. GOD has condemned them; they have incurred an everlasting retribution.
[9:73] O you prophet, strive against the disbelievers and the hypocrites, and be stern in dealing with them. Their destiny is Hell; what a miserable abode!
[9:113] Neither the prophet, nor those who believe shall ask forgiveness for the idol worshipers, even if they were their nearest of kin, once they realize that they are destined for Hell.
[10:13] Many a generation we have annihilated before you when they transgressed. Their messengers went to them with clear proofs, but they refused to believe. We thus requite the guilty people.
[10:93] We have endowed the Children of Israel with a position of honor, and blessed them with good provisions. Yet, they disputed when this knowledge came to them. Your Lord will judge them on the Day of Resurrection regarding everything they disputed.
[98:6] Those who disbelieved among the people of the scripture, and the idol worshipers, have incurred the fire of Gehenna forever. They are the worst creatures.
Muhammed var seriøst bindegal:
[2:26] GOD does not shy away from citing any kind of allegory, from the tiny mosquito and greater. As for those who believe, they know that it is the truth from their Lord. As for those who disbelieve, they say, "What did GOD mean by such an allegory?" He misleads many thereby, and guides many thereby. But He never misleads thereby except the wicked,
[10:17] Who is more evil than one who fabricates lies about GOD, or rejects His revelations. Certainly, the transgressors never succeed.
[10:33] This is what your Lord's decision does to those who choose to be wicked: they cannot believe.
[11:118] Had your Lord willed, all the people would have been one congregation (of believers). But they will always dispute (the truth).
[11:119] Only those blessed with mercy from your Lord (will not dispute the truth). This is why He created them. The judgment of your Lord has already been issued: "I will fill Hell with jinns and humans, all together."
[13:31] Even if a Quran caused mountains to move, or the earth to tear asunder, or the dead to speak (they will not believe). GOD controls all things. Is it not time for the believers to give up and realize that if GOD willed, He could have guided all the people? The disbelievers will continue to suffer disasters, as a consequence of their own works, or have disasters strike close to them, until GOD's promise is fulfilled. GOD will never change the predetermined destiny.
[13:33] Is there any equal to the One who controls every single soul? Yet, they set up idols to rival GOD. Say, "Name them. Are you informing Him of something on earth that He does not know? Or, are you fabricating empty statements?" Indeed, the schemes of those who disbelieve have been adorned in their eyes. They are thus diverted from the right path. Whomever GOD sends astray can never find a guiding teacher. [13:34] They have incurred retribution in this life, and the retribution in the Hereafter is far worse. Nothing can protect them against GOD.
[14:2] (The path of) GOD; the One who possesses everything in the heavens and everything on earth. Woe to the disbelievers; they have incurred a terrible retribution. [14:3] They are the ones who give priority to this life over the Hereafter, repel from the way of GOD, and seek to make it crooked; they have gone far astray.
[14:4] We did not send any messenger except (to preach) in the tongue of his people, in order to clarify things for them. GOD then sends astray whomever He wills, and guides whomever He wills. He is the Almighty, the Most Wise.
[14:27] GOD strengthens those who believe with the proven word, in this life and in the Hereafter. And GOD sends the transgressors astray. Everything is in accordance with GOD's will.
Koranen er en sand syndflod af sådan hate speech - der er meget mere -, hvis Muhammed levede i dag ville han få Søren Krarup og Mogens Camre til at blegne og smelte væk.
En rask lille analyse af det ovenstående: Muhammed er sandheden: hvis ikke jeg udelukkende tror på Muhammeds ord og kæmper for Muhammed, så er det, fordi Gud har bestemt, at sådan er det bare. Men det betyder imidlertid, at jeg er ond! Og når jeg er ond, skal jeg altså straffes med helvedes brænd både i denne verden og i det hinsides.
- Tak for kaffe kammerat! Lad mig lige opsummere fra et tidligere indlæg:
[…] Herman Somers, published a book, A Different Muhammad, that contains a detailed analysis of the words and acts of the prophet and concludes that his prophethood is a typical case of paranoid delusion nourished with sensorial hallucinations.
[…] Reviewers looked the other way, scholars of religion strictly avoided mention of the book, and even the publisher failed to publicize the book. It sold poorly and quickly became unavailable.
Se det der her er spørgsmålet – for mig at se i det mindste – er: hvordan kan det være, at der er nogle derude, der mener, at Islam ikke er et problem? - når Koranen snildt kan konkurrere i indhold og omfang med det meste af hvad Krarup nogensinde har udgydt.
Mein Kampf har svært med at være med her…
Og det er her det helt egentlige problem dukker op: Hvis ikke man kan kritisere denne slamagtige hadebog og kalde den de navne den reelt fortjener, hvis ikke man kan kalde Muhammed for en dødsensfarlig, stupid psykopat, der næppe lader Hitler noget efter, se: så er demokratiet ikke to potter pis værd; og så kan vi godt pakke sammen og gå hjem.
Jeg formoder, at det er således, at ganske som i Tyskland, hvor enhver god kernefamilie havde et bind af Mein Kampf stående på hylderne, så har også enhver god muslimsk familie ligeledes Koranen stående i reolen... Jeg håber, at de som i Tyskland langt hen ad vejen ikke kunne drømme om at læse det sprøjt.
Til gengæld håber jeg, at bekymrede danskere vil læse det, og danne sig et indtryk af, hvad det er, man her kalder religion.
Og lad mig så lige i forbifarten minde om, hvad Frank Herbert lader være essensen af religion, det centrale budskab: 'Thou shalt not disfigure the soul.'
Hvis det havde været min pointe, så havde jeg sgu bare sagt det, men problemet stikker langt dybere end det.
Lad os lige kigge lidt på Koranen som et glimrende eksempel på Propaganda (mit valg af den engelske oversættelse er abitrær):
Koranen er den eneste sandhed:
[10:15] When our revelations are recited to them, those who do not expect to meet us say, "Bring a Quran other than this, or change it!" Say, "I cannot possibly change it on my own. I simply follow what is revealed to me. I fear, if I disobey my Lord, the retribution of an awesome day."
[10:18] They worship beside GOD idols that possess no power to harm them or benefit them, and they say, "These are our intercessors at GOD!" Say, "Are you informing GOD of something He does not know in the heavens or the earth?" Be He glorified. He is the Most High; far above needing partners.
[10:37] This Quran could not possibly be authored by other than GOD. It confirms all previous messages, and provides a fully detailed scripture. It is infallible, for it comes from the Lord of the universe.
Muhammed var en paranoid tyran:
[2:23] If you have any doubt regarding what we revealed to our servant, then produce one sura like these, and call upon your own witnesses against GOD, if you are truthful. [2:24] If you cannot do this - and you can never do this - then beware of the Hellfire, whose fuel is people and rocks; it awaits the disbelievers.
[9:38] O you who believe, when you are told, "Mobilize in the cause of GOD," why do you become heavily attached to the ground? Have you chosen this worldly life in place of the Hereafter? The materials of this world, compared to the Hereafter, are nil. [9:39] Unless you mobilize, He will commit you to painful retribution and substitute other people in your place; you can never hurt Him in the least. GOD is Omnipotent.
[9:81] The sedentary rejoiced in their staying behind the messenger of GOD, and hated to strive with their money and their lives in the cause of GOD. They said, "Let us not mobilize in this heat!" Say, "The fire of Hell is much hotter," if they could only comprehend. [9:82] Let them laugh a little, and cry a lot. This is the requital for the sins they have earned.
[9:74] They swear by GOD that they never said it, although they have uttered the word of disbelief; they have disbelieved after becoming submitters. In fact, they gave up what they never had. They have rebelled even though GOD and His messenger have showered them with His grace and provisions. If they repent, it would be best for them. But if they turn away, GOD will commit them to painful retribution in this life and in the Hereafter. They will find no one on earth to be their lord and master.
[9:101] Among the Arabs around you, there are hypocrites. Also, among the city dwellers, there are those who are accustomed to hypocrisy. You do not know them, but we know them. We will double the retribution for them, then they end up committed to a terrible retribution.
[9:120] Neither the dwellers of the city, nor the Arabs around them, shall seek to stay behind the messenger of GOD (when he mobilizes for war). Nor shall they give priority to their own affairs over supporting him. This is because they do not suffer any thirst, or any effort, or hunger in the cause of GOD, or take a single step that enrages the disbelievers, or inflict any hardship upon the enemy, without having it written down for them as a credit. GOD never fails to recompense those who work righteousness.
[11:113] Do not lean towards those who have transgressed, lest you incur Hell, and find no allies to help you against GOD, then end up losers.
[13:25] As for those who violate GOD's covenant after pledging to keep it, and sever what GOD has commanded to be joined, and commit evil, they have incurred condemnation; they have incurred the worst destiny.
[13:37] We revealed these laws in Arabic, and if you ever acquiesce to their wishes, after this knowledge has come to you, you will have no ally, nor a protector, against GOD.
[14:13] Those who disbelieved said to their messengers [of God], "We will banish you from our land, unless you revert to our religion." Their Lord inspired them [the messengers]: "We will inevitably annihilate the transgressors. [14:14] "And we [Muhammed] will let you [the believers] dwell in their land after them [the transgressors]. This is (the reward) for those who reverence My majesty, and reverence My promise."
Muhammed hadede de vantro:
[2:8] Then there are those who say, "We believe in GOD and the Last Day," while they are not believers. [...] [2:10] In their minds there is a disease. Consequently, GOD augments their disease. They have incurred a painful retribution for their lying.
[2:39] "As for those who disbelieve and reject our revelations, they will be dwellers of Hell, wherein they abide forever."
[2:65] You have known about those among you who desecrated the Sabbath. We said to them, "Be you as despicable as apes."
[2:81] Indeed, those who earn sins and become surrounded by their evil work will be the dwellers of Hell; they abide in it forever.
[2:90] Miserable indeed is what they sold their souls for - rejecting these revelations of GOD out of sheer resentment that GOD should bestow His grace upon whomever He chooses from among His servants. Consequently, they incurred wrath upon wrath. The disbelievers have incurred a humiliating retribution.
[2:99] We have sent down to you such clear revelations, and only the wicked will reject them.
[2:113] The Jews said, "The Christians have no basis," while the Christians said, "The Jews have no basis." Yet, both of them read the scripture. Such are the utterances of those who possess no knowledge. GOD will judge them on the Day of Resurrection, regarding their disputes.
[9:28] O you who believe, the idol worshipers are polluted; they shall not be permitted to approach the Sacred Masjid after this year.
[9:33] He is the One who sent His messenger with the guidance and the religion of truth, and will make it dominate all religions, in spite of the idol worshipers.
[9:67] The hypocrite men and the hypocrite women belong with each other - they advocate evil and prohibit righteousness, and they are stingy. They forgot GOD, so He forgot them. The hypocrites are truly wicked.
[9:68] GOD promises the hypocrite men and the hypocrite women, as well as the disbelievers, the fire of Hell, wherein they abide forever. It suffices them. GOD has condemned them; they have incurred an everlasting retribution.
[9:73] O you prophet, strive against the disbelievers and the hypocrites, and be stern in dealing with them. Their destiny is Hell; what a miserable abode!
[9:113] Neither the prophet, nor those who believe shall ask forgiveness for the idol worshipers, even if they were their nearest of kin, once they realize that they are destined for Hell.
[10:13] Many a generation we have annihilated before you when they transgressed. Their messengers went to them with clear proofs, but they refused to believe. We thus requite the guilty people.
[10:93] We have endowed the Children of Israel with a position of honor, and blessed them with good provisions. Yet, they disputed when this knowledge came to them. Your Lord will judge them on the Day of Resurrection regarding everything they disputed.
[98:6] Those who disbelieved among the people of the scripture, and the idol worshipers, have incurred the fire of Gehenna forever. They are the worst creatures.
Muhammed var seriøst bindegal:
[2:26] GOD does not shy away from citing any kind of allegory, from the tiny mosquito and greater. As for those who believe, they know that it is the truth from their Lord. As for those who disbelieve, they say, "What did GOD mean by such an allegory?" He misleads many thereby, and guides many thereby. But He never misleads thereby except the wicked,
[10:17] Who is more evil than one who fabricates lies about GOD, or rejects His revelations. Certainly, the transgressors never succeed.
[10:33] This is what your Lord's decision does to those who choose to be wicked: they cannot believe.
[11:118] Had your Lord willed, all the people would have been one congregation (of believers). But they will always dispute (the truth).
[11:119] Only those blessed with mercy from your Lord (will not dispute the truth). This is why He created them. The judgment of your Lord has already been issued: "I will fill Hell with jinns and humans, all together."
[13:31] Even if a Quran caused mountains to move, or the earth to tear asunder, or the dead to speak (they will not believe). GOD controls all things. Is it not time for the believers to give up and realize that if GOD willed, He could have guided all the people? The disbelievers will continue to suffer disasters, as a consequence of their own works, or have disasters strike close to them, until GOD's promise is fulfilled. GOD will never change the predetermined destiny.
[13:33] Is there any equal to the One who controls every single soul? Yet, they set up idols to rival GOD. Say, "Name them. Are you informing Him of something on earth that He does not know? Or, are you fabricating empty statements?" Indeed, the schemes of those who disbelieve have been adorned in their eyes. They are thus diverted from the right path. Whomever GOD sends astray can never find a guiding teacher. [13:34] They have incurred retribution in this life, and the retribution in the Hereafter is far worse. Nothing can protect them against GOD.
[14:2] (The path of) GOD; the One who possesses everything in the heavens and everything on earth. Woe to the disbelievers; they have incurred a terrible retribution. [14:3] They are the ones who give priority to this life over the Hereafter, repel from the way of GOD, and seek to make it crooked; they have gone far astray.
[14:4] We did not send any messenger except (to preach) in the tongue of his people, in order to clarify things for them. GOD then sends astray whomever He wills, and guides whomever He wills. He is the Almighty, the Most Wise.
[14:27] GOD strengthens those who believe with the proven word, in this life and in the Hereafter. And GOD sends the transgressors astray. Everything is in accordance with GOD's will.
Koranen er en sand syndflod af sådan hate speech - der er meget mere -, hvis Muhammed levede i dag ville han få Søren Krarup og Mogens Camre til at blegne og smelte væk.
En rask lille analyse af det ovenstående: Muhammed er sandheden: hvis ikke jeg udelukkende tror på Muhammeds ord og kæmper for Muhammed, så er det, fordi Gud har bestemt, at sådan er det bare. Men det betyder imidlertid, at jeg er ond! Og når jeg er ond, skal jeg altså straffes med helvedes brænd både i denne verden og i det hinsides.
- Tak for kaffe kammerat! Lad mig lige opsummere fra et tidligere indlæg:
[…] Herman Somers, published a book, A Different Muhammad, that contains a detailed analysis of the words and acts of the prophet and concludes that his prophethood is a typical case of paranoid delusion nourished with sensorial hallucinations.
