Terror loves

Konklusionen på en udmærket leder i berlingske for et par dage siden:

Borgerne i dette land er bange for terror, men denne frygt skal ikke uden videre bruges som våben mod selvsamme borgeres retssikkerhed. Det kan være, at stramningerne er uomgængelige, men det mangler regeringen stadig at overbevise om. Den mest synlige hjemlige trussel mod danskernes - heriblandt folketingsmedlemmers - frihedsrettigheder er foreløbig ikke kommet fra terrorister, men fra folk som Peter Skaarup. Hvad kalder man det? Meningsterror?

Udover, at det kan være gavnligt at skærpe tonen i debatten, sådan at tingene sættes lidt på spidsen, så vil jeg da gerne tilføje: Det bekymrer også mig, at PET kan få de beføjelser som nævnes i artiklen; fx er jeg ikke længere sikker på om ikke imamerne lytter med -: min tillid til PET kan ligge på et meget lille sted i øjeblikket.

Mon ikke denne terrorpakke vil have godt af at afvendte den hæftige debat, der iøvrigt pågår. Det lyder som love, der burde tænkes særdeles godt igennem. Vi har lige "forsvaret" en rettighed og skal så til at opgive andre? - Det lyder temmeligt åndssvagt... i begge tilfælde lægger ekstremister pres på vor frihed, og vi er tilsyneladende ved at opgive den.

I dag melder Jyllands-Posten sig også mellem tvivlerne, der som bekendt tæller prominente venstrefolk. Det er på høje tid, at vor "frihedselskende" statsminister tager det her alvorligt!

Ned med justitsmor!

Per

Fulde af løgn

I dag kan man læse i Berlingske:

Den danske imam Ahmed Akkari er igen kommet ud i politisk stormvejr, efter at han mandag aften blev interviewet på den store arabiske TV-station Al Arabiya, som kan ses af millioner af TV-seere i den arabiske verden.

Akkari hævdede her, at det danske udenrigsministerium havde givet de danske imamer mundkurv på - og dermed begrænset deres ytringsfrihed, da de i sidste uge deltog i den store imam-konference i Bahrain.

»I Danmark fik vi forbud mod at udtale os om konferencen. Det danske udenrigsministerium har forbudt enhver at udtale sig om konferencen, før en officiel oversættelse af slutdokumentet foreligger,« sagde Akkari ifølge den danske oversættelse af TV-interviewet, som TV 2 viste i aftes.

Manden er rablende sindssyg og har tydeligvis været det længe…

Man kan så også læse følgende lille godbid i Politiken produceret af vores spændende ”ven” Amr Moussa:

»Argumentet var ytringsfrihed. Men det var et meget dårligt argument, for vi ved, at ytringsfriheden er undtaget mange spørgsmål«, siger Moussa om sine kontakter med København, hvorefter han beskriver Den Arabiske Ligas reaktion:

»Ingen var overbevist. Vi går alle ind for ytringsfrihed, men lad os i det mindste forsøge at forstå hinanden. Lad være med at holde mig for nar, lad være med at behandle mig som en idiot. Lad være med at behandle hele den muslimske verden, som om vi var idioter i ytringsfrihedens navn«, siger han.

Manden mener åbenbart, at det er at behandle ham som idiot at henvise ham og sine til domstolene, hvis han har et problem med et dagblads måde at forvalte sin frihed til enhver ytring…!!!

Ytringsfriheden min lille tossede ”ven” er absolut - dog under ansvar over for domstolene. Hele pointen med systemet din idiot er, at regeringen netop ikke skal have et klap med sådan en sag at gøre! … Prøv at forstå det - når nu du hævder at ville forstå og går ind for ytringsfrihed.

Men han er naturligvis lige så fuld af løgn som Akkari!

Endvidere fra endnu en islamist, som vi åbenbart skal tro på ifølge France 3 og Politiken (som mener de er grundige, hvorimod Mohamed Sifaoui naturligvis er kontroversiel), den libanesiske stormufti: Mohammed Rashid Kabbani:

»Da denne mappe blev bragt af de danske imamer, kendte vi allerede indholdet. Det er ikke denne gruppe muslimer, der har skabt et dårligt billede af Danmark. De har absolut intet at gøre med skaden på forholdet mellem Danmark og den muslimske verden«, siger stormufti Kabbani til France 3.

Selvfølgelig ikke nej. Så sammenfaldet, hvad tidspunktet angår, var naturligvis helt tilfældigt… Og selvfølgelig kendte I indholdet inklusive de ekstra bonusbilleder.

Jo, jo… men vi tror bare ikke på jer længere, for I har så rigeligt demonstreret, hvem I er, at vi heldigvis ikke længere er forpligtet på den slags.

Fulde af løgn hele banden!

Per

Praktisk hukommelsestab

I går kunne man læse i en leder i Politiken:

Berlingske Tidendes tophistorie i går slog hovedet på sømmet: Avisen bringer en Gallup-undersøgelse, der viser, at et flertal af befolkningen anser regeringens tætte samarbejde med Dansk Folkeparti for at være en belastning for Danmarks omdømme. Og i det konservative regeringsparti er det flertal endnu større end i befolkningen som helhed.

Men hey, er det ikke samme avis som en lille uge tidligere skrev:

Når det alligevel er problematisk med de mange opinionsmålinger, skyldes det, at de også sætter folk i bås, forsimpler og dermed risikerer at skabe et skævt billede af virkeligheden. Derfor kræver det stor ansvarlighed og grundighed at omgås meningsmålinger, hvad enten man udfører, videreformidler eller kommenterer dem.

Senest har en måling foretaget af analyseinstituttet Catinét for Ugebrevet A4 gjort sig fortjent til kritik for en stærkt kritisabel tre i én-metodik, der nok så effektivt sørger for at få ét svar på hele tre spørgsmål. Problemet er bare, at de tre spørgsmål - om man har forståelse for flagafbrænding, boykot af danske produkter og angreb på danske ambassader som reaktion på Muhammedtegningerne - på ingen måde kan sidestilles.

Til meningsmålingen har Ulla Nørtoft Thomsen følgende betragtning:

51 procent af danskerne mener, at regeringens tætte samarbejde med Dansk Folkeparti skader Danmarks omdømme i udlandet. 34 procent mener, at samarbejdet ingen indflydelse har på Danmarks omdømme. 7 procent mener, at samarbejdet gavner Danmarks omdømme, mens 9 procent svarer ved ikke (Berlingske 25.03.06). Nu specificeres det ikke, om man mener hos saudierne eller hos amerikanerne, hollænderne, franskmændene og tyskerne. Ellers en vigtig detalje.

Og det er nemlig en meget meget vigtig detalje, men det generer naturligvis ikke Politiken, i det de denne gang kan bruge meningsmålingen. Med andre ord: den er naturligvis fornuftig…

Ulla anfører endvidere:

Og gæt, hvem der så ellers trækker i den retning? Det gør de konservative. 53 procent af dem mener, at samarbejdet skader vores omdømme, mod kun 28 procent af Venstrefolkene og 4 procent af DF.

På den baggrund er det at hævde, at: ”i det konservative regeringsparti er det flertal endnu større end i befolkningen som helhed”, nok at stramme virkeligheden for meget. Forskellen er 2 procent kære venner 3 procent over halvdelen.

Når man som Politiken kan hævde at 51 procent konstituerer "et flertal af befolkningen", så er man desperat. Især når man med en sådan anskuelse tydeligt går stik imod egne opfordringer i sammenhænge, hvor sådanne målinger ikke understøtter Politikens interesser.

Men det er skam ikke noget nyt, jeg har før taget Politiken i manipulationer af den art...

Per

Mandekamp?

Det at være offer er jo i virkeligheden en utrolig magtposition…

Ganske symptomatisk faldt disse ord ikke under en udlændingedebat, men derimod en kønsdebat. Hans Bonde er en ikke helt uinteressant herre, og jeg vil anbefale, at man ser søndagens 2. sektion. Hvor han også får fyret den her af, da Mette Bom fremfører, at han i sin bog burde have problematiseret pornoen:

Vi har ikke med denne bog villet moralisere…

Men det tror jeg nu nok, at han gerne vil alligevel. Udsendelsen hedder stakkels mænd, og vi er stakler, fordi vi lever fem år mindre end kvinderne.

Typisk for vores kultur: hvad der burde være en udmærkelse, skal øjeblikkeligt smudses til: Mænd sætter sig selv på spil i langt højere grad end kvinder gør det; og det tjener os til ære! Hans Bondes mandekamp lugter for meget af feminismen, der jo i grunden skulle gøre mænd ud af kvinder… nu skal vi så åbenbart til at gøre kvinder ud af mænd.

Samme åndsforladte tankegang som kulturrelativisterne: hvis vi blot benægter den ”lille” forskel, så kan vi gøre gråt ud af sort og hvidt. Mette Bom får da også slået fast, at det er vigtigt at anskue ”kvinden” som konstruktion og ikke som biologi, idet man så kan forandre præmisserne.

Jo, virkeligheden har altid trange kår, når de ”intellektuelle” fremstiller den. Det skal dog siges, at Hans Bonde er langt mere realistisk end Mette Bom, hvilket bare ikke kræver så meget.

Og så lidt poetisk perspektivering for dem, som er til den slags, man kunne kalde det Bommen mod Bonden:

Good

Resist that drive from within:
make the world bleed twice…
Force her surrender,
your weakness to disguise
Complete that betrayal
-: in a human guise?

Failure onto yourself
The coward’s escape:
to blame it onto the world
What remains when you’ve filled?
-: a void of negation?

A mirror before you
and a trotted way
Complete what is simple
and you’re let a sway? -:
Yonder lies fertile fields
Beyond: the coldness of a wounded heart…

Evil

Fill your heart with her
A voice of many ages
She’s the force of past
And she brings a promise of spring!

Renewal is the pledge:
change of season and smell
She’ll bring you chains of perfume:
clean and enticing…
- enter the stage: the perfect whore

When you take her as your own
she’ll make that female frown, and demand:
pearls and mire and riches
Cast it on her throne!
- whatever you are then…:
only a sword can save you

Man: your spirit is here:
in her domain… and then beyond
Love her children - never be cruel
Find your war - and don’t turn back!

Per

Mere vrøvl fra Arla

Se hvordan en orm kan vride sig og snog sig, når den bliver trådt på:

»Det er godt, at kvindeorganisationerne reagerer på annoncerne. Men det har ikke været vores intention at blåstemple kvindeundertrykkelse. Vi har blot villet forklare, at vi har respekt for de grundlæggende værdier i islam og har ikke lagt religiøse fortolkninger ind. Med et dialogmøde håber vi at kunne udrede misforståelserne«, siger Astrid Gade Nielsen.

Hvorledes, mener Arla, at man kan ”respektere” grundlæggende værdier, hvis man ikke "fortolker" dem? Overalt i den muslimske verden undertrykkes kvinder, men Arla mener ikke, at det er udtryk for: "grundlæggende værdier i Islam"?

Lad mig hjælpe: ordet ”respekt” er newspeak for, at man ikke forholder sig seriøst til den/det man ”respekterer”: man må endelig ikke forstå det man respekterer, for det er kontraproduktivt idet, at det kan blive umuligt at respektere det man respekterer, om jeg så må sige.

Når Arla siger, at de respekterer Islam, så respekterer de i virkeligheden ingenting. Samme princip benyttes på: kvinders rettigheder, fri konkurrence og miljøet.

