Din baglygte virker ikke

Hvad??

Din baglygte virker ikke, og cykelstolen til dit barn sidder da vist også løs.

Du har ikke ret til at tale nedsættende om min cykel.

Jeg forstår ikke hvad du mener, jeg ville jo bare…

Nu holder du din kæft!

Jamen I kan jo komme til skade.

Står du der og siger, at min cykel er farlig at køre på?

Øh…ja.

Din cykel er måske bedre end min cykel?

Det kan godt være at den trænger til lidt olie…

Men DIN cykels baglygte virker?

Jeg skiftede batterier i går så...

Hvad sker der her?

Den herre har krænket mine følelser, han påstår at hans cykel er bedre end min.

Indrømmer du at have diskrimineret hendes cykel?

Jeg sagde bare at baglygten ikke virkede, og at cykelstolen sad løs.

Forhånelse af cykel af anden steltype…hmmm.

Det er en damecykel, og jeg holder meget af den.

Forhånelse af damecykel på offentlig vej…var der nogen vidner til forbrydelsen?

Jeg sværger ved min cykel…

Hør nu her Hr. betjent, jeg prøvede jo bare at forhindre hende og barnet i at komme til skade.

Hvad skal det sige?

Se selv…du godeste…forhjulet er punkteret, og bremsekablet er knækket.

Klokken er 14:32 og du er anholdt…

Sebastian

Søren vs Helen

Helen har begået et indlæg om Søren Espersens kronik i Jyde-Potten, hvor hun blandt andet beder om dokumentation:

Søren:
“Der oversættes ligeså mange bøger til spansk på et år, som der har været oversat til arabisk i de sidste 1.000 år”.

Helen:
Ja, overdrivelse fremmer forståelsen! Tænk at komme med sådanne udokumenterede påstande!

Påstanden stammer fra The Arab Human Development Report, udarbejdet af et team af arabere for FN, hvis sørgelige resultater kan opgøres nogenlunde således:

The oil wealth is matched by social backwardness, and the only other region of the world with an income level lower than ours is sub-Saharan Africa. Productivity is decreasing, scientific research is virtually nonexistent, the region is suffering a brain drain, and illiteracy afflicts half of Arab women. The report was only diplomatic concerning implicit criticisms of extremist Islamist movements as a cause of the culture of backwardness and absence of fertile ground for democracy. Interestingly, the report found that the total number of books translated into Arabic yearly is no more than 330, or one-fifth of those translated in a small country like Greece.

Indeed, the total number of books translated into Arabic during the 1,000 years since the age of Caliph Al-Ma’moun [a ninth-century Arab ruler who was a patron of cultural interaction between Arab, Persian, and Greek scholars—WPR] to this day is less than those translated in Spain in one year. The report noted that Arab rulers stay in office all their lives and create dynasties that inherit power, and the peoples are unable to institute change.

Søren Espersen har altså ikke overdrevet.

“Spanien alene har et større bruttonationalprodukt end samtlige arabiske stater tilsammen”.

Om det er sandt ved jeg ikke, men hvis man benytter Index Mundi, der opgør BNP via CIA World factbook, kommer man frem til følgende tal for Mellemøsten (ikke nødvendigvis arabiske stater, men muslimske):

Bahrain
POP: 698.585
GNP: $17.700.000.000,00

Iraq
POP: 26.783.383
GNP: $46.600.000.000,00

Iran
POP: 68.688.433
GNP: $194.800.000.000,00

Jordan
POP: 5.906.760
GNP: $11.510.000.000,00

Kuwait
POP: 2.418.393
GNP: $58.300.000.000,00

Libanon
POP: 3.874.050
GNP: $19.620.000.000,00

Oman
POP: 3.102.229
GNP: $27.230.000.000,00

Qatar
POP: 885.359
GNP: $30.760.000.000,00

Saudi Arabien
POP: 27.019.731
GNP: $286.200.000.000,00

Syrien
POP: 18.881.361
GNP: $24.260.000.000,00

Tyrkiet
POP: 70.413.958
GNP: $358.200.000.000,00

Forenede emirater
POP: 2.602.713
GNP: $164.000.000.000,00

Yemen
POP: 21.456.188
GNP: $15.160.000.000,00

Total
POP: 252.731.143
GNP: $1.254.340.000.000,00

Spain
POP: 40.448.191
GNP: $1.081.000.000.000,00

Sidste år var tallene tættere på hinanden, men oliepriserne stiger jo også hele tiden - til glæde ikke mindst for Danmark. :-)

Med andre tal så kan 47 millioner spaniere producere, hvad det tager en kvart milliard mennesker i mellemøsten at producere - mere end en faktor 5! For Danmark gælder, at vores BNP er en 1/5 af disse mellemøstlige landes samlede BNP, hvilket ville sige, at vi med en befolkning på 27,34 millioner ville have det samme BNP, som samtlige mellemøstlige lande undtaget Kypern, Ghaza, Vestbredden og Israel.

Og så glemmer vi naturligvis ikke, at godt og vel 300 af de 1.250 milliarder - så meget som en fjerdedel - er olieprovenue og dermed let tjente penge. Samtidigt med, at Europa med jævne mellemrum modtager en strøm af mere eller mindre uproduktive flygtninge fra regionen, der koster os en formue.

Hvis det ikke er historien om de radikale tabere, så ved jeg ikke, hvad det er...

Per

Driftsforstyrrelser II

I en kommentar til indlægget driftsforstyrrelser skriver Sebastian:

Ud fra tesen om ”et stort pres fra samfundet”, kunne man måske forledes til at tro Paul Perrin er sociolog, men han er psykolog.

Sexual Attitudes Differ Whether One Is in Or Outside of a Relationship

”How refreshing to review important empirical research that dispels myths, common stereotypes and casual impressions about men's and women's sexual values and relations”.

Ovenstående ord af professor Jim O'Neil synes mig nu at passe betydeligt bedre på Pers indlæg, end på Paul Perrins svælgen i kollegial selvhøjtidelig vildfarelse.

Tak for at lave den research, jeg selv var for doven til: det var blevet sent, men så så jeg den skammelige artikel, og kunne ikke holde min kæft - selvom jeg burde have ligget i min seng og sovet.

Ikke tilfældigt sad jeg selv med de to muligheder i mine overvejelser: psykolog eller sociolog... det er uhyggeligt nemt at gennemskue. :-/

Og så lige et andet citat:

"Because gender roles have existed for hundreds and hundreds of years, we kind of take them for granted and assume this is the way society is and the way men and women should act," he said. "The biggest implication of this study is that we aren't slave to the gender roles that society imposes on us but have a lot more freedom, especially sexually."

Efter ud af det blå at have konstateret, at kønsroller er socialt konstrueret, kommer idioten så frem til via en undersøgelse, at det overhovedet ikke behøver at forholde sig således, hvorved han - åbenbart uden at opdage det - har fået negeret sit eget udgangspunkt... Og heri ligger jo kimen til erkendelse: man kunne vælge at forholde sig til begrebet instinkt; men det er vel efterhånden meget politisk korrekt udrenset fra samfundsvidenskaberne, og derfor evner man tydeligvis heller ikke at benytte en kærkommen lejlighed til at se ud over sin egen næse.

Det ville kræve en politisk ukorrekt biolog i stedet at sige, hvad der kunne bruges til noget:

Because gender roles have existed for hundreds and hundreds of years, we understand their importance: this is the way sexuality operates and hence the way typical men and women act... The social sciences have no choice however but to consider such behavior the result of coincidental: "myths, common stereotypes and casual impressions about men's and women's sexual values and relations”, simply because they choose probably out of an ideological motive not to recognize the primary causal operand: instinct! Thus, they can neglect to explain on the basis of alleged unwarranted assumptions the origin of these 'myths' that most cultures have - apparently for no reason whatsoever. - How naive... or worse yet: how devious! The social sciences have in focus merely the higher biological functions that seek to evaluate and regulate basic instinct, and the motivating ideology that is the cause for such narrow optics I would name: moralism! Regrettably these same functions now seek to eradicate from any narrative: the mention of its source instincts. Such arrogance is the twin of vanity!

Hvilket iøvrigt leder mine tanker hen på den foreløbigt sidste kommentar fra en hr. Jan K. i en lang diskussion om Darwin ovre hos Helen Latifi. Den peger nærmest perfekt på pointen i denne artikel og den foregående (Jeg har rettet tegnsætningen lidt til - for læsevenlighedens skyld):

Det er et af de absurde træk der går igen ved de monoteistiske religioner: Disse religioner belærer os alle med at mennesket ikke er et dyr overhovedet og at mennesket står langt over dyrene - ja; er skabt til at herske over disse. Dette medfører at - selv for etniske danskere der også er påvirket af dette element via kristendommen - at det pludselig bliver en nedladende hån at sidestilles med dyr.

Det har altid virket arrogant og dumt på mig - denne her indirekte nedgørelse af alle andre væsner på kloden. Hvorfor er det pinligt at blive sammenlignet med et dyr? svar: det er det selvfølgelig heller ikke - ikke andre steder på jorden end der hvor de monoteistiske religioner hærger findes denne sære og arrogante tendens. Alle andre steder er andre dyr end mennesket en helt naturlig del af gudebilledet.

Kunsten er naturligvis at balancere kulturen på ryggen af vores natur, fordi det er mere realistisk end at rende rundt med hovedet oppe i skyerne (kloster eller tørklæde - anyone?). Hvis nogle ikke føler, at det er rigtigt, så er det deres sag, men lad videnskaben være I kødhoveder: I forurener en renere luft med jeres ulideligt prætentiøse vrøvl!

Per

Driftsforstyrrelser

»Mænd oplever et stort pres fra samfundet for at have sex med mange forskellige partnere, mens det typisk forventes af kvinder, at de er mere tilbageholdende,« siger researcher på studiet, Paul Perrin. chhi

Det fremgår ikke af den underligt korte artikel, hvilke kvalifikationer Paul Perrin besidder, der skulle gøre hans udtalelser særligt interessante, men biolog er han med garanti ikke!

Det siger noget om niveauet, når forskere meddeler sådan noget pladder, og journalister ukritisk gengiver det i noteform: det er ganske enkelt for lavt!

Mænd og kvinder har hver deres formeringsstrategi, hvor det afgjort bedst kan betale sig for kvinderne at være mere selektive med deres partnere end mænd: ganske simpelthen, fordi de investerer langt mere i afkommet. En helt igennem sund og normal biologisk adfærd, som nu skal socialt konstrueres - hvad fanden ligner det!?

Det er en del af en omsiggribende kampagne, hvor menneskets drifter og impulser mistænkeliggøres for ikke at sige dæmoniseres!

It's a sign of the times: moralismen fordærver videnskaben...

Alt dette uendelige pladder om den åh så frie vilje, der kan gøre os moralsk ansvarlige for enhver afkrog af vores biologi: det er intet andet end et stykke uargumentret kristendom - men den har nu også haft århundreder til at gå os i blodet, så den i dag velsagtens er mere drift end ideologi. I så tilfælde blender jeg perfekt med tidsånden, når jeg mistænkeliggør noget, der muligvis er blevet instinkt hos nogle: den kristne kastration og almindelige driftsfornedrelse.