[…] Reviewers looked the other way, scholars of religion strictly avoided mention of the book, and even the publisher failed to publicize the book. It sold poorly and quickly became unavailable.
Se det der her er spørgsmålet – for mig at se i det mindste – er: hvordan kan det være, at der er nogle derude, der mener, at Islam ikke er et problem? - når Koranen snildt kan konkurrere i indhold og omfang med det meste af hvad Krarup nogensinde har udgydt.
Mein Kampf har svært med at være med her…
Og det er her det helt egentlige problem dukker op: Hvis ikke man kan kritisere denne slamagtige hadebog og kalde den de navne den reelt fortjener, hvis ikke man kan kalde Muhammed for en dødsensfarlig, stupid psykopat, der næppe lader Hitler noget efter, se: så er demokratiet ikke to potter pis værd; og så kan vi godt pakke sammen og gå hjem.
Jeg formoder, at det er således, at ganske som i Tyskland, hvor enhver god kernefamilie havde et bind af Mein Kampf stående på hylderne, så har også enhver god muslimsk familie ligeledes Koranen stående i reolen... Jeg håber, at de som i Tyskland langt hen ad vejen ikke kunne drømme om at læse det sprøjt.
Til gengæld håber jeg, at bekymrede danskere vil læse det, og danne sig et indtryk af, hvad det er, man her kalder religion.
Og lad mig så lige i forbifarten minde om, hvad Frank Herbert lader være essensen af religion, det centrale budskab: 'Thou shalt not disfigure the soul.'
Hvor dæmoniserende er det at sige sandheden? Jeg har behandlet problemet om monotonoteismerne her:
Per
lørdag, oktober 21, 2006
Propaganda
Rune Engelbreth Larsen har på sin blog: humanisme.dk, forfattet en længere artikel om nazistisk propaganda, og samtidigt - vanen tro - ligner han den med den islamkritiske fløjs propaganda, der har mere eller mindre samling i dansk folkeparti.
Jeg skal sige med det samme: det er en fremragende artikel, der også understreger at islamistisk antisemitisme deler egenskaber med dansk folkepartis propaganda.
Rune tegner forbilledligt de skræmmende paralleller op, og det må unægteligt få en til igen at overveje fra hvilket univers Krarup, Camre og andre med dem er nedsteget til den danske muld. Men som Rune også gør et stort nummer ud af at demonstrere, så er der ikke meget nyt under solen: det er simpelthen en fortsættelse af den jødeforfølgelse , der er en kristen tradition. - Blot nu med anden adresse!
Når det er sagt, så glemmer Rune mangt og meget i sin udlægning af virkeligheden, og det er - vanen tro - her jeg er nød til at komme efter ham (who am I kidding? -: Damn it I enjoy this game ;-).
Jeg er nødt til at understrege, som også Rune er nødsaget til: at verden af i dag er en ganske anden, end den, hvor nazisterne foretog deres folkemord:
Det behøver ikke at ende med etnisk/religiøs udrensning af brutal karakter af den grund - historien gentager sig ikke mekanisk og forudsigeligt.
Nej, Rune, det gør den ved grød ikke! Så der ikke nogen grund til at male et så stereotypt billede som du gør af den danske indvandrerdebat. Hvis man vil forstå et eller andet om, hvornår det går aldeles galt, så er det i de tilfælde, hvor masserne udelukkende har adgang til en ensidig informationsstrøm! Hvilket fortæller lille mig, at dit forsøg på at få nogle til at holde kæft næppe er vejen frem!
Noget andet er også, at det irriterrer mig, at man kategorisk altid skal ligne alting med den "evige nazisme" for nu at sige det ind i en sammenhæng. Hvorfor ikke beskæftige sig med sovjetisk eller kinesisk propaganda? er det kilderne der mangler? for det er da ikke masseudryddelserne der mangler!
Og lad os endeligt ikke glemme at Hitler var et produkt af nationalistisk socialisme og misforstået darwinisme, der absolut ikke elskede hverken kapitalisme (fri konkurrence med etiske spilleregler) eller frihed.
Okay det være, hvad det er. Rune får da i det mindste sagt til sidst at:
Men ligesom yderligtgående muslimer kan fanges ind af en konfrontatorisk og propagandistisk islamistisk retorik og erstatte politisk debat og kritik med trusler, propaganda og terrorsympatier, kan yderligtgående nationalister naturligvis ligeledes inspireres af en konfrontatorisk og propagandistisk retorik til voldelige og væbnede aktioner.
Netop derfor, Rune er det væsentligt, at du taler fundamentalister midt imod - eller i det mindste ikke slikker røv på dem, frikender dem for ansvar for deres egne handlinger eller gør dem til syndebukke og stakler. Din racisme, Rune, der gør enhver muslim til offer, er langt mere farlig end Krarups latterlige propaganda (danskere er generelt mere informerede end islamister, der kommer her til landet).
Det har vi set talrige gange før i historien - nogle af de seneste eksempler er den gensidige propaganda, der gik forud for (og var sideløbende med) borgerkrigene på Balkan, som fulgte i kølvandet på ex-Jugoslaviens opløsning, og nedslagtningen af 800.000 tutsier i Rwanda i 1994.
Det er vigtigt at så mange fraktioner i samfundet som overhovedet muligt får del i samtalen, og at de som siger noget åbenlyst falsk og forkert bliver modsagt. Ikke fordi de nødvendigvis lærer noget af det, men fordi, de der måske ville have lyttet i den retning, nu har mulighed for at lytte i mange andre retninger. Men du er måske bange for at dine argumenter ikke slår til, Rune? Så lad det dog i det mindste gå ud over dig selv og ikke den frie meningsudveksling!
Retorikken er med andre ord gennemsyret af en metaforik, som letpåvirkelige kredse kan se som slet skjulte opfordringer til den type vold mod indvandrere og politiske modstandere, som modstandsbevægelsen gjorde brug af under besættelsen.
Igen, kunsten er ikke at lukke munden på de skønlitterære frihedskæmpere, men at du gør billedet til grin i en fri og åben debat.
Alternativt vil dette billede krybbe under jorden og i sagens natur blive underjordisk, giftigt, tusmørkeagtigt, mystisk og dragende. Ud i lyset... det er sagen!
Vi lever i et samfund, hvor informationsmængden er enorm: hvor internettet kan supplere vores viden på minutter... dette er ikke Tyskland i 20'erne! Og man gør Danmark, Europa, USA og Ummaen en bjørnetjeneste, hvis ikke man indser det.
Du er naiv, Rune, hvis du tror, at du kan lukke munden på folk: at du kan diktere deres TONE. Hvad vil du i grunden? Leve deres liv om igen, give dem en bedre uddannelse på et sekund?
Det kan du ikke, men du kan brændemærke dem: du kan kalde dem racister, du kan fortælle dem, at de er onde! Når sagen i grunden er den såre simple, at de er mennesker på "godt" og "ondt": at de vil forsvare den virkelighed som de elsker!
Propagandisterne har også et gammelkendt træk parat, når det drejer sig om at stigmatisere deres kritikere, der fremstilles som blinde »naivister« eller »nyttige idioter«, der (bevidst eller ubevidst) kontrolleres af de farlige fremmede, hvis dagsorden de hævdes at fremme.
Men nu har du jo selv i årevis benyttet dig af stigmatiseringens kunst, Rune, så du kan vel næppe være alt for forarget - eller hvad?
I Danmark var der opfordringer til boykot at muslimers forretninger på SMS-kampagner under karikaturkrisen i februar-marts 2006, som blev bakket op af Den Danske Forening i en leder i medlemsbladet, men allerede ti år forinden forsøgte Den Danske Forening (uden held) at lancere en omfattende kampagne mod indvandrerbutikker: »Lad det blive et nationalt bud, at ingen ordentlig dansker sætter sine ben i ukrudtsbutikkerne.« (Leder i Danskeren nr. 6, 1996).
To ting, kære ven: 1) Uden held, 2) Der hvor man reelt så en boycot med der til hørende skiltning var i Saudi Arabien... kan du selv se det, Rune - please, mand, se det nu for dig! -: Imamer der står på arabisk fjernsyn og roser boycotten, der er helt "spontan" - du ved... sådan næsten i hvert fald... ik'? 2+2 = 4: I dit fascistoide Danmark ingen boycot - selv på opfordring... men hvor iværksatte man den boycot, som du selv anser for moralsk forkastelig?
Der er mere, for det er en lang tekst. Det er især i slutningen at det går helt galt, akkurat som jeg havde regnet med. Jeg har taget det mest nødvendige, og nu har jeg ærligt talt ikke tid til mere. Men jeg er nødt til at påpege en simpel lille pointe:
Tøger Seidenfaden har ved flere lejligheder i den offentlige debat hævdet, at der ikke er "symmetri" mellem racisme og anti-racisme. Jeg er kommet til at ligne denne term (symmetri) med en eufemisme der benægter sidestilling. Det er imidlertid en forsimpling, som jeg er nødt til at indse betydningen af:
Når Tøger siger "symmetri", så siger han ikke sidestilling, han siger: spejling... Tøger benægter, at hans korstog mod "racisterne" - og dermed også hans nye allierede Rune Engelbreth Larsens korstog mod Dansk Folkeparti - skulle være en heksejagt.
Det er han nødt til, fordi han for fuld power forsøger at overbevise Gud og hver mand om, at noget sådant er moralsk forkasteligt. Af den grund må Tøger og Rune for guds skyld ikke selv blive fanget på den side af hegnet, og derfor kom Tøger til at sige, hvad jeg ALDRIG skal glemme ham for:
Der er ingen symmetri mellem racisme og antiracisme. Det ene er en forbrydelse, det andet et prisværdigt og idealistisk engagement.
Læs: Pia er et svin I kan lynche, Tøger derimod er god og alvis...
Jeg forsvarer kun Pia, fordi hun i modsætning til en masse kujoner, har tålt "hån, spot og latterliggørelse" sammen med trusler og vold samtidigt med, at hun har forsvaret en virkelighed, som jeg elsker! Det har i mine øjne givet hende integritet, hvor hun måske mangler forstanden... men hvert menneske sit værktøj - sådan er det bare!
Per
Jeg skal sige med det samme: det er en fremragende artikel, der også understreger at islamistisk antisemitisme deler egenskaber med dansk folkepartis propaganda.
Rune tegner forbilledligt de skræmmende paralleller op, og det må unægteligt få en til igen at overveje fra hvilket univers Krarup, Camre og andre med dem er nedsteget til den danske muld. Men som Rune også gør et stort nummer ud af at demonstrere, så er der ikke meget nyt under solen: det er simpelthen en fortsættelse af den jødeforfølgelse , der er en kristen tradition. - Blot nu med anden adresse!
Når det er sagt, så glemmer Rune mangt og meget i sin udlægning af virkeligheden, og det er - vanen tro - her jeg er nød til at komme efter ham (who am I kidding? -: Damn it I enjoy this game ;-).
Jeg er nødt til at understrege, som også Rune er nødsaget til: at verden af i dag er en ganske anden, end den, hvor nazisterne foretog deres folkemord:
Det behøver ikke at ende med etnisk/religiøs udrensning af brutal karakter af den grund - historien gentager sig ikke mekanisk og forudsigeligt.
Nej, Rune, det gør den ved grød ikke! Så der ikke nogen grund til at male et så stereotypt billede som du gør af den danske indvandrerdebat. Hvis man vil forstå et eller andet om, hvornår det går aldeles galt, så er det i de tilfælde, hvor masserne udelukkende har adgang til en ensidig informationsstrøm! Hvilket fortæller lille mig, at dit forsøg på at få nogle til at holde kæft næppe er vejen frem!
Noget andet er også, at det irriterrer mig, at man kategorisk altid skal ligne alting med den "evige nazisme" for nu at sige det ind i en sammenhæng. Hvorfor ikke beskæftige sig med sovjetisk eller kinesisk propaganda? er det kilderne der mangler? for det er da ikke masseudryddelserne der mangler!
Og lad os endeligt ikke glemme at Hitler var et produkt af nationalistisk socialisme og misforstået darwinisme, der absolut ikke elskede hverken kapitalisme (fri konkurrence med etiske spilleregler) eller frihed.
Okay det være, hvad det er. Rune får da i det mindste sagt til sidst at:
Men ligesom yderligtgående muslimer kan fanges ind af en konfrontatorisk og propagandistisk islamistisk retorik og erstatte politisk debat og kritik med trusler, propaganda og terrorsympatier, kan yderligtgående nationalister naturligvis ligeledes inspireres af en konfrontatorisk og propagandistisk retorik til voldelige og væbnede aktioner.
Netop derfor, Rune er det væsentligt, at du taler fundamentalister midt imod - eller i det mindste ikke slikker røv på dem, frikender dem for ansvar for deres egne handlinger eller gør dem til syndebukke og stakler. Din racisme, Rune, der gør enhver muslim til offer, er langt mere farlig end Krarups latterlige propaganda (danskere er generelt mere informerede end islamister, der kommer her til landet).
Det har vi set talrige gange før i historien - nogle af de seneste eksempler er den gensidige propaganda, der gik forud for (og var sideløbende med) borgerkrigene på Balkan, som fulgte i kølvandet på ex-Jugoslaviens opløsning, og nedslagtningen af 800.000 tutsier i Rwanda i 1994.
Det er vigtigt at så mange fraktioner i samfundet som overhovedet muligt får del i samtalen, og at de som siger noget åbenlyst falsk og forkert bliver modsagt. Ikke fordi de nødvendigvis lærer noget af det, men fordi, de der måske ville have lyttet i den retning, nu har mulighed for at lytte i mange andre retninger. Men du er måske bange for at dine argumenter ikke slår til, Rune? Så lad det dog i det mindste gå ud over dig selv og ikke den frie meningsudveksling!
Retorikken er med andre ord gennemsyret af en metaforik, som letpåvirkelige kredse kan se som slet skjulte opfordringer til den type vold mod indvandrere og politiske modstandere, som modstandsbevægelsen gjorde brug af under besættelsen.
Igen, kunsten er ikke at lukke munden på de skønlitterære frihedskæmpere, men at du gør billedet til grin i en fri og åben debat.
Alternativt vil dette billede krybbe under jorden og i sagens natur blive underjordisk, giftigt, tusmørkeagtigt, mystisk og dragende. Ud i lyset... det er sagen!
Vi lever i et samfund, hvor informationsmængden er enorm: hvor internettet kan supplere vores viden på minutter... dette er ikke Tyskland i 20'erne! Og man gør Danmark, Europa, USA og Ummaen en bjørnetjeneste, hvis ikke man indser det.
Du er naiv, Rune, hvis du tror, at du kan lukke munden på folk: at du kan diktere deres TONE. Hvad vil du i grunden? Leve deres liv om igen, give dem en bedre uddannelse på et sekund?