»Vores etiske regelsæt siger, at vi i Arla ikke må krænke andre på deres religion eller etniske oprindelse. Derfor tager vi som en selvfølge afstand til Jyllands Postens tegninger«

Mon ikke Arlas ”etiske” regelsæt kan koges ned til nogenlunde denne formel? -: alt hvad der skader vores bundlinie tager vi selvfølgelig afstand fra!

Go get them ladies... I er flere end 1,5 milliarder, det er noget de forstår!

Per

Danmarks omdømme

Jyllands-Posten udgiver nu en række udenlandsdanskeres perspektiv på Muhammedsagen, hvor de har lejlighed til at ytre sig om deres meninger, og de menneskers mening som de møder i udlandet.

I lyset af en del uvederhæftig spekulation fra tvivlsomme meningsdannere om emnet bringer jeg her nogle udpluk fra disse indlæg med mine egne kommentarer:

De er meget veluddannede folk, som jeg vurderer kunne bidrage meget positivt til landets udvikling, bl.a. en indisk pige, der virkelig sparker røv. Desværre, som hun skriver, har hun mistet lysten til at "blande sig med danskere, der stemmer på Fogh, og som har gjort det siden 2001 - det indikerer, at hans xenofobe tanker må have bred opbakning i befolkningen." Det synes jeg faktisk var en deprimerende besked!

Ja mon ikke! - Veluddannet? -: måske man så kunne forlange en noget mindre paradoksal tilkendegivelse?

Det kan man takke Dansk Folkeparti for, der med 20% af de danske stemmer er leveringsdygtige i de bedst sælgende overskrifter. Det er ikke gået ubemærket hen, at partiets medlemmer mener, at muslimer er "kræftceller", og at partiet i det hele taget ikke forpasser en chance for at enten ville udvise, fængsle eller ligefrem udrydde muslimer, hvis de ellers havde opbakning til det.

A hva'? kammerat! Stort set samtlige af dine kommentarer er dybt racistiske og mistænkeliggørende.

Jeg bor selv paa 6 aar i USA og er bestemt ikke enig i alt hvad USA goer men jeg gaar jo ikke rundt og sviner amerikanerne til, braender deres flag og ambassader eller fortaeller dem hvordan de skal leve eller foere udenrigspolitik, for hvis jeg ikke broed mig om det kunne jeg jo bare pakke mine ting og flytte hjem til Danmark.

Det gamle ordsprog "kan du ikke lide lugten i bageriet saa find et andet" er jo meget aktuelt.

Og: "skik følge eller land fly" - rammer fuldstændigt plet.

De [nogle amerikanske studerende] havde svært ved at forstå og acceptere forklaringen om, at tegningernes offentliggørelse skulle ses som et væsentligt led i en diskussion af ytringsfrihed og syntes generelt, at man burde have udvist mere sensibilitet over for en anden religions filosofi og parametre.

Med det in mente støtter de danskernes afslappede forhold til religion og stærke krav om demokrati og ytringsfrihed og ser det som et positivt træk ved dansk kultur, at man kan udtale sig frit om alt mellem himmel og jord.

Politisk korrekthed defineret: paradoksalt, hyklerik, dobbelmoralsk - pick one...

Alt i alt er det direkte en usandhed at vi er upopulære i udlandet. Det passer simpelt hen ikke! Vi kan faktisk være stolte af at være danske. Jeg har fået mindst 15 skulderklap og faste håndtryk efter mødet med almindelige mennesker i Europa.

Demokrati er ikke noget vi har. Demokrati er noget helt nyt og sårbart. Det er noget vi må kæmpe for at få lov til at beholde.

My point exactly...

Jeg håber, at Jyllands-Posten har så meget journalistisk integritet og ikke mindst politisk uafhængighed tilbage, at dette indlæg kan komme på hjemmesiden. Ellers kan jeg ikke rigtig se formålet med disse indlæg udover, at de udelukkende skal legitimere Jyllands-Postens holdninger og gerninger. Og så må man virkelige sige, at det ser sort ud for Jyllands-Posten som "ytringsfrihedens forsvarer".

- begået af en racist i det ytringsfrihedsmæssigt hårdt udfordrede Sverige, hvor jeg er alvorligt bange for, at vedkommendes forestilling om et politisk uafhængigt medie må regnes for en selvmodsigelse.

Muslimerne er meget flinke og venlige, og gør et stort nummer ud af at forklare, at man som god muslim skal respektere hinanden, men så vender de sig om og forklarer, at vi skal ændre os i Danmark for at tilpasse os deres religiøse overbevisning, når de samtidigt mener, at det er helt urimeligt, at jeg som kristen skal have mulighed for at udbrede min religion i deres land!

Det er imponerende/skræmmende at opleve, hvordan de med den ene hånd ønsker mig velkommen, og med den anden fordømmer min måde at leve på som selvstændigt individ.

Hvilket i grunden er meget menneskeligt - måske endda alt for menneskeligt?

Her i Norge valgte regeringen at lægge sig helt fladt for muslimernes kritik, og de blev fulgt af alle partier udenom fremskidtspartiet. Udenrigsministeren præsterede tilmed det meget usædvanlige for en nordisk minister i udenrigsspørgsmål, at kalde den danske regerings håndtering af sagen for meget uklog - og tilmed i bedste sendetid på fjernsynet.

Denne reaktion har boostet fremskridtpartiet med næsten 50%, så de nu har omkring 33% tilslutning og er landet største parti.

Hvornår mon alle de pæne mennesker begynder at forstå, hvorledes strategien med at isolere ender som boomerang?

Jeg har ikke hørt én eneste negativ kommentar om Danmark, og der står som aldrig før respekt om landet. Danskere, der tror, at alting i debatten skal minde om en perfekt kunstudstilling for at blive respekteret, tager helt fejl af, hvad der sætter respekt om et land. Perfekt glatten-ud, selvudslettelse, overfladisk høflighed m.m. er dødkedeligt og fører til, at ingen interesserer sig derfor.

Nemlig...

Per

Helt normalt

Hvis det her er et udtryk for Politikens særligt nuancerede pro-muslim propaganda, så går noget da tydeligvis galt for dem:

Medlemmer af Islamisk Trossamfund på Fyn føler sig forfulgt og misforstået og gav efter fredagsbønnen i går udtryk for, at de anser angrebene på Ahmed Akkari for en del af et blomstrende fremmedhad.

»Vi bakker fuldstændig op om Akkari«, lød gentagne udtalelser, da nogle hundreder samledes til fredagsbøn i Islamisk Trossamfunds moske på Fyn.

»Det er ikke kun os, der støtter ham«, bedyrede nogle og tilføjede, at det var den generelle holdning i moskeen.

Ja, tonerne fra de muslimske miljøer bliver heldigvis mere klare for tiden:

»Akkaris udtalelser var dumme. Men de var jo kun ment som en joke, og han har undskyldt«, konstaterer Abdalla M. Mohamad med anerkendende opbakning fra sine trosfæller, der følger samtalen.

Prøv at høre her Einstein, jeg kan ikke bruge jeres undskyldnings-fetisch til noget som helst - og mit gæt er, at det kan I heller ikke... i længden. Vi ved efterhånden præcis, hvor lidt humor I er i besiddelse af, så den hopper vi overhovedet ikke på. Prøv at se hvor lidt klippearbejde man skal udføre, for at disse mennesker taler helt forståeligt:

Når en araber udtrykker sig som Akkari i et privat rum, så ligger der intet bag. Det er blot en talemåde. Og den slags er efter hans opfattelse udtryk for et stigende fremmedhad.

Jo, man skal ikke lede længe efter det, indrømmelsen ligger i, hver en sætning de taler:

»Vi er kommet så langt, at hvis muslimer deltager i debatten om ytringsfrihed, så siger danskerne, at »hvis du ikke er tilfreds med det her, så kan du bare flytte tilbage«. Og siger vi noget, der kan misforstås, så bruges det mod os«.

Jamen dog lille ven... det er da virkelig også for groft, at du ikke bare kan true og te dig åndsvagt uden, at vi beder dig om at skrubbe af.

»I den senere tid har jeg ikke følt mig velkommen i Danmark. Der kommer den ene lovgivning efter den anden med stramninger mod udlændinge. Heri ligger der, at »du er ikke en del af os, du er udlænding«. Jeg tror, jeg vil overveje min tilværelse i Danmark, hvis ikke det ændrer sig. Mest for mine tre børns skyld«.

Ja, I vil sikkert blive lykkeligere i Kurdistan, og hvis du ikke er mere truet på dit liv end, at du kan overveje at tage tilbage med dine 3 børn, hvad fanden laver du så her - kammerat? Jeg mener: hvis du ikke føler dig velkommen, hvad er så pointen? ... så pil du bare af grønært!

»Akkaris udtalelser er meget uheldige set i lyset af, at han står som talsmand og imam. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at de ikke er ment seriøst. Et sådant sprogbrug er ikke unormalt i det arabiske miljø. Der skal ikke lægges noget i det«.

Ikke unormalt er naturligvis uklar dansk for helt normalt, og det noterer vi os så lige på en efterhånden lang liste.

»For Naser Khader er slet ikke praktiserende muslim, og han repræsenterer ikke os«, pointerer den anonyme mand uden at blive modsagt af de andre.

Det ved vi godt makker, og derfor er han også velkommen her i landet. I andre derimod skal være velkomne til at pakke jeres sydfrugter og skrubbe af til lunere himmelstrøg!

Per

Hvad fanden...

Ahmad Akkari har tilsyneladende udviklet en pludselig og påtrængende sans for "humor". Betyder det så også, at han i fremtiden vil anlægge en mere nuanceret vinkel til satire?

I Danmark er der en tradition for humor, sarkasme, ironi og spøg, og jeg har ofte hørt lignende spøgefulde bemærkninger fra mange forskellige sider. Ikke kun fra muslimer.

Ja da, der findes også psykopater uden for de kredse. Måske Akkari har nogle autonome venner, han hænger ud med om fredagen. Noget mærkeligt er der i hvert fald ved mandens omgangskreds:

Desværre kan en munter stemning sommetider løbe af med os, og jeg beklager dybt, at denne udtalelse, som udelukkende var fremsat som en spøg, er blevet taget for alvor.

Vi ved godt, at en munter stemning nogle gange løber af med jer, men det gør den også med os andre, så her en lille spøg: Vi er mange, der er alvorligt trætte af dig og din mafia.

Den som kun ta'r spøg for spøg

Og alvor kun alvorligt...

Ahmad Akkari, Bahrain, 23.03.2006


Rend og hop din lille snothvalp!

Per, Danmark, 24.03.2006


PS)
Til Abdul Wahid Pedersen: Det er hermed noteret, at du betragter os "verdslige" som "fjender". Det er godt at have den slags på det rene.

Den synkende skude

Politiken har en teori. Det har den godt nok haft længe, men sjældent er den blevet formuleret mere hylende morsomt end det er gjort her. Tøger og hans sprøjte er i al sin visdoms vælde kommet frem til, at Dansk Folkeparti er årsagen til al nævneværdig dårligdom her til lands. Således forlyder det:

Det eneste for alvor usædvanlige i Danmark er den parlamentariske alliance mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Det er denne alliance, og alt hvad den kræver af tilpasning og indrømmelser, der er sagens kerne.

Javel, ja… så er vi heldigvis så kloge. Uden Tøgers analytiske geni ville vi naturligvis alle komme i uføre, så vi må vel hellere beskæftige os med selve substansen i problematikken - ifølge Tøger:

ALLIANCEN med Dansk Folkeparti er årsagen til, at Muhammedsagen udviklede sig til en udenrigspolitisk katastrofe.