- Nogle ville nok kalde det puritanisme, men snarere er det små, smålige småtyraners afmægtige ondskabsfuldheder.

Per

Carsten vs sir Salman

Carsten (modspilleren) har fået ondt i røven: Salman Rushdie har ikke afslået at blive slået til ridder, og den slags mangel på behørig dissens knuser naturligvis Carstens modspillende hjerte, så nu skal sir Salman skammes ud. - Gerne med vrangforestillinger...

Carsten henviser til en artikel i The Guardian, som han åbenbart finder så begavet, at han linker til den hele to gange. Det er den imidlertid ikke.

Artiklen konkluderer primært følgende:

Rushdie's knighthood is a reward for abandoning the anti-establishment stance he once espoused.

Og den køber Carsten, selvfølgelig. Men hvorfor egentligt? Sir Salman er ikke den eneste, der lige er blevet 'slået'. Nej der var andre, og en af dem finder anledning til i den forbindelse at sige:

Shami Chakrabarti, director of Liberty and one of the government's most vocal critics on human rights, was astonished to get a CBE. "No one was more surprised than me, particularly when it must have been recommended by this government that I have fought so hard," she said. "This is an official royal invitation to do more, and I will take that invitation on behalf of people punished without trial and barred from protest in Parliament Square."

Behøver jeg at sige mere? - Nå godt, så kan vi komme videre, for jeg faldt over en efterhånden almindelig tumpethed i Carstens meget vigtige artikel-link:

The Sir Salman recognised for his services to literature is certainly no neocon but is iconic of a more pernicous trend: liberal literati who have assented to the notion that humane values, tolerance and freedom are fundamentally western ideas that have to be defended as such.

Sikke noget lusket vrøvl! Svindelnummeret ligger i selve formuleringen: "the notion that humane values, tolerance and freedom are fundamentally western ideas that have to be defended as such."

Snarere bør det lyde: at hvis ikke Rushdie skulle have forstået, at vesten er velsagtens det eneste sted i verden i disse tider, hvor de angivne værdier tages bare nogenlunde alvorligt (også selvom Carsten ikke gør det), hvem i alverden skulle så have fattet det?

Derfor kommer sætningen i en mere realistisk udformning naturligvis til at lyde: the notion that the universal ideas of freedom and tolerance are primarely defended by the west has finally dawned on Sir Rushdie no doubt owing to his experiences the last 20 years, not least among them the shamefull death penalty isued upon him by midevil minded madmen - followers of 'the religion of peace'.

Det, der pisser Carsten og artiklens forfatter af er naturligvis, at Rushdie klog af skade, er rykket tættere på Ayaan Hirsi Ali, der jo er en af Carstens ynglingshadeobjekter. Men de har - hvad Carsten meget bekvemt ikke har - været, fra hvert deres perspektiv, en tur gennem Islams forestillinger om tolerance og frihed - and I just guess they didn't like it very much!

Endnu mere underligt bliver det så, at Carsten bebrejder Rushdie (i Carstens egen fantasi), at han nu skulle være i seng med det undertrykkende establishment. Dette fra en mand, der har delt parti med stenkaster imamen Abdul Wahid Pedersen... ganske forunderligt. - Men også ganske underholdende. :-)

Per

Helen Latifis II

Det er den med censuren igen:

Jeg gav et svar på en dårligt skrevet latterliggørelse af Darwin, fordi jeg ville gøre opmærksom på et centralt fejlgreb , som jeg har bemærket er udbredt blandt meget troende mennesker. Men jeg slap ikke helt godt fra det: Helen klippede en lille passage om Muhammed, og så røg alle HTML koderne ad helvede til, så man dårligt kan læse, hvad jeg skrev, og i hvert fald ikke kan følge de links jeg lagde.

Så vi gør det her igen, men denne gang har jeg gemt, hvad jeg skrev, så jeg kan nøjes med at gengive det:

*** KOMMENTAR START ***

Charles Darwin er IKKE evolutionsteorien. Videnskabelige TEORIER er i konstant udvikling og tilpasser sig empiriske data. Derfor kan man håne, spotte og latterliggøre Darwin alt det man vil uden, at evolutionsteorien tager skade af det. Kan man derimod demonstrere problemer med teorien på en STRENGT videnskabelig baggrund, så har man faktisk gjort verden en tjeneste, fordi det vil tvinge fremtidige generationer af forskere til at revidere og udbygge teorien.

Er videnskaben ikke smuk? Ingen sandhed, ingen gamle lig der ligger og rådner (alt for længe)… kun det, der virker, overlever - ligesom i naturen.

Problemet med tilbedelse af profeter og religiøse dogmer afslører sig netop derved, at mennesker med sådanne tilbøjeligheder simpelthen ikke får ordentligt øje på videnskabens evolution. De tænker ikke logisk stringent nok til at forstå, at det er omsonst at angribe Darwins person. Dette fordi kritik af deres egne helligdomme er det værste de kan forestille sig, og derfor tror de, at moderne ateister og agnostikere render rundt og tilbeder deres videnskabsfolk. Det gør de stort set ikke: Videnskab: 1 - Religion: 0… For redelige videnskabsfolk er saglig og grundig begrundet kritik en gave.

*** CENSUR START ***

Og så glemte du lige en på din liste:

Charles Darwin led som mange andre selverklærende personligheder af alvorlige vrangforestillinger eller ulykkelige dødeskæbner, som vi også kan se hos bla. Friedrich Nietzsche og Hitler.

Muhammed hører med stor sikkerhed til på samme liste.

*** CENSUR SLUT ***

Se evt. her

Men nu er der næppe nogen tvivl om, at Darwin var en vældigt begavet herre, og hvis man vil kritisere hans teori alvorligt, så skal man nok som minimum starte med at skrive ordentligt dansk: en sætning som den her er temmelig afslørende for det lave niveau:

Der er nu indenfor de sidste 50 år kommet en stigende rejektion af Darwins evolutionsteoriens ”Gradualist model”, hvor grundprincippet var baseret på, at en given population i naturen forandre sig gradvist efterhånden arten tilpasser sig til miljøet.

Se evt http://www.gregbear.com/ … på bloggen vil der være interessante diskussioner og kildehenvisninger til mere information og teori om, hvordan arter kan tænkes at udvikle sig mere ’spontant’ end teorien i dag tillader.

Du kan også læse Greg Bears bøger: Darwins radio og Darwins children. - Jeg vil godt garantere dig på forhånd, at han ved mere om emnet, end du selv gør.

*** KOMMENTAR SLUT ***

Man bemærker, at Helen går i lag med Darwin og Nietzsche uden nogen brok fra undertegnede, i det jeg til en hvis grad godtager pointen. Men at gøre opmærksom på, at Muhammed også passer på karakteristikken, det må man altså bare ikke - fy!

Per

Helen Latifis

Nu er jeg 2 gange blevet modereret ovre hos Helen.

Første gang spurgte hun:

Hvorfor entlig skjule, at for en muslim er profeten Mohammed i sandheden den mest prisværdige og barmhjertige menneske, som nogensinde har gået på jorden?

Spørgsmålet, formoder jeg, er retorisk, for andetsteds på bloggen lader hun forstå:

Nobody knows the sweetness of Islam until they have tasted - it’s like strawberry ice cream. Furthermore, I defy anyone that tells me that Islam is about anything but peace.


Det er med andre ord umuligt at fortælle damen noget som helst, i det hun på forhånd har deponeret sin forstand andetsteds. Men man kan jo altid forsøge alligevel, og så gøre sig sine erfaringer hen ad vejen...

Så jeg skrev, hvad der er i fuldstændig overensstemmelse med historieskrivningen: at der kan være gode grunde til at skjule, at man har et romantiseret forhold til en pædofil og diktatorisk massemorder; det er jo heller ikke smart, at kalde Lenin for en guttermand: det kan hun forvisse sig om ved blot at læse aviserne.

Kommentaren kom til moderation, men aldrig videre til kommentarfeltet.

Nuvel, videre til næste kommentar, der handler om imam Naveed Baig:

Helen mener tilsyneladende ikke, at det er et problem, at Naveed ikke mener, at det er et problem at oversætte fra urdu følgende udsagn vedrørende frafald fra Islam: »Hvis han ikke beder om tilgivelse eller lærer af sine fejl, har man ret til (pligt til) at dræbe ham,« - og det vel at mærke offentligt.

Til det ville jeg blot anføre det moralsk anløbne i at oversætte sådanne barbariske udsagn - offentligt... samt, at Naveed i mine øjne gør sig skyldig i moralsk forsømmelse, når han oversætter i stedet for at påtale sådanne udsagn: han gør sig jo derved medskyldig i at true andre på livet.

Heller ikke denne kommentar slap gennem filtret.

Jeg kan naturligvis ikke vide det, men kender da ad omveje efterhånden lidt til procedurerne i miljøet: Man har inviteret en udenlandsk gæsteimam (Islams rejsende i had) til sin moske og 'ukritisk' oversat en meget direkte besked til 'menigheden'. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, så siger det sgu ikke noget pænt om Naveed og Minhaj-ul-Quran.

Men det er jo selvfølgeligt altsammen længe siden, og Naveed kan da have tænkt sig om... noget tyder faktisk på det. Det ændrer bare ikke på, at han prøver at slippe udenom ved at påstå, at han ikke gjorde andet end at oversætte: sådan noget oversætter man ganske enkelt ikke, hvis man er uenig. - Så meget kunne han være hæderlig nok til at indrømme! men gør det altså ikke...

Man kan så selv vurdere, hvordan Helen ser ud, når hun kalder Katrine Winkel Holm for halvsenil samtidigt med, at hun selv allierer sig med en suspekt imam, der kalder folk, som har forladt Islam for "ulydige muslimer", og medvirker til at true dem på livet - offentligt.

Og hvis det ikke skulle være nok, så har Helen skam også promoveret en fatwa fra vores alle sammens Qaradawi. I ved: en af disse skæggede bavianer, hvis evner ikke helt står mål med de megalomaniske tilbøjeligheder, og som af den grund sidder i et pissehul i mellemøsten, hvorfra han meget gerne styrer andre lande, hvis nogle altså skulle være så dumme rent faktisk at ville give ham lov - og det er der vist nogle, der gerne vil.

Men til den artikel fik jeg overraskende nok sneget en kommentar ind. :-)

Per

I have a dream!

Fra Monoukltur:

FNs spesialutsending for overvåkning av rasisme og fremmedfrykt, Dodou Diene (bildet), innledet konferansen med å henstille mediene om aktivt å gå inn for å skape et multikulturelt samfunn. Han uttrykte bekymring for at demokratiske prosesser kan føre til at innvandringsrestriktive partier kommer til makten.