Det kan du ikke, men du kan brændemærke dem: du kan kalde dem racister, du kan fortælle dem, at de er onde! Når sagen i grunden er den såre simple, at de er mennesker på "godt" og "ondt": at de vil forsvare den virkelighed som de elsker!
Propagandisterne har også et gammelkendt træk parat, når det drejer sig om at stigmatisere deres kritikere, der fremstilles som blinde »naivister« eller »nyttige idioter«, der (bevidst eller ubevidst) kontrolleres af de farlige fremmede, hvis dagsorden de hævdes at fremme.
Men nu har du jo selv i årevis benyttet dig af stigmatiseringens kunst, Rune, så du kan vel næppe være alt for forarget - eller hvad?
I Danmark var der opfordringer til boykot at muslimers forretninger på SMS-kampagner under karikaturkrisen i februar-marts 2006, som blev bakket op af Den Danske Forening i en leder i medlemsbladet, men allerede ti år forinden forsøgte Den Danske Forening (uden held) at lancere en omfattende kampagne mod indvandrerbutikker: »Lad det blive et nationalt bud, at ingen ordentlig dansker sætter sine ben i ukrudtsbutikkerne.« (Leder i Danskeren nr. 6, 1996).
To ting, kære ven: 1) Uden held, 2) Der hvor man reelt så en boycot med der til hørende skiltning var i Saudi Arabien... kan du selv se det, Rune - please, mand, se det nu for dig! -: Imamer der står på arabisk fjernsyn og roser boycotten, der er helt "spontan" - du ved... sådan næsten i hvert fald... ik'? 2+2 = 4: I dit fascistoide Danmark ingen boycot - selv på opfordring... men hvor iværksatte man den boycot, som du selv anser for moralsk forkastelig?
Der er mere, for det er en lang tekst. Det er især i slutningen at det går helt galt, akkurat som jeg havde regnet med. Jeg har taget det mest nødvendige, og nu har jeg ærligt talt ikke tid til mere. Men jeg er nødt til at påpege en simpel lille pointe:
Tøger Seidenfaden har ved flere lejligheder i den offentlige debat hævdet, at der ikke er "symmetri" mellem racisme og anti-racisme. Jeg er kommet til at ligne denne term (symmetri) med en eufemisme der benægter sidestilling. Det er imidlertid en forsimpling, som jeg er nødt til at indse betydningen af:
Når Tøger siger "symmetri", så siger han ikke sidestilling, han siger: spejling... Tøger benægter, at hans korstog mod "racisterne" - og dermed også hans nye allierede Rune Engelbreth Larsens korstog mod Dansk Folkeparti - skulle være en heksejagt.
Det er han nødt til, fordi han for fuld power forsøger at overbevise Gud og hver mand om, at noget sådant er moralsk forkasteligt. Af den grund må Tøger og Rune for guds skyld ikke selv blive fanget på den side af hegnet, og derfor kom Tøger til at sige, hvad jeg ALDRIG skal glemme ham for:
Der er ingen symmetri mellem racisme og antiracisme. Det ene er en forbrydelse, det andet et prisværdigt og idealistisk engagement.
Læs: Pia er et svin I kan lynche, Tøger derimod er god og alvis...
Jeg forsvarer kun Pia, fordi hun i modsætning til en masse kujoner, har tålt "hån, spot og latterliggørelse" sammen med trusler og vold samtidigt med, at hun har forsvaret en virkelighed, som jeg elsker! Det har i mine øjne givet hende integritet, hvor hun måske mangler forstanden... men hvert menneske sit værktøj - sådan er det bare!
Per
fredag, oktober 20, 2006
Star Wars
USA udnævner sig selv til rummets hersker
Et amerikansk direktiv netop underskrevet af præsident Bush giver USA fuld råderet over verdensrummet, med ret til at stoppe andre nationers aktiviteter.
Det er rigtigt, det skriver de fandme! Kortslutningerne har frit spil på Politiken i disse tider.
I teksten giver USA sig selv retten til at foretage enhver form for undersøgelser, udvikling af udstyr og ’andre aktiviteter’ i rummet, som landet finder nødvendigt i forhold til nationale interesser.
OK... og hvad så? Det er vel meget naturligt, at når man som nation vil ekspandere i rummet, så også forbeholder sig retten til at forsvare sine interesser - eller er det nu også et udtryk for ondskab?
Hvornår kommer vi iøvrigt til det der med at herske?
Samtidig forbeholder USA sig retten til at tage ethvert nødvendigt skridt til at beskytte sine interesser i rummet, og om nødvendigt forhindre modstandere i at udvikle rumteknologi.
Ja det er jo svært at læse, og især hvis det er på engelsk... det er så et udpluk fra denne artikel i The Independent (der iøvrigt også smørrer tykt på), men der står sgu INTET om at forhindre modstandere i at UDVIKLE rumteknologi!
Der står derimod:
The new policy further warns that the US will take those actions necessary to protect its space capabilities "and deny, if necessary, adversaries the use of space capabilities hostile" to those interests.
Om nødvendigt kan man altså se sig tvunget til at forhindre, at andre BENYTTER rumteknologi, der truer ens egne interesser. Og er det i grunden så mærkeligt?
Hvornår kommer vi så til det der med at herske?
»Jeg finder det farligt, at vi siger at der ikke skal være nogle grænser for hvad vi må. Direktivet påstår at ingen kan ændre på vores rettigheder, hvorimod det nægter rettigheder til andre«
Det eneste der foreløbigt er ført en antydning af bevis for, er at USA forbeholder sig retten til at forsvare sig selv, hvis dets fjender skulle benytte deres isenkræm mod USA. Rent logisk er der ikke sagt andet - det er muligt, at man vil høre det anderledes...
Og hvornår kommer vi til det der med at herske?
Men ak, dette lille stykke makværk, der udelukkende excellerer ved at gøre en fjer - der sikkert allerede var en fjer for meget - til nogle kuldrede høns, er lykkeligvis slut. Lad os skyde det ud i universets tåger, hvor det retteligt hører hjemme.
Har Tøger en smitsom hjernesygdom?
PS)
Uriasposten har mere om anti-amerikanske loonismer i pressen.
Og Modspilleren giver intet modspil til en anti-amerikansk konspirationsteori fra Irak, der i stilen minder en del om de ualmindeligt elendigt skrevne seksuelle tilnærmelser jeg spammes med dagligt.
En ting er den tilsigtede mistænkeliggørelse, som jeg kan forstå hensigten med; men midt i alle fantasterierne dukker så det lille ord 'sandhed' op igen og igen - altimens man lykkeligt begraver trynen i smuds!
Per
Et amerikansk direktiv netop underskrevet af præsident Bush giver USA fuld råderet over verdensrummet, med ret til at stoppe andre nationers aktiviteter.
Det er rigtigt, det skriver de fandme! Kortslutningerne har frit spil på Politiken i disse tider.
I teksten giver USA sig selv retten til at foretage enhver form for undersøgelser, udvikling af udstyr og ’andre aktiviteter’ i rummet, som landet finder nødvendigt i forhold til nationale interesser.
OK... og hvad så? Det er vel meget naturligt, at når man som nation vil ekspandere i rummet, så også forbeholder sig retten til at forsvare sine interesser - eller er det nu også et udtryk for ondskab?
Hvornår kommer vi iøvrigt til det der med at herske?
Samtidig forbeholder USA sig retten til at tage ethvert nødvendigt skridt til at beskytte sine interesser i rummet, og om nødvendigt forhindre modstandere i at udvikle rumteknologi.
Ja det er jo svært at læse, og især hvis det er på engelsk... det er så et udpluk fra denne artikel i The Independent (der iøvrigt også smørrer tykt på), men der står sgu INTET om at forhindre modstandere i at UDVIKLE rumteknologi!
Der står derimod:
The new policy further warns that the US will take those actions necessary to protect its space capabilities "and deny, if necessary, adversaries the use of space capabilities hostile" to those interests.
Om nødvendigt kan man altså se sig tvunget til at forhindre, at andre BENYTTER rumteknologi, der truer ens egne interesser. Og er det i grunden så mærkeligt?
Hvornår kommer vi så til det der med at herske?
»Jeg finder det farligt, at vi siger at der ikke skal være nogle grænser for hvad vi må. Direktivet påstår at ingen kan ændre på vores rettigheder, hvorimod det nægter rettigheder til andre«
Det eneste der foreløbigt er ført en antydning af bevis for, er at USA forbeholder sig retten til at forsvare sig selv, hvis dets fjender skulle benytte deres isenkræm mod USA. Rent logisk er der ikke sagt andet - det er muligt, at man vil høre det anderledes...
Og hvornår kommer vi til det der med at herske?
Men ak, dette lille stykke makværk, der udelukkende excellerer ved at gøre en fjer - der sikkert allerede var en fjer for meget - til nogle kuldrede høns, er lykkeligvis slut. Lad os skyde det ud i universets tåger, hvor det retteligt hører hjemme.
Har Tøger en smitsom hjernesygdom?
PS)
Uriasposten har mere om anti-amerikanske loonismer i pressen.
Og Modspilleren giver intet modspil til en anti-amerikansk konspirationsteori fra Irak, der i stilen minder en del om de ualmindeligt elendigt skrevne seksuelle tilnærmelser jeg spammes med dagligt.
En ting er den tilsigtede mistænkeliggørelse, som jeg kan forstå hensigten med; men midt i alle fantasterierne dukker så det lille ord 'sandhed' op igen og igen - altimens man lykkeligt begraver trynen i smuds!
Per
torsdag, oktober 19, 2006
Dune
Frank Herbert beskriver i det følgende sin egen historie om, hvordan en ny bibel for fremtiden (Orange Catholic Bible), en bibel der skal forene alle trosretninger, bliver modtaget af samtiden og følgende generationer.
I ordlisten beskrives den således:
ORANGE CATHOLIC BIBLE: the 'Accumulated Book,' the religious text produced by the Commission of Ecumenical Translators. It contains elements of most ancient religions, including the Maometh Sarri, Mahayana Christianity, Zensunni Catholicism and Buddislamic traditions. Its supreme commandment is concidered to be: 'Thou shalt not disfigure the soul.'
Det er altså vigtigt at indse, før man læser, at denne bibel er en massiv syntese, af - for os læsere - allerede syntetiske og ukendte religioner, hvis navne for en dels vedkommende er sigende... men her en lille historie fra et meget religiøst univers:
With the O.C. Bible, C.E.T. [Commission of Ecumenical Translators] presented the Liturgical Manual and the Commentaries - in many respects a more remarkeable work, not only because of its brevity (less than half the size of the O.C Bible), but also because of its candour and blend of self-pity and selfrighteousness.
The beginning is an obvious appeal to the agnostic rulers.
'Men, finding no answers to the sunnah (the ten thousand religious questions from the sharia) now apply their own reasoning. All men seek to be enlightened. Religion is but the most ancient and honourable way in which men have striven to make sense out of God's universe. Scientists seek the lawfulness of events. It is the task of Religion to fit man into this lawfulness.'
In their conclusion though, the Commentaries set a harsh tone that very likely foretold their fate.
'Much that was called religion has carried an unconscious attitude of hostillity toward life. True religion must teach that life is filled with joys pleasing to the eye of God, that knowledge without action is empty. All men must see that the teaching of religion by rules and rote is largely a hoax. The proper teaching is recognized with ease. You can know it without fail because it awakens within you that sensation which tells you this is something you've always known.'
There was an odd sense of calm as the presses and shigawire imprinters rolled and the O.C. Bible spread out through the worlds. Some interpreted this as a sign from God, an omen of unity.
'But even the C.E.T delegates betrayed the fiction of that calm as they returned to their respective congregations. Eighteen of them were lynched within two months. Fifty-three recanted witin the year.
The O.C. Bible was denounced as a work produced by 'the hubris of reason.' It was said that its pages were filled with a seductive interest in logic. Revisions that catered to popular bigotry began appearing. These revisions leaned on accepted symbolisms (Cross, Crescent, Feather, Rattle, the Twelve Saints, the thin Buddha, and the like) and it soon became apparent that the ancient superstitions and beliefs had not been absorbed by the new ecumenism.
Halloway's label for the C.E.T.'s seven-year effort - 'Galactophasic Determinism' - was snapped up by eager billions who interpreted the initials G.D. as 'God-Damned'.
C.E.T. Chairman Toure Bomoko, a Ulema of the Zensunnis and one of the fourteen delegates who never recanted ('The Fourteen Sages' of popular history), appeared to admit finally that C.E.T. had erred.
'We shouldn't have tried to create new symbols,' he said. 'We should've realised we weren't supposed to stir up curiosity about God. We are daily confronted by the terrifying instabillity of all things human, yet we permit our religions to grow more rigid and controlled, more conforming and oppresive. What is this shadow across the highway of Divine Command? It is a warning that institutions endure, that symbols endure when their meaning is lost, that there is no summa of all atainable knowledge.'
The bitter double edge in this 'admission' did not escape Bomoko's critics and he was forced soon afterward to flee into exile, his life dependent upon the Guild's [Space transport monopoly] pledge of secrecy. He reportedly died on Tupile, honoured and beloved, his last words: 'Religion must remain an outlet for people who say to themselves, "I am not the kind of person I want to be." It must never sink into an assemblage of the self-satisfied.'
It is pleasant to think that Bomoko understood the prophecy in his words: 'Institutions endure.' Ninety generations later, the O.C. Bible and the commentaries permeated the religious universe.
When Paul-Muad'Dib stood with his right hand on the rock shrine enclosing his father's skull (the right hand of the blessed, not the left hand of the damned) he quoted word for word from 'Bomoko's Legacy' -
'You who have defeated us say to yourselves that Babylon is fallen and its works have been overturned. I say to you still that man remains on trial, each man in his dock. Each man is a little war.'
Frank Herbert - Dune
Dette er vel noget af det smukkeste, jeg nogensinde har læst: så mange imponerende observationer komprimeret til denne lille fortælling.
Den fortjener at blive læst og analyseret mange gange... evt. fejl i teksten er utvivlsomt mine. :-)
Per
I ordlisten beskrives den således:
ORANGE CATHOLIC BIBLE: the 'Accumulated Book,' the religious text produced by the Commission of Ecumenical Translators. It contains elements of most ancient religions, including the Maometh Sarri, Mahayana Christianity, Zensunni Catholicism and Buddislamic traditions. Its supreme commandment is concidered to be: 'Thou shalt not disfigure the soul.'
Det er altså vigtigt at indse, før man læser, at denne bibel er en massiv syntese, af - for os læsere - allerede syntetiske og ukendte religioner, hvis navne for en dels vedkommende er sigende... men her en lille historie fra et meget religiøst univers:
With the O.C. Bible, C.E.T. [Commission of Ecumenical Translators] presented the Liturgical Manual and the Commentaries - in many respects a more remarkeable work, not only because of its brevity (less than half the size of the O.C Bible), but also because of its candour and blend of self-pity and selfrighteousness.