Nej Tøger: Den sag blev til en katastrofe, fordi en række regimer udnyttede den indenrigspolitisk, og en række imamer udnyttede den udenrigspolitisk.

Den er årsagen til, at karikaturerne overhovedet blev tænkt og trykt.

Nej Tøger: Karikaturerne blev tænkt og trykt fordi:

1) Islamister siger Gud er stor, når de slår os ihjel.

2) Theo Van Gogh blev bestialsk myrdet, for sine holdninger til Islam.

3) Pim Fortuyns blev ligeledes myrdet af samme grund.

4) Ayan Hirsi Ali lever under truslen fra islamisterne.

5) Støtter, oversættere og udgivere af Rushdie er blevet myrdet, forsøgt myrdet og/eller truet af islamister.

6) 3 tegnere ville ikke tegne Muhammed til en børnebog, skrevet af en forfatter fra venstrefløjen.

7) 12 tegnere valgte deres helt eget kunstneriske udtryk, til den fuldstændig fri opgave at tegne Muhammed som de selv så ham.

8) Jyllands-Posten påtog sig en meget modig opgave, som du Tøger er for stor en svagpisser til overhovedet at fatte formatet af.

Man skal være lige så arrogant, elitær, småt begavet, hævngerrig, fuld af løgn og umanerlig fræk som Tøger for at få øje på, hvordan Dansk Folkeparti skulle have noget som helst med det ovenstående at gøre. - Alene at hævde det Politiken gør her, er så ulækkert, at jeg dårligt har ord for min kvalme!

Den er årsagen til, at det muslimske mindretal herhjemme konstant og forskelsløst mobbes i den offentlige debat.

Nej Tøger: Det bliver de fordi de konstant påberåber sig særrettigheder; og tiltrækker sig opmærksomhed ved en overvejende racistisk og diskriminerende fremtoning.

Den er årsagen til, at Danmark på stadig flere punkter krænker de europæiske menneskerettigheder.

Nej Tøger: Hvis, og jeg siger hvis, vi overhovedet gør det, så er det, fordi de mennesker du vil have til magten, i årevis – mens de havde den – solgte det her land for en slik til et stadigt voksende, indvandrende proletariat i disse rettigheders navn!

Den er årsagen til, at vores omdømme i omverdenen - ikke kun i Mellemøsten, men i resten af Europa og globalt - er belastet i et omfang, der ikke er set siden Anden Verdenskrig.

Nej, Tøger: Du – og de mennesker du ønsker til magten - er årsagen til vores ”dårlige” omdømme - i det omfang vi vel at mærke har et. For meget tyder jo på, at det også bare er en af dine og dine kumpaners løgnehistorier ikke, Tøger!

Den er årsagen til, at integrationen står i stampe, og at diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundet befinder sig på et langt højere niveau, end den burde gøre.

Så er det man fristes til at bede om bare en smule dokumentation, for den sindssyge påstand, men Tøger er naturligvis ikke forpligtet på den slags. Har du og din møgsprøjte nogensinde dokumenteret den påstand, Tøger?

Den er årsagen til, at det bliver stadig vanskeligere for stadig flere at bevæge sig ind og ud af landet.

Vrøvl, nogle mennesker får sværere ved det, og det er der grunde til. Men statistikkerne dokumenterer en lige så stor bevægelighed i dag som under den tidligere regering. - Og det er af mennesker som vil uddanne sig og arbejde her i landet – ikke dine bistandsnassere, Tøger!

Den er årsagen til, at danske soldater befinder sig midt i et livsfarligt Mellemøsten på en stadig mere problematisk mission.

Dansk Folkeparti har egenhændigt formået at tvinge regeringen og de allierede til at gå i krig? … idiot!

Og den er endelig årsagen til, at det samarbejdende folkestyre på Christiansborg befinder sig i en stadig dybere krise, med stigende forbitrelse og stadig mere urimelige udfald til følge.

Dine - og dine kumpaners - urimelige udfald, står I selv helt til ansvar for – er det forstået!?

De to erhvervsledere tager da også konsekvensen og opfordrer regeringspartierne til at samarbejde med Socialdemokraterne, de radikale og SF. Et samarbejde ind over midten er på lidt længere sigt den eneste vej frem, hvis ikke polariseringen mellem den nuværende christiansborglogik og et stadig mere frustreret civilt samfund skal eskalere yderligere. Bare man turde tro på, at der var en statsminister, der lyttede.

Statsministeren er ikke forpligtet til at lytte til din eller dine venners frustrerede sørgemarch bette ven! - Exit Tøger... smækken med døren og vred mumlen: "... skuffet... skuffet er jeg... over jer... skuffet, ja..."

ROFL :)

Per

Kamel politik

Morsom debat i aftenens Deadline mellem Kamal Qureshi og Rikke Hvilshøj. Rikke har ikke tidligere imponeret mig. Snarere tværtimod, har jeg tit været irriteret af hendes lillepige facon. Men den her gang tog hun sgu kegler!

Kamelen blev temmelig til grin over hele linien, men særligt i slutningen gik det galt:

Han fik pralet med sit brede globale syn, hvorefter han blev komplet snæversynet, som kun en SF’er kan blive det: De andre europæiske lande laver udlændingepolitik med brede flertal på 60-70 procent henover midten, mente Kamelen. Fair nok – og hvad så? Jo, i Danmark er det de mest racistiske og ekstreme 5-6 procent, der bestemmer politikken, må vi jo nok forstå.

Den går bare ikke vel Kamel? Rikke gør stilfærdigt opmærksom på, at op mod 80 procent af den danske befolkning støtter den danske regerings udlændingepolitik. Kamelen præsterer derpå at formulere sin egen politiske fallit: De har jo ikke noget alternativ, Rikke… de har jo ikke noget alternativ.

Og det er jo sådan set sagen i en nøddeskal hr. Kamel. Vi har ikke noget alternativ, og derfor laver du heldigvis ikke udlændingepolitik, der er ”hæderlig”, ”anstændig” og ”ikke domineret af Dansk Folkeparti.”

Per

Bertel Haarder

Hvis det er mandens ambition at rede det heldigvis døende kirkeliv ved indoktrinering og bederum i klasseværelserne, så kan han fandeme rende og hoppe!

Ja, Bertel det er vigtigt at kende vore forudsætninger som kristen kulturnation, så man kan navigere – fuldstændigt rigtigt. Men så stopper det også der makker! Vi mangler stadigt videnskabeligt at analysere, hvor uendeligt skadelige de kristne idealer er for menneskeheden. Alene det at disse idealer i grunden ikke handler om denne verden, sladrer jo om præcis, hvor afsindigt det er overhovedet at benytte sig af dem.

Kristendom burde overhovedet ikke være et fravalg i dette land – derimod et tilvalg for de tåbelige, og de som i grunden ikke har et valg.

Skrub over til de konservative eller DF, hvis du synes, at det er så skide spændende at synge salmer og bede til noget, som ikke svarer igen.

Per

Instinktforvirret

Morten Midtimod venter stadig – måske på, at forstanden skal vende tilbage, hvem kan vide det…?

Morten excellerer i at mistænkeliggøre mennesker, det er hans yndlingsbeskæftigelse: i det de ikke ligner ham, og tænker som ham, er de naturligvis suspekte. Alt hvad de gør, er affødt af deres uvidende ondskab…

Problemet skyldtes altså ikke i første omgang, at en ansat hos Coop havde en fordom overfor en bestemt beklædningsgenstand (eller måske endda en bestemt befolkningsgruppe).

Uagtet, at Morten intet kendskab har til damens fordomme om genstande i det, at hun beskriver en tørklædeklædt kvinde som en pingvin, så burde han vel ikke ekstrapolere det påståede forhold med sin parentes. Men bevares Morten har jo også fordomme, spørgsmålet er bare, om han er klar over det?

Hans fornuftfordom forlanger af ham, at han ikke må se noget over sig, og noget under sig… men han kan slet ikke lade være med at se damen som ringere: han må hævne sig på nogen, nogen må have skylden, nogen må have denne berygtede ondskab, denne forfærdelige uvidenhed. - Morten har den jo ikke selv!

Men kan det tænkes, at menneskets instinkt-liv simpelthen anskuer menneskene i under, over og ligeværdig… kan det tænkes, at det er mennesket i det hele taget det skidt, der rummer fejlen – fejltagelsen? – Måske dur det slet ikke, dette alt for primitive væsen: lad os afskaffe det!

Jo, som FN selv siger: "Racisme kommer i mange former."

Per

Får og bukke

Rune Engelbreth Larsen ruller sig atter ud:

Det gør det naturligvis heller ikke mere oplagt, at foreningen knap nok er kommet til verden, før formand Khader vil ekskludere en af medstifterne, Hadi Khan, fordi han har dristet sig til at udtale: »Khader er for lidt muslim, og Islamisk Trossamfund er for meget.«

Man kunne spørge, om det ikke snarere er Khader, der er oplagt eksklusionskandidat, idet han har underskrevet og forpligtet sig på foreningens grundlag, ifølge hvilket alle har »lige ret til at ytre sig i den offentlige debat«? Eller er foreningsgrundlaget ikke forpligtende for formanden, så han bare kan indskrænke et medlems »lige ret til at ytre sig« under eksklusionstrusler, hvis ytringsfriheden bliver brugt til selv så mild en kritik af formanden?

Hvilket naturligvis er en fuldstændig grotesk fordrejning af sagens kendsgerninger:

Hadi Khan sagde i sidste uge til avisen, at "Khader er for lidt muslim og Islamisk Trossamfund er for meget". Khan sagde også, at han ikke er enig med Naser Khader i, at man skal afsværge sharia for at være med i Demokratiske Muslimer.

Khader bebrejder Hadi Khan, at han har fortiet sit medlemskab af en konkurrerende muslimsk organisation, Kritiske Muslimer, som Khader netop mener har et meget problematisk forhold til sharia.

Runes tilbagevendende vinkel er konsekvent at udelade de detaljer, der ikke lige passer på hans forestillinger... Hadi Khan har efterfølgende meldt sig ud af Demokratiske Muslimer, og mon ikke det er udenfor, at han bedst hører hjemme?

Der kan han i det mindste diskutere sharia alt det han vil, selvom det virker lidt besynderligt at have den trang, når nu man indser, at den både er verdslig og ubrugelig... Men når Hadi Khan vil "diskutere" sharia, måske han så også vil diskutere sin modbydelige hellige bog?

Som en ulv i fåreklæder gør Rune sig til arrogant talerør for Islamisk skolastik. Men humanismen handler om noget andet: den handler om frihed. Nuvel: hvad er så frihed? og lige så vigtigt, hvad er det ikke?

Så snart nogen forsvarer ideen om frihed og humanitet i stedet for at forsvare folks frihed, forvandler frihedsideen sig til et røgslør for voldsmagtens udfoldelse, mener Merleau-Ponty.

Det er imidlertid en helgen-formel, og som sådan livsfjendtlig: Frihed er et ord; først det, man gør med det, er frihed, og for al gøren såvel som laden er der en pris at betale: menneskets eksistens består i en kontinuerlig kraft/modkraft proces; frihed er den kunst til sin død at overvinde modmagt.

Man kan overhovedet ikke forsvare folks frihed: det er en abstraktion, et ideal, en projektion - man kan derimod til sin død dyrke sin egen!