At Dodou udtrykker bekymring for demokrati og ytringsfrihed, kommer næppe bag på de af os, der husker hans såkaldte rapport fra sidste år. Og ytringsfrihedens forfærdelige konsekvenser, såvel som det helt åbenbart sindssyge i at give mennesker friheden til at mene, hvad de vil (oh gru: hvad kunne det ikke ende med?) kan jo altid begrundes med det fælles bedste:

Agnes Callamard, leder av ytringsfrihetsorganisasjonen Article 19, uttrykte bekymring for at det kan bli vanskelig å gjennomføre idealet om lik representasjon og synliggjøring av alle grupper i samfunnet, dersom man ikke kan styre statskanalene. Mangfoldet – etnisk, kulturelt og religiøst – må gjennomsyre mediene, skal vi lykkes i å fremme det multikulturelle samfunnet, mente hun.

Med andre ord, så må vi forstå, at virkeligheden skal konstrueres af medierne, så folk li'som kan anskue den som den - ifølge nogle - BURDE se ud... den slags er nemlig altid meget befordrende for eskapistiske sjæles velbefindende. Hvis man vil have en ren tilståelsessag af ældre årgang, kan man jo gå til popkulturen (mon det i grunden var her, det hele startede?):

I have a dream, a song to sing
To help me cope with anything
If you see the wonder of a fairy tale
You can take the future even if you fail
I believe in angels
Something good in everything I see
I believe in angels
When I know the time is right for me
Ill cross the stream - I have a dream

I have a dream, a fantasy
To help me through reality
And my destination makes it worth the while
Pushing through the darkness still another mile
I believe in angels
Something good in everything I see
I believe in angels
When I know the time is right for me
Ill cross the stream - I have a dream
Ill cross the stream - I have a dream

I have a dream, a song to sing
To help me cope with anything
If you see the wonder of a fairy tale
You can take the future even if you fail
I believe in angels
Something good in everything I see
I believe in angels
When I know the time is right for me
Ill cross the stream - I have a dream
Ill cross the stream - I have a dream

ABBA

Encore...

Per

Ophavsretsbeskyttelse

Jeg skal bare lige sige noget omkring Uriasposten og en ligegyldig journalist:

• Nak ham Kim. Jeg skal også nok spæde til, hvis der er brug for det.
• Godt at se, at alle bloggere står sammen i denne sag.
• Har man overhovedet forholdt sig til ophavsretsloven?

§ 25. Når fremførelse eller visning af et værk indgår i en dagsbegivenhed og denne gengives i film, radio eller fjernsyn, må værket medtages i det omfang, det sker som et naturligt led i gengivelsen af dagsbegivenheden.

Naturligvis... det må være ånden i loven, at den ikke smadrer al formidling af et værk. Især da i dette tilfælde, hvor "værket" (det billige skidt) i tusindvis af eksemplarer smides i rendestenen, i skovene og i S-togene... Og i særdeleshed da, fordi dette værk faktisk er en polemisk dagsbegivenhed, der omhandler Kim selv.

Knud Brix begræder, at hans ragelse udstilles uden vederlag på landets ubestridt førende politiske blog, når selvsamme smørrelse hældes udover det ganske land i stride strømme uden, at nogen skal betale en krone, udover det honorar journalisten allerede én gang har modtaget. - Og som du og jeg måske eller måske ikke har været med til at betale ved at glo på en reklame i Nyhedsavisen.

At Knuds artikel er blevet fremvist for det ganske land længe før Kim har lagt den på nettet er således ubestrideligt:

Visning af eksemplarer

§ 20. Når et værk er udgivet, eller når et eksemplar af et kunstværk af ophavsmanden er overdraget til andre, må de udgivne eller overdragne eksemplarer vises offentligt.

Er det ikke præcis, hvad Kim har gjort?

Per

Hån-tryk

Jeg ser, at Raapil har bragt et indlæg om håndtryk, hvor han linker til en artikel i Politiken som han tydeligvis ikke har et særligt godt greb om. Lad mig derfor uddybe den nærmest groteske forvirring den (artiklen) upåtalt bidrager til.

Beskæftigelsesminister: Fyr de diskriminerende præster
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) er i strid med kirkeminister Bertel Haarder (V) i sagen om mandlige præster, der ikke vil give hånd til kvindelige kolleger.

Claus er tydeligvis gået i panik og ser slet ikke den kattelem på størrelse med en ladeport, der i denne sag står ganske åben for ham. Selv har han tidligere udtalt til Politiken:

Hvis en muslimsk kvinde i det offentlige nægter at give hånd til en mandlig borger, er det forskelsbehandling, og det offentlige må ikke forskelsbehandle.

Det der naturligvis ligger i det, er ikke kønsdiskrimineringen i sig selv, men derimod det forhold, at den offentligt ansatte ikke må gøre forskel på klienterne. Problemet med det Claus siger er imidlertid, at man kan få den opfattelse, at offentligt ansatte, der ikke giver hånd, diskriminerer, men det er ganske selvfølgeligt noget inderligt vrøvl: der diskrimeneres nemlig først i det øjeblik, at der i en helt konkret situation, gives hånd til visse klienter, men ikke til andre!

Præstesagen handler så bare overhovedet ikke om at gøre forskel på klientellet:

Debatten er rejst igen, efter at biskoppen i Viborg stift har tilladt to præster fra Folkekirkens højrefløj ikke at give hånd til kvindelige præster i forbindelse med deres ordination.

Der er altså tale om en helt specifik teologisk konflikt i forbindelse med et religiøst ritual, der kun berører offentligt ansatte, og således intet har med kirkens klienter at gøre! At denne konflikt så bunder i noget middelalderligt idioti, tjener jo blot til at udstille kirkens åndelige arvegods, og det finder jeg da personligt ganske befriende.

Men lad os dvæle lidt ved mystikken, for hvorfor finder Søren Krarup anledning til i den forbindelse at udtale:

Offentligt ansatte er nødt til at give hånd. Men en gudstjeneste er noget andet – det vil jeg ikke kalde offentligt ansættelse.

Hvad har en gudstjeneste med ordination at gøre? Ud over at begge har rituel karakter, så er deres respektive funktioner da vidt forskellige... (?) Har Politiken klippet hårdt i citaterne?

Og så er offentligt ansatte vel strengt taget ikke forpligtet på at give hinanden hånden? De er vel i det hele taget overhovedet ikke forpligtet til at give hånd til nogensomhelst, medmindre særlige protokoller for embedsudførelsen specifikt betinger det? Men de er naturligvis ALLE forpligtet på i helt konkrete situationer ikke at forskelsbehandle deres klienter!

Der er ganske enkelt kludder i logikken et eller andet sted, og mon ikke man skulle sætte sig ned og overveje, hvor alle disse hån-tryk leder os hen?

Hvad er det i grunden for en indstilling, at offentligt ansatte skal være FORPLIGTET til at rende rundt og 'trykke Gud og hver mand i hånden'? Det er jo åbenlyst absurd: der findes helt givet mennesker (og guder?), der er så aldeles frastødende, at jeg på ingen måde ville bare så meget som overveje at trykke dem i hånden. Lad mig nævne et helt konkret eksempel: Asmaa Abdol-Hamid...

Det er totalitært at gøre et princip af menneskelig velvilje, og man vil som altid opnå det stik modsatte! Heri ligger faren, når Clausescu på vanlig vis beskæftiger sig med at tage andre som gidsler i sine højst uliberale opgør med dette eller hint.

Per

Autonomi?

Causa sui'en [årsagen til/i sig selv] er den bedste selvmodsigelse, der indtil nu er blevet udtænkt, en slags logisk voldtægt og unatur: men menneskets udsvævende stolthed er gået så vidt at lade sig besnære inderligt og forfærdeligt af dette vås. Ønsket om 'viljens frihed', i den superlativ-metafysiske betydning, sådan som den desværre stadigvæk hersker i de halvdannedes hoveder, ønsket om selv at bære det hele og endelige ansvar for ens egne handlinger og om at lette Gud, verden, forfædre, tilfældet, samfundet for det, er nemlig intet ringere end netop selv at være denne causa sui og, med en indbildskhed større end von Münchausens, at trække sig selv op ved hårene af intethedens sump til tilværelsen. Hvis ellers nogen gennemskuer den bondske enfoldighed, der ligger i dette berømte begreb 'fri vilje', og slår det ud af hovedet, så beder jeg ham nu om at gå et skridt videre i sin 'oplysning' og også slå det omvendte af begrebet 'fri vilje' ud af hovedet: jeg mener 'den ufri vilje', der går ud på et misbrug af årsag og virkning. Man bør ikke fejlagtigt tingsliggøre 'årsag' og 'virkning', sådan som naturforskerne gør det (og hvem der iøvrigt naturaliserer i nutidens tænkning-) i overensstemmelse med den herskende mekanistiske tumpethed, der lader årsagen trykke og støde, indtil den 'virker'; man bør netop blot betjene sig af 'årsag' og 'virkning' som rene begreber, det vil sige som konventionelle fiktioner for betegnelsens og forståelsens, ikke for forklaringens skyld. I noget 'i-sig-selv-' gives der ingen 'kausal-forbindelser', ingen 'nødvendighed', ingen 'psykologisk ufrihed', dér følger ikke 'virkningen på årsagen', dér regerer ingen 'lov'. Det er alene os selv, der har opdigtet årsagerne, et efter-hinanden, et for-hinanden, relativiteten, tvangen, tallet, loven, friheden, grunden, formålet; og når vi digter og blander denne tegn-verden som et 'i-sig-selv' ind i tingene, så bedriver vi endnu engang mytologi, sådan som vi altid har bedrevet det. 'Den ufri vilje' er mytologi: i det virkelige liv handler det kun om stærke og svage viljer. - Det er næsten altid et symptom på, hvad det selv skorter på hos en tænker, når han allerede i 'kausal-forbindelse' og 'psykologisk nødvendighed' føler sig frem til noget tvang, nødstilstand, følgetvang, tryk, ufrihed: det er afslørende netop at føle sådan - personen afslører sig selv. Og hvis jeg har iagtaget rigtigt, bliver 'viljens ufrihed' ud fra helt to modsatte sider, men altid på en dybt personlig måde opfattet som et problem: nogle vil for ingen pris opgive deres 'ansvarlighed', troen på sig selv, den personlige ret til deres fortjeneste (de forfængelige racer hører til her -), mens de andre omvendt ikke vil tage ansvaret for noget, ikke være skyld i noget og kræver ud fra en inderlig selvforagt at kunne vælte sig fra sig et sted. Disse sidstnævnte plejer, når de skriver bøger, nu om dage at tage sig af forbryderne; en slags socialistisk medlidenhed er deres kæreste forklædning. Og det er virkelig forbavsende som de viljesvages fatalisme forskønner sig selv, når den forstår at føre sig frem som 'la religion de la souffrance humaine' [Den menneskelige lidelses religion]: det er dens 'gode smag'.

Friedrich Nietzsche - Hinsides godt og ondt

En fascinerende tekst, der også siger en hel del om Nietzsche... men det formoder jeg, at han var klar over. :-)

Vilje er ikke et konkret objekt der bevirker noget. Den er et stykke abstraktum udledt af den iagtagelse, at JEG bevirker noget. Men derfra og til at antage at denne udøvelse af virkning, med et tvivlsomt jeg som årsag, skulle være fri, eller ufri for den sags skyld, er blot en tolkning; en semantisk gådeleg, hvori gådegætteren ved sin position afslører sine egne fysiologiske dispositioner - sine behov.