The beginning is an obvious appeal to the agnostic rulers.
'Men, finding no answers to the sunnah (the ten thousand religious questions from the sharia) now apply their own reasoning. All men seek to be enlightened. Religion is but the most ancient and honourable way in which men have striven to make sense out of God's universe. Scientists seek the lawfulness of events. It is the task of Religion to fit man into this lawfulness.'
In their conclusion though, the Commentaries set a harsh tone that very likely foretold their fate.
'Much that was called religion has carried an unconscious attitude of hostillity toward life. True religion must teach that life is filled with joys pleasing to the eye of God, that knowledge without action is empty. All men must see that the teaching of religion by rules and rote is largely a hoax. The proper teaching is recognized with ease. You can know it without fail because it awakens within you that sensation which tells you this is something you've always known.'
There was an odd sense of calm as the presses and shigawire imprinters rolled and the O.C. Bible spread out through the worlds. Some interpreted this as a sign from God, an omen of unity.
'But even the C.E.T delegates betrayed the fiction of that calm as they returned to their respective congregations. Eighteen of them were lynched within two months. Fifty-three recanted witin the year.
The O.C. Bible was denounced as a work produced by 'the hubris of reason.' It was said that its pages were filled with a seductive interest in logic. Revisions that catered to popular bigotry began appearing. These revisions leaned on accepted symbolisms (Cross, Crescent, Feather, Rattle, the Twelve Saints, the thin Buddha, and the like) and it soon became apparent that the ancient superstitions and beliefs had not been absorbed by the new ecumenism.
Halloway's label for the C.E.T.'s seven-year effort - 'Galactophasic Determinism' - was snapped up by eager billions who interpreted the initials G.D. as 'God-Damned'.
C.E.T. Chairman Toure Bomoko, a Ulema of the Zensunnis and one of the fourteen delegates who never recanted ('The Fourteen Sages' of popular history), appeared to admit finally that C.E.T. had erred.
'We shouldn't have tried to create new symbols,' he said. 'We should've realised we weren't supposed to stir up curiosity about God. We are daily confronted by the terrifying instabillity of all things human, yet we permit our religions to grow more rigid and controlled, more conforming and oppresive. What is this shadow across the highway of Divine Command? It is a warning that institutions endure, that symbols endure when their meaning is lost, that there is no summa of all atainable knowledge.'
The bitter double edge in this 'admission' did not escape Bomoko's critics and he was forced soon afterward to flee into exile, his life dependent upon the Guild's [Space transport monopoly] pledge of secrecy. He reportedly died on Tupile, honoured and beloved, his last words: 'Religion must remain an outlet for people who say to themselves, "I am not the kind of person I want to be." It must never sink into an assemblage of the self-satisfied.'
It is pleasant to think that Bomoko understood the prophecy in his words: 'Institutions endure.' Ninety generations later, the O.C. Bible and the commentaries permeated the religious universe.
When Paul-Muad'Dib stood with his right hand on the rock shrine enclosing his father's skull (the right hand of the blessed, not the left hand of the damned) he quoted word for word from 'Bomoko's Legacy' -
'You who have defeated us say to yourselves that Babylon is fallen and its works have been overturned. I say to you still that man remains on trial, each man in his dock. Each man is a little war.'
Frank Herbert - Dune
Dette er vel noget af det smukkeste, jeg nogensinde har læst: så mange imponerende observationer komprimeret til denne lille fortælling.
Den fortjener at blive læst og analyseret mange gange... evt. fejl i teksten er utvivlsomt mine. :-)
Per
onsdag, oktober 18, 2006
Tøger kortslutter
Tøger har bikset en klumme sammen, og det er tydeligvis gået meget hurtigt:
At beskylde Pia Kjærsgaard for at være racist, har vi såmænd Højesterets ord for, at man godt må.
Hvilket jo så er en sandhed med modifikationer kære Tøger. I dommen fra Højesteret gøres til grund for frifindelse af Karen Sunds, at Karen Sunds kalder Pia Kjærsgård for racist på følgende baggrund:
Ifølge Dansk Sprognævn anvendes ordet racisme i tre betydninger i nutidig sprogbrug:
1) som relateret til nazismens racelære og dens følger for jøderne,
2) som sigtende til en races overlegenhed over andre, især med henblik på forholdet mellem sorte og hvide, og
3) som sigtende til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv.
Det fremgik af T's forklaring, at hun havde anvendt udtrykket »racistiske synspunkter« i den tredje betydning, som sigtende til en negativ holdning over for indvandrere.
Da denne holdning måtte anses for almindeligt kendt i den danske befolkning, og da det også måtte anses for almindeligt kendt, at der ikke var grundlag for at beskylde A og P for at have racistiske synspunkter i nogen af de to førstnævnte betydninger af ordet racisme, lagde Højesteret til grund, at udtrykket »racistiske synspunkter« også alene havde kunnet opfattes som sigtende til den tredje betydning af ordet racisme.
Men se: hvis man kan siges at være racist, fordi man tager afstand fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv, er Tøger så ikke selv racist, når han udtaler:
Det særlige ved Danmark er ikke, at vi har fået indvandrere og deraf følgende problemer på arbejdsmarkedet og andre steder. Det ser vi i alle lande. Det er heller ikke, at vi har et parti, som er direkte hadefuldt, fremmedfjendsk og racistisk. Det har de også i andre lande. Problemet er, at Dansk Folkeparti er regeringsbærende, og det derfor er svært for regeringen at undsige det.
I det Tøger henviser til dommen fra Højesteret, så må man vel også formode, at han accepterer de præmisser der ligger til grund for den, og så må han også acceptere, at man kan kalde ham racist, hvis han vil kalde Pia Kjærsgaard en racist.
Dansk sprognævn har så iøvrigt senere fremsendt følgende i en pressemeddelelse:
I 1993 blev Sprognævnet af en advokat anmodet om at uddybe svaret fra 1990. I dette andet svar (efterfølgende trykt i Nyt fra Sprognævnet, nr. 2, juni 1994) udtalte nævnet at det i saglige sammenhænge fraråder brug af ordene racisme og racist i deres tredje betydning.
Det være hvad det er, men efterfølgende går det så helt og aldeles galt for bette Tøger:
Der er ingen symmetri mellem racisme og antiracisme.
Hvilket er noget notorisk sludder, i det symmetri blot er Tøgers eufemisme for sidestilling, og hvis noget netop kan sidestilles, så er det naturligvis en tese og dens antitese.
Det ene er en forbrydelse, det andet et prisværdigt og idealistisk engagement.
Bang, knald, rasle... pffffhhhhh -: Tøgers hjerne eksploderede samtidigt med, at han skød sig selv i foden... Selvom det naturligvis er Tøgers hedeste fantasi at samstille Pia Kjærsgaard og forbrydelse, så er og bliver det hans fantasi: NEJ, TØGER, IDIOT: racisme er ikke nogen forbrydelse!
Og det er vel godt det samme, for som vi har set, så ville hans komplet kuldrede logik meget hurtigt føre til hans egen afstraffelse!
Var der nogen der sagde kortslutning? Manden er en aldeles fantastisk åndspygmæ!
Per
At beskylde Pia Kjærsgaard for at være racist, har vi såmænd Højesterets ord for, at man godt må.
Hvilket jo så er en sandhed med modifikationer kære Tøger. I dommen fra Højesteret gøres til grund for frifindelse af Karen Sunds, at Karen Sunds kalder Pia Kjærsgård for racist på følgende baggrund:
Ifølge Dansk Sprognævn anvendes ordet racisme i tre betydninger i nutidig sprogbrug:
1) som relateret til nazismens racelære og dens følger for jøderne,
2) som sigtende til en races overlegenhed over andre, især med henblik på forholdet mellem sorte og hvide, og
3) som sigtende til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv.
Det fremgik af T's forklaring, at hun havde anvendt udtrykket »racistiske synspunkter« i den tredje betydning, som sigtende til en negativ holdning over for indvandrere.
Da denne holdning måtte anses for almindeligt kendt i den danske befolkning, og da det også måtte anses for almindeligt kendt, at der ikke var grundlag for at beskylde A og P for at have racistiske synspunkter i nogen af de to førstnævnte betydninger af ordet racisme, lagde Højesteret til grund, at udtrykket »racistiske synspunkter« også alene havde kunnet opfattes som sigtende til den tredje betydning af ordet racisme.
Men se: hvis man kan siges at være racist, fordi man tager afstand fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv, er Tøger så ikke selv racist, når han udtaler:
Det særlige ved Danmark er ikke, at vi har fået indvandrere og deraf følgende problemer på arbejdsmarkedet og andre steder. Det ser vi i alle lande. Det er heller ikke, at vi har et parti, som er direkte hadefuldt, fremmedfjendsk og racistisk. Det har de også i andre lande. Problemet er, at Dansk Folkeparti er regeringsbærende, og det derfor er svært for regeringen at undsige det.
I det Tøger henviser til dommen fra Højesteret, så må man vel også formode, at han accepterer de præmisser der ligger til grund for den, og så må han også acceptere, at man kan kalde ham racist, hvis han vil kalde Pia Kjærsgaard en racist.
Dansk sprognævn har så iøvrigt senere fremsendt følgende i en pressemeddelelse:
I 1993 blev Sprognævnet af en advokat anmodet om at uddybe svaret fra 1990. I dette andet svar (efterfølgende trykt i Nyt fra Sprognævnet, nr. 2, juni 1994) udtalte nævnet at det i saglige sammenhænge fraråder brug af ordene racisme og racist i deres tredje betydning.
Det være hvad det er, men efterfølgende går det så helt og aldeles galt for bette Tøger:
Der er ingen symmetri mellem racisme og antiracisme.
Hvilket er noget notorisk sludder, i det symmetri blot er Tøgers eufemisme for sidestilling, og hvis noget netop kan sidestilles, så er det naturligvis en tese og dens antitese.
Det ene er en forbrydelse, det andet et prisværdigt og idealistisk engagement.
Bang, knald, rasle... pffffhhhhh -: Tøgers hjerne eksploderede samtidigt med, at han skød sig selv i foden... Selvom det naturligvis er Tøgers hedeste fantasi at samstille Pia Kjærsgaard og forbrydelse, så er og bliver det hans fantasi: NEJ, TØGER, IDIOT: racisme er ikke nogen forbrydelse!
Og det er vel godt det samme, for som vi har set, så ville hans komplet kuldrede logik meget hurtigt føre til hans egen afstraffelse!
Var der nogen der sagde kortslutning? Manden er en aldeles fantastisk åndspygmæ!
Per
lørdag, oktober 14, 2006
For any descendants
Short wisdom: poetry may be an end to literacy
Could anything good come of such a thing - anyway?
-: but this… maybe: to defend a broken man
with the ramblings of a somewhat fading spirit
What is left of me, you can hate
- as much as I fear what you’ll be…
Still… at least, I’m somewhere in the math ;-)
What’s left for you, however?
… is completely beyond me
What you read is the ghost
of a human that once made a world
This creature now fears and hates
what he once held:
and the world makes him - instead…
Fear is the mind killer
An inescapable fact of life:
this world will either teach you fear
or you were born with it…
in any case: age is the disadvantaged party…
Could you find the child you left behind?
- drop your mask of responsibility…
Reason: this world cares not for you
better leave it to it’s own devices
-: you’ll likely not stand a chance anyway
Note: if you should get the chance:
the lies of your trodden path are surely revealed
If only to yourself: be grateful
If only to others: your failure then is obviously complete
Unlikely third scenario: feel in your core
this most vital point: we live in vain
- Then again… maybe: vanity is probably the better word…
Fatalism you say?
Anything will be portrayed as an excuse
- or whatever - for that matter
What you can do: is to do
- and lend a critical ear to your critics!
Per
Could anything good come of such a thing - anyway?
-: but this… maybe: to defend a broken man
with the ramblings of a somewhat fading spirit
What is left of me, you can hate
- as much as I fear what you’ll be…
Still… at least, I’m somewhere in the math ;-)
What’s left for you, however?
… is completely beyond me
What you read is the ghost
of a human that once made a world
This creature now fears and hates
what he once held:
and the world makes him - instead…
Fear is the mind killer
An inescapable fact of life:
this world will either teach you fear
or you were born with it…
in any case: age is the disadvantaged party…
Could you find the child you left behind?
- drop your mask of responsibility…
Reason: this world cares not for you
better leave it to it’s own devices
-: you’ll likely not stand a chance anyway
Note: if you should get the chance:
the lies of your trodden path are surely revealed
If only to yourself: be grateful
If only to others: your failure then is obviously complete
Unlikely third scenario: feel in your core
this most vital point: we live in vain
- Then again… maybe: vanity is probably the better word…
Fatalism you say?
Anything will be portrayed as an excuse
- or whatever - for that matter
What you can do: is to do
- and lend a critical ear to your critics!
Per
Om det der står tilbage
Hvis nu jeg siger, at dette er et billede af Muhammed, mon så jeg får en masse opmærksomhed - måske lidt bank - be be?
- Men, ak nej, det er ikke et billede af den debile stodder Muhammed (fred være med hans lig)... dette er en langt mere nutidig ulykke. :-(
Per
torsdag, oktober 12, 2006
Fortegnede følelser
Umådeligt morsomt at se, hvorledes denne og hin nu falder over hinanden foran mikrofonerne og kameraerne for at aflire de rituelle beklagelser... altsammen på grund af tegninger uden ringeste betydning for noget almindeligt menneskes liv i øvrigt.
- Og det vel at mærke ud fra en påstand om, at det skam ikke er forsvarligt at såre nogle menneskers religiøse følelser; følelser, der efter alt at dømme må siges at være aldeles uden for pædagogisk rækkevidde.
Morskaben holder næppe nogensinde op, medmindre det utrolige skulle ske: at ellers fornuftige mennesker kom til den konklusion, at hvad den muslimske verden anser for krænkende, er så fuldstændigt langt ude i universets tåger, at vi andre næppe gør dem en tjeneste ved at tage "krænkelserne" alvorligt.
Hvad man derimod i højere grad kunne tage alvorligt, er den sværm af trusler, der konsekvent udstedes af islamister og afsendes via villige medier, der bare elsker lidt røre i andedammen.
Per
- Og det vel at mærke ud fra en påstand om, at det skam ikke er forsvarligt at såre nogle menneskers religiøse følelser; følelser, der efter alt at dømme må siges at være aldeles uden for pædagogisk rækkevidde.
Morskaben holder næppe nogensinde op, medmindre det utrolige skulle ske: at ellers fornuftige mennesker kom til den konklusion, at hvad den muslimske verden anser for krænkende, er så fuldstændigt langt ude i universets tåger, at vi andre næppe gør dem en tjeneste ved at tage "krænkelserne" alvorligt.