Hjælp dig selv: så vil enhver hjælpe dig. Næstekærlighedens princip (Friedrich Nietzsche - Götzen-Dämmerung).

Det er naturligvis ikke utænkeligt, at statsministeren ser »bukke«, når han presser snuden mod de duggede ruder i sin toptunede grøftegraver for at beskue det pløre, han har efterladt sig på slagmarken. Men vi er andre, der ser brobyggere.

I min optik ser statsministeren ikke "bukke", men en flok skaldede får klar til slagtning.

Per

Racisme har mange former

Modspilleren Carsten Agger og FN's Menneskerettighedskommission mener, at racisme kommer i mange former, og det kan man vidst roligt sige:

Det er denne kommission vi taler om:

A year later [2004] – when introducing his recommendation for a new Council – Secretary- General Kofi Annan declared that the Commission had been undermined by allowing participation of countries whose purpose was “not to strengthen human rights but to protect themselves against criticism or to criticize others.”

Og dens underkommission:

This member also accused Mr Littman of being an "Islamophobe," adding: "Mr Littman has never – since I have been at this Sub-Commission – I have never heard him make a statement which did not attack Islam." UN records show that this is incorrect.

Men smudt endelig en tur over til Carsten og få en prøve på hans racistiske modspil: her kan man blive oplyst om, at racismen rider Danmark som en mare.

Det ved vi da godt Carsten... men hvornår stopper I så? Ved du ikke, at det er dårlig tone at hetze mod en lille etnisk minoritet?

Per

Barbarisk og totalitær

Via: Michelle Malkin

On Thursday the prosecution told the court Rahman has rejected numerous offers to embrace Islam. Prosecuting attorney Abdul Wasi told the judge that the punishment should fit the crime.
He says Rahman is a traitor to Islam and is like a cancer inside Afghanistan. Under Islamic law and under the Afghan constitution, he says, the defendant should be executed.

Ovre på Modspil kan man så finde følgende "forsimpling":

Ønsker man at komme nogen vegne med en sådan kritik, er man imidlertid nødt til at vide noget om, hvad det er, man kritiserer, og her kan diverse "islamkritikeres" forsimplinger - at religionen/kulturen skulle være "barbarisk" eller "en totalitær ideologi" eller hvad vi nu ellers nåede at høre, før vores ører faldt af - ikke helt gøre det.

(...)

Og hvilken form for samfund grundlagde de, og hvad er tiltrækningen ved det bagvedliggende livssyn, at det har haft så godt tag i så mange lige siden?

Svaret giver sig selv, men jeg kan, da godt hjælpe ikke alt for kvikke Carsten lidt:

This is the first case in which the defendant has admitted to converting and is refusing to back down, even while facing the death penalty.

Ja, man forstår det: Islam har et godt tag i sine tilhængere.

Men mon ikke vi nu får superduper humanisten Rune på banen? -: Nogen har jo sagt "cancer"... - Nå, nej: det er jo, fordi de er fattige! - lad os sende dem nogle flere penge!

Per

What?!

På Jyllands-Posten:

En række aviser i Saudi-Arabien og de øvrige golfstater udkom søndag med annoncer, hvor den dansk-svenske mejerikoncern tager afstand fra Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammed.

(...)

"Ærede borgere. De år, vi har haft i jeres verden, har lært os, at retfærdighed og tolerance er fundamentale værdier i islam. Vi vil samarbejde med islamiske organisationer for at finde en løsning på boykotten af Arlas produkter. Vi beder jer blot om at tænke over dette, og at I forhåbentlig vil genoverveje jeres holdning til vores virksomhed"

I en avis i Saudi Arabien - tosser... gentager: SAUDI ARABIEN. Er I gået fuldstændigt fra snøvsen? -: Retfærdighed, tolerance - hvor? - I hvilket muslimsk land, overhovedet? ... jeg spørger bare - belær mig!

Per

Raapil Unblogged

Raapil står nu fadder til en efter hans egen ydmyge vurdering meget fornuftig definition på racisme:

(…) jeg foreslår, at vi blot bruger udtrykket ’racisme’, når der er tale om generaliserende, unuancerede og hadefulde ytringer eller vold mod etniske, religiøse eller nationale grupper pga. disses etnicitet, religion eller nationalitet – og køn (+ erhverv) skal i øvrigt også med. Ren fornuft.

Uagtet, at man i min optik er dybt religiøs, hvis man bekender sig til ren fornuft, så er der problemer med Raapils definition, der på mange måder er afhængig af hans øvrige virkelighed:

Jeg har selv taget ham i følgende indrømmelse:

Per: Du har helt ret, jeg generaliserer helt vildt meget, dels fordi generaliseringerne ikke er helt løgn og dels fordi jeg synes det er sjovt.

Og det er symptomatisk for Raapil, at det må han godt… vi andre må bare ikke!

Dybt manipulerende er det, for nok kan Per finde enkeltstående eksempler på min såkaldte 'dobbeltmoral', men han kan ikke løfte sløret for, at jeg konsekvent generaliserer over venstrevælgere, flæskedanskere, Dansk Folkepartister, ligusterfascister eller andet godtfolk.

Jeg kan finde mange, men jeg skal kun besvære læserne med et par eksempler – som også lider under manglen på logisk stringens -:

Danskernes form for civilisering giver sig i hvert fald ikke udslag i en udpræget afslappet og omgængelig adfærd, lisså ofte i en lettere indebrændt og tillukket ligusterfascist-attitude.

Danskerne er skam mægtig sympatiske, men tærsker ind i mellem langhalm på det nationale.

Problemet med Raapils verdensbillede er, at han mener at kunne udlede motivet for et udsagn, og når han kan det, så behøver han overhovedet ikke at beskæftige sig med dets rigtighed. Sproget indebærer ingen logisk forpligtelse for ham, kun for de som ifølge Raapil har skumle motiver.

Han afkræver med et Orwellsk term dobbelttænkning af sine modstandere: de skal passe på, hvad de siger og har sagt; måden de tillader sig at tale på bliver i det hele taget suspekt. Da Raapil imidlertid ifølge ham selv ikke er spor suspekt, mener han naturligvis heller ikke, at han bør tage sin egen medicin.

Måske han selv er den største racist af os alle? – Han kommer i hvert fald til på centrale punkter at minde om Tariq Ramadan og Jelved og Tøger.

Den eneste måde at kurrere de herrer og damer på er desværre ved at forfølge dem med deres egen vildfarelse... Diagnosen: De er helgener: de vil gerne forpligte os andre på deres luner og "moral-medicin", men de er ikke selv forpligtet på noget, for vi andre bør blot gøre som dem. Kuren: Ikke at forpligte sig på dem, men derimod forpligte dem på sig selv.

Gør man det, vil realiteten indhente dem: deres forestillingsverden vil bryde sammen, for den kan ikke bruges til noget. Deres perspektiv er: selvfornægtende, selvhadende, livsfjendsk og ikke mindst verdensbagtalende -: de hader menneskets "ondskab" af et godt hjerte! - Ikke mindst deres egen, som de projicerer ud, for ikke at skulle "opdage" den i sig selv.

Per

Tariq Ramadan II

Via Frie ytringer...

Jeg bragte for et stykke tid siden et lille indlæg omkring Ramadenen, og blev så naturligvis per automatik afkrævet svar: om jeg overhovedet havde læst ham? - Jeg kunne heldigvis besvare benægtende.

Agora (blog) har nu fået oversat til engelsk et interview med Ramadanen i det tyske Die Weltwoche, som vist får sagt, hvad jeg allerede har sagt.

Symptomatisk for sådanne mennesker: selverkendelsen er helt i bund, projektionerne er helt i top: Tariq Ramadan opfører sig næsten syrealistisk intolerant, arrogant og uartigt - men det er de andre, der er det - naturligvis!

Jeg siger det igen: Og man ønsker dialog med disse mennesker? - Held og lykke!

Per

Terrorisme

Er vi opmærksomme på de egentlige problemer omkring terrorisme? Ved vi nok om, hvordan den gror?

Tag denne sag for et par år tilbage i Florida:


February 21, 2003

In a sweeping 50-count indictment, federal authorities in Florida on Thursday charged eight men — including a college professor and three other U.S. residents — with supporting and financing a violent Palestinian terrorist group blamed for the deaths of more than 100 people in Israel and the occupied territories.

Det interessante kommer imidlertid i slutningen af artiklen:

The university says that hurt the school’s fund-raising efforts and resulted in threats against the school.

(…)

Last month, the faculty union at the University of South Florida filed a grievance on Al-Arian’s behalf, saying that banning him from campus violated the union’s contract, Al-Arian’s right to academic freedom and its own policy of nondiscrimination on the basis of ethnicity and religious affiliation.

His brother-in-law, who also had taught at the university, spent more than 3 1/2 years in jail on secret evidence linking him to terrorists. He was released in 2000 but arrested again in November 2001 and deported last August.



Tag så denne artikel nogle dage senere:


Posted: February 26, 20032:00 p.m. Eastern

The University of South Florida has fired a tenured professor jailed last week for allegedly running an international terrorist organization.

"We have determined that the University of South Florida must sever all ties to Sami al-Arian once and for all," USF President Judy Genshaft announced at a press conference. "Today, the provost has issued a letter to terminate Dr. al-Arian's employment immediately."
In conjunction with his brother-in-law, Mazen al-Najjar, al-Arian also founded the World and Islam Studies Enterprises, or WISE, a now-defunct Islamic think tank at USF.

(…)

The university maintains the accusations against al-Arian and the media attention hurt the school's fund-raising efforts and threats raised concerns over student safety.

"Dr. al-Arian has repeatedly abused his position at the university. He has misused the university's name, reputation, resources and personnel," Genshaft told reporters this morning. "No longer will he be able to hide behind the shield of academic freedom."

(…)

Federal agents also arrested another USF professor, 42-year-old Sameeh Hammoudeh

(…)

USF is not actively taking steps to terminate Hammoudeh. A spokesperson told WorldNetDaily that because he is an adjunct professor who gets paid on an hourly basis, his incarceration sufficiently ends his association with the university.
When asked what would happen if Hammoudeh were to be released on bail, the spokesperson could not say whether he would be allowed to teach again.


I 20 år, har islamistiske ideologer kunnet bruge SFU som sikker base, for deres aktiviteter. Hvordan i al verden kan det overhovedet forekomme? Måske, fordi politisk korrekte, selvhadende, apologetiske grødhoveder sidder solidt i de ledende stillinger på universiteterne?

Bevis:

1) Man begræder, at man bliver truet, og at det er svært at fund raise.

2) Man forsvarer ”Terror-professoren” på baggrund af akademisk frihed og ikke-diskrimination af etniske og religiøse tilknytninger.

3) Man har været fuldstændig blind i sagen om svigerbroderen, som faktisk bliver dømt og udvist. Han har startet en nedlagt tænketank sammen med ”Terrorprofessoren”, er efterfølgende både dømt og udvist for terrortilknytning, de er i familie… På tide at genoverveje ansættelsen – bestemt nej! Tværtimod må man naturligvis forsvare mandens akademiske rettigheder, og hans principielle urørlighed med ”argumenterne” etnicitet og religion…

4) Man kan ikke kategorisk afvise, at man vil genansætte en person med tilknytning til mistænkte og dømte terrorister.