Som når såkaldte 'autonome' hyler op om, hvad de vil have... Eller når deres 'forældre' vræler, at deres elskelige poder skam bringes eller tvinges til voldsomheder.

Men de dybere lag i teksten afslører en hvis fatalisme hos Nietzsche selv. Den vilje vi indbilder os og som virker i kraft af os er ifølge hans egen filosofi et produkt af kroppens totale genese. Heri ligger anløbet til en determinisme, som han imidlertid forkaster, fordi han netop ikke mener, at han er ufri. I det mindste ikke i een enkelt afgørende detalje: han kan nemlig maksimere sin viljes frihed ved at minimere de forestillinger, der erklærer den ufri.

Derfor rummer teksten noget af den metafysik (vilje til magt), der ligger til grund for Nietzches opgør med Gud og altså i alt væsentligt: den kristne moral. Således kommer Nietzsches 'etik' ikke til at handle om pligter eller rettigheder, men derimod om behov! Ikke som en utulitaristisk flokdyrsmoral, men som altid hos Nietzsche repræsenteret af det individuelle perspektiv, der hos ham, om noget overhovedet, betinger 'fri vilje'.

Vi 'postmoderne' mennesker tænker så ofte i arv og miljø, men allerede Nietzsche fokuserer her på de forhold. Med sin stærke og svage vilje mener han tilsyneladende at den svage vilje (arv) skabes af miljøet, mens den stærkere vilje skaber miljøet. Her er formoder jeg også forklaringen på, hvorfor han i vores optik, så ofte skabte sig. ;-)

Læg iøvrigt mærke til de utallige angreb mod snart sagt, hvad som helst, teksten rummer. Videnskabens egen metafysik får et skud for borgen, og her foregriber Nietzsche, hvad Bohr senere skulle ane: at vi i grunden befinde os på meget tynd is.

Nietzsche skal man pakke nænsomt ud... dels som en kvinde (hans eget billede på en forførisk sandhed), og dels som en trold i en æske - eller bare Nietzsche som Sith Lord... ;-)

Per

Solidaritet?

Her lidt fra en sjældent begavet kronik i Politiken (Anders kan nemlig godt, når han vil ;-):

Solidariteten der blev væk
Sidste nyt: Ligegyldighedens racisme

[...]

Men så plat kan det vel ikke være, at kritikken af vestlige regeringers politik hele tiden har været mere afgørende end at solidarisere os med ofrene for undertrykkelsen?

I hvert fald er det sådan, at politiske partier, medier og ikke mindst venstrefløjen igen står i kø for at kritisere USA, nu for forvaltningen af krigen i Irak. Men hvor er solidariteten med den netop torterede oppositionsleder Morgan Tsvangirai i Zimbabwe? Hvor er solidariteten med den forfulgte Falun Gong-bevægelse i Kina eller med menneskeretsadvokater som Gao Zhisheng? Hvor er solidariteten med syriske systemkritikere, der spærres ind i celler så små, at fanger hverken kan stå eller ligge? Hvor er solidariteten med kvinder, der kræver ligestilling i Saudi-Arabien? Hvor er solidariteten med Darfur, hvor flere hundrede tusinde mennesker er slået ihjel? Hvor er solidariteten med de arbejdere, der uden nogen borgerrettigheder må trælle ved den arabiske Golf?

Svaret er alt for nemt: Solidariteten er væk.

HVIS fortrydelsen over den væbnede krig i Irak har ført til ligegyldighed over for undertrykkelse andre steder, vil kun de onde le.

Bevares, selvfølgelig er der stolte eksempler på solidaritet, også i dag. Enhedslisten har forsøgt at kaste lys på undertrykkelse i Kina. Socialdemokrater har også engang nævnt noget med behov for politiske reformer i mellemøstlige diktaturer. Folkekirkens Nødhjælp har forsøgt at råbe op om Darfur.

Men vi ved godt, hvordan det lyder, når politiske ledere sætter hele deres apparat og deres rygrad ind. Vi ved, hvordan det ville lyde, hvis Helle Thorning-Schmidt for fuld styrke ville engagere Socialdemokraterne imod diktaturet i Beijing, Harare eller Damaskus. Vi ved, hvordan det ville se ud, hvis medier gjorde menneskerettigheder i OL-landet Kina, ferielandet Tunesien eller fattigdommens Zimbabwe til en mærkesag. Og vi kan måske forestille os, hvordan det ville lyde, hvis fortrydelsen over Irakkrigen og vreden mod dens ansvarlige blev efterfulgt af en engageret solidaritet med irakerne – i fremadrettede kampagner for genopbygning, imod terror, for politisk frihed, imod ødelæggelse og destruktion.

Det sker ikke. For i dag er det moderne at være ligeglad. Moden er oven i købet pakket ind i skrøner om, at vi ikke skal pådutte andre noget, de ikke ønsker eller ’er klar til’, heller ikke demokrati, ikke engang frihed. Pinochet kunne ikke have udtrykt det bedre.

Hvem siger, at zimbabwere ikke ønsker politisk råderum? Hvem siger, at syrere ikke vil have retssikkerhed? Hvem siger, at kinesere ikke beder om større frihed? Hvem siger, at arbejdere ved Golfen ikke ønsker overenskomster og tillidsfolk?

Det er dér, solidariteten svigter. Og det er dér, at den antager en racistisk ligegyldighed – når vi bilder os ind, at det kun var i gamle dage, at mennesker i andre kulturer krævede frihed.

Og vi vender ryggen til.

Men hvad er forklaringen?

Den er såmænd ligetil:

Man har pakket frigjortheden ind i bonerte tørklæder. Man har viklet klassekampen ind i reaktionær kulturkamp. Man har afviklet frihedsbegrebet til fordel for en nærmest liberal frihed til af gå i hundene for sin "kultur". Fællesskab er ghettoskab. Tolerance er underkastelse, og religiøst idioti er progressivt - for nogle (ikke faderhuset fx). Undertrykkelse af kvinder er fint, når bare det er islamiske kvinder, der gør det. Internationalisme er blevet provinsialisme, hvor man piller sig i navlen og skælder ud på de hvide svin - undskyld: de rige svin.

Hvem sagde "falsk bevidsthed"? Akkurat som venstrefløjen blev til reaktion til fordel for sovjet, således er venstrefløjen nu blevet til reaktion i kulturkampen.

Er det ikke en fantastisk afslørende logisk brist, når man på den ene side hævder, at vesten skal optage verdens syge, hungrende og forfulgte masser, samtidigt med, at man insisterer på den åbenlyst idiotiske påstand, at vesten er undertrykkeren over dem alle - at alt ondt kommer fra vores verdensdel... fra vores kultur?

Skriger det ikke til himlende - når man nu forstår, at den bedste økologiske sikring, for planeten overhovedet, er en nedgang i klodens befolkningstal, og når nu man ved, at den eneste eksisterende kulturform, der rent faktisk sikrer denne udvikling er den vestlige - at venstrefløjen i et af dens vanligt komplet misforståede anti-industrialiseringsfremstød maskeret som miljøforkæmpere, vil forhindre denne kultur i at brede sig?

Industrialismen er på længere sigt den eneste garant for vores arts overlevelse: hvis ikke vi breder os i rummet er vi garanteret på sigt at ville uddø!

Er det ikke plat og hamrende naragtigt - for nu ikke at sige sindsygt - at påstå, at kapitalismen skaber en falsk bevidsthed, der hindrer arbejderen i at se sin egen undertrykkelse, mens en hvilken som helst bagstræberisk religiøs forestilling skam ikke er noget blålys, der skal hindre den enkelte i at se urimeligheden i sin egen kulturelle undertrykkelse...?

Er det ikke utroligt, at man vedbliver at anskue FN som den frelsende engel, der skal udbrede menneskerettigheder og fred på jord, når nu denne organisations menneskerettighedsorganer bevisligt er inficeret med nogle af verdens værste diktaturstater?

På trods af realiteterne opfatter man sig som progressive, når det man i virkeligheden altid har været er reaktionære. Værdisættet på den fløj har altid stået i modsætning til fremskridt, det er her vi finder de moderne maskinstormere; her har man alle dage været anti-industrielle! Drømmerne har altid drømt sig TILBAGE - ikke frem... selvom man vist nok paradoksalt mente, at drømme sig netop derhen. Socialismen var intet andet end et slaveoprør akkurat så vanvittigt som det kristne: nu skulle man fandme selv vide at lægge lænkerne om sin egen hals:

Enhver fordums landadel må sgu da have kommet i bukserne ved tanken om landbrugskollektiver. Ethvert middelalderligt håndværkerlaug ville have set sig bekræftet i cooperativerne. Enhver maskinstormer fra 1800 tallet ville have indset det geniale i miljøbevægelserne. Og ville enhver pave, der kunne skyde kejseren og erklære sig kalif i stedet for kaliffen måske ikke have prist sin lykke?

Havde det ikke været for kapitalismen, så havde de fleste af dens kritikere den dag i dag været en flok stavnsbundne bonderøve. Tror disse tosser, i deres had til de maskiner, der holder dem i live, at de gør nogen en tjeneste ved atter engang at forsvare og indføre middelalderlige slaveværdier i samfund, der kæmper sig frem mod en svagt lysende oplysning gennem slid og slæb?

Hvis det er planen fra disse progressive at destruere hvad forfædrene byggede og lade en lovende civilisation falde sammen med et brag, fordi man i bund og grund aldrig har fattet en pløk af, hvad solidaritet egentligt er, så kan man lige vel regne mig for en dødsfjende!

Per

Respekt

Jeg havde en fornøjelig lille diskussion om religion i dag med 3 "kulturmuslimer" eller hvad det nu hedder... hvoraf den ene er meget troende (men ikke bogstavstro) den anden ikke-troende og den tredje midt imellem. - Minder det ikke om et eventyr, jeg har hørt engang?

Vi kom vidt omkring og jeg havde lejlighed til at fremstille mine tanker om, hvordan mennesket har skabt guderne i sine egne billeder.

Nuvel, det er altsammen ligemeget... pointen er en anden:

Da en eller anden sagde, at det jo er et spørgsmål om respekt, om man kan tillade sig at sige, hvad man mener eller ej, så røg det ud af munden på mig (det gør det ofte): Hvorfor fanden skal det altid handle om hvad folk kan tåle at høre? Hvad med om man viste respekt for et kontroversielt synspunkt? Hvad med om man rent faktisk viste den, der tør formulere et upopulært synspunkt, en smule respekt for det mod han udviser?

Hvordan kan det i det hele taget være, at det er den talende og formulerende, der skal vise respekt? Har den der lytter, og som påtager sig at lytte, ikke en forbandet pligt til at tage det, der bliver sagt alvorligt?

Jeg vil endda hævde den for mig uendeligt rimelige påstand, at hvis man ønsker demokrati, så udholder man at lytte til kritik, insinuationer, personangreb, blasfemi, satire og polemik i en lang lind strøm... Om det kan afvises med anvendelsen af en smule sund fornuft er så en anden sag... men det centrale spørgsmål lyder således: Hvorfor var der nogle, som ikke viste respekt for de synspunkter, der blev udtrykt gennem nogle tegninger sidste år, men i stedet startede en metadebat om, hvorvidt de var "anstændige"?