Hvad man derimod i højere grad kunne tage alvorligt, er den sværm af trusler, der konsekvent udstedes af islamister og afsendes via villige medier, der bare elsker lidt røre i andedammen.
Per
tirsdag, oktober 10, 2006
Mit land
Fra: Chess (ABBA drengene):
No man, no madness
Though their sad power may prevail
Can possess, conquer, my country's heart
They rise to fail
She is eternal
Long before nations' lines were drawn
When no flags flew, when no armies stood
My land was born
And you ask me why I love her
Through wars, death and despair
She is the constant, we who don't care
And you wonder will I leave her - but how?
I cross over borders but I'm still there now
How can I leave her?
Where would I start?
Let man's petty nations tear themselves apart
My land's only borders lie around my heart
Find den på nettet, for den skal høres!
Total paradoxal, er den uendeligt mangetydig... og man kan have stor glæde af musikken. Man får på en eller anden fantastisk måde sin nationalitet tilbage - selvom den bliver taget fra en i samme åndedrag.
Ak, de svenskere... man må nødvendigvis elske dem, på trods af den lille ting de ikke kan: det simple...
Per
No man, no madness
Though their sad power may prevail
Can possess, conquer, my country's heart
They rise to fail
She is eternal
Long before nations' lines were drawn
When no flags flew, when no armies stood
My land was born
And you ask me why I love her
Through wars, death and despair
She is the constant, we who don't care
And you wonder will I leave her - but how?
I cross over borders but I'm still there now
How can I leave her?
Where would I start?
Let man's petty nations tear themselves apart
My land's only borders lie around my heart
Find den på nettet, for den skal høres!
Total paradoxal, er den uendeligt mangetydig... og man kan have stor glæde af musikken. Man får på en eller anden fantastisk måde sin nationalitet tilbage - selvom den bliver taget fra en i samme åndedrag.
Ak, de svenskere... man må nødvendigvis elske dem, på trods af den lille ting de ikke kan: det simple...
Per
mandag, oktober 09, 2006
En multikulti historie fra Østerbro
Jeg har lige sendt min japanske kone, min 14 måneder gamle datter, min svigermor, min kones mormor og tante tilbage Japan. De kommer derfra, skal det siges (undtagen min datter: hun var der sidst som 7 måneder gammel baby), og nu skal de hjem igen til det land de kender.
Der er ikke noget så lærerigt, som at opleve japanere i Danmark: de har på en måde så meget at give, men ingen vil rigtig have det… Det føles en smule ydmygende, men den last må man tage på sig, og forstå, at sådan er menneskenes liv nu engang.
Indtil man fatter bedre, må man så se det fra min vinkel: De forlader dette land ”uskyldige” som ”ofre” (ingen har forstået dem), men de lander dog hjemme med en oplevelse af noget eksotisk, fremmed og særdeles besynderligt, som de aldrig nogensinde ville have drømt om at tage stilling til, hvis ikke de havde 2 piger (min datter og kone) midt i det fremmede, som de kunne bekymre sig om.
De vil aldrig forstå mig, og jeg vil aldrig forstå dem - og det er måske det eneste bånd imellem os?
Jeg fik nogle øl med min familie, for ligesom at fejre den sorg, at mine piger skal være i det fremmede, men dog også elskede land på den anden side af jorden. Japan ville – i mine forestillinger - være komplet umuligt at forstå for en europæer, hvis det ikke var fordi amerikansk kultur har spillet en dominerende rolle i landet siden anden verdenskrigs afslutning.
Fx: Min svigerfar spurgte mig om den danske holdning til Irak krigen, og jeg svarede at vi havde danske soldater i landet... hans svar var noget i retning af: godt.
Lettere halvfuld sad jeg så i aften på den plads i København, som på alle måder har været mit territorium, og oplevede, hvordan en mellemøstlig bande drenge, er ved at overtage kontrollen. Der var ikke en dansker imellem, og der var vel 40 unge knægte, der talte ”perker-dansk”. De rendte over min plads og kaldte hinanden dette og hint, og spillede seje og skubbede hinanden, som også jeg gjorde i den alder…
Jeg blev siddende for at observere dem - måske de endda ville slås, og det havde faktisk bekommet mig vel. Det skete imidlertid ikke: de holdt sig tværtimod fra mig selvom alle andre danskere havde forladt pladsen, og jeg var alene.
Hvad jeg så, og som jeg vel i grunden aldrig har bemærket før, var en gruppementalitet, der var udtalt: de bevægede sig som en stime af fisk. En stor tyk dreng med brovtende manerer ledte 40 drenge rundt på en plads… de andre fulgte simpelthen efter. – Det var et underligt syn: jeg har ganske enkelt aldrig oplevet noget lignende, selvom jeg har bevæget mig i bandemiljøer det meste af mit liv.
Det her var unikt - jeg har sgu set lidt af hvert! – Jeg kender ny-nazister de fleste ville være bange for, jeg kender drug-dealers fra Polen, jeg kender vanvittige grønlændere – jeg kender i det hele taget en del mennesker fra skyggesiden… fra det ”onde”… Forleden sagde en af mine bedste venner (der normalt ikke er bange af sig), at jeg skulle passe på med at se på ”deres” piger - underforstået: der kommer bare flere af dem, og hvem vil have den slags problemer, når man har familie…?
Jeg gik ind i den lokale kiosk, der er ejet af nogle pakistanske brødre, og som jeg ikke tror bryder sig det mindste om denne drengebande, men som på den anden side også er et samlingspunkt, for de små idioter (fordi, der ikke er nogen der tør sige fra). Der møder jeg en bror til min tidligere sensei (en palæstinenser som er dansk født og var danmarks mester i karate - for længe siden) som nu er narkoman.
Jeg spørger ham (broderen): hvem har ansvaret for de tumper? Han griner og spørger spøgende om det er hans familie jeg snakker om? Dertil siger jeg noget i retning af: ja, dumbum: er der nogen der har styr på dem? Han siger at forretningens ejere kommer snart, og så bliver der ballade… Han er et godt menneske og ville aldrig gøre nogen ondt – det vil jeg personligt sværge på!
Da jeg forlader kiosken spørger jeg, hvem der leder forretningen (de unge mennesker er hash handlere). Jeg får at vide, at det er den store tykke dreng: så ved jeg i det mindste hvem af dem jeg skal smadre, så de andre kryber… med den risiko naturligvis, at min familie ALTID vil være i farezonen, fordi de ved hvem jeg er.
Jeg sætter mig på en bænk, og ser på lidt mere af den forestilling, der tilsyneladende har det formål, at en flok render efter en leder: og jeg mener helt fysisk enten som en vifte eller lodret bugtende sig som en orm… men den bedste beskrivelse sådan set: en stime af fisk. Alt sammen totalt afhængigt af, hvad lederen fandt interessant. Da jeg prøvede at se dem øjnene... inklusive den tykke dreng, så kiggede de væk - de var drengerøve! - men folk er bange for dem, for de er mange... flere end jeg nogensinde har set - med undtagelse af autonome og rockere.
Men så ser jeg 4 unge mennesker, og den ene af dem har jeg set inde i kiosken, og jeg har prøvet at se ham i øjnene, men han virker s’gu lidt ydmyg, lidt flov. De drenge har stået og kigget på flokken, men holdt sig væk: de 3 er mellemøstlige og den 4. er afrikaner. Jeg går hen spørger den dreng jeg har udset mig: ”Kan du se, at de ligner en flok af fisk?” spørger jeg... Lidt til min overraskelse siger han: ”ja”, uden at tøve. Så siger jeg til ham: ”Du er fornuftig: følg dit hjerte, det er vigtigt at du følger dit hjerte.” Okay, nikker han, mens hans kammerater tikker smøger af mig, men de havde også hørt, hvad jeg sagde, og det lød ikke forkert i deres ører - tror jeg.
Om ganske kort tid vil de være en flok af fisk… og mit hjerte græder :-(
Den eneste måde at handle med dem, er selvfølgelig, at de får noget, så jeg får noget, og dertil kender jeg de ”rigtige” mennesker - men hvor mange af de svage i området gør det? De er kommet til ydre Østerbro, det troede vi aldrig, at de ville, men grønjakkerne er væk - ingen vil gøre noget...
Per
Der er ikke noget så lærerigt, som at opleve japanere i Danmark: de har på en måde så meget at give, men ingen vil rigtig have det… Det føles en smule ydmygende, men den last må man tage på sig, og forstå, at sådan er menneskenes liv nu engang.
Indtil man fatter bedre, må man så se det fra min vinkel: De forlader dette land ”uskyldige” som ”ofre” (ingen har forstået dem), men de lander dog hjemme med en oplevelse af noget eksotisk, fremmed og særdeles besynderligt, som de aldrig nogensinde ville have drømt om at tage stilling til, hvis ikke de havde 2 piger (min datter og kone) midt i det fremmede, som de kunne bekymre sig om.
De vil aldrig forstå mig, og jeg vil aldrig forstå dem - og det er måske det eneste bånd imellem os?
Jeg fik nogle øl med min familie, for ligesom at fejre den sorg, at mine piger skal være i det fremmede, men dog også elskede land på den anden side af jorden. Japan ville – i mine forestillinger - være komplet umuligt at forstå for en europæer, hvis det ikke var fordi amerikansk kultur har spillet en dominerende rolle i landet siden anden verdenskrigs afslutning.
Fx: Min svigerfar spurgte mig om den danske holdning til Irak krigen, og jeg svarede at vi havde danske soldater i landet... hans svar var noget i retning af: godt.
Lettere halvfuld sad jeg så i aften på den plads i København, som på alle måder har været mit territorium, og oplevede, hvordan en mellemøstlig bande drenge, er ved at overtage kontrollen. Der var ikke en dansker imellem, og der var vel 40 unge knægte, der talte ”perker-dansk”. De rendte over min plads og kaldte hinanden dette og hint, og spillede seje og skubbede hinanden, som også jeg gjorde i den alder…
Jeg blev siddende for at observere dem - måske de endda ville slås, og det havde faktisk bekommet mig vel. Det skete imidlertid ikke: de holdt sig tværtimod fra mig selvom alle andre danskere havde forladt pladsen, og jeg var alene.
Hvad jeg så, og som jeg vel i grunden aldrig har bemærket før, var en gruppementalitet, der var udtalt: de bevægede sig som en stime af fisk. En stor tyk dreng med brovtende manerer ledte 40 drenge rundt på en plads… de andre fulgte simpelthen efter. – Det var et underligt syn: jeg har ganske enkelt aldrig oplevet noget lignende, selvom jeg har bevæget mig i bandemiljøer det meste af mit liv.
Det her var unikt - jeg har sgu set lidt af hvert! – Jeg kender ny-nazister de fleste ville være bange for, jeg kender drug-dealers fra Polen, jeg kender vanvittige grønlændere – jeg kender i det hele taget en del mennesker fra skyggesiden… fra det ”onde”… Forleden sagde en af mine bedste venner (der normalt ikke er bange af sig), at jeg skulle passe på med at se på ”deres” piger - underforstået: der kommer bare flere af dem, og hvem vil have den slags problemer, når man har familie…?
Jeg gik ind i den lokale kiosk, der er ejet af nogle pakistanske brødre, og som jeg ikke tror bryder sig det mindste om denne drengebande, men som på den anden side også er et samlingspunkt, for de små idioter (fordi, der ikke er nogen der tør sige fra). Der møder jeg en bror til min tidligere sensei (en palæstinenser som er dansk født og var danmarks mester i karate - for længe siden) som nu er narkoman.
Jeg spørger ham (broderen): hvem har ansvaret for de tumper? Han griner og spørger spøgende om det er hans familie jeg snakker om? Dertil siger jeg noget i retning af: ja, dumbum: er der nogen der har styr på dem? Han siger at forretningens ejere kommer snart, og så bliver der ballade… Han er et godt menneske og ville aldrig gøre nogen ondt – det vil jeg personligt sværge på!
Da jeg forlader kiosken spørger jeg, hvem der leder forretningen (de unge mennesker er hash handlere). Jeg får at vide, at det er den store tykke dreng: så ved jeg i det mindste hvem af dem jeg skal smadre, så de andre kryber… med den risiko naturligvis, at min familie ALTID vil være i farezonen, fordi de ved hvem jeg er.
Jeg sætter mig på en bænk, og ser på lidt mere af den forestilling, der tilsyneladende har det formål, at en flok render efter en leder: og jeg mener helt fysisk enten som en vifte eller lodret bugtende sig som en orm… men den bedste beskrivelse sådan set: en stime af fisk. Alt sammen totalt afhængigt af, hvad lederen fandt interessant. Da jeg prøvede at se dem øjnene... inklusive den tykke dreng, så kiggede de væk - de var drengerøve! - men folk er bange for dem, for de er mange... flere end jeg nogensinde har set - med undtagelse af autonome og rockere.
Men så ser jeg 4 unge mennesker, og den ene af dem har jeg set inde i kiosken, og jeg har prøvet at se ham i øjnene, men han virker s’gu lidt ydmyg, lidt flov. De drenge har stået og kigget på flokken, men holdt sig væk: de 3 er mellemøstlige og den 4. er afrikaner. Jeg går hen spørger den dreng jeg har udset mig: ”Kan du se, at de ligner en flok af fisk?” spørger jeg... Lidt til min overraskelse siger han: ”ja”, uden at tøve. Så siger jeg til ham: ”Du er fornuftig: følg dit hjerte, det er vigtigt at du følger dit hjerte.” Okay, nikker han, mens hans kammerater tikker smøger af mig, men de havde også hørt, hvad jeg sagde, og det lød ikke forkert i deres ører - tror jeg.
Om ganske kort tid vil de være en flok af fisk… og mit hjerte græder :-(
Den eneste måde at handle med dem, er selvfølgelig, at de får noget, så jeg får noget, og dertil kender jeg de ”rigtige” mennesker - men hvor mange af de svage i området gør det? De er kommet til ydre Østerbro, det troede vi aldrig, at de ville, men grønjakkerne er væk - ingen vil gøre noget...
Per
lørdag, oktober 07, 2006
Lidt om ydmyghed
Der er noget underligt paradoxalt over snart sagt ethvert moralistisk standpunkt, og det er i grunden ikke så mærkeligt: moral er en eksklusion af andres standpunkter og handlinger på baggrund af ens eget standpunkt. Men disse andre er ofte utydeligt defineret: de bliver på en eller anden måde til en grå masse af usympatiske meningsholdere.
Lad mig give et eksempel: Ydmyge Kristian bringer et citat, der angiveligt er sakset fra Kristeligt dagblads forside - jeg er nødt til at tro ham, da jeg ikke selv læser bladet, og der ikke er noget link...