5) Når man bliver taget med fingrende i kagedåsen, hævder man, at man er blevet misbrugt: "No longer will he be able to hide behind the shield of academic freedom." – Man kan måske med rette konstatere, at små 20 år også bør være nok…


Denne mand har af uransagelige grunde behov for at hævne muslimers død rundt om i verden, ved at slå sine medstuderende og lærere ihjel:

A recent University of North Carolina graduate was charged with nine counts of attempted murder yesterday, a day after authorities say he drove through a popular campus gathering spot in an attempt to avenge Muslim deaths.

Er det bare en trang man pludselig får? Eller har det dybere årsager?

Our research shows that the college is looking to create - through a huge endowment by the IIIT [International Institute of Islamic] a Saudi group linked to al-Qaeda - an "Islamic Studies" chair which will in actuality serve to propagate Islamist intolerance throughout the Southeast.

Og mon ikke de har ret i det – sagde de Saudi? -:

The phenomenon of Saudi hate ideology is worldwide, but its occurrence in the United States has received scant attention. This report begins to probe in detail the content of the Wahhabi ideology that the Saudi government has worked to propagate through books and other publications within our borders.

Moskeer - javel, ja. Hvad med læreanstalterne?

In the same survey, some 47 percent of 62-year-olds surveyed were inclined to support terrorism. That percentage was only 10 points higher for 18-year-olds.
Other factors, such as perception of a threat to Islam and opinions about the role of religion in government, have a significantly greater impact on support for terrorism than age or gender. The bottom line? Ideology and beliefs matter more than social or economic status, age or gender. Focusing outreach and counterterrorism efforts on young, unmarried Muslim males will only overlook enormous sections of Muslim populations who support terrorists.

Ergo: hvis de gamle hadske lærde, kan indoktrinere de unge mennesker på vore universiteter med Saudi sponsoreret propaganda, mens politisk korrekte grødhoveder anskuer det som et nuttet træk ved deres kultur - eller er frygtsomme nok til at lade som ingenting - så kan det blive rigtig sjov i fremtiden:

International terror groups could obtain lethal germ warfare agents by infiltrating British universities, the NHS and commercial science laboratories, MPs have warned.

Og mon ikke islamisterne godt kan se det for sig?

Officials in the Arab world exaggerate the significance of madrasas possibly to deflect attention from the real problem: public school curriculums that inspire young men to jihad and focus on Muslim victimhood. Studies of public school curricula in Saudi Arabia, for example, confirm that incitement of hatred against the West, Jews, and non-Muslims is hardly limited to madrasas.

Jo jo… Saudierne ved skam godt hvad de gør - gør vi?

Per

Gudernes Ragnarok

Dette indlæg er ment både som et svar til Tæven, som meget fint perspektiverer og kritiserer mit indlæg om en religiøs Karl Marx. Det bliver også til en hovedpost på bloggen fordi det yderligere perspektiverer mit verdenssyn, som ligger til grund for mine mere politiske kætterier. – I det jeg erkender, at jeg kan være vanskelig at forstå… :-)

Men nu bliver vi så fundamentalt ontologiske: jeg skriver selv i indlægget om Marx, at dette peger tilbage til Aristoteles, hvor ontologien og metafysikken for alvor får ben at gå på (men sandelig også på Platon).

Nietzsches ontologi er skam også fundamental, men den beskæftiger sig måske med noget andet end Heidegger. For at forklare, hvad jeg mener, er jeg imidlertid nødt til at starte et andet sted, nemlig det sted, hvor Nietzsche havnede på sin sjælevandring: ved selve verdens grund. Noget man ikke må ignorere eller på anden måde tage let ved Nietzsches filosofi - og som jeg mistænker Heidegger for at gøre -: guderne Apollon og Dionysos.

Disse guder er centrale i Nietzsches egen ontologi, men jeg er desværre for indeværende henvist til at forklare det fra et andet perspektiv. Simpelthen fordi jeg endnu ikke er vidende nok om den græske mytologi… jeg er i gang med at afhjælpe problemet, og skal nok vende tilbage med noget mere konkret.

Nok tager Nietzsche livet af den kristne gud, men det er ikke hans mening at tage livet af fortolkning (det værende i væren): altså værdisætning; han vil nemlig skrive nye værdier på nye tavler efter at have knust de gamle. Det Nietzsche gjorde, og det kunne han som filolog, det var at tage myterne på ordet: Han måtte i modsætning til mange af kollegerne indse, hvad det var de handlede om: verdens fødsel og død i det uendelige.

Realiteten er amoralsk og uordentlig, for at sige det som det er: den er pisse irriterende. Først mennesket sætter skik på den! Guderne, idealerne, ideerne opstiller sig til herre over denne verdens orden, og forsvarer den mod kaoskræfterne, som tager mange former.

I den nordiske mytologi lægges der op til ragnarok med Lokes mord på Odins søn Balder. Hans mor, Frigg, Odins kone, har fået alle ting i verden til at sværge, at de ikke vil skade Balder, fordi hun er bekymret for hans onde drømme. Hun har dog glemt en uskyldig udseende lille spirende blomst.

Loke som er halvt gud og halvt jætte (fanget mellem orden og realitet/kaos) må ved snilde og maskespil slå den gode, smukke og usårlige Balder ihjel med noget så uskadeligt som denne blomst. Meget symbolsk, former han den til pil, og lade den blinde gud Høder kaste blomsten mod Balder ved at lede hans hånd. Det er der intet usædvanligt i: guderne skyder ofte til måls mod Balder, da han, om jeg så må sige det: ikke kan skydes ned. Denne gang får handlingen dog skæbnesvangre konsekvenser: Balder dør.

Det skal siges, at Loke har spillet en central rolle for opbygningen af gudernes magt, ved blandt andet at skaffe dem Thors hammer og Odins ring, han står fadder til Odins ganger, men også til monstreret Fenris ulven. - Men han skaffer så også lænken, der tæmmer den igen. Loke laver altid ballade, men han gør det som regel også godt igen, bare ikke denne gang. – Tværtimod.

Guderne lugter truslen mod deres position og det undergravende rænkespil, men er i grunden magtesløse: først prøver de, at hente Balder tilbage fra dødsriget Hel, men må erkende, at fordi et eneste jordisk væsen (loke bag en maske/form) nægter at græde for ham, kan Balder ikke vende tilbage. Loke flygter fra gudernes vrede, og tager form af en laks, men bliver fanget af et magisk net, han selv har spundet. Han bliver med andre ord fanget ind i sin skæbne af egen magi. Guderne straffer Loke ved at binde ham til tre sten, hvor han hele tiden får dryppet gift på sig, og hans smertes vridninger får jorden til at ryste.

Da Loke slipper fri fra sine lidelser, leder han jætternes angreb på Asgård, hvor monstrene Fenris ulven og Midgårdsormen slippes løs og fortærer henholdsvis guderne Odin og Thor. Men Thor slår Midgårdsormen ihjel, før han dør af dens gift, og Odin hævnes af sin søn Vidar, der nu kan bringe orden i en ny og bedre verden, hvor der er rettet op.

Loke vil naturligvis hjælpe ham, men han vil også føde nye monstre og begå nye mord. Her er tiden nemlig en cirkel, og verdens død og fødsel er for evigt.

Prøv at sammenligne denne myte om Ragnarok med Tarottens kvæst. Det er vigtigt at læse tydningen af kortene – ellers bliver det næppe klart, hvad jeg taler om…

Det starter alt sammen med en usikkerhed: Balders onde drømme, idealets vaklen, en dybere usikkerhed, onde varsler, verdens undergravende virksomhed, fare, en afgrund der ikke kan ses. Frigg begår den fejl at gøre Balder usårlig: god som han er, kan de andre bruge ham som skydeskive uden konsekvenser: det er uforpligtende, det er sport, det er uforandrende. Loke repræsenterer en skæbne underlagt realitetens tilfældigheder og luner… Han kan ikke i længden acceptere det fade ved det Balderske ideal; dets urørlighed og den uforpligtende sport det medfører.

Han beslutter, at guderne er blevet slappe, og han bruger nu deres egne former og masker, og verdensordenens fundamentale skrøbelighed til at undergrave dem - til at omstyrte dem. Guderne kan ikke se særligt langt forbi deres egen næse… husk på at Odin giver sit ene øje i pant for visdom, og at Høder, som er anledningen til Balders død og kursen mod Ragnarok, er blind. De virker ikke mere, de dur ikke mere, de kan ikke se det de skal se, og derfor må de udskiftes. Der er ingen vej tilbage heller ikke for Loke, han må fuldbyrde sin kvæst.

Det er som at tro på en ide, indtil der sker noget, som får dig til at indse, at den er falsk og hul. Du tester den, og den virker ikke rigtigt; til sidst braser den sammen. De andre ideer som er afhængige af den står nu for fald; men de må vente på erkendelsen; på dommen fra realiteten.

I nordisk mytologi er verden en disk: Asgård (orden) i midten med Midgård (mennesket, skæbnen) omkring sig og Udgård (kaos) atter omkring Midgård , og yderst igen verdenshavet (den rå sansning, realiteten). Hvis Loke er halvt ase og halvt jætte, så kan man overveje om det gør ham til noget mere: hvad ligger mellem Asgård og Udgård? Det gør Midgård; og Midgård er menneskenes domæne.

Mon ikke Loke er et menneske med magiske kræfter, som kender de andre domæners hemmeligheder, styrker dem og svækker dem, blander ild med vand? Men han er også i klemme mellem disse kræfter. Jætterne er realitetens værktøjer, som med tiden må besejre guderne, ideerne, idealerne, værdierne, for at verdens orden igen kan oprettes til fornyet håb og en styrket fremtid: et bedre kompas, et finere kort, en sejere model.

Forældrene må dø, og børnene tage over efter at have lært noget af dem og om dem… Her er selve verdens orden: i psyken og i klanen og i arten; i typen af menneske! Det er dualitet mellem ”fornuften”, den sarte overflade, skinnet og de egentlige kræfter, der ligger til grund for selve verden.

Dette er et meget lille aspekt ved nordisk mytologi, centralt står naturligvis også Yggdrasil. Og Udgård alene udgør ikke kaoskræfterne, de er dybere: de udgør selve verdens fundament: underverdenen, hvor Yggdrasil udgør bindeledet til Asgård: et lille egern bærer meddelelser mellem dem: ved dets rødder i underverdenen springer en kilde af hemmelig viden. Yggdrasil skærmer også to mennesker under Ragnarok: en mand og en kvinde, som bagefter befolker en frugtsommelig jord.

Nok om det i øvrigt. Det er som med Zenons paradoks, der overhovedet ikke er det. For som han siger med sit eksempel om pilen, så er virkeligheden uforanderlig, fordi pilen altid på ethvert givent tidspunkt befinder sig i et punkt (i sit rum), og derfor ikke kan siges at bevæge sig. Men det forholder sig med pilens manglende bevægelse, som med ideerne og dermed guderne – for de er en ide -: på et eller andet tidspunkt vil en Loke omgøre den blinde Zenon og gøre ham seende, og pilen vil fortsætte sin flugt.

Pointen med fortolkningen (det værende i væren) er, at den aldrig udgør væren (realiteten), men derimod en udkrystallisering: et skin, et ham, en maske, et perspektiv, en ide, en værdi, en gud. Men Nietzsche er langt mere radikal end det, han indser nemlig med Darwin, at hele organismen menneske i sig selv repræsenterer en sådan udkrystallisering. Det er en evolutionær fortolkning af realiteten, som foretager fortolkningen: derfor er den somatisk betinget. Menneskets perspektiv (art, slægt, type, psyke) er betinget af dets totale genese - et produkt af realiteten. I dette perspektiv er kroppen (instinkterne) den fortolkende instans, og al yderligere (højere) fortolkning følger deraf: den er symptomatisk for instinktsikkerheden som Nietzsche ville sige.