Måske respekt er evnen til at beundre en person, der har sine meningers mod? - også selvom man er grænseløst uenig! - som tør sige det højt, ingen andre tør sige, så vi alle kan nå til nye erkendelser - til nye åndelige højder!

Er det måske ikke det budskab, der ligger i H.C Andersens fortælling om kejserens nye klæder: her udstiller han jo den politiske korrektheds kvalmende spytslikkeri og foragt for realiteterne! og lader et barn sige de magiske ord: Jamen han har jo ikke noget tøj på...

Og kom så ikke til mig med det forfærdelige ævl om trængte minoritetsgrupper: jeg er et individ; se det er i mine øjne den ultimative minoritet!

Ovenstående er min trosbekendelse, og jeg forlanger, at den respekteres! ;-)

Per

Propaganda II

Den 28. April kunne Rune Engelbreth Larsen (one of the usual suspects), skrive i Politiken i forbindelse med "afhøringerne" af Asmaa Abdol Hamid:

Pressens gabestok er værre end Krarups
[...] Der er i begge tilfælde tale om den type 'sensationer'’, som får flueknepperi til at ligne Cavling-materiale, men som med vold og magt blæses op, når det handler om en muslimsk politiker. Ikke én eneste af de øvrige nye danske folketingskandidater ville risikere at blive udstillet i pressens gabestok eller krydsforhørt med lignende emsighed. Ikke én.

Allerede den 30. April har Rune imidlertid skiftet holdning i forhold til pressens gabestok i det opmærksomheden nu har rettet sig mod hans ynglingshadeobjekt: Dansk Folkeparti. Nu kan han derimod trygt konkludere:

Morten Messerschmidt har måttet melde sig ud af sit parti og blive løsgænger, fordi han stærkt beruset heilede og angiveligt sang nazisange på restaurant Grøften ved Tivolis åbning. Sådan røg én af partiets hårdeste propagandister, men vel også partiets mest profilerede ungdomshåb så at sige for »egen hånd«.

Enhver kritisk sans, ethvert lille men, tvivl overhovedet fosser ud med propagandaen, så snart Rune lugter blod...

Ikke én eneste af de øvrige nye danske folketingskandidater ville risikere at blive udstillet i pressens gabestok eller krydsforhørt med lignende emsighed. Ikke én.

Men en MF og DF'er sendt til slagtning er naturligvis så gode billeder, at Rune overgiver sig aldeles til en nærmest pervers udløsning... og suspenderer den smule fornuft, han vist nok et eller andet sted er i besiddelse af.

Knap havde Krarup åbnet ballet, før Morten Messerschmidt og Mogens Camre gik i retorisk selvsving - Messerschmidt kaldte alle muslimer for »tabere«

Retorisk selvsving, Rune? Hvem er i retorisk selvsving din lille gadedreng? Messerschmidt siger følgende:

»Jeg mener, at alle muslimske samfund per definition er tabersamfund. Muslimerne er ikke i stand til at tænke kritisk. Når man sætter idiotiske religiøse hensyn over fornuften, så udvikler man et tabersamfund med hungersnød, undertrykkelse og brud på de mest elementære frihedsrettigheder«, siger EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF), der samtidig mener, at det gør alle praktiserende muslimer til tabere.

»Alle muslimer, der bekender sig til den islamiske ideologi, er tabere eller bliver tabere. De ønsker jo ikke en samfundsmodel, som kan skabe tålelige forhold for mennesker,« siger han.

Vi gentager den lige: "Når man sætter idiotiske religiøse hensyn over fornuften [...]". Det kunne såmænd være en refference til Rune himself.

Empirien bekræfter endog Hr. Messerschmidt, når vi f.eks ser på landene i mellemøsten. Trods det faktum, at der blandt disse lande findes de største olieeksportører i verden, og oliemilliarderne vælter ind som aldrig før, så kan 250 millioner mennesker akkurat præstere et bruttonational produkt, der er det halve af spaniens. Og ikke nok med det:

The report [Arab Human Development Report (2003)] reproduces some alarming statistics. In Arab countries, the quality of higher education is declining, and fewer students are enrolled. Public spending on education has declined since 1985. Expenditure on research and development is a tiny 0.2 percent of GNP, and there is a "political and social context inimical to the development of science". The number of scientists and engineers per capita is a third the world average. The number of computers per head is a quarter the global average. The number of newspapers published is a fifth that of developed countries, and what news there is is controlled and restricted. Books are censored, few are produced, and the proportion of religious books is three times the world average. The number of books that are translated into Spanish each year is one thousand times the number that are translated into Arabic.

Hr Messerscmidt konkluderer såmænd ud fra sandheden, mens Rune selv går i "retorisk selvsving". Hvilket desværre er karakteristisk for demagogen Rune Engelbreth Larsen: På Tankeforbrydelse har man udført muslimtesten på Runes retorik i forhold til dansk folkeparti:

"dæmonisering af Ummaen

Jeg er heller ikke interesseret i nogen "dæmonisering", men i at kalde tingene ved deres rette navn. Jeg har f.eks. altid været tilbageholdende med at kalde muslimer for facister, medmindre specifikke muslimer ud fra en historisk definition af ordet rent faktisk har været det.

Jeg er heller ikke tilhænger af at blokere deres ytringsfrihed eller lignende. Så det, jeg har givet udtryk for i min »krigserklæring« (Jyllands-Posten) og »Mens facisme stadig er politisk korrekt« (P1), afviger sådan set kun på to punkter fra det, jeg tidligere har givet udtryk for i debatten de forløbne ti års tid.

For det første ordet "krigserklæring", der selvfølgelig skærper tonen og sigter til, at vi efter indvandringens første årtier er kommet til et andet og endnu værre punkt i udviklingen af de fascistiske tendenser i ghettoerne, nemlig til en normalisering af denne tidsånd.

For det andet - og i forlængelse heraf - en opfordring til at gøre det næste tiårs ABSOLUT VIGTIGSTE politiske punkt på dagsordenen til en bekæmpelse af islamismen.

Det har ikke noget med dæmonisering at gøre. Dæmonisering er at kalde nogle for noget meget frygteligt og absolut ondskabsfuldt, som de ikke er. Islamisternes retorik og strategi er ikke et spørgsmål om "ondskab", men den er og bliver fuldkommen sammenlignelig med nazisternes retorik og strategi i tyvernes Tyskland. Uhyggeligt, men sandt - derfor skal det siges.

Læs f.eks. denne meget omfangsrige oversigt over udtalelser fra islamisterne og andre skræmmende, antivestlige udsagn de senere år: ISLAMISK, ANTIVESTLIG PROPAGANDA:

http://www.sharia.dk/citater/propaganda.php

Tjek Abu Laban og Said Mansour, hvis du skal begrænse dig til et par stykker.

I øvrigt er det ikke (den begrænsede og for nyligt begyndte) 'dæmonisering' af islam fra de etablerede partiers side, der har skabt islamisternes succes.

Ummaen i Danmark rider på en almen, mellemøstlig tidsånd, som de imidlertid har formået at skærpe endnu mere andre steder i Europa og som har fået den sædvanlige karakter af wahabistisk ortodoksi.

Dertil kommer det fatale fejlgreb, som de fleste etablerede partier begik i slutningen af 1970erne (og er fortsat med lige siden) - at imødekomme deres krav (minus de sædvanlige 10%) i håb om, at det ville inddæmme ekstremismen.

Det modsatte er naturligvis sket - man har ad denne vej i stedet legitimeret sharia, og muslimerne har opdaget, at siden alle imødekommer dem, så må islamisterne jo hele tiden have haft ret, men blot turdet være ærlige, mens demokratiske muslimer, kritiske muslimer osv. ikke turde det. Nu da grupperingerne åbenbart er enige om at lægge Vesten for had, kan de jo så lige så godt støtte op om den ægte vare (der hele tiden har gjort det) i stedet for hyklerne"

[Runes originale tekst kan findes på Tankeforbrydelse under Jødetest i ordlisten, og Dobbeltdæmonisering? i eksemplifiseringen]

Der er intet i Runes retorik, der højner niveauet i forhold til dansk folkeparti - tværtimod så er hykleriet konsekvent, i det han bebrejder andre, for hvad han selv gør. Med andre ord: Runes gabestok er værre end Krarups!

Hjerteligt tillykke Morten: meget tyder på, at du vil blive renset og hele tæskeholdet sendt til kolde afvaskninger... herfra bare dette lille bidrag til udstilling af hykleriet. Mange gode ting er allerede sagt andetssteds fra.

Og så fristes jeg til sidst til at citere Runes gamle læremester Erwin Neutzsky-Wulff fra forordet til Magi:

Som i alle samfund med totalitære tendenser er moralen ren terror. Vi er simpelt hen stive af skræk for at komme til at sige og gøre noget, der antyder, at vi ikke af al kraft trækker samfundsudvkilingen i den rigtige retning.

De mere syndsbevidste overkompenserer med digre værker om homoseksuelle epilektikeres ret til at spille på landsholdet, alt sammen ganske åbenbart spil for galleriet. Privat er de lige så skrækslagne for de "handicappede" [læs: muslimer] som alle andre, for de ser ikke mennesker, men repræsentanter for minoritetsgrupper.

Det mest karateristiske ved denne verdens dogooders er, at de altid har en meget klar forestilling om deres egen overlegenhed. Disse modsvares så af de dovne, der synes, det er behageligere at forlange respekt end at vinde den. Et udmærket makkerskab, skulle man synes, men lidt ubehageligt, når dets udøvere vil tage patent på menneskelige følelser.

Selvfølgelig kan man ikke gøre for, at man mangler et ben (og så kan man jo aldrig blive andet end patient!). Dette princip udbredes efterhånden til samfundet i almindelighed.

Hvis Rune var blevet perspektivist og ikke en relativistisk humanistisk moralist uden evne til at skelne skæg fra snot, så havde han også forstået, hvad der rent faktisk står...

Per

Modspil

Hvad betyder egentligt dette modspil? Det har jeg i længere tid funderet over, og mener nu at have fundet en dækkende forklaring: det betyder mål på egen banehalvdel.

Tag nu Modspillerens seneste bommert:

Lort, der driver ned af væggen - en billedlig fremstilling af Danmarks højre-ekstreme blogs.

(Skrigeriet er, med diverse nytilkomne hoveder, værre end nogensinde, og hadet er mere åbenlyst og lysende end nogensinde. Billedet passer altså bedre end nogensinde før).

Carstens indlæg er skrubhysterisk skrigeri: ordet "nogensinde" benyttes tre gange efter, at han har kastet lort rundt i lokalet på enhver, der er til højre for ham selv - formodes... for der ikke meget konkret at forholde sig til.

Hans links er primært et raseri rettet mod Polemikken, der er nærmest ikke-eksisterende længere. Og sekundært en aldeles ukritisk skamros af hans eget parti i blokland:

dels har vi engagerede fægtere som Mavepusteren

En beskrivelse af Allan, der ikke er loyal, i det Allan ikke fægter: han kaster med lort, for nu at blive i terminologien... Jeg har aldrig kommenteret Allans rablerier, de udstiller sig selv.