Det er ikke så meget buddene, der springer i øjnene - jeg finder dem alt i alt humoristiske, selvom de jo bidrager til en religiøst inspireret dæmonisering af den danske middelstand ;-) - næh, bemærk snarere Ulrik Høys finurlige retorik:
Det har haft en nærmest epidemisk karakter. Vi er alle ramt af det, vi er langt ude og trænger til et andet fokus.
Det er muligt, at Ulrik Høy føler sig langt ude, men hvis han mener, at jeg af den grund trænger til et andet fokus, så tager han s'gu gevaldigt fejl!
Men retorikken er - sammenholdt med så meget andet vrøvl - ikke spor unik i det offentlige rum: man opkaster et stereotypt billede af dårligdom, hvorefter man maler sig selv eller sine idealer (alt efter graden af ydmyghed) i de modsatte farver... det kan næppe være anderledes: fx er SF's Villy Søvndal en mester ud i denne disciplin; men det gælder også Marianne Jelved, når hun kalder Anders Fogh Rasmussen for "en farlig mand"; Anders gør det også med får og bukke ;-) DF kan ligefrem opvise en lang klovnerække af dilletanter udi denne kunst.
Ordet: kritik kommer af græsk, og betyder: kunsten at bedømme; det lille 'be' foran dømme sætter verbum i passiv, og afslører på dansk i det mindste den forkerte forestilling: at en ting lader sig dømme ud fra sig selv. Det er så bare slet ikke muligt: vi kan faktisk kun fælde dommen - sætte værdien - ud fra vore egne forudsætninger - hver især.
Disse forudsætninger er det syntetiske resultat af genetiske potentialer, der over- eller undereksponeres af de miljømæssige påvirkninger og udfoldelsesmuligheder (herunder: kulturen i almindelighed, opdragernes habitus i særdeleshed, organernes dysfunktion overhovedet, mm.). Kritik er således aldrig en "objektiv" størrelse: den er en somatisk betinget smagsdom - for nu at sige det lettere populært.
Det er imidlertid ikke det samme som, at din kritik ikke kan være bedre end min kritik: det betyder blot, at du er bedre end mig, hvis den er det. Derfor kan det også være umådeligt vanskeligt, om ikke umuligt at afgøre en sådan tvist: i det empirien i mange tilfælde ikke er til megen hjælp, og ingen jo selv er villig til at erklære sig ringere end den anden, når det jo nu rent faktisk er den anden, der er det (ringere, altså).
Noget kritik må nødvendigvis blive et ømt punkt i en kultur, der dyrker ligemageri og ydmyghed som dyder. Og det gælder al kritik i en kultur, hvor "sandheden" på monotonoteistisk vis polariseres af den eneste sande gud: dvs. præsten og bogen.
I disse tilfælde, hvor ingen kritik tilsyneladende må komme på tale, begynder nogle så at tale om hån, der nogenlunde lader sig omsætte til det mere præcise term: ringeagt; men som også i sine tidlige former kan referere til: slet eller elendig (det siger min ordbog i hvert fald). Og det er jo for så vidt ikke helt løgn: enhver kritik, ethvert fast standpunkt er jo en nedgørelse af det modsatte og kritiserede standpunkt. Det kan ganske enkelt ikke være anderledes: bed Villy Søvndal om at tale om Anders Fogh og krigen i Irak, læn dig så tilbage og nyd fornedrelsen... Eller knap endnu en gang ydmygheden op, og find måske - hvem ved - dig selv fornedret...
En given moral er symptomatologi: den siger altid et eller andet om moralens indehaver; udtrykt i ordsproget: tyv tror, hver mand stjæler.
"The philosophers have only interpreted the world, in various ways. The point, however, is to change it."
Karl Marx - 1) ad Feuerbach
Hvad Karl Marx ikke indser, er at: fortolkning (via organerne) netop er forandring... men et bedre ord ville være: transformation. Vores virkelighed er repræsentativ, den er et værktøj til navigering; ligesom de noget vidtløftige abstraktioner: 'virkeligheden selv', 'Ding an sich' og Gud.
Per
Lad mig give et eksempel: Ydmyge Kristian bringer et citat, der angiveligt er sakset fra Kristeligt dagblads forside - jeg er nødt til at tro ham, da jeg ikke selv læser bladet, og der ikke er noget link...
Det er ikke så meget buddene, der springer i øjnene - jeg finder dem alt i alt humoristiske, selvom de jo bidrager til en religiøst inspireret dæmonisering af den danske middelstand ;-) - næh, bemærk snarere Ulrik Høys finurlige retorik:
Det har haft en nærmest epidemisk karakter. Vi er alle ramt af det, vi er langt ude og trænger til et andet fokus.
Det er muligt, at Ulrik Høy føler sig langt ude, men hvis han mener, at jeg af den grund trænger til et andet fokus, så tager han s'gu gevaldigt fejl!
Men retorikken er - sammenholdt med så meget andet vrøvl - ikke spor unik i det offentlige rum: man opkaster et stereotypt billede af dårligdom, hvorefter man maler sig selv eller sine idealer (alt efter graden af ydmyghed) i de modsatte farver... det kan næppe være anderledes: fx er SF's Villy Søvndal en mester ud i denne disciplin; men det gælder også Marianne Jelved, når hun kalder Anders Fogh Rasmussen for "en farlig mand"; Anders gør det også med får og bukke ;-) DF kan ligefrem opvise en lang klovnerække af dilletanter udi denne kunst.
Ordet: kritik kommer af græsk, og betyder: kunsten at bedømme; det lille 'be' foran dømme sætter verbum i passiv, og afslører på dansk i det mindste den forkerte forestilling: at en ting lader sig dømme ud fra sig selv. Det er så bare slet ikke muligt: vi kan faktisk kun fælde dommen - sætte værdien - ud fra vore egne forudsætninger - hver især.
Disse forudsætninger er det syntetiske resultat af genetiske potentialer, der over- eller undereksponeres af de miljømæssige påvirkninger og udfoldelsesmuligheder (herunder: kulturen i almindelighed, opdragernes habitus i særdeleshed, organernes dysfunktion overhovedet, mm.). Kritik er således aldrig en "objektiv" størrelse: den er en somatisk betinget smagsdom - for nu at sige det lettere populært.
Det er imidlertid ikke det samme som, at din kritik ikke kan være bedre end min kritik: det betyder blot, at du er bedre end mig, hvis den er det. Derfor kan det også være umådeligt vanskeligt, om ikke umuligt at afgøre en sådan tvist: i det empirien i mange tilfælde ikke er til megen hjælp, og ingen jo selv er villig til at erklære sig ringere end den anden, når det jo nu rent faktisk er den anden, der er det (ringere, altså).
Noget kritik må nødvendigvis blive et ømt punkt i en kultur, der dyrker ligemageri og ydmyghed som dyder. Og det gælder al kritik i en kultur, hvor "sandheden" på monotonoteistisk vis polariseres af den eneste sande gud: dvs. præsten og bogen.
I disse tilfælde, hvor ingen kritik tilsyneladende må komme på tale, begynder nogle så at tale om hån, der nogenlunde lader sig omsætte til det mere præcise term: ringeagt; men som også i sine tidlige former kan referere til: slet eller elendig (det siger min ordbog i hvert fald). Og det er jo for så vidt ikke helt løgn: enhver kritik, ethvert fast standpunkt er jo en nedgørelse af det modsatte og kritiserede standpunkt. Det kan ganske enkelt ikke være anderledes: bed Villy Søvndal om at tale om Anders Fogh og krigen i Irak, læn dig så tilbage og nyd fornedrelsen... Eller knap endnu en gang ydmygheden op, og find måske - hvem ved - dig selv fornedret...
En given moral er symptomatologi: den siger altid et eller andet om moralens indehaver; udtrykt i ordsproget: tyv tror, hver mand stjæler.
"The philosophers have only interpreted the world, in various ways. The point, however, is to change it."
Karl Marx - 1) ad Feuerbach
Hvad Karl Marx ikke indser, er at: fortolkning (via organerne) netop er forandring... men et bedre ord ville være: transformation. Vores virkelighed er repræsentativ, den er et værktøj til navigering; ligesom de noget vidtløftige abstraktioner: 'virkeligheden selv', 'Ding an sich' og Gud.
Per
fredag, oktober 06, 2006
Sverige og totalitarismen
Debatten i Danmark har i det mindste for de kvikkeste haft det resultat, at indvandrerkritik ikke pr automatik identificeres med islamofobi og racisme.
Dermed ikke være sagt, at Danmark ikke selv flyder over med islamofobofobe paranoikere, der vel i sig selv må siges at være udtryk for en noget særegen xenofobisk patologi. Men debatten herhjemme er, for de, der evner at tænke sig om, også kommet til at dreje sig om det åbenlyst uhensigtsmæssige i en fortsat islamisk indvandring - og en elendig integration.
Men det helt centralt pinlige i det vi har oplevet i stort set hele det berørte Europa, er at netop de intellektuelle, der kunne - og jeg understreger: kunne - tænkes at levere saglig religionskritik af Islam, jo fuldstændigt har forsømt denne opgave.
Ikke nok med det, men i det omfang, at nogen rebelsk har vovet så meget som at pippe, er de blevet skammet ud af den "gode" kreds eller slet og ret ignoreret i det omfang, man ikke har kunnet afvise kritikken med forargelse. Og dermed har man jo overladt kritikken til simplere naturer, hvorved den netop naturnødvendigt antager en forsimplet form. Det kan man jo så vælge at blive yderligere forarget over, men så har man altså også samtidigt erklæret sig intellektuelt fallit.
Hvor langt er svenskerne så kommet, nu hvor det socialdemokratiske magtmonopol er midlertidigt afmonteret? Ikke overraskende er der nogle, der er meget vrede. Faktisk rigtigt modbydeligt vrede!
Vi får et eksempel på det i denne internationale kommentar i Politikens spalter, hvorfra jeg bare skal bringe og kommentere de tydeligste symptomer på forestillingen om, at man fremmer demokrati ved at bekæmpe det:
Medlemmerne af Folkpartiet steger således i deres eget fedt, og når politiets udredning har gjort sit, kan man håbe på, at både Leijonborgs og Björklunds og ordføreren for det liberale ungdomsforbunds hoved vil rulle.
Der er noget patetisk over den form for retorik, er der ikke? - Den virker barnlig på en uhyggelig måde... Personligt får jeg associationer til inkvisitionen.
Det må nemlig ikke være nogen revner i den demokratiske mur, nu hvor Sverigedemokraterna for alvor er blevet en trussel;
En demokratisk mur... af åbenhed, dialog og forståelse? - Hvilken trussel iøvrigt: at man skulle komme til at sige, hvad man mener... er det truslen?
De er ikke længere nazister, selv om de mest gik frem i de traditionelt nazisympatiserende sydsvenske regioner i Blekinge og Skåne.
Klassisk: sådan ophæver man sin egen retoriske negering.
[...] en generel mistro mod politikere, myndigheder og medier. Præcis som deres danske modstykke Dansk Folkeparti.
Mon mistroen har noget med det svineri, der præsteres i denne artikel at gøre?
Det er derfor, vi har brug for et liberalt, udrenset og frisk Folkparti i Sverige.
Udrensning? Det ville naturligvis være en frisk følelse (for mig), hvis fx samtlige mandater i folketinget via en rask udrensning udtrykte mine klare og rene hensigter; men er det demokrati?
Der går en lige retorisk linie fra udrensning tilbage til at lade folk stege i deres eget fedt og deres hoveder rulle... det er simpelthen plat og perfidt, og immiterer eller overgår selv den mest forsimplede og ignorante indvandrerkritik.
I kampen mod fremmedfrygten – snarere end racisme, sverigedemokrater passer på med åben racistisk agitation – er der brug for alle gode kræfter.
I Danmark fungerede Venstre som en slags demokratisk glidemiddel for Dansk Folkeparti. Sådan må det ikke blive med vores eget Folkparti.
Fra nord til syd, med fakkeloptog og opinionsmøder, med alle partier og folkebevægelser, nedkæmpede vi engang Nyt Demokrati. Og nu er den tid kommet igen, og alene derfor glæder jeg mig over skandalen i Folkpartiet.
Mine fremhævelser... Det er ikke en demokrat, der taler her: i disse passager gemmer den totalitaristiske moralisme sig i hver en sætning. Artiklens ambition er tilsyneladende at forklare den måbende læser om det demokratiske ved demokratur...
Per
Dermed ikke være sagt, at Danmark ikke selv flyder over med islamofobofobe paranoikere, der vel i sig selv må siges at være udtryk for en noget særegen xenofobisk patologi. Men debatten herhjemme er, for de, der evner at tænke sig om, også kommet til at dreje sig om det åbenlyst uhensigtsmæssige i en fortsat islamisk indvandring - og en elendig integration.
Men det helt centralt pinlige i det vi har oplevet i stort set hele det berørte Europa, er at netop de intellektuelle, der kunne - og jeg understreger: kunne - tænkes at levere saglig religionskritik af Islam, jo fuldstændigt har forsømt denne opgave.
Ikke nok med det, men i det omfang, at nogen rebelsk har vovet så meget som at pippe, er de blevet skammet ud af den "gode" kreds eller slet og ret ignoreret i det omfang, man ikke har kunnet afvise kritikken med forargelse. Og dermed har man jo overladt kritikken til simplere naturer, hvorved den netop naturnødvendigt antager en forsimplet form. Det kan man jo så vælge at blive yderligere forarget over, men så har man altså også samtidigt erklæret sig intellektuelt fallit.
Hvor langt er svenskerne så kommet, nu hvor det socialdemokratiske magtmonopol er midlertidigt afmonteret? Ikke overraskende er der nogle, der er meget vrede. Faktisk rigtigt modbydeligt vrede!
Vi får et eksempel på det i denne internationale kommentar i Politikens spalter, hvorfra jeg bare skal bringe og kommentere de tydeligste symptomer på forestillingen om, at man fremmer demokrati ved at bekæmpe det:
Medlemmerne af Folkpartiet steger således i deres eget fedt, og når politiets udredning har gjort sit, kan man håbe på, at både Leijonborgs og Björklunds og ordføreren for det liberale ungdomsforbunds hoved vil rulle.
Der er noget patetisk over den form for retorik, er der ikke? - Den virker barnlig på en uhyggelig måde... Personligt får jeg associationer til inkvisitionen.
Det må nemlig ikke være nogen revner i den demokratiske mur, nu hvor Sverigedemokraterna for alvor er blevet en trussel;
En demokratisk mur... af åbenhed, dialog og forståelse? - Hvilken trussel iøvrigt: at man skulle komme til at sige, hvad man mener... er det truslen?
De er ikke længere nazister, selv om de mest gik frem i de traditionelt nazisympatiserende sydsvenske regioner i Blekinge og Skåne.
Klassisk: sådan ophæver man sin egen retoriske negering.
[...] en generel mistro mod politikere, myndigheder og medier. Præcis som deres danske modstykke Dansk Folkeparti.