Nu kan man jo så vælge at anskue det som en temmelig banal konstatering: man kan ignorere eller benægte ”dualiteten”, fortolkningen af fortolkningen. Det mente Nietzsche bare ikke, at man kunne: for myterne handler om den, filosofien handler om den, videnskaben handler om den, kunsten handler om den: ved verdens grund, ved Yggdrasils rødder (livets træ) ligger kilden til den hemmelige viden, og nye gudeverdener; den primære tolkning af realiteten… dit oprindelige forståelsesudkast! Ved dets fod spinder Nornerne alle skæbner: din arts skæbne.

Nietzsches ontologi blev til med begrebsparret Apollon/Dionysos, og konceptet, formoder jeg, er langt hen ad vejen det samme. Manden var ikke idiot, han vidste godt, at noget måtte træde i Guds sted, at Gud ikke bare kunne dø! For ham var det imidlertid magtpåliggende, at noget ganske andet trådte i stedet. Nietzsche iklæder sig en satyrs maske for at gennemføre Lokes kvæst: derfor underskriver han nogle af sine sidste breve: Dionysos (urkraften); Nietzsche skulle med Tarotten på månefærd til underverdenen, han måtte drikke af kilden med den hemmelige viden. – I min optik: den ultimative konsekvens af hans filosofi, som også blev hans skæbne.

Per

Karl Marx

Ovre på Frie ytringer bliver der spurgt om kommunisme er en religion - og det er jo et godt spørgsmål. Så lad mig bare hjælpe lidt til med nogle banale filosofiske perspektiver (jeg ELSKER perspektiver):

Jeg hørte engang den tese, at Marx vendte Hegel på hovedet. Og se det lød jo egentligt ganske logisk: Hegels dialektiske ånd som Marxs dialektiske materialisme… voila: nu er Marx det modsatte af borgerlig! – Intet mere at spekulere over. – Og dog… det forklarer nemlig hans historiesyn, men ikke hans etik! - Udover at alting udvikler sig til det bedre... (meget Aristotelesk iøvrigt, men det må jeg vende tilbage til ;-).

Marx forblev faktisk idealist: nemlig en idealistisk materialist. Han var i virkeligheden mere en "omvendt Kant" end en "Hegel på hovedet": Verden som ”Ding für mich” og mennesket som ”ding an sich”. Med andre ord: verden bør være Marx paradis, og mennesket kender ikke sig selv (er fremmedgjort) uden Marx (og hans paradis).

Marx taber hovedet til fordel for utopien, hvor Kant netop forsagede den til fordel for hovedet (sjælen). De er henholdsvis kultur og skabs -kristne og forskellen ligger mellem inderliggørelsen (asketen: personlig frelse) og udfoldelsen (helgenen: andres frelse) af den kristne moral.

Hvor Kants kategoriske imperativ lægger op til, at individet handler og realiserer den almene morals lov (den kristne), der lægger Marx op til, at Marxs moral (ditto) handler og realiserer individet.

Med Marx er Gud (Marx) i verden, med Kant er Gud (Kant) i sjælen. Marx bliver den farlige af de to, fordi han med Guds død er sluppet af med sin rival og nu kan forføre slaven til paradis på jord i stedet for paradis efter døden.

Kært - ikke sandt?

Per

Tegninger igen igen igen...

Jeg sad og læste dette indlæg på Uriasposten: tegninger af profeten Muhammed hist, billeder af profeten Muhammed pist...

Hvad fanden er det for noget, er det ikke jura det her?

Burde der ikke stå: Tegninger som nogle påstår forestiller en mand nogle påstår er profet og levede for 1.400 år siden, men som ingen rigtig ved, hvordan så ud - muligvis, fordi der ikke var en kæft, der turde tegne ham!

- Eller er det bare mig?

Per

Spørgerunde

Raapil gengiver en række spørgsmål til statsministeren fra "salig" Søren Søndergård, der faldt for kniven i enhedslistens folketingsgruppe: et glimrende princip man har i det parti: at slagte sine hellige køer. - Sikke et blodbad iøvrigt, der kunne foranstaltes, hvis man bar dette princip frem til sin yderste konsekvens.

Men det var nu alligevel lidt ”synd”: manden havde en helt eminent underholdningsværdi, og han kunne sætte krydderi også på en kedelig debat. Det er et tab for enhedslisten, som de så må bære i deres princips hellige navn. Morale: det er oftest ufordelagtigt at være konsekvent.

Når det er sagt, vil jeg lige pointere noget i forbindelse med de to herrers samtale:

Når man betegner en "overordnet gruppe" af mennesker, eller i en spørgerunde søger at afdække statsministerens inderste motiver, så bevæger man sig ind i sprogets metafysiske verden, hvor grammatikken og begreberne lægger deres klamme hånd på realiteten. Det er selvfølgelig nok så vigtigt, for ellers kan man ikke kommunikere nået som helst. Men går man skridtet videre og forveksler grammatik og udsagn med realiteten selv, så kan man altid finde en gerningsmand: hele grammatikken projicerer vore egne fordomme ud på verden:

Friedrich Nietzsche – Götzen-Dämmerung
Med hensyn til sin opkomst hører sproget til i en tid med den mest rudimentære form for psykologi: vi bevæger os ind i et groft fetishvæsen, når vi gør os bevidste om sprog-metafysikkens grundforudsætninger – på tysk: fornuftens. Dette væsen ser overalt gerningsmand og gøren: det tror på viljen som årsag i det hele taget; det tror på "jeget", på jeget som væren, på jeget som substans og projicerer troen på jeg-substansen over på alle ting – først hermed skaber det begrebet ”ting”…


Hermed også en forklaring på den irriterende besættelse af altings køn i det tyske sprog. ;-)

Men når vi projicerer vore fordomme - og os selv i det hele taget - ud på tingene og dermed også menneskene, så afslører vi samtidigt noget om os selv:

Friedrich Nietzsche – Götzen-Dämmerung
Man kender min fordring til filosoffen om at stille sig hinsides godt og ondt – at have illusionen om den moralske dom under sig. Denne fordring følger af en indsigt, der for første gang er formuleret af mig: at der overhovedet ingen moralske kendsgerninger findes. Den moralske dom har det tilfælles med den religiøse, at den tror på realiteter som ikke er det. Moral er blot en tydning af visse fænomener, nærmere bestemt en mistydning. Den moralske dom hører som den religiøse til et bestemt trin af uvidenhed, hvor selv begrebet om det reale og det imaginære endnu mangler: således at ”sandhed” på et sådant trin betegner lutter ting, som vi i dag kalder for ”indbildninger”. Den moralske dom skal for så vidt aldrig tages bogstaveligt: som sådan indeholder den altid kun meningsløshed. Men den forbliver uvurderlig som semiotik: den åbenbarer i det mindste for den vidende, de mest værdifulde realiteter i kulturer og inderligheder, som ikke vidste nok til at ”forstå” sig selv. Moral er blot tegn-tale, blot symptomatologi: man må i forvejen vide, hvad det handler om, for at kunne drage nytte af den.


Hvad afslører så samtalen mellem de to - hvad er deres diagnose? -: at Søren er den bløde moralske mand, og at statsministeren er den stærke - måske endda amoralske?

Bruger Søren moralen - omend ikke altid dybtfølt så i det mindste - afspejlet af de fleste, som våben mod en statsminister, der i gedulgt hemmelighed ikke kan bekende sig til den, men heller ikke af politiske grunde kan afsværge den?

I stedet synes statsministeren rituelt og i tilslørede parafraser at aflire for almuen det "accepterede" (moralske) mantra: Hvad man ved, har man bestemt ikke godt af.

Men mon ikke den tydning også vil være symptomatisk? Jeg må i realiteten overlade den til hin enkelte… efter nu symptomatisk at have afsløret mig selv - ja: jeg har en kniv i hånden, Søren...

Per

Slagtning by proxy

Blodet flyder ovre hos Punditokraterne, og hvor er det dog smukt at se de hellige køer skære halsen over på hinanden. Nyd denne passage fra Jesper Langballe:

I 500 år har de danske universiter og de øvrige universiteter i Europa kunnet tale sammen. Det kan de sikkert også i fremtiden, men spørgsmålet er, om de overhovedet har noget væsentligt at tale om i fremtiden. Altså noget nyt, noget overraskende, noget, som ikke fremgik af en forhåndslagt strategi eller af en eller anden fordom om, hvad der er samfundsnyttigt, og noget, som pludselig brød frem, fordi der var en forsker, der gik sine egne veje. Det kan han kun i fremtiden, hvis han direkte bryder universitetsloven.

Verden er af lave, når vi skal have en kristen til at forsvare forskningen... men i mangel på bedre, så er det sgu da dejligt, at vi har en dygtig retoriker som Jesper.

Denne her af Christian Bjørnskov tager også kejler:

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg ikke er en stor fan af John Maynard Keynes, hvor stor en indflydelse han så havde i sit liv og efter det. Men jeg havde da håbet på, at hans ideer var ved at have udspillet deres rolle i praktisk politik. Desværre beviste Nyrup og Jensen i går det modsatte. For at forsvare at man fører kortsigtpolitik, udtalte Keynes de berømte ord, at ‘i det lange løb er vi alle døde’. Manden var ikke dum - han vidste nemlig godt, at hans politiske forslag på længere sigt havde negative virkninger.

Alle midler kan naturligvis tilgives i den "gode" sags tjeneste - også en korsfæstning af fremtiden. - Der svang du sgu kniven til UG, Christian, og den gik også til Jesper Langballe. :-)

EU er en hellig ko - fat det!

Per

Universalisme versus relativisme

Endnu en perspektivering af det progressive versus det konservative, hvor jeg læner mig lidt op af Zenons paradox om pilens "manglende" bevægelse:

Vi står i vor tid - som til så mange andre tider - konfronteret med en etik, der hævder at være begrundet i universale værdier; ja endog tager den Gud, der jo står halvvejs garant for denne vor moderne kultur, til indtægt for disse værdier. Samtidig med at vi igennem et århundrede nu er blevet konfronteret med videnskabelige erkendelser, der jo netop benægter enhver universal tendens; ja endog udtrykker det så det ikke kan misforstås: Alt er relativt; den Gud man altså tager til indtægt er efterhånden blevet udskiftet med den videnskabelige religion, om hvilket man naturligvis kan sige meget dårligt, men som dog i sine primære aksiomer tilstræber en ærlighed af en sådan karakter, at man ligefrem har måttet revidere denne videnskabs eget grundlag.

Noget tilsvarende skete for kristendommen og tvang den på retræte, i forhold til den videnskabelige metode. Man må forholde sig, at disse dementier repræsenterer højere niveauer på erkendelsens trappestige, og at hvis man tillader sig at ignorere dem ikke udøver ordentlig videnskab: Således måtte Jesus utopier udskiftes med oldkirkens, og oldkirkens med den middelalderliges, og den middelalderliges med den klassiske videnskabs, og den klassiske videnskabs med den modernes og således også den modernes med den postmodernes.