Ingen er bedre end Carsten til at kaste med uargumenteret smuds - alligevel er det fra den kant, at vi gang på gang skal høre et eller andet om tonen.

Det skyldes naturligvis, at Carsten så kan skyde med spredehagel stort set uden begrundelser: Kimpolina siger grimme ting, ergo alle islamkritikere kaster med lort... hvad er det?

Det er såmænd et skud i egen fod, og Carsten har ondt, derfor farer han forvirret rundt med lort på hænder, tastatur og vægge. Hvornår mon han viser et billede af tastaturet?

De danske højreorienterede weblogs bevæger sig nemlig, hvis sandheden skal frem, på et uhyggeligt lavt intellektuelt niveau, hvor enhver "debat" eller "diskussion" er reduceret til en hylen og skrigen vendt mod muslimer og andre folk med "aparte" meninger, hvor alene det, at én eller anden person vover at udtrykke en anden mening end blogskribenten, er nok til at fordømme vedkommende til helvedes ild - helt uden hensyn til hvilke overvejelser eller måske endda argumenter, der måtte ligge bag.

Bemærk, at Carsten ikke engang skriver: de fleste danske højreorienterede weblogs. Nej, det er skam dem allesammen... venstrefløjens generaliseringer og sjofelheder har alle dage været god tone, også dengang man godt måtte udøve religionskritik eller blot udkæmpe en legitim politisk kamp, fordi det var venstrefløjen, der gjorde det - naturligvis.

Carsten er i fuldkommen harmoni med det skrigeri han så ofte skaber sig over. Og som jeg allerede har påpeget, så gør det ham til en hykler.

Per

Idealisme

Jihad and the Collapse of the Swedish Model

Er et meget vigtigt dokument, der opregner den tragedie, der er ved udfolde sig i Sverige, og som på sigt kan favne store dele af Europa. Her et retorisk spørgsmål fra slutningen:

Is it just a coincidence that the one country on the European continent that has avoided war for the longest period of time, Sweden, is also arguably the one Western nation where Political Correctness has reached the worst heights? Maybe the prolonged period of peace has created an environment where layers of ideological nonsense have been allowed to pile up for generations without stop.

Findes der et svar? Måske ikke, men det er helt klart godt set:

In past ages, a war, almost by definition, was something that sooner or later came to an end, usually in unmistakable victory or defeat. In the past, also, war was one of the main instruments by which human societies were kept in touch with physical reality. All rulers in all ages have tried to impose a false view of the world upon their followers, but they could not afford to encourage any illusion that tended to impair military efficiency. So long as defeat meant the loss of independence, or some other result generally held to be undesirable, the precautions against defeat had to be serious. Physical facts could not be ignored. In philosophy, or religion, or ethics, or politics, two and two might make five, but when one was designing a gun or an aeroplane they had to make four. Inefficient nations were always conquered sooner or later, and the struggle for efficiency was inimical to illusions. Moreover, to be efficient it was necessary to be able to learn from the past, which meant having a fairly accurate idea of what had happened in the past. Newspapers and history books were, of course, always coloured and biased, but falsification of the kind that is practised today would have been impossible. War was a sure safeguard of sanity, and so far as the ruling classes were concerned it was probably the most important of all safeguards. While wars could be won or lost, no ruling class could be completely irresponsible.

George Orwells 1984

Moralisme og idealisme har gået hånd i hånd siden Platon, som var den første, der i sine dialoger udledte det "gode samfund", som andre ville kalde et diktatur.

I partiet De Racistgale Venner har man også tanker om det gode samfund, og de tanker må bestemt ikke modsiges af noget så banalt som realiteter:

Tag den grundlovsfæstede ytringsfrihed, hvis grænse er den rene racisme: selv når retssystemet har talt og trukket stregen i sandet, så gør en af forespørgerne i dag ingen ændring. Hr. morten Messerschmidt bekræfter i dag i jydskevestkysten, at det er sandheden, at et multietnisk samfund vil medføre vold, bandekriminalitet og massevoldtægter?- det er ikke bare ufatteligt, men direkte landsskadeligt, fordi det fortæller en helt anden historie om det land hvis selvforståelse er, at man danner ring om de anderledes når de er under pres. Fx da jøder under 2. verdenskrig blev sejlet til Sverige.

Det er meget tvivlsomt om Morten Østergaard overhovedet forstår, hvad han selv siger... men det er også ligegyldigt, så længe hans vælgere føler sig som gode mennesker, når de stemmer på ham.

Det er uklart i hvilken sammenhængen "retten har talt og trukket stregen i sandet" i forhold til "den rene racisme", men i det Østergaard tilsyneladende mener at Messeschmidt "ingen ændring gør" i den sammenhængen, er man rent logisk henvist til at formode, at Østergaard betragter Messerscmidts udtalelse om, "at det er sandheden, at et multietnisk samfund vil medføre vold, bandekriminalitet og massevoldtægter" som messerschmidts rene racisme.

Uden i øvrigt at mene sig forpligtet på at henholde sig til data, undersøgelser, studier eller afhandlinger, der kan belyse emnet, mener Østergård sig altså berettiget til at anklage andre mennesker for den rene racisme - der jo som Østergaard bemærker er strafbart - fordi de tillader sig at give udtryk for et synspunkt, der står i modsætning til Østergaards forestillinger: "om det land hvis selvforståelse er, at man danner ring om de anderledes når de er under pres. Fx da jøder under 2. verdenskrig blev sejlet til Sverige."

Østergaards argument er ikke videnskabeligt: altså baseret på viden, der rent faktisk udsiger noget om realiteterne... hans argument er udelukkende baseret på en moral - en opfattelse af godt og ondt -, som Østergaard og ligesindede doserer i uendelige mængder fra folketingets talerstol. Og som man kræver overholdt med slet skjulte trusler om straf.

Om denne moral fastslår Østergaard at: "I Det Radikale Venstre støtter vi os i vort daglige arbejde til værdierne frisind, storsind og retsind. "

Er det nødvendigt for mig at påpege, at Østergaard ikke udviser noget som helst frisind, storsind endsige retsind i forhold til Messerschmidts ret til at sige sandheden?

Og Østergaards uendelige hykleri udstiller nærmest sig selv: "Det afgørende for os er ikke hvilke værdi man iklæder sig – men hvordan man efter lever disse i praksis. Værdiernes sande værdi opstår, når de omsættes til handling."

Og det gælder også, når man doserer fra folketingets talerstol, kammerat! Østergaard kender ikke konsekvensen endsige meningen med de ting han er dresseret til at sige - formentligt af en "kommunikationsrådgiver".

Realiteter! - hvad er det? kan vi ikke bare forbyde dem?

Klaphat!

Per

Bekendelser

Det er tilsyneladende blevet mode blandt vore politikere at bekende sig til det totalitære. Ikke forbavsende kommer de fra the usual suspects: Ønskelisten, Radigale Venner og Danske Fjollehoveder.

Morten Messerschmidts tur i Grøften er forstemmende, også selvom der givet er formildende omstændigheder - som både Kimpo og Raapil gør opmærksom på. Sidstnævnte nok med en slet skjult skadefryd, men det er ham velundt. ;-)

Jeg må for en sjælden gangs skyld læne mig op ad Modspilleren, der tegner det skarpt op:

Måske drukkenskaben fik munden til at flyde over med, hvad hjertet var fuldt af?

Ja, det er en nærliggende tanke... Morten bør forklare sig i meget utvetydige vendinger, hvis han fortsat skal have en chance i DF. - Måske den allerede er forspildt?

Imidlertid, så er der jo, som Rune så elefant gør opmærksom på, en vis tilbøjelighed fra pressens side til at blive så skinger, at det skriger i ørerne, så snart nogen har slået en prut i det gode selskab.

Jeg ved ikke, hvor loyal BT's artikel er, når den udlægger begivenhederne, men jeg hæfter mig ved, at Morten siger, at han ikke kender nogle nazi-sange... Det skulle meget nødigt vise sig at være en løgn - for hans egen skyld!

I mellemtiden har jeg kun at sige til visse medlemmer af de 3 partier: Føreren er død, lad ham hvile i fred! Man kan her selv substituere Føreren valgfrit med: Muhammed, Moses, Paulus, Hitler, Stalin, Lenin, Mao - eller andre efter behag... måske man med en Nietzsche-maske bare skulle skrive: Gud?

Gør ikke en læremester af mig - tak!

Friedrich Nietzsche

Per

Mode

I går var der en sød lille blondine, der spurgte mig om jeg syntes, at hun skulle få pagehår. For en snusfornuftig analytiker, der bruger alt for meget tid på logiske udviklinger og indviklinger forekom det mig først som et ligegyldigt spørgsmål: hun ville sgu da se godt ud ligemeget hvad - tænkte jeg.

Indtil det gik op for mig, at hun fiskede efter et kompliment, og en tilkendegivelse af, at hun var dejlig, og at hun ville blive endnu mere dejlig med pagehår. - Kvinder elsker deres hår, og det gør mænd også (især kvindernes ;-). -

Nu sidder jeg imidlertid og prøver at forestille mig hende med tørklæde - ikke noget kønt syn.

Det danske ord: "mode" staves som det engelske ord: "mode"; som i: "mental mode".

Via Uriasposten:

“Der er historisk set utrolig mange kvinder, der har båret tørklæde, og det er ved at blive trend igen.” (Elsebeth Gerner Nielsen, 26. april 2007)

Tjah... har det pyntet...? Eller er visse perversioner bedst overladt til fantasien?

Unlike Winston, she had grasped the inner meaning of the Party's sexual puritanism. It was not merely that the sexinstinct created a world of its own which was outside the Party's control and which therefore had to be destroyed if possible. What was more important was that sexual privation induced hysteria, which was desirable because it could be transformed into war-fever and leader-worship.

[...]

In the old days, he thought, a man looked at a girl's body and saw that it was desirable, and that was the end of the story. But you could not have pure love or pure lust nowadays. No emotion was pure, because everything was mixed up with fear and hatred. Their embrace had been a battle, the climax a victory. It was a blow struck against the Party. It was a political act.

George Orwells 1984

Per

Siden hvornår?

Ifølge Carsten så rammer Ydmygheden hovedet på sømmet:

Siden hvornår, er vi i Danmark begyndt at mobbe folk ud af det politiske liv, fordi de har en “forkert” mening?

Rundt regnet: siden Mogens Glistrup...

Men Asmaa tilhører skam en priviligeret kaste: kombinationen af Ønskelisten og ortodoks Islam vil i det mindste sikre hende mod fysiske overgreb. Og det er trods alt en god ting. - Selvom stening af kvinder jo, hvis man altså skal tro Islamisterne, langt er at foretrække for kritik. ;-)

Per

Spørgsmål til Asmaa Abdol-Hamid og Jørgen Arbo-Bæhr

Via Hodja:

Jørgen Arbo-Bæhr, integrationsordfører for enhedslisten:

[...]