Mon mistroen har noget med det svineri, der præsteres i denne artikel at gøre?
Det er derfor, vi har brug for et liberalt, udrenset og frisk Folkparti i Sverige.
Udrensning? Det ville naturligvis være en frisk følelse (for mig), hvis fx samtlige mandater i folketinget via en rask udrensning udtrykte mine klare og rene hensigter; men er det demokrati?
Der går en lige retorisk linie fra udrensning tilbage til at lade folk stege i deres eget fedt og deres hoveder rulle... det er simpelthen plat og perfidt, og immiterer eller overgår selv den mest forsimplede og ignorante indvandrerkritik.
I kampen mod fremmedfrygten – snarere end racisme, sverigedemokrater passer på med åben racistisk agitation – er der brug for alle gode kræfter.
I Danmark fungerede Venstre som en slags demokratisk glidemiddel for Dansk Folkeparti. Sådan må det ikke blive med vores eget Folkparti.
Fra nord til syd, med fakkeloptog og opinionsmøder, med alle partier og folkebevægelser, nedkæmpede vi engang Nyt Demokrati. Og nu er den tid kommet igen, og alene derfor glæder jeg mig over skandalen i Folkpartiet.
Mine fremhævelser... Det er ikke en demokrat, der taler her: i disse passager gemmer den totalitaristiske moralisme sig i hver en sætning. Artiklens ambition er tilsyneladende at forklare den måbende læser om det demokratiske ved demokratur...
Per
torsdag, oktober 05, 2006
Rune Engelbreth Larsen
Fra Humanisme.dk:
Enhver politiker, der indretter lovene på en måde, så mennesker ender i et torturkammer, er og bliver i sidste ende selv en torturbøddel. Vi kan pakke denne uvelkomne sandhed ind, ryste på hovedet og nægte at sige det højt om vores egne, pæne politikere bag Christiansborgs slotsmure. Men sandheden er, at hver eneste danske politiker, som ikke har gjort alt [ALT] for at forhindre en lovgivning, der som resultat driver flygtninge til selvmord eller sender flygtninge i hænderne på en torturbøddel, selv er en torturbøddel.
Med nogenlunde samme begavede argumentation, kunne man såmænd nå frem til, at de, der har vedtaget en lov om, at man ikke må gå over for rødt, er mordere, hver gang nogle bliver kørt ihjel mens de venter på grønt… absurd! Hvordan kan man stille danske politikere til ansvar for forholdene i diktaturer, hvor de ganske givet, ikke har noget som helst at skulle have sagt?
Enhver af disse sager må naturligvis bero på en oplyst vurdering, ikke på en blåøjet moralisme med de selvsamme massive fordomme som den projicerer ud på andre. Alternativet er jo at lade den tredje verden indvandre til Danmark kvit og frit. – Hvorefter den resulterende politiske forfølgelse her i landet vil foranledige Runes flugt til… hvilket land?
Det er måske banalt, men man bør ikke være blind for i, hvor høj grad Runes moralisme spiller på etiske værdier, på samme måde som socialismen spillede på materielle værdier; og de sørgelige konsekvenser vil blive de samme: lige meget elendighed til alle. - Og det ikke fordi, der ikke er en klar pointe i det Rune siger… det er såmænd bare det, at der er en lige så tydelig ekstremisme i hans moralske kortslutninger.
Rune kan ganske enkelt ikke forlige sig med den virkelighed, som dagligt kræver sine ofre: den ”onde verden (de onde mennesker)” må korrigeres af Runes højere moral. Men jo mere højstemt enhver moralist bliver, jo farligere bliver han også: Resultatet af Runes logik, bliver jo, at man bør forfølge i praksis ENHVER folketingspolitiker, der ikke gør som Rune byder. Og han er tydeligvis allerede i gang...
Rune er selv en af de ekstremister, som han så gerne vil bekæmpe – måske han i højere grad skulle uddrive sin egen dæmon? Som Mikkel kan fortælle os, så kan Rune jo godt være særdeles lempelig i sin moralisme: Når det passer i hans virkelighedsbillede, har han tilsyneladende ikke selv noget indirekte ansvar…
"...jeg tillader mig at fravælge den ellers så udbredte rituelle afstandtagen fra eller tilslutning til alverdens udmeldinger om dette og hint."
Det harmonerer bare ikke så godt med Runes egne beskyldninger, rettet mod politikere generelt:
Hvor ofte hører vi ikke, at politikere ikke vil udtale sig om enkeltsager? Det hører vi, hver eneste gang der er smertelige og blodige konsekvenser af politikernes beslutninger – mens de derimod er ved at falde over hinandens ben, når det handler om at kommentere enkeltsager med populistisk slagkraft.
Jeg fristes næsten til den antagelse, at hvis Rune blev statsminister, ville konsekvensen blive politiske udrensninger, stikkere, henrettelser og et meningsdiktatur, der i al sin horrible gru ville forvandle dette land til et mareridt. - Men jeg har naturligvis taget fejl før...
Per
Enhver politiker, der indretter lovene på en måde, så mennesker ender i et torturkammer, er og bliver i sidste ende selv en torturbøddel. Vi kan pakke denne uvelkomne sandhed ind, ryste på hovedet og nægte at sige det højt om vores egne, pæne politikere bag Christiansborgs slotsmure. Men sandheden er, at hver eneste danske politiker, som ikke har gjort alt [ALT] for at forhindre en lovgivning, der som resultat driver flygtninge til selvmord eller sender flygtninge i hænderne på en torturbøddel, selv er en torturbøddel.
Med nogenlunde samme begavede argumentation, kunne man såmænd nå frem til, at de, der har vedtaget en lov om, at man ikke må gå over for rødt, er mordere, hver gang nogle bliver kørt ihjel mens de venter på grønt… absurd! Hvordan kan man stille danske politikere til ansvar for forholdene i diktaturer, hvor de ganske givet, ikke har noget som helst at skulle have sagt?
Enhver af disse sager må naturligvis bero på en oplyst vurdering, ikke på en blåøjet moralisme med de selvsamme massive fordomme som den projicerer ud på andre. Alternativet er jo at lade den tredje verden indvandre til Danmark kvit og frit. – Hvorefter den resulterende politiske forfølgelse her i landet vil foranledige Runes flugt til… hvilket land?
Det er måske banalt, men man bør ikke være blind for i, hvor høj grad Runes moralisme spiller på etiske værdier, på samme måde som socialismen spillede på materielle værdier; og de sørgelige konsekvenser vil blive de samme: lige meget elendighed til alle. - Og det ikke fordi, der ikke er en klar pointe i det Rune siger… det er såmænd bare det, at der er en lige så tydelig ekstremisme i hans moralske kortslutninger.
Rune kan ganske enkelt ikke forlige sig med den virkelighed, som dagligt kræver sine ofre: den ”onde verden (de onde mennesker)” må korrigeres af Runes højere moral. Men jo mere højstemt enhver moralist bliver, jo farligere bliver han også: Resultatet af Runes logik, bliver jo, at man bør forfølge i praksis ENHVER folketingspolitiker, der ikke gør som Rune byder. Og han er tydeligvis allerede i gang...
Rune er selv en af de ekstremister, som han så gerne vil bekæmpe – måske han i højere grad skulle uddrive sin egen dæmon? Som Mikkel kan fortælle os, så kan Rune jo godt være særdeles lempelig i sin moralisme: Når det passer i hans virkelighedsbillede, har han tilsyneladende ikke selv noget indirekte ansvar…
"...jeg tillader mig at fravælge den ellers så udbredte rituelle afstandtagen fra eller tilslutning til alverdens udmeldinger om dette og hint."
Det harmonerer bare ikke så godt med Runes egne beskyldninger, rettet mod politikere generelt:
Hvor ofte hører vi ikke, at politikere ikke vil udtale sig om enkeltsager? Det hører vi, hver eneste gang der er smertelige og blodige konsekvenser af politikernes beslutninger – mens de derimod er ved at falde over hinandens ben, når det handler om at kommentere enkeltsager med populistisk slagkraft.
Jeg fristes næsten til den antagelse, at hvis Rune blev statsminister, ville konsekvensen blive politiske udrensninger, stikkere, henrettelser og et meningsdiktatur, der i al sin horrible gru ville forvandle dette land til et mareridt. - Men jeg har naturligvis taget fejl før...
Per
Statistik for børn
Jeg var en tur forbi Danmarks statistik, og fandt mig nogle datasæt. Det ene var en opgørelse over antallet af kommunale pasningstimer fra 1999-2004. Det andet var en opgørelse af befolkningstallet fordelt på alder i samme periode.
Hvis man sammenholder de to tabeller (se grafen), vil det fremgå, at der faktisk har været væsentlige ændringer i forholdet mellem antallet af pasningstimer og antallet af børn siden regeringsskiftet i 2001: I det antallet af børn er faldet, mens antallet af timer har været nogenlunde stabilt, betyder det vel alt andet lige flere timer til børnene på landsplan i perioden.
At man så faktisk oplever "nedskæringer" lokalt, er vel ikke så mærkeligt, i det øvelsen omkring kommunalreformen rent faktisk kræver "harmoniseringer"... men det er næppe den katastrofe, man gerne vil have det til at lyde som. :-)
Og hvor - må man spørge - er egentligt den så højt besungne venstrefløjssolidaritet? For reformen kommer jo faktisk nogle af de kommuner til gode, som havde mindst... og er det ikke ægte socialistisk tankegods: at sprede elendighederne på flest muligt?
Alt i alt er det jo fantastisk, at et parti, der tilsyneladende har monopoliseret det at være liberal, i den grad kan lave en omvendt Tony Blair (det er så en Anders Fogh) og faktisk anlægge en næsten perfekt socialistisk stil. ;-)
Og er det ikke dejligt, at Hellepigen (som en Fogh i forgårs) sådan render rundt og lover milliarder. - Hvad får jeg for at stemme på dig, Helle... søde?
Jo... her i landet overhaler vi skam stadigt Venstre om...
UPDATE:
Kim har gjort mig opmærksom på, at jeg har rodet med tallene i den ellers så nydelige lille graf, jeg havde lavet. Det er rigtigt Kim, de var forkerte.
Men det billede, de gav, var for så vidt ikke helt forkert, i det grafen skulle vise en trend... trenden blev vist næsten korrekt, men det gjorde antallet af børn på Y aksen altså ikke: de var sat cirka 100.000 højere end i virkelighedens verden.
Den nye graf er faktisk smukkere i det den bevæger sig som en nydelig lille bue... hvorimod den gamle knækkede. :-)
Jeg skal lige lære at huske, at Excel gør nogle - for dumme lille mig - underlige ting med formlerne, når man kopierer celler der indeholder refferencer. - Men i det mindste er overskriften på indlægget, da om noget blevet endnu mere rammende. ;-)
Anyway: jeg iler med en undskyldning (det er vist ved at blive en vane, og det skal jeg så også beklage), fejlen er nu rettet og alt er fjong... håber jeg helt vildt meget. :-/
Og tak skal du have Kim, for at rykke mig i ørerne. Men Kim, din egen tabel rummer en fejl for 1999, hvor børnene i hver aldersgruppe opgives til samme antal.
Hvad angår timerne kan jeg prøve at hjælpe dig lidt, for det er ganke rigtigt en ret svær en at finde:
1) Vælg løn
2) Knap lønstatistik for den kommunale sektor op
3) Vælg LON42
4) I arbejdsfunktion skal du søge på pasning
Så skulle du være godt på vej...
Og tak endnu en gang for hjælpen. :-)
Per
fredag, september 29, 2006
Down Under
Det her taler vist for sig selv:
AN EXAMPLE of the confrontations police nearly always experienced in Muslim-dominated areas when confronting even the most minor of crimes is an incident that occurred in 2001 in Auburn. Two uniformed officers stopped a motor vehicle containing three well known male offenders of Middle Eastern origin, on credible information via the police radio that indicated that the occupants of the vehicle had been involved in a series of break-and-enters. What occurred during the next few hours can only be described as frightening.
When searching the vehicle and finding stolen property from the break-and-enter, the police were physically threatened by the three occupants of the car, including references to tracking down where the officers lived, killing them and “fucking your girlfriends”. The two officers were intimidated to the point of retreating to their police car and calling for urgent assistance. When police back-up arrived, the three occupants called their associates via their mobile phones, which incidentally is the Middle Eastern radio network used to communicate amongst gangs. Within minutes as many as twenty associates arrived as well as another forty or so from the street where they had been stopped. As further police cars arrived, the Middle Eastern males became even more aggressive, throwing punches at police, pushing police over onto the ground, threatening them with violence and damaging police vehicles.
When the duty officer arrived, he immediately ordered all police back into their vehicles and they retreated from the scene. The stolen property was not recovered. No offender was arrested for assaulting police or damaging police vehicles.
But the humiliation did not end there. The group of Middle Eastern males then drove to the police station, where they intimidated the station staff, damaged property and virtually held a suburban police station hostage. The police were powerless. The duty officer ordered police not to confront the offenders but to call for back-up from nearby stations. Eventually the offenders left of their own volition. No action was taken against them.
In the minds of the local population, the police were cowards and the message was, Lebs rule the streets. For a number of days, nothing was done to rectify this total breakdown of law and order. To the senior police in the area, it was more important to give the impression that local ethnic relations were never better. It was also important to Peter Ryan that no bad news stories appeared that may have given the impression that crime in any area was out of control.
[...]
In hundreds upon hundreds of incidents police have backed down to Middle Eastern thugs and taken no action and allowed incidents to go unpunished. Again I stress the unbelievable influence that local politicians and religious leaders played in covering up the real state of play in the south-west.
[...]
The Middle Eastern cycle of violence is not local. It can occur on the central coast, around Cronulla, Bondi, Darling Harbour, Five Dock, Redfern, Paddington, anywhere in Sydney. Unlike their Vietnamese counterparts, they roam the city and are not confined to either Cabramatta or Chinatown. And even more alarming is that the violence is directed mainly against young Australian men and women. There is a clear and definite link between violent attacks on our young men and women being racial as well as criminal. Quite often when taking statements from young men attacked by groups of Lebanese males around Darling Harbour, a common theme has been the racially motivated violence against the victims simply because they are Australian.
I wonder whether the inventors of the racial hatred laws introduced during the golden years of multiculturalism ever took into account that we, the silent majority, would be the target of racial violence and hatred. I don’t remember any charges being laid in conjunction with the gang rapes of south-western Sydney in 2001, where race was clearly an issue and race was used to humiliate the victims. But then, unbelievably, a publicly-funded document produced by the Anti-Discrimination Board called “The Race for Headlines” was circulated, and it sought not only to cover up race as a motive for the rapes, but to criticise any accurate media reporting on this matter as racially biased. It worries many operational police that organisations like the Anti-Discrimination Board, the Privacy Council and the Civil Liberties Council have become unaccountable and push agendas that don’t represent the values that this great country was built on.