Men hvad turde overhovedet være problemet med en universalistisk etik? Er ikke absolutismen i moralen den egentlige garant for etikken overhovedet? og hvad skulle monstro træde i stedet: en relativ moral? hvor ethvert ankerpunkt i aksiomerne ville være så flydende og gennembrudt af tilfældige, men dog mægtige, strømninger af snart sagt enhver art, at etikken ikke længere overhovedet kan betragtes som etik, men blot et skin: en art legitimerende mekanisme i henhold til en af de politiske institutioner vedtagen forordning.

Men er dette ikke akkurat, hvad etikken altid har været? Kan man i virkeligheden ikke betragte - historisk altså - to komplementære bevægelser i den etiske tænkning, hvoraf den ene påstand er denne: at alt antager relativ værdi, hvoraf de givne dispositioner synes afhængige af betragteren; samt den anden: hvori en given universalisme gerne dikteret af guddommelige magter overlegent fastsætter enhver værdi. I virkeligheden udgør disse to historisk faktuelle sociologiske problematikker en begrebslig konstruktion, hvori de virker som komplementære elementer, hvorfor de to ikke synes at kunne optræde samtidigt.

Faktisk er den relative etik på længere sigt en så samfundsnedbrydende faktor, at den slet ikke kan eksistere så længe statsmagten er stærk, men nærmere synes at optræde i krisetider, hvor den har den funktion nærmest panisk at undersøge alternative værdisætninger og nye løsningsmodeller.

Når så samfundet igen har genvundet en eller anden form for stabilitet indenfor en given matrix af dogmer, stivner systemet, og de nye virkningsfulde dogmer antager karakter af skræmmende selvfølgelighed; lige indtil virkeligheden igen indhenter denne skrøbelige struktur, dette i en moderne terminologi forældede paradigme, og relativismen igen får frit spil. Faktisk minder hele denne struktur i en helt utrolig grad om evolutionens egen frembringelse af organismer: så længe organismens anatomiske og fortolkningsmæssige kapaciteter står i sikker relation til miljøets prøvelser pågår ingen forandringer i artens anatomi; forrykkes derimod denne skrøbelige balance må artens kapaciteter ligeledes forskydes!

Per

Djævelens Advokat

Debat mellem: Christopher Arzrouni og Kasper Støvring

Hvad vil det sige at være konservativ, og hvad vil det sige at være liberal? Hvad er deres forhold til staten? Hvor er de enige, og hvor deler meningerne sig?

Nogle gange bør man perspektivere: hvis jeg må have lov at koge de to herrers samtale lidt ned til ”essensen” i den filosofiske disput (- på engelsk):

That which is moving forward is at every present moment in a space equal to itself, accordingly it is in a space equal to itself in all time; but that which is in a space equal to itself in the present moment is not in motion. Accordingly it is in a state of rest, since it is not moved in the present moment, and that which is not moving is at rest, since everything is either in motion or at rest. So that which is moving forward is at rest while it is moving forward, in every moment of its motion.

Zeno syllogism (fundet på nettet)…

Men det afspejler kun, vort erkendeapparats forudsætninger: og dermed det kunstige i opdelingen af liberal og konservativ filosofi.

Debatten er mere vidtgående; de to herrer er spændende, så lydt til udsendelsen (via Lars Hvidberg)… det er god radio. :-)

Per

Tøger Seidenfaden

Politiken leder (- efter fejl...):

De muslimske politiske og religiøse ledere, der faktisk ønsker dialog og forsoning, har et krav: De ønsker den officielle undskyldning, som statsministeren nærmede sig i januar, men nu er længere fra end nogensinde. Så længe oppositionen ikke tør fortælle vælgerne, og forsøge at overbevise offentligheden om, at det er forudsætningen for diplomatiske fremskridt, ja, så udgør den faktisk ikke nogen opposition. Det kan nok så mange skarpe ord ikke dække over.

Politiken mener nu, at statsministeren skal sige undskyld? Og så er det vel denne forsonende og dialogforstånde herre, der skal have den?

Hvornår begynder Politiken egentligt selv at undskylde, når nu man har så forbandet travlt med at kræve det af andre? Den kunne jo passende starte med at undskylde for denne svinestreg:

The editor of Politiken, Toger Seidenfaden, who was presented by Bob Simon as a defender of Jyllandsposten has, in fact, been one of the fiercest critics of the paper, a competing paper. Seidenfaden is an adamant campaigner against the government. He is now being charged with having launched a vendetta against the government, and his paper has lately been busy with publishing numerous corrections of major errors in its coverage of the cartoon scandal. In the TV story, he gets away with saying “They (Jyllandsposten) explained on their front page that they were doing this, and I quote, “To teach religious Muslims in Denmark that in our society, they must accept to be scorned, mocked and ridiculed.” He is committing one of journalism’s worst sins, misquoting a source.

This is what Jyllandsposten wrote on its front page: “The modern, secular society is being rejected by some Muslims. They demand an exceptional position when they insist on special consideration for their religious feelings. This is incompatible with a secular democracy and freedom of expression where one must be ready to take scorn, mockery and ridicule.” One may agree or disagrees with that view, but it definitely is not what Seidenfaden said. […]

Via Uriasposten

Men der findes tilsyneladende overhovedet ingen grænser for, hvor syrrealistisk Tøger kan blive. Tag dette forunderlige citat fra en leder 3. februar i år:

Hvis - hvad guderne forbyde - sagen en dag skulle få de voldelige konsekvenser, nogle islamister truer med, så vil tegningen af profeten med bomben i turbanen med stor sandsynlighed være at finde på Politikens forside. Ikke fordi islams profet er et symbol for terror, men fordi den religion, han indstiftede, den dag ville være blevet misbrugt til et morderisk og frihedstruende formål.

Hvorfor det først skal gå op for Politiken engang i en obskur fremtid, hvad der allerede dengang stod lysende klart for alle andre, kan kun guderne vide... har Politiken monopol på tolkningen af tegningen? Vidste idioterne ikke, hvorfor den overhovedet blev tegnet - endsige trykt?

Men mens Tøger stolt "retter" sine fejl uden så meget som en beklagelse, skal statsministeren altså sige undskyld...

I denne uge gennemgik vi endnu en gang en håndfuld fejl i avisen, som vi allerede har rettet én gang - et par af dem endda på store og fremtrædende pladser i aviser.

Det usædvanlige i den forbindelse er ikke, at vi begår fejl. Ej heller at vi retter dem. Det usædvanlige er gentagelsen, der afspejler, at politikere og andre medier har været meget optaget af vores fejl.

Bemærk hvordan Tøger får udmærket sig selv - på baggrund af hans fadæser.

Det udsædvanlige må vel siges at være antallet af fejl indenfor en kort tidsramme om samme emne. Og der er vel ikke noget at sige til, at andre begynder at bemærke fejl hos en, der selv er så forhippet på at "finde" fejl, at han ligefrem må opfinde dem!

Åndspygmæ!

Per

Modig og klog kvinde

Jo, der findes skam både modige og kloge kvinder :-)

Artikel via Citizen Dane

She said she no longer practiced Islam. "I am a secular human being," she said.

The other guest on the program, identified as an Egyptian professor of religious studies, Dr. Ibrahim al-Khouli, asked, "Are you a heretic?" He then said there was no point in rebuking or debating her, because she had blasphemed against Islam, the Prophet Muhammad and the Koran.

Og man siger mig, at man vil i dialog med disse mennesker? - Held og lykke...

Per

Jelved ifølge Per

Fundet på Berlingeren via Liberalen

Har måttet sakse en del, for at nå essensen... så læs originalen.

»I stedet stiller han sig op som Vorherre, der kommer med bombastiske og kryptiske beskeder til befolkningen, som skaber stor splittelse. Det er dybt beskæmmende for Danmark, at statsministeren agerer så konfrontatorisk og sætter lus i skindpelsen for at maksimere sine stemmer. Det er helt exceptionelt, det hører slet ikke til i denne del af verden.«

Hmm… Jelved er ganske bestemt ikke ude i selv samme ærinde(?).

Hvor hører det så til henne?

»Det hører til et sted, hvor det er andre former for politiske kampe, end vi kender fra det danske folkestyre. Det er jo nærmest en slags russisk roulette - bliver man ramt af kuglen, eller bliver man ikke ramt af kuglen. Der, hvor man bruger del og hersk, det er blandt andet i Rusland. Det er det, jeg kritiserer. Fogh er en farlig mand, når han bruger sine evner til at splitte Danmark.«

Nogen er ganske tydeligt ramt af kuglen: skudt i hovedet – oh the irony…

»Den han henvender sig til her i talen, det er mig. Det er fordi, at jeg har sagt om antallet af familiesammenførte, at vi jo heller ikke indretter straffeloven efter, hvor mange pladser vi har i fængslerne. Hvis vi har nogle principper, og 10.000 opfylder de kriterier, der bygger på principperne, så skal de selvfølgelig have lov at være her. Jeg siger ikke, at man ikke må stramme, det er ikke det.«

Hvad siger hun så?

»[…] Og dermed kommer vi ikke til at diskutere principper. Dermed gør han det sværere at få et naturligt forhold til hinanden, hvor man kan færdes side om side i det danske samfund og ikke skal beskytte sig selv i parallelle samfund. Det der med, at det handler om principper og politik. Ja, men hvilke principper og hvilken politik? Handler det ikke om principper og politik at blive anklaget for at krænke menneskerettighederne - ikke bare af en institution, men af mange internationale institutioner?«

Jeg kan også anklage Jelved for at være tosset, det bliver hun ikke tosset af. Diagnosen har her helt andre årsager: parkeringen af ethvert "princip" i overnationale "institutioner"!

Men ambassadørerne ville jo så bare være blevet afvist på mødet?

»Ja, men derfor kunne han måske godt have sagt, at han ville tage afstand fra enhver form for dæmonisering - det han sagde i sin nytårstale.«

Det gjorde han nemlig – tumpe!

Men i svarbrevet til ambassadørerne, hvor han afviser mødet, er der egentlig noget, du er uenig i i det brev?

»Nu har jeg ikke genlæst det brev. Det med at holde fast i ytringsfriheden som en grundlæggende værdi og så videre og så videre, det er jeg jo fuldstændig total enig i. Men jeg var ikke enig i, at han skulle afvise ambassadørerne, det må jeg sige. Det var virkelig dumt.«

Hvem både lyder og er dum nu – Jelved? Get your facts straight, will you?

Så du mener, at krisen er Foghs ansvar?

»Ikke ansvaret for den fulde krise, men anledningen til at der kommer en krise. Det er selvfølgelig ikke hans ansvar, at den accelererer, som den gør. Men det er hans ansvar, at der blev det påskud til at føre sagen videre. Jeg synes, at den skulle have været lukket her i landet, hvor den hører til. Og jeg fatter stadig ikke, jeg kan simpelthen ikke følge forsøget på en argumentation om, at mødet ville have været en indrømmelse i forhold til ytringsfriheden i Danmark. Det er det mest eklatante vrøvl efter min opfattelse. Selvfølgelig kan du mødes med nogen, der har en anden opfattelse af, hvad ytringsfriheden burde bruges til. Du kan da bare holde fat i, hvad du mener.«

For derefter at offentliggøre noget der ligner en reprimande? For det ville statsministeren selvfølgelig have været nødt til – i det omfang, at han skulle overbevise offentligheden om, at han ikke havde gjort indrømmelser. – Ville det have accelereret krisen?

Du mener, at Fogh er farlig for landet, hvorfor er han det?