– Muslimske kvinder som Asmaa er en del af det danske samfund. Men de har alt for længe har været tvunget til en tilværelse isoleret bag hjemmets fire vægge som eneste valgmulighed i livet. At Asmaa ønsker at vise, at man som muslimsk kvinde kan tage del i samfundslivet, og det endda i landets parlament, har større betydning for ligestillingen end dusinvis af erklæringer om ligestilling.

Jørgen bør spørge Asmaa Abdol-Hamid 1 spørgsmål:

1) Skulle du få døtre, ville du så nægte dem at gifte sig med en ikke-muslim?

Asmaa er som ortodox muslim nødt til at: svare ja, undlade at svare eller lyve (Hvilket Allah tillader hende overfor Jørgen).

Ægteskab mellem en muslimsk kvinde og en jødisk eller kristen mand
Selvom ægteskab mellem en muslimsk kvinde og jødisk eller kristen mand overhovedet ikke nævnes i Koranen, er det iflg. traditionel islamisk ret - ligesom i nutidig familieret - forbudt en muslimsk kvinde under nogen omstændigheder at gifte sig med en ikke-muslimsk mand. Indgås et sådant ægteskab på trods af forbudet (f.eks. i et ikke-muslimsk land), vil ægteskabet ikke være juridisk gyldigt i et muslimsk land - og evt. børn vil blive betragtet som ikke-ægtefødte. Forbudet begrundes med, at børn oftest følger farens religion. Det ville være uudholdeligt for en troende muslimsk kvinde at acceptere at leve sammen med en mand og børn, der ikke respekterer muslimernes sidste profet, Muhammad og det budskab, han prædikede. Der er endvidere stor sandsynlighed for, at den muslimske hustru - der jo vil være i mindretal i forhold til mand og børn - langsomt vil føle sig tvunget til at opgive sin egen tro til fordel for mandens, idet det i de fleste kulturer (på trods af den såkaldte kvindefrigørelse og krav om ligestilling mellem kønnene) er sådan, at det er manden, der er familiens overhoved. Jeg har i årenes løb mødt flere nordafrikanske kvinder, der i ungdommeligt letsind - ofte for at slippe ud af nød og fattigdom - har giftet sig med danske mænd. Problemerne er som regel opstået, når den ikke-muslimske svigerfamilie har insisteret på at få børnene døbt - "for sådan gør man her i Danmark" - også selvom de ikke selv har haft nogen nævneværdig tilknytning til kristendommen. "Da mistede jeg reelt indflydelse på mine børns videre opdragelse", som én af dem sagde. "Pludselig blev det nærmest en mærkesag for familien at få børnene gjort til "gode kristne"."

Ægteskab mellem en troende muslim og en vantro eller en afgudsdyrker(ske)
Et harmonisk ægteskab forudsætter en vis grad af jævnbyrdighed og et fælles værdisæt, som ikke vil være til stede, hvis en troende gifter sig med en vantro (k-f-r) eller en afgudsdyrker(ske) (mushrikûn/mushrikât). Koranen forbyder da også et sådant ægteskab - med mindre den ikke-troende part antager islam:
Ægt ikke afgudsdyrkende kvinder (mushrikât), før de giver sig hen til Gud (alene). En troende slavinde/tjenerinde (ama mu'mina) er bedre end en (fri) afgudsdyrkerske (mushrikât) - skønt hun virker nok så tiltrækkende. Og gift ikke (jeres troende døtre) bort til afgudsdyrkere (mushrikîn), før de giver sig hen til Gud (alene). En troende slave/tjener er bedre end en (fri) afgudsdyrker (mushrik) - skønt han virker nok så tiltrækkende. Afgudsdyrkerne vil drage jer mod Helvedes flammer; men Gud kalder jer nådefuldt til Paradis og tilgivelse. Han gør Sine tegn tydelige for menneskene og maner til eftertanke. (2:221)

Hvor er din ligestilling og integration i det billede, Jørgen? Og hvor meget synes du selv, at det lugter af "racisme"?

Per

Yellow Star

I anledning af den ophidsede debat om tørklædet måtte jeg gøre op med min fornuft, hvad det egentligt var jeg så i tørklædet, som indrømmet irriterer mig.

Jeg fandt ikke Krarups sammenligning med hammer og segl og hagekorset for at være en rimelig sammenligning. Man kan givet argumentere for, at tørklædet gør "kvinder til reklamesøjler for Islam", men jeg synes ikke, at det rammer essensen i tørklædets funktion.

I en eller anden anledning luftede jeg så det synspunkt, at de jødiske armbind i det tredje rige var en i mine øjne mere præcis sammenligning.

Jeg blev naturligvis øjeblikkeligt anklaget for at svine andre kulturer til, og bedt om at holde min kæft. Ja sådan er det nogle gange: en del mennesker lider af en så ekstrem intolerance mod enhver holdning, der lugter lidt af DF, at de ikke engang kan udholde at lytte til en saglig argumentation, der måske kunne gøre dem klogere.

Så ekstreme reaktioner kan imidlertid også være en indikation på, at man faktisk har ramt et ømt punkt. At man lige præcis har peget på en ide, der er så farlig, at den kan vælte andre ideer omkuld. At et helt korthus af fordomme kan falde sammen, hvis dette ene lille kim blot for lov at vokse til en stor og frodig plante. Når en virkelighedsmodel trues af et sådant meme, kan de der er bærere af modellen reagere nærmest allergisk i deres forsøg på at afvise memet.

I dag finder jeg så en artikel på Hodjas blog, der siger fuldstændigt det samme om tørklædet som det jeg havde sagt, og som oven i købet linker til en Wicki-artikel, som jeg læste så sent som i går, for netop at blive klogere på fænomenet:

Q: Hvornår måtte de første gang tage tørklæde på?
A: 13 år gammel. Som alle kvinder i Iran.
Q: Blev det diskuteret i familien?
A: Det angår ikke forældrene. Det er lig døden at gå utilsløret på gaden….

På Wicki:

1940: The Nazi regimes in the occupied countries of Europe force Jews to wear an identifying mark under the threat of death.

Men det er imidlertid ikke kun kvindeundertrykkelsen i Islam, der vækker minder til nazismen. Ligeledes fra Wicki-artiklen:

Non-Muslim residents in medieval Islamic states were set apart from Muslims in various ways. Islamic law and custom required them to carry signs of their difference and to adopt different dress. They had to avoid colours associated with Islam, particularly green. However, the enforcement of these rules was highly erratic. [5]

The practice of differentiating Muslims from Jews and Christians is not found in the Qur'an or hadith but appears to have been invented in early medieval Baghdad. [6] It was the most degrading of a series of regulations imposed upon non-Muslims (dhimmi).

Men hvis kvinderne virkelig vil gå med symbolet på deres egen undertrykkelse, så synes jeg ikke, at man skal forhindre dem i det. Jeg synes, at man skal gå pædagogisk til værks, og at børnene skal undervises i det her i ALLE skoler... OBLIGATORISK. Både de kristnes forfølgelse af jøderne, nazisternes kristentkulturelt betingede jødemord, den amerikanske udslettelse af den indianske kultur, og muslimernes ydmygelser, forfølgelser og udrydelser af anderledes tænkende. Samt paralellerne til Islamismens trang til at ydmyge, voldtage og dræbe kvinder. Kort sagt: at behandle dem som undermennesker!

Jeg er på det kraftigste modstander af signallovgivning og forbud, men jeg kunne tænke mig en undtagelse der bekræfter reglen: Det skal ikke være forbudt at gå med tørklæde, men det skal være forbudt under fængselsstraf at opfordre eller tvinge kvinder og pigebørn til at gå med det!

Og det at forfølge kvinder eller piger med voldtægt, tæsk og trusler med den begrundelse, at de er urene eller uislamiske, fordi de går forkert klædt, skal anses som en særdeles skærpende omstændighed, der forhøjer straffen betydeligt.

Per

300

I moderne sprogbrug en kontroversiel film... en helt igennem provokerende film. Hvad visse anmeldelser da også til perfektion demontrerer:

"300" er ca. så tæt man kan komme på et visualiseret computerspil, komplet med forskellige niveauer og end-of-level monstre. Alene af den grund fremstår den nylige iranske vrede over filmen komisk, for "300" har ikke noget som helst med noget som helst at gøre, men er en rendyrket stiløvelse. Den er så tom som en buldrende tønde, men unægtelig et betagende syn, med action og lemlæstelser nok til at tilfredsstille selv de mest boldtørstige. Filmen er komplet stiliseret i bronzefarver. Kun de olieindsmurte fitnessfreaks er virkelige, alt andet er tilføjet digitalt.

En smørre, der siger noget om anmelderens evne til at glo sig dum på filmens æstetik, og absolut intet om dens ret klare budskaber. Det er en gennemgående trend i de anmeldelser jeg har læst, at anmelderen er ude af stand til at fange dette budskab. Enten er filmen en æstetisk bombe blottet for indhold og mening, eller også er den propaganda for dansk folkeparti. Hvilket faktisk er ret skræmmende, men nok symptomatisk for vor tids almindeligste intellektuelle mennesketype: det blegfede, pascifistiske, selvoptagede og dybt ahistoriske computervrag, hvis virkelighed som oftere er bits og bytes end kød og blod.

Andetsteds lyder det fra den samme anmelder:

De 300 muskelsvulmende nietzscheanske übermensch, der unægteligt mere ligner en gruppe Chippendales end soldater, tager af sted på den tilsyneladende håbløse færd.

Hvilket naturligvis er en idiosynkratisk perfiditet, der siger et eller andet om anmelderens egen ahistoriske tilgang til stoffet, i det han ikke med et ord nævner, at smukke mandekroppe faktisk var det græske ideal. Men det forhindrer ham ikke i at hamre følgende banale pointe igennem:

Filmen tager udgangspunkt i det historiske slag ved Thermopylæ omkring 480 f.Kr. - et faktum som man dog roligt kan se gennem fingre med, eftersom realisme eller nogen form for historisk gendigtning ikke er blandt denne films ambitioner. Den er i stedet tilfreds med at være et sansemæssigt bombardement af et eventyr.

Hvis man er aldeles blottet for nogen som helst ide om, hvad det er filmen gerne vil sige, så giver denne simplistiske udlægning rent faktisk mening; omend på et akkurat så tumpet niveau, at det forhindrer anmelderen i at forholde sig til filmen overhovedet: ignoranten finder filmen overfladisk, fordi hans eget udgangspunkt er overfladisk. - Sådan må det nødvendigvis være.

Lad os kigge på en anden anmelder, der i det mindste har forstået, at filmen faktisk også handler om noget. Men nu lægges emfasen udelukkende på den politiserende fortolkning, mens æstetikken reduceres til et ukarakteriserende "meget flot".

Man må glæde sig i sit stille sind over at Hitler og Goebbels ikke rådede over et filmapparat som det, vore amerikanske allierede har til deres rådighed i dag. Den følelse går man ud af biografen med efter det mest rendyrkede stykke krigsretorik og volds- og blodfascination, vi har set i mange år.