MANY OF YOU would have heard of the horrific problems in France with the outbreak of unprecedented crimes amongst an estimated five million Muslim immigrants. Middle Eastern males now make up 45,000 of the 90,000 inmates in French prisons. There are no-go areas in Paris for police and citizens alike. The rule of law has broken down so badly that when police went to one of these areas recently to round up three Islamic terrorists, they went in armoured vehicles, with heavy weaponry and over 1000 armed officers, just to arrest a few suspects. Why did it need such numbers? Because the threat of terrorist reprisal was minimal compared to the anticipated revolt by thousands of Middle Eastern and North African residents who have no respect for the rule of law in France and consider intrusions by police and authority a declaration of war.
The problems in Paris in Muslim communities are being replicated here in Sydney at an alarming rate. Paris has seen an explosion of rapes committed by Middle Eastern males on French women in the past fifteen years. The rapes are almost identical to those in Sydney. They are not only committed for sexual gratification but also with deep racial undertones along with threats of violence and retribution. What is more alarming is the identical reaction by some sections of the media and criminologists in France of downplaying the significance of race as an issue and even ganging up on those people who try to draw attention to the widening gulf between Middle Eastern youth and the rest of French society.
That is what we are seeing here. The usual suspects come out of their institutions and libraries to downplay and even cover up the growing problem of Middle Eastern crime. Why? My opinion, for what it’s worth, is that these same social engineers have attempted to redefine our society. They have experimented with all manner of institutions, from prisons to mental institutions and recently to policing.
Constantly I would see young police emerge from the academy with a view that as police officers they were counsellors, psychologists, marriage guidance experts, social workers and advocates for social change but with almost no skills in street policing. Their training had placed not only them in danger, but also their workmates and the community.
In February 2001 when I appeared before the Cabramatta inquiry, I gave evidence which at the time was controversial and attracted the usual claque of ratbags, lunatics from the ABC and their associates at the Sydney Morning Herald as well as that fruit loop Mike Carlton from 2UE. I said that this city is going to be torn apart by gang warfare the likes of which we have never seen before. In 2003 I was finally proven right, but I take no comfort from that. However, the criticism I received was unprecedented. I was a nutter, a liar, a racist, a disgruntled detective — but I was right. The critics still refuse to concede that we have a problem. They are still clinging to the multicultural theme. To highlight the problems with Middle Eastern communities in this city is to threaten to tear down the multicultural facade.
The amount of money spent on the multicultural industry beggars belief. It is a lucrative and sustainable position for many. Governments pay huge money to anything that bears the word multicultural. Indeed the police department, like other government departments, spends vast amounts on multicultural issues, multicultural jobs, multicultural consultancies, education packages, legal advice, public relations and the rest. Having expended large amounts of money on multiculturalism, they are hardly likely to criticise it. Those that feed off multiculturalism are not likely to question it.
[...]
That these groups of males can roam a city and assault, rob and intimidate at will can no longer be denied or excused. You need only to look at Paris and other European countries that have had mass immigration from Middle Eastern countries to see the sort of problems we can expect in years to come. My prediction is that within ten years, Middle Eastern crime groups will spread rapidly across Australia as they seek to expand their enterprises. There will be no-go areas in south-western Sydney, just like Paris.
[...]
When William Bratton, the most innovative police commissioner of modern times, took over as Los Angeles Police Chief recently, he declared the gang problems there a national security problem, so serious that it was beyond the resources of the state of California. There is a lesson for us there, but we have to learn quickly, or this problem will overtake us.
The blame for the rise of the gangs in Los Angeles is being spread around — politicians who refused to acknowledge that it was more than just an ethnic brotherhood searching for their roots; police inaction because of political constraints as well as incompetence; the civil liberties movement particularly among the California superior courts that refused for decades to use lengthy sentences as a deterrent to ethnic-based crime on the basis that it discriminated against minority groups. Whoever is to blame is now irrelevant, but they have left a terrible legacy for the young generations of citizens of Los Angeles who have to run the gauntlet of drug-crazed gangsters in the suburbs engaging in deadly shoot-outs and drive-bys nearly every day.
[...]
There is also the serious possibility that some of these Middle Eastern youth that are engaged in organised crime and have no regard for our values and way of life may go a step further and engage in terrorist acts against Australia. The ingredients are there already. It is but a small step from urban terrorism to religious and political terrorism, as we have seen with groups such as the IRA, where organised crime often became interwoven with terrorism.
I do not want to paint a picture of gloom, but as a policeman I have seen the destruction that gangs can wreak on innocent citizens who only want to live their lives in peace. I just hope we can trust the people in government and the police to ensure that we don’t lose the values and the rights we have received from past generations.
Tim Priest (January, 2004)
To år efter denne artikel udkom, var der i hvert fald nogle, der fik nok... Hvorefter trudselskulturen og det etniske offer-trick præsteres for fuld udblæsning.
Dr Ali warned: "We have already witnessed one incident in Sydney, in Cronulla. I don't want these scenes to be repeated because when you antagonise the younger generation they are bound to react."
Har vi ikke hørt det samme for nylig i Voldsmosen? - Det er jo patologisk! Fuldstændigt samme mønster...
"It is a religious group that he has identified. Muslims are already a minority, so effectively he is talking a about a minority within a minority," she said.
Intet bedre end offerrollen, især ikke, hvis man kan gange den med to. Og hvorfor i grunden ikke bare smørre tykt på? der er jo ingen, der modsiger en:
"I can't imagine an 80-year-old grandmother running out to learn English."
Og det er så niveauet for "dialog".
Og her er en, der forståeligt nok er rigtig, rigtig, rigtig pissed, han citerer iøvrigt også Tim Priest.
Og så dette helt vidunderligt sublimt kreative stykke "journalistik" fra Islam online... ROFL
De stakkels, stakkels ofre...
Per
AN EXAMPLE of the confrontations police nearly always experienced in Muslim-dominated areas when confronting even the most minor of crimes is an incident that occurred in 2001 in Auburn. Two uniformed officers stopped a motor vehicle containing three well known male offenders of Middle Eastern origin, on credible information via the police radio that indicated that the occupants of the vehicle had been involved in a series of break-and-enters. What occurred during the next few hours can only be described as frightening.
When searching the vehicle and finding stolen property from the break-and-enter, the police were physically threatened by the three occupants of the car, including references to tracking down where the officers lived, killing them and “fucking your girlfriends”. The two officers were intimidated to the point of retreating to their police car and calling for urgent assistance. When police back-up arrived, the three occupants called their associates via their mobile phones, which incidentally is the Middle Eastern radio network used to communicate amongst gangs. Within minutes as many as twenty associates arrived as well as another forty or so from the street where they had been stopped. As further police cars arrived, the Middle Eastern males became even more aggressive, throwing punches at police, pushing police over onto the ground, threatening them with violence and damaging police vehicles.
When the duty officer arrived, he immediately ordered all police back into their vehicles and they retreated from the scene. The stolen property was not recovered. No offender was arrested for assaulting police or damaging police vehicles.
But the humiliation did not end there. The group of Middle Eastern males then drove to the police station, where they intimidated the station staff, damaged property and virtually held a suburban police station hostage. The police were powerless. The duty officer ordered police not to confront the offenders but to call for back-up from nearby stations. Eventually the offenders left of their own volition. No action was taken against them.
In the minds of the local population, the police were cowards and the message was, Lebs rule the streets. For a number of days, nothing was done to rectify this total breakdown of law and order. To the senior police in the area, it was more important to give the impression that local ethnic relations were never better. It was also important to Peter Ryan that no bad news stories appeared that may have given the impression that crime in any area was out of control.
[...]
In hundreds upon hundreds of incidents police have backed down to Middle Eastern thugs and taken no action and allowed incidents to go unpunished. Again I stress the unbelievable influence that local politicians and religious leaders played in covering up the real state of play in the south-west.
[...]
The Middle Eastern cycle of violence is not local. It can occur on the central coast, around Cronulla, Bondi, Darling Harbour, Five Dock, Redfern, Paddington, anywhere in Sydney. Unlike their Vietnamese counterparts, they roam the city and are not confined to either Cabramatta or Chinatown. And even more alarming is that the violence is directed mainly against young Australian men and women. There is a clear and definite link between violent attacks on our young men and women being racial as well as criminal. Quite often when taking statements from young men attacked by groups of Lebanese males around Darling Harbour, a common theme has been the racially motivated violence against the victims simply because they are Australian.
I wonder whether the inventors of the racial hatred laws introduced during the golden years of multiculturalism ever took into account that we, the silent majority, would be the target of racial violence and hatred. I don’t remember any charges being laid in conjunction with the gang rapes of south-western Sydney in 2001, where race was clearly an issue and race was used to humiliate the victims. But then, unbelievably, a publicly-funded document produced by the Anti-Discrimination Board called “The Race for Headlines” was circulated, and it sought not only to cover up race as a motive for the rapes, but to criticise any accurate media reporting on this matter as racially biased. It worries many operational police that organisations like the Anti-Discrimination Board, the Privacy Council and the Civil Liberties Council have become unaccountable and push agendas that don’t represent the values that this great country was built on.
MANY OF YOU would have heard of the horrific problems in France with the outbreak of unprecedented crimes amongst an estimated five million Muslim immigrants. Middle Eastern males now make up 45,000 of the 90,000 inmates in French prisons. There are no-go areas in Paris for police and citizens alike. The rule of law has broken down so badly that when police went to one of these areas recently to round up three Islamic terrorists, they went in armoured vehicles, with heavy weaponry and over 1000 armed officers, just to arrest a few suspects. Why did it need such numbers? Because the threat of terrorist reprisal was minimal compared to the anticipated revolt by thousands of Middle Eastern and North African residents who have no respect for the rule of law in France and consider intrusions by police and authority a declaration of war.
The problems in Paris in Muslim communities are being replicated here in Sydney at an alarming rate. Paris has seen an explosion of rapes committed by Middle Eastern males on French women in the past fifteen years. The rapes are almost identical to those in Sydney. They are not only committed for sexual gratification but also with deep racial undertones along with threats of violence and retribution. What is more alarming is the identical reaction by some sections of the media and criminologists in France of downplaying the significance of race as an issue and even ganging up on those people who try to draw attention to the widening gulf between Middle Eastern youth and the rest of French society.
That is what we are seeing here. The usual suspects come out of their institutions and libraries to downplay and even cover up the growing problem of Middle Eastern crime. Why? My opinion, for what it’s worth, is that these same social engineers have attempted to redefine our society. They have experimented with all manner of institutions, from prisons to mental institutions and recently to policing.
Constantly I would see young police emerge from the academy with a view that as police officers they were counsellors, psychologists, marriage guidance experts, social workers and advocates for social change but with almost no skills in street policing. Their training had placed not only them in danger, but also their workmates and the community.
In February 2001 when I appeared before the Cabramatta inquiry, I gave evidence which at the time was controversial and attracted the usual claque of ratbags, lunatics from the ABC and their associates at the Sydney Morning Herald as well as that fruit loop Mike Carlton from 2UE. I said that this city is going to be torn apart by gang warfare the likes of which we have never seen before. In 2003 I was finally proven right, but I take no comfort from that. However, the criticism I received was unprecedented. I was a nutter, a liar, a racist, a disgruntled detective — but I was right. The critics still refuse to concede that we have a problem. They are still clinging to the multicultural theme. To highlight the problems with Middle Eastern communities in this city is to threaten to tear down the multicultural facade.
The amount of money spent on the multicultural industry beggars belief. It is a lucrative and sustainable position for many. Governments pay huge money to anything that bears the word multicultural. Indeed the police department, like other government departments, spends vast amounts on multicultural issues, multicultural jobs, multicultural consultancies, education packages, legal advice, public relations and the rest. Having expended large amounts of money on multiculturalism, they are hardly likely to criticise it. Those that feed off multiculturalism are not likely to question it.
[...]
That these groups of males can roam a city and assault, rob and intimidate at will can no longer be denied or excused. You need only to look at Paris and other European countries that have had mass immigration from Middle Eastern countries to see the sort of problems we can expect in years to come. My prediction is that within ten years, Middle Eastern crime groups will spread rapidly across Australia as they seek to expand their enterprises. There will be no-go areas in south-western Sydney, just like Paris.
[...]
When William Bratton, the most innovative police commissioner of modern times, took over as Los Angeles Police Chief recently, he declared the gang problems there a national security problem, so serious that it was beyond the resources of the state of California. There is a lesson for us there, but we have to learn quickly, or this problem will overtake us.
The blame for the rise of the gangs in Los Angeles is being spread around — politicians who refused to acknowledge that it was more than just an ethnic brotherhood searching for their roots; police inaction because of political constraints as well as incompetence; the civil liberties movement particularly among the California superior courts that refused for decades to use lengthy sentences as a deterrent to ethnic-based crime on the basis that it discriminated against minority groups. Whoever is to blame is now irrelevant, but they have left a terrible legacy for the young generations of citizens of Los Angeles who have to run the gauntlet of drug-crazed gangsters in the suburbs engaging in deadly shoot-outs and drive-bys nearly every day.
[...]
There is also the serious possibility that some of these Middle Eastern youth that are engaged in organised crime and have no regard for our values and way of life may go a step further and engage in terrorist acts against Australia. The ingredients are there already. It is but a small step from urban terrorism to religious and political terrorism, as we have seen with groups such as the IRA, where organised crime often became interwoven with terrorism.
I do not want to paint a picture of gloom, but as a policeman I have seen the destruction that gangs can wreak on innocent citizens who only want to live their lives in peace. I just hope we can trust the people in government and the police to ensure that we don’t lose the values and the rights we have received from past generations.
Tim Priest (January, 2004)
To år efter denne artikel udkom, var der i hvert fald nogle, der fik nok... Hvorefter trudselskulturen og det etniske offer-trick præsteres for fuld udblæsning.
Dr Ali warned: "We have already witnessed one incident in Sydney, in Cronulla. I don't want these scenes to be repeated because when you antagonise the younger generation they are bound to react."
Har vi ikke hørt det samme for nylig i Voldsmosen? - Det er jo patologisk! Fuldstændigt samme mønster...
"It is a religious group that he has identified. Muslims are already a minority, so effectively he is talking a about a minority within a minority," she said.
Intet bedre end offerrollen, især ikke, hvis man kan gange den med to. Og hvorfor i grunden ikke bare smørre tykt på? der er jo ingen, der modsiger en:
"I can't imagine an 80-year-old grandmother running out to learn English."
Og det er så niveauet for "dialog".
Og her er en, der forståeligt nok er rigtig, rigtig, rigtig pissed, han citerer iøvrigt også Tim Priest.
Og så dette helt vidunderligt sublimt kreative stykke "journalistik" fra Islam online... ROFL
De stakkels, stakkels ofre...
Per
Abonner på:
Opslag (Atom)