»Fordi det er meget, meget problematisk at skabe al den splid i stedet for at samle. Hvis Danmark skal komme ud af det her med et perspektiv, så skal statsministeren da samle folk. Jeg kender ikke hans natur, så jeg ved ikke, om han kunne være anderledes, hvis han ville. Men de holdninger, han lægger for dagen som statsminister og som leder, kan bedst beskrives som del og hersk. Det at være med til at skabe et billede af, at problemerne ligger et bestemt sted og ved nogle bestemte personer.«

Oversat til dansk: Statsministeren er farlig for Jelved, og det gør hende stridig.

Og det er hos udlændingene, siger du, de er blevet syndebukkene i det her samfund?

»Ja, han har gjort dem til problemet. Når man bor her i landet og hele tiden får at vide, at antallet af udlændinge er et problem, så smitter det af. For det er statsministeren, der siger det. Statsministeren vil have en bestemt tone, en bestemt sprogbrug, en bestemt holdning endda, før han vil acceptere deres bidrag i debatten som brugbare. Han er mærkelig, for han har jo så mange muligheder.«

Man skal bare vende den svada på hovedet, så giver den mening (jævnfør mit indlæg: Racismemystik):

Ja, hun har gjort dem til problemet. Når man bor i udlandet og hele tiden får at vide, at DF’s fremgang er et problem, så smitter det af. For det er Jelved, der siger det. Jelved vil have en bestemt tone, en bestemt sprogbrug, en bestemt holdning endda, før hun vil acceptere deres bidrag i debatten som brugbare. Hun er mærkelig, for hun har jo så mange muligheder.

»Der er ingen tvivl om, at han er meget kompetent på mange områder. Der er ingen tvivl om, at han kan mange ting. Hvorfor leder han ikke landet? Hvad er det, der sker? Det er dybt kritisabelt og på sin vis uværdigt at have en statsminister, der gør sådan: Det er ikke en statsministers opgave at skille fårene fra bukkene. Det er en statsministers opgave at samle flokken.«

Jelved er den fortabte hyrde, og hun kan ikke længere skelne: hun skeler, og er derfor dybt forvirret… Hvad skete, hvor er jeg, hvem har skylden? Hvis noget er dybt kritisabelt og uværdigt, så er det vel, at Jelved stadig ikke vedkender sig et ansvar for den situation, vi har – og hun kan være glad for, at vi har en statsminister, der ikke gør, som hun ville have gjort! Sagt på en anden måde: statsministeren leder faktisk landet…

Men vel også at sige, hvad han mener?

»Jamen, så skal han sige, hvad han mener. Så skal han lade være med at komme med det der: I har været uartige, altså kommer I ikke på lejrskole. Eller rettere, nogle af jer har været uartige, jeg er meget skuffet. Det kan jeg jo ikke bruge til noget, det skaber splid og usikkerhed. Det er en meget, meget dårlig form for ledelse, fordi man jo ikke ved, hvad man har gjort galt.«

Må statsministeren sige, hvad han mener, eller må han ikke? At Jelved så stadig ikke ved, hvad hun har gjort galt, og derfor er bange, forvirret og stridig, kan næppe være statsministerens fejl.

Kan du slet ikke komme i tanke om dårligere statsministre i Danmark?

»Jeg kan ikke komme i tanke om nogen, der har gjort så mange fejl på så kort tid som den nuværende statsminister har gjort. Det er meget, meget pinligt for Danmark. Fogh er inkonsekvent, og han går ikke i dialog med nogen. Det har han ikke brug for, for han har magten. Men han vil ikke tage ansvaret, andre må tage ansvaret. Så er der nogle imamer, der er rejst ud i Mellemøsten og har sagt et eller andet, så er det deres ansvar.«

What? – Sagt et eller andet? Er konen overhovedet seriøs opposition? - Kan man andet end at grine? - Hvem sagde pinligt?

Hvis vi et øjeblik ser på den egyptiske ambassadør Mona Omars udtalelser efterfølgende, så er de jo ikke ret flatterende - hun har lige frem udtrykt glæde over, at Fogh ikke sagde undskyld, for ellers kunne de ikke have drevet det så vidt. Er der ikke et problem her, som hverken har med statsministeren eller udlændingepolitikken at gøre?

»Altså nu stiller jeg betydeligt større krav og forventninger til en dansk statsminister, uanset hvem det er, end jeg gør til en egyptisk ambassadør i Danmark. Man kan sagtens kritisere ambassadørerne, der har tabt ansigt - for det er jo det, der sker, når man afviser det møde, der burde have være holdt.«

Hvad sker… at de taber ansigt? – Så skulle de måske have overvejet en lidt mindre ultimativ "anmodning" – eller er det for meget forlangt?

»Han må jo sove godt om natten. Det er virkelig meget arrogant og at stille sig selv op på en piedestal. Det er den der Vorherre-status - det er mig, der har magten og æren. Er det ikke hans bror, der engang har sagt, at det er først i den uge, hvor der er syv torsdage, at Anders vil indrømme en fejl? Det er et handicap at have det sådan. […].«

Og i hele dette meget lange interview, hvor Jelved fra ende til anden peger fingre af en endog meget populær statsminister, indrømmer hun naturligvis ikke en eneste personlig fejl overhovedet. - Er det så et handicap, er det arrogant, er det Vorfrue?

Mener du, at regeringen skulle have sagt undskyld?

»Nej, regeringen skal ikke sige undskyld. Regeringen skal sige, at vi ønsker ikke et samfund, hvor man taler om grupper på den måde. Vi ønsker et samfund, hvor vi hjælper hinanden, hvor vi holder sammen, hvor vi er et fællesskab.«

Som statsministeren sagde i sin nytårstale?

»Ja, men den roste jeg ham også for.«

Hvad er så problemet?

Per

Mission

Måske på tide at formulere virksomhedens budskab… for dem som ikke allerede har gættet det: Denne blog skal knuse værdier; ubarmhjertigt og ubønhørligt! Den skal lægge op til en gammel og glemt kunst: kunsten at blive et menneske.


Udpluk fra Frank Herberts, Dune (en sjælden bog):

Bene Gesserit proverb: “Any road followed precisely to its end leads precisely nowhere. Climb the mountain just a little bit to test that it’s a mountain. From the top of the mountain, you cannot see the mountain.”

Greatness is a transitory experience. It is never consistent. It depends in part upon the myth-making imagination of humankind. The person who experiences greatness must have a feeling for the myth he is in. He must reflect what is projected upon him. And he must have a strong sense of the sardonic. This is what uncouples him from belief in his own pretensions. The sardonic is all that permits him to move within himself. Without this quality, even occasional greatness will destroy a man.

There is no escape – we pay for the violence of our ancestors.

Do you wrestle with dreams?
Do you content with shadows?
Do you move in a kind of sleep?
Time has slipped away.
Your life is stolen.
You tarried with trifles,
Victim of your folly.

There should be a science of discontent. People need hard times and oppression to develop psychic muscles.

My father once told me that respect for the truth comes close to being the basis for all morality. “Something cannot emerge from nothing,” he said. This is profound thinking if you understand how unstable “the truth” can be.

What do you despise? By this are you truly known.

We came from Caladan – a paradise world for our form of life. There existed no need on Caladan to build a physical paradise or a paradise of the mind – we could see the actuality all around us. And the price we paid was the price men have always paid for achieving a paradise in this life – we went soft, we lost our edge.

You’ve heard of animals chewing off a leg to escape a trap? There’s an animal kind of trick. A human would remain in the trap, endure the pain, feigning death that he might kill the trapper and remove a threat to his kind.


Og fra Nietzsche lyder det:

De – gode – kan ikke skabe, de er altid begyndelsen til enden – de korsfæster den, der skriver nye værdier på nye tavler, de ofrer fremtiden til sig selv, de korsfæster al menneskefremtid!

De gode – de var altid begyndelsen til enden… Og hvad skade verdens-bagtalerne end måtte gøre, de godes skade er den skadeligste skade.

Vil man have en formel for en sådan skæbne, som bliver menneske? – Den står i min Zaratustra.

- og hvem der vil være skaber i godt og ondt, må først være en tilintetgører og sønderbryde værdier. Således hører det højeste onde til det højeste gode: men dette gode er skabende.

Friedrich Nietzsche – Ecce Homo


Eller med mig:

The many - alone again

The herd will search the grass
to find the bits and scraps of season
Push and shove
and the big one will be angry

For the lessons of the ages
preachers will materialize:
Eat the grass, shit the grass
In the end: your ass

When the depths seems shallow
cry to hallow
and the mass will join:
wolf growl - almost …

Later, your nightmares might uncover these depths:
true wolfs will claim their prey
But the mass will let you pay
- as long as they don’t


Dagens Haram:

Når nu det er så svært at forene mennesker, så kan man i det mindste forene (visse) køkkener. Her er lidt kulturfusion af den gode slags:

1) Tag resterne af en velgennemstegt ribbenssteg fra i går, og skær den i små stykker på en sådan måde, at hvert stykke har sprød svær.

2) Varm en god sojasovs og hæld godt med sukker ved… læg stykkerne af ribbensteg i sovsen og lad dem varme svagt op af restvarmen.

3) Lynsteg ved max varme (1 minut): Sukkerærter, bønnespirer, småt udskårne røde pebre, og en hel hakket rød chili i en almindelig stegeolie.

4) Læg til slut grøntsagerne og kødet på et frisk blad kinakål…

Rigtig god fornøjelse (min dejlige japanske kone har stadig et smil på læberne :-). - Og nej: jeg er hverken skaldet eller fed...

Per

Wars of an end

Fra et såkaldt ”dialog møde” (sakset fra Uriasposten):

Al-Suweidan var klart værst, og flere som var tilstede i salen følte sig truet - helt i lighed med undertegnede da jeg så ham på tv i fredags. Han sagde blandt andet:

“Det danske folk må gøre noget for jeres regering har afslået. Regeringen repræsenterer folket, når den er demokratisk valgt som her, og derfor taler den for folket. I de ærlige valg, der vælger folk islam – se Palæstina og Egypten, og vi er ikke svage, vi kommer til magten. Det er i jeres hænder at ændre situationen.“

“Vi forlanger tre ting : respekt og fortsættelse af dialogen. En officiel undskyldning til verdens og de danske muslimer. En lov der forbyder forhånelse af religion.“

“… Islam [skal] ikke behandles som enhver anden religion, idet den både er et politisk, økonomisk og juridisk system. Et system der aldrig har haft nogen sammenstød med hverken videnskaben ,logikken eller retfærdigheden.”

Ha! - Ord du ikke burde tage i din mund!

Vi kan godt finde en dansk kriger, der vil stille op til tvekamp, og give dig den røvfuld du tigger og beder om!

Lad os få det afgjort din lille gnom: er du ikke Allahs kriger? - Muhammeds lakaj?

Hvor vover du at komme her? Jeg kender dig din usling! -: fra kategorien af: små smålige småtyranner…

At vi i tidernes morgen ydede livvagt til jer: glem det ALDRIG - din svagpisser!


The wars of an end

The sword is drawn
But not a word is moaned,
until something is broken
- then a scream

A weapon of wallor,
a standard in decay
If you bring this much
then fall – soldier fall

Should I fear you
or should I feast on your despair?
Everywhere it seems
a golden robe – gleams?

Fairness in any matter? Well - not at all…
commence the battle, all horse gallop
reach the spears poised abreast, reach that end
everything must pass…

What is left, what is gone
can you know?
In the end: a finish? Well - not at all…
Only a silent fading:
true endings require audience

Forge it, break it
the circle of trust
Words of a beginning will be sung
And someone with an ear might hear:
every time it starts, with the wars of an end…


Per