Nazikortet er spillet allerede i den første sætning, og man ved med det samme, hvad der nu skal ske:

Og endnu tykkere og endnu mere kvalmende. For ikke nok med at spartanerne er ædle, tapre, hårdføre og ubøjelige og anser hinanden som frie og lige - deres fjender er til gengæld sadistiske slavepiskere, der anser kvinder for mindreværdige, foragtelige og urene, som mishandler deres trælle, som vælter sig i dekadente seksuelle udskejelser, mærkede og vansirede af unævnelige sygdomme, ja, selv kæmpen Xerxes, menneskeguden, har umiskendelige træk af transseksualitet eller homoseksualitet, kvindagtig blødhed i bevægelserne og særdeles feminine linjer omkring øjne og mund. For slet ikke at tale om Xerxes og persernes konstante forsøg på at bestikke eller afpresse sig frem, mens spartanerne har den noget enklere holdning, at en mand er end mand, et ord er et ord og et sværd er et sværd.

Denne anmelder, der er blind for æstetikken overhovedet, forsømmer at vise, hvordan 300, skriver sig ind i den mytologiske tradition som vi kender fra film som Star Wars og Ringenes Herre. Med enklere midler end de tre nye Star Wars film, og også meget mere ærligt og kontant end dem, behandler den spørgsmål, der er prægnante i tiden.

Fordi filmen er mytologisk og således "urealistisk", så forsvinder det "ondes" menneskelige træk også. I 300 er det "onde", symboliseret ved despotismens guddommeligt sanktionerede korruption af den menneskelige ånd. Xerxes bliver symbol og således også princip for: ufriheden, foragten for individet og logikken og kravet om knæfald for den uindskrænkede magt.

Med sin brændende gentagne snak om død, blod og ære og om jord og vand kalder den konstant på dystre mindelser om en anden krigsromantisk kultur, nemlig den nazistiske, der med sin Blut und Boden-ideologi fremelskede så dødskult-fikserede elitekorps som SS. En fascistisk romantik lige så kvalmende som den form for retorik, der sender tusinder af unge muslimske terrorister i døden med løftet om guddommeligt efterliv og evig velsignelse.

I sit essay: Notes on nationalism, foretager den store analytiker af totalitarismen, George Orwell en distinktion mellem patriotisme og noget han i mangel på et bedre term vælger at kalde nationalisme:

Nationalism is not to be confused with patriotism. Both words are normally used in so vague a way that any definition is liable to be challenged, but one must draw a distinction between them, since two different and even opposing ideas are involved. By ‘patriotism’ I mean devotion to a particular place and a particular way of life, which one believes to be the best in the world but has no wish to force on other people. Patriotism is of its nature defensive, both militarily and culturally. Nationalism, on the other hand, is inseparable from the desire for power. The abiding purpose of every nationalist is to secure more power and more prestige, not for himself but for the nation or other unit in which he has chosen to sink his own individuality.

Med George Orwell træder det tydeligt frem, at det der karakteriserer spartanerne i filmen er en indædt patriotisme, mens Xerxes bliver symbolet på Orwells dårligt definerede "nationalisme", som han allerede på det tidspunkt han skriver essayet burde have indset, er selve totalitarismen i svøb.

Spartanerne angriber ikke: de bliver angrebet, og det gør faktisk hele forskellen! De ikke bare forsvarer en livsstil og en hjemstavn i ord, de forsvarer den med hver en stolt fiber i deres krop. De udlever dens ånd og er tro mod dens lov. Hvis de mister den, så mister de sig selv!

Frihedsbegrebet er temmeligt simpelt: frihed er evnen og viljen til modstandskamp. Har man ikke den, vil man før eller siden blive træl - som er det modsatte af fri, fordi andre er ens vilje.

Denne pointe bliver især synlig, da dronningen fortæller forrædderen, at frihed sådan set ikke er frihed, fordi den skal betales med den højeste pris: blod! I antikken havde dette været en overflødig kommentar, og den er til ære for et moderne publikum, der tager friheden for givet, og derfor slet ikke har fortjent den - og af den grund også før eller siden vil miste den.

Men denne dybe pointe må naturligvis prelle fuldstændigt af på vores tids dekadente og overfladiske elite, ligesom den da heller ikke i filmen umiddelbart fattes af den spartanske ditto, i hvem politik er blevet en blodsygdom.

Men når nu man ikke forstår, hvad der bliver sagt, kan man jo lige så godt gøre sig dum, og udstille sin oikofobi for alverden:

Det er en flot krigerfilm, høj underholdning på det rene testosteron-niveau, kunst på samme måde som en boksefilm kan være det, underholdende som en Rambo-film.

Men det er også en gang rædselsfuld kulturmobilisering af værste skuffe. Ikke nogen behagelig oplevelse....

Der imod skal jeg blot konstatere, at filmen er et antitotalitært manifest i en tid, hvor den totalitære fordummelse trænger sig på. I sin samtale med Leonidas håner Xerxes grækerne for deres overdrevne tillid til logikken, og truer ham med at udslette ethvert minde om Sparta fra historiens sider.

Udslettelsen af historien og hukommelsen såvel som logikken er de værktøjer, George Orwell i sit analytiske mesterværk 1984 lader den Oligarkiske Kollektivisme (Engelsk Socialismen, Engsoc) benytte til realisering af den grænseløse magthunger, der gennem massernes bevidstløshed vil inkarnere den gud (Store Broder), der hader, foragter og frygter enhver individualitet.

Derfor bliver dette lille mesterværk af en film en hyldest til det frie menneske. Og understreger i et orgie af blod, at denne frihed altid skal købes dyrt...

Per

Hykleri

Modspilleren har nogle sælsomme forestillinger om, at man ikke må hetze og stigmatisere minoriteter - eller hvad det nu hedder, når man tegner tegninger af nogle med en kollektiv identitet - eller deres chef, eller führer eller så'n.

Men når alt kommer til alt, så skal Carsten sgu nok selv bestemme, hvem han kan stigmatisere, og så ved vi jo li'som allesammen godt, hvor det moralske opkast kommer fra - ik'?

Per

Pluralisme

Via snaphanen:

Dagsböter för nazistsymboler på jackan

Den 17-åriga pojke som i oktober förra året blev polisanmäld efter att burit bomberjacka med keltiska kors har nu dömts till dagsböter på tretusen kronor.

Som Jnytt tidigare har berättat var det i höstas som deb 17-årige pojken polisanmäldes efter att han varit på A6 köpcenter. Då pojken bar bomberjacka med olika nazistrelaterade symboler, såsom ett keltiskt kors, reagerade en väktare och kontaktade polisen. Nu har pojken dömts till tretusen kronor i dagsböter då symbolerna på jackan räknas som hets mot folkgrupp.

Lad mig lige prøve at forstå den her: et keltisk kors er et nazisymbol og en hetz mod en befolkningsgruppe - javel. Er de blevet splitterravende gale? Det er en integreret del af den europæiske kulturarv, der her dæmoniseres! Hvad fanden er meningen!? Hvor er religionsfriheden om jeg må spørge?

Problemet med dæmoniseringen af symboler, som Hitler havde held til at associere med nazisme er, at disse symboler i mindre end 100 år er blevet anvendt af den nazistiske bevægelse, men i de forudgående årtusinder symboliserede en nærmest universel religiøsitet. Og det vel at mærke ikke monotonoteisme, men væsentlige mystiske indsigter i den menneskelige psyke.

Hagekorset - og det er vel det man egentligt betænker her - er således et symbol, der afspejler ikke bare en tidlig europæisk åndelighed, men en universel åndelighed. Jeg har stået i Japan mellem tvende bjerge i en obskur landsby med 10 huse og tilhørende rismarker, hvor der på et religiøst monument var indgraveret et lille uskyldigt solkors. Hvis man vil have en uddybende forklaring på denne svastika og om, hvorfor nazisterne vendte det om, så klik her.

Alle japanske templer markeres således. Her er et eksempel fra et ganske almindeligt online kort:





Japanerne forstår sig i øvrigt på den pluralisme, der åbenbart falder svenskerne så svært.

Vil svenskerne forbyde hammer og sejl? Skal man forbyde det kristne kors? Skal man forbyde muslimske kvinders tørklæder? Jeg mener symboler, der på mindste måde kan associeres med ideologier, der har forårsaget massedrab skal åbenbart forbydes! Eller er der bare tale om inkonsekvent moralisme - og pæn hensyntagen til mennesker, der burde overveje at blive voksne? Hvis jøder ikke evner at skille tingene ad, så er det måske på tide at sætte ind med uddannelses- og oplysningskampagner!

Det svenske (og tyske) forbud mod hagekors og keltiske kors, og andre symboler som nazisterne gjorde til deres, er en krænkelse af religionsfriheden. Og ikke nok med det: det er en forhånelse og en kriminalisering af en åndelighed, der var større, mere indsigtsfuld og rummede tusinder af gange mere visdom end monotonoteismerne: jødedom, kristendom og islam.

Disse 3 "religioner" er alle produktet af semitiske ørkenrøveres eventyr. Selv Jesus kunne ikke forbedre stort på det inhumane perspektiv: socialismen (nazisme/kommunsime) er kristendommens produkt; islamismen er islams produkt; og zionismen er jødedommens produkt! De gør alle krav på at være evigt sande, de gør alle krav på et sandhedsmonopol... om alt går ad helvede til, så vil en af dem få det!

Her en opfordring til Europas polyteister (de ægte pluralister): fød nye guder, fød skønne guder! I har skaberkraften - ikke de gamle og de trætte og de selvtilfredse. Fød nye guder, så de gamle kan dø; gør som Loke: hån dem, spot dem og latterliggør dem; og hvis de truer jer med vold, bål og brænd - som de altid har gjort - så erklær dem krig: brug jeres kunst, jeres musik, jeres film, jeres bøger og jeres blogs til at bringe dem i knæ - lad jeres kreativitet være det sværd, der flækker deres ormstukne guder!

Lad jeres nøgne unge kroppe udstille deres alderdoms skam. Lev! Lev smukt, vel og yndefuldt - de vil hade jer for det... Nuvel, livet er kamp, kamp er liv! :-)

Verden er på jeres side, for verden er dynamisk - den er ikke monoton! Lyt ikke til de bagstræbere, der i bund og grund hader Jorden for deres egen ufuldkommenhed, og hvis eneste våben, mod den verden de frygter, er en løgn: et statisk "himmerige" - en anden og "bedre" verden.

Vær tro mod Jorden! - Mod jer selv...

Og skråt så op med alle de ignorante oikofober, der påstår, at I ikke har en kultur; for den eneste måde de kan gøre sig håb om at promovere deres idioti er gennem forbud - og et helt fantastisk hykleri!

Jag tror att det är lite det som gör många svenskar så avundsjuka på invandrargrupper. Ni har en kultur, en identitet, en historia, någonting som binder ihop er. Och vad har vi? Vi har midsommarafton och sådana töntiga saker.

Mona Sahlin i ett tal inför Turkiska ungdomsförbundets Euroturk, mars 2002.

Jag hatar allt genuint typiskt svenskt.

Mona Sahlin - Källa: Expressen, 26 juli 2002.

Hvis Mona er pluralist endsige tolerant, så er min røv en vandflyver!

Keltere og kirke

Wikipedia: Kelterne

Celtic religion - what information do we really have?

Norwegian Vikings on the Isle of Man
Runic Celtic Cross

